Rejseholdet i Tyrkiet - udflugt til Kappadokien

Vi besøgte også en forladt landsby, som indtil 1922-24 havde været en driftig by med mange familier. Ved fredsslutningen efter den græsk-tyrkiske krig 1921-22 opstod den tanke, at man kunne mindske spændingen mellem de 2 arvefjender ved "udveksle" (tvangsflytte) store befolkningsgrupper. Forslaget, som endte med den såkaldte Lausanne traktat, blev fremsat af Fridtjof Nansen, som udover at være polarforsker også var videnskabsmand og politiker. Han fik Nobels fredspris i 1922. Tyrkere som boede på græsk område, blev tvunget til at flytte til Anatolien. Og omvendt med grækere, som boede på tyrkisk område. Det drejede sig om ca 1.300.000 grækere og 400.000 tyrker.

På billedet til venstre ses en karakteristisk formation som forekom i utallige variationer. Jeg synes, at klipperne ligner en hyggelig champignonfamilie med far, mor og barn. Der må åbenbart have dannet sig nogle andre billeder inde i hovederne på vores kvinder, for de grinede lystigt (lystent?). Men hvem er i stand til at fatte, hvad der foregår inde i hovedet på vores såkaldte bedre halvdele - selv efter 40 års ægteskab? Hovedet på champignonen består af en klippe af hårdt materiale - oftest basalt. Dette klippestykke har over millioner af år arbejdet sig ned gennem det bløde lag af tuf, indtil det endelig har lagt sig til hvile. Det var et syn, vil skulle få at se mange gange i løbet af dagen. Mange steder lignede omgivelserne et månelandskab eller noget fra Starwars. Jeg har et enkelt sted på nettet læst, at nogle af scenerne fra Starwars faktisk er optaget her - men på den anden side, der står jo så meget sludder på nettet. Andre steder var der frodige, grønne vin- og frugtmarker. Græskarmarker forekom også i store mængder.

Klippen til højre ligner - det synes jeg i hvert fald - en stor kropdue. Andre syntes, at den ligner en kamel. Men enhver bliver som bekendt salig i sin tro. Karin, Bente og Erling er på forsigtig nedstigning efter en større bjergvandring.

Hele dalen opfattes som et friluftsmuseum - Göreme Open Air Museum - og det vil være den idéelle base for udforskning af Kappadokien. Hoteller og pensioner i massevis. Mulighed for at leje biler, scootere, knallerter, cykler og heste. Selv en kamel skulle det være muligt at leje. Der findes et stort antal vandreruter i området for de mere energiske. Efter hjemkomsten talte Birgit og jeg seriøst om at tage 2 uger til Göreme og studere området i detaljer.

Vi aflagde besøg i Avanos, som gennem flere hundrede år har været kendt for sin pottemagerkunst. Vi fik at vide, at der er ca 300 pottemagerværksteder i byen, som har mindre end 20.000 indbyggere. Der findes mange smukke bygninger i byen fra 1800-tallet med imponerende facader. Herudover er byen kendt for sine dejlige druer og tilhørende vinproduktion. Avanos ligger på bredderne af Kizilirmak, hvilket betyder den røde flod. Floden bidrager gavmildt til pottemagerindustrien ved sine fede aflejringer af rødt ler.

Vi besøgte et værksted, hvor indehaveren demonstrerede sine færdigheder. Metoder og værktøj har været uændret i århundreder. Efter selv at have fremstillet en smuk krukke på kort tid, blev Natacha udvalgt til at vise sine evner. Det slap hun bedre fra, end det vistnok var hensigten. Selv den pinlige situation, da kunstværket - efter indblanding fra chefen - antog falliske former, klarede Natacha flot ved med hård hånd at reducere den formastelige genstand til normal form. Alt blev gennemført i en humoristisk atmosfære, mens vi sad og nød en kop æblete eller et glas vin. Herefter kunne vi besigte - og evt. købe - hundredevis af kunstgenstande i den flotte butik.

Vi aflagde også et kort besøg på et center, hvor man fremstillede smykker i onyx, som forekommer i rigelige mængder i området. Vi så også, hvorledes guld- og sølvsmykker blev fremstillet. Ikke den største oplevelse den dag.

Apropos mit ønske om at komme tilbage: Når det sker, vil en ballontur over Kappadokien stå højt på ønskesedlen.

Det var så afslutningen på de fantastiske og bizarre landskaber i Kappadokien. Hvis du har lyst til at se nogle flere af de billeder, vi tog, så klik her.

En folkedansertrup demonstrerede danse, hvorunder de var iklædt dragter fra de 7 regioner, som dansene stammede fra. Det var virkeligt imponerende. Truppen opførte et tyrkisk landsbybryllup. Kurt forsøgte uden held at blive kåret til brudgom. Mavedans så vi også. Som det er sædvane, blev en håndfuld turister kaldt op til scenen til stor morskab. Og endelig oprandt for mig aftenens højdepunkt, de hvirvlende dervisher. Desværre var det forbudt at filme under "forestillingen", så de billeder, jeg viser er fra nettet eller indscannede postkort.

Mevlevi dervisher har yderst en kappe ("cubbe") og under den en lang, hvis robe ("tennure"). Herudover bærer de en kort tætsiddende jakke, som er åben foran. Den cylindriske, konisk formede hat kaldes "sikke". Lederen af ceremonien bærer en turban ("destar"). Ceromonien, der som tidligere omtalt, benævnes "sema", finder sted i "semahane". Modsat indgangen findes "mihrab", den niche som vender i retning af Mekka. Foran "mihrab" placeres et rødtfarvet fåreskind. Det ligger ud for lederens eller sheikens plads.

Modsat "mihrab" befinder orkestret sig. Instrumenterne er en "ney", en rød bambusfløjte og en "kudum", en lille dobbelttromme ofte af kobber. Musikerne sidder på gulvet. Dansearealet er opdelt i 2 lige store dele, adskilt ved en usynlig linie, ækvator. Dervisherne må aldrig træde på denne linie.

Efter at hver dervish havde kysset sheikens højre hånd og bukket, begyndte de at rotