Mavedans

Turen til Pamukkale
Som tidligere nævnt startede turen til Pamukkale fra Alanya kl. 5:30 om morgenen. Efter at have præsenteret sig fortalte vores guide os om turen. Denne ville vare 2 dage med en enkelt overnatning i selve Pamukkale området. Guiden fortalte, at hun var vokset op i Bremen i Tyskland sammen med sin familie. Her havde hun efter studentereksamen læst på universitetet og havde taget en grad i sociologi. Da hendes familie besluttede at flytte tilbage til Tyrkiet, var hun fulgt med. Desværre var det vanskeligt at finde et job, hvor hun kunne anvende sin uddannelse, hvorfor hun for tiden arbejdede som guide. Da der var god plads i bussen, havde hun taget sin søster med og dennes datter på 7-8 år.

Efter et par timer standsede vi for morgenmad i Aspendos, som ligger tæt på vejen fra Alanya til Antalya. Ved Antalya drejede vi nordpå i retning mod Burdur.

På besøg hos en beduinstamme
Bente og Karin udenfor beduintelt i de smukke Taurusbjerge Midt på formiddagen gjorde vi ophold ved en beduinstamme, som boede i de smukke Taurusbjerge. Som følge af børnenes skolegang var de blevet mere fastboende, end de egentlig havde lyst til. Vi blev inviteret indenfor, hvor vi blev bænket på puder. Inden vi gik indenfor, beundrede vi den smukke hjord af geder, som græssede på bjergsiden.

Beduinkvinde og vores guide Gulvet/jorden i teltet var dækket med smukke beduinfremstillede tæpper - noget der fik Karins tænder til at løbe i vand. Hun er den type, som gladeligt overnatter i en sovepose udenfor en tæppehandel for at komme først ind og tage for sig af udsalgsvarerne. Vi blev med den gæstfrihed, som vi har mødt så mange steder i Tyrkiet, budt på the. Der var flere valgmuligheder, men de fleste af os valgte citron the. Det var tydeligt, at der var en kærligt forhold mellem vores værtinde og vores guide. Da vi skulle afsted, forsøgte vi at få lov til at give en drikkeskilling for ulejligheden. Dette blev tilbagevist med et smil. Det er min erfaring, at man skal bruge sin indfølingsevne, når en person afslår drikkepenge. I nogle tilfælde skal man blot insistere, men i andre tilfælde som her, skal man blot takke for den viste gæstfrihed. En spændende oplevelse.


Højslette i Anatolien Næste stop gjorde vi, da vi efter at have passeret Taurus bjergene kom til den første højslette. Det var et syn, som imponerede os alle. Et kæmpe plateau på adskillige km2 fuldstændig fladt og frodigt og med voldsomme bjerge i baggrunden.

Frokosten indtog vi ved Burdur Søen, som ligger ca 4 km udenfor byen Burdur. Søen er i tidernes morgen blevet til ved et jordskælv, og den er omgivet af bjerge på alle sider. På grund af udvaskning fra bjergene er dens vand ekstremt salt og dermed udrikkeligt. Søen er på sine steder 90 meter dyb, og dens areal udgør 186 km2. Den smukke sø er hjemsted for alle slags sejlsport. Vi fik fisk på en restauration med udsigt til søen.


Pamukkale
Kort over Pamukkale Og sidst på eftermiddagen var vi fremme ved vores hotel, som lå for foden af bjerget op til Pamukkale. Det var et udmærket mindre hotel med en dejlig swimming pool, som vi straks indviede. Som du kan tænke dig, er der varmt i det indre Tyrkiet i juli måned. Luksushoteller befinder sig inde på selve området, men vi var glade for på afstand at kunne beundre de mere end 100 meter høje og kridhvide bjergskråninger, som fører op til området.

Pamukkale er et naturens vidunder. Det kalkholdige vand bobler op ad jorden med en temperatur på 35o celsius og løber ned ad bjergets skråninger over de af naturen smukt formede terrasser. Cremefarvede bassiner har taget form af mange tusinde års stadig påvirkning af mineralholdigt vand. Efter sigende skulle Pamukkale være enestående i hele verden - og jeg tror det gerne. Navnet Pamukkale er tyrkisk for Bomuldsbjerget. Det var det billede, der dannede sig for datidens befolkning. Havde de kendt til isbjerge, havde de måske valgt et anden navn. I disse smukke omgivelser er der masser af varme kilder, som anbefales mod enhver (u)tænkelig sygdom: hjerteproblemer, kredsløbsforstyrrelser, forhøjet blodtryk, nervøse lidelser, rheumatisme, fordøjelsesproblemer, astma, øjensygdomme, hudlidelser osv.


Hierapolis
Indgangsport til Hierapolis Vi kørte op til oldtidsbyen Hierapolis, hvilket betyder den hellige by. Byen menes grundlagt omkring 190 BC som et helsecenter, der allerede dengang var berømt for sine helbredende kilder. Det var også et sted, hvor de velhavende kom for at nyde deres otium - og med tiden dø. Byen voksede op omkring den hellige hule Plutonium. Hierapolis er opkaldt efter Hiera, én af grundlæggeren Telefos' hustruer - efter sigende den smukkeste. I 133 BC overgik byen til romerne sammen med riget Pergamon. I tidens løb har byen og området været ramt af adskillige jordskælv. Byen havde dog stadig fremgang, og under kejser Konstantin den Store blev Hierapolis udnævnt til hovedstad i provinsen Frygien. Kristendommen bredte sig hurtigt i Hierapolis, formentlig godt hjulpet på vej af den store jødiske koloni, som boede der. Ikke desto mindre led apostlen Philip martyrdøden i Hierapolis i år 80.

Byen dækker et område på ca 1000 x 800 meter, men desværre ligger det meste i ruiner. Hovedgaden, som løber nord-syd og er næsten 1 km lang, deler byen i 2 dele. I hver ende af hovedgaden befinder sig en imponerende indgangsport, udformet som en triumfbue. Uden om byen ses resterne af de oprindelige forsvarsmure. Egentlige udgravninger af stedet begyndte i 1957. 2 akvadukter forsynede byen med drikkevand.


Offentlige bade i Hierapolis
Badene i Pamukkale Hierapolis havde 2 mere eller mindre offentlige bade. Det første og største er stadig velbevaret med sine massive mure, hvor dele af marmorfacaden stadig ses. Udformningen er typisk for bade i Lilleasien. Efter indgangen kommer man ind i en stor åben gård. Herefter følger en lukket gård med en stor sal på hver sider. Gården blev brugt til atletik og gymnastik. Disse haller var forbeholdt kejseren samt formentlig til ceremoniel brug. Dernæst følger en række værelser, som er forbundet. Disse værelser har store vinduer.

Rummene var selvfølgelig opvarmede. Den centrale hall havde 2 varmeovne, som sendte varm luft til de omkringliggende rum gennem kanaler i væggene. Det ser ikke ud til, at vi kan lære disse bygherrer noget om arkitektur og indretning. Sammen med mange andre badede vi en tid i det varme vand. Det var en besynderlig oplevelse at svømme rundt blandt de mange romerske søjler, som lå på bunden af bassinet og med pragtfulde palmer og nerier omkring én.

Vi besøgte også den røde kilde, hvor 80 grader varmt og meget jernholdigt vand vældede op ad jorden og farvede denne som en farvestrålende palet. I det hele taget findes en mængde af underjordiske kildevæld på stedet. Omkring disse har driftige forretningsfolk anlagt hoteller, som leder det varme vand ind i deres swimming pools. Det anslås, at disse kilder giver ca. 500 liter varmt vand pr sekund.


Teatret
Teatret i Pamukale Herefter besøgte vi det velbevarede teater med stor orkestergrav og scene, som blev bygget i det 2. århundrede. Det afløste et tidligere teater i nærheden, som styrtede sammen under det store jordskælv i år 60. Det havde plads til 15-20.000 tilskuere, som alle havde et udmærket syn til den store scene. Ca 30 rækker er velbevarede i dag. Under kejser Septimus Severus blev scenens mure forstærket, og det blev tilføjet en række søjler til facaden. Den øvre del af scenene - som har mytologiske scener indhugget i marmorblokke, er desværre faldet sammen. Der findes 5 store udsmykkede marmordøre: en til venstre, en til højre og 3 i midten.


Terrasserne på Pamukkale
Terrasserne på Pamukkale Og endelig sidst på eftermiddagen ved 18-tiden kom vi hen til det, vi primært var kommet for at se. Nemlig de utroligt smukke bassiner, som naturen har dannet. Varmt, mineralholdigt vand fra 17 varme kilder har gennem tusinder af år rislet ned over klipperne. I første omgang har der aflejret sig en geleagtig masse i de små øvrste bassiner. Over tiden er dette materiale hærdet og er blevet til såkaldte travertiner. Vi blev alle overraskede over, at det var så behageligt at gå på og slet ikke glat, som vi havde forventet. Knægtene skulle selvfølgelig ud ud og ligge og boble i de yderste bassiner, ganske tæt ved en 100 meter skrænt ned til dalen.

Solnedgang over Pamukkale Ikke mærkeligt, at Hierapolis/Pamukkale er optaget på UNESCO's liste over bevaringsværdige steder ("World heritage"). De mange turister, som dagligt kommer til området og trasker rundt i timevis, ødelægger desværre de fine aflejringer. Jeg har erfaret, at det derfor har været nødvendigt at begrænse adgangen til travertinerne. Vi kan blot være glade for, at vi nåede at få oplevelsen med. Et andet problem har været, at hotellerne har forbrugt en stor del af vandet fra kilderne til deres swimming pools, så for små vandmængder har løbet ned over klipperne. Dette har i perioder medført, at der begyndte at vokse alger på stenene. Hvor sørgeligt, at vi turister så ofte ødelægger de ting, som vi kommer for at opleve.

