|
|
|
Her er et kig udover lejrskolebygningerne i Svampedam. Som det fremgår, var beliggenheden - i nærheden af Ebeltoft - utrolig smuk. At vi så blev belemret med at skulle studere og dokumentere myrernes liv og færden, måtte vi tage med.
|

|
Her er det meste af klassen fotograferet lige nedenfor lejrbygningerne. Jørgen ("Baby") har maset sig frem i forgrunden, mens den mere flegmatiske Louis har placeret sig i baggrunden. Spejderdrengen i midten er Peter. Den kønne pige i forgrunden til højre er Birthe (Hald).
|
|
Vibeke ser ud som om, hun skal til at synge, mens Ib entusiastisk svinger en ketcher. Lillian slår generøst ud med hånden. I forgrunden har vi Lis (Jessen) og Flemming (Sloth), som vi desværre har tabt forbindelsen med. Hvis I ser dette, så send os straks en mail, så får I en invitation til næste sammenkomst.
|
|
Et udendørsbillede.
|
Til evt. interesserede kan jeg oplyse, at jeg i år 1999 forgæves søgte af finde lejren ved Svampedam, men den var fjernet. Sic transit ... (Louis kan sikkert huske resten).
Sidste nyt om lejrens beliggenhed
I januar fik Ingelise denne mail fra Torben Johannsen, som var "faldet" over billederne på vores hjemmeside:
Hej Ingelise.
Jeg har fundet ud af hvor lejren lå. Det viser sig at vores sommerhus er bygget på grunden! Jeg mener at vores sommerhus blev bygget i 1981.
Sjovt nok tog vi et billede i 2003 fra samme vinkel som det billede i tog i 1959. Huset i forgrunden på det gamle billede, med det hvide tag, eksisterer stadig. Det hedder ”Tante-hytten”.
Vi er nu nærmeste nabo til ”Tante-hytten”.
Med venlig hilsen
Torben Johannsen
|