Vi kunne næsten ikke rive os løs fra de fantastiske bassiner. Det var efterhånden blevet sidst på eftermiddagen, og vi nød den synkende sol over Pamukkale. Her er Claus (i baggrunden) stillet op til fotografering sammen med Bo, Bente, Karin samt vores guides søster og hendes datter. Idyllisk, ikke?


Tyrkisk Nat på Pamukkale
Tyrkisk Nat på Pamukkale Efter at have været en times tid på vores hotel kørte vi til en udendørs restaurant, hvor vi fik en tyrkisk middag. Vores guide spurgte, om vi var interesseret i at opleve en tyrkisk nat - vel at mærke et sted, hvor der almindeligvis ikke kom turister. Vi var alle trætte efter den lange køretur og de mange oplevelser og havde mest lyst til at sige "nej tak". På den anden side ville der nok gå nogen tid, inden vi fik et sådant tilbud. Bo, Claus og Henrik (på 13, 15 og 17) mente ikke, at det kunne være særligt spændende. Mest af hensyn til vores guide indvilligede vi dog, og blev kørt til "en tyrkisk natklub". Det var et stort telt, som lå i et bjergområde. Bordene var mindre end 50 cm høje. Til gengæld var der ingen stole, men masser af tæpper på gulvet. Vi satte os og lyttede til den fremmedartede musik fra det lokale orkester.


Kurt sammen med mavedanser. Det er Kurt til højre. Efter nogen tid dukkede en folkedansertrup op og underholdt os en halv times tid, enden den igen forsvandt - formentlig til næste arrangement. Vi fik øl og vin på bordet. I begyndelsen kun øl, men da køleskabet ikke kunne følge med vores samlede tørst - og de leverede øl blev varmere og varmere - gik vi over til vin. Vi bemærkede dog, at alle de lokale tilsyneladende drak te. Herefter dukkede en mavedanser op, og det lykkedes hende at få hele teltet mobiliseret. Og snart dansede vi - og vores unger - rundt og havde det dejligt. Især Kurt, som er en letpåvirkelig sjæl, havde en stor aften sammen med den dejlige mavedanser. Da vi dødtrætte kørte tilbage, måtte ungerne "indrømme", at de aldrig havde haft det så sjovt på et dansk diskotek.


Hierapolis - fortsat
Næste morgen forlod vi hotellet og kørte igen op til Pamukkale for at se, hvad vi ikke nåede dagen i forvejem. Bl.a. så vi Apollon templet - eller rettede det, der var tilbage af det. Sagnet siger, at det var her, at Apollen mødtes med Kybele, den anatolske modergudinde. Mere populær end Apollon var hans søster Artemis, jagtens gudinde, som også "stammer fra" Lilleasien. Apollon templet er som nævnt bygget over den hellige hule, Plutonium. Udgravninger omkring Plutonium i 1964 viste, at der strømmer lettere giftgasser op fra hulen. Historikeren Strabo beretter, at præsterne gjorde brug af disse gasser, når de skulle producere "mirakler". Nogen tyder på, at templet, som blev bygget i den hellenistiske tid, blev reduceret i størrelse under romerne.

Nekropolis - de dødes by
Necropolis - de dødes by - på Pamukkale I den nordlige ende af Hierapolis lige udenfor byens mure findes én af de bedst bevarede kirkegårde fra gammel tid i Tyrkiet. Den strækker sig over en strækning på ca 1 km. Her ligger ca 1200 grave fra den græske og kristne tid. Mange af gravene er særdeles velbevarede, og de er hvilested for rigmænd, politikere, soldater, helte og andet godtfolk, men også brave handlende og håndværkere ligger begravet her. Materialerne, der er anvendt, er dels limsten og dels marmor. Mange af sarkofagerne har inskriptioner, hvor man fx kan læse om beboerens beskæftigelse. Nogle gravmonumenter er ligefrem bygget som beboelseshuse.


Disciplen Philips gravmæle i Pamukkale Som tidligere nævnt led Philip, én af Jesu' disciple, martyrdøden her i Hierapolis. I det 4. eller 5. århundrede blev der rejst et gravminde over ham. Det menes, at han muligvis ligger under dette gravmonument, men graven er aldrig fundet. Monumentet, som ligger udenfor bymuren, måler ca 20 x 20 meter. Da kristendommen blev statsreligion i det østromerske kejserrige blev stedet mål for mange pilgrimme. I bygningen befinder sig 8 kapeller, som er adskilt ved 8-kantede værelser på en sådan måde, at bygningen får form af et dobbelt kors.

Mætte af indtryk påbegyndte vi hjemturen. Undervejs besøgte vi en tæpefabrik, og vi beså nogle drypstenshuler. Der var ikke noget særligt at berette om, så det vil jeg så lade være med. Ved 18:30 tiden var vi tilbage i Alanya efter en pragtfuld tur.


Jeg har lavet en kavalkade af nogle af de bedste billeder, som vi tog i Pamukkale. Hvis du har lyst til at studere dem nærmere, så klik her.

Måske var det denne tur, der gav os lyst til at indlade os på en endnu længere tur, da vi 11 år efter kom tilbage til Alanya. Hvis du har lyst til at følge os, så er det denne vej.

 

Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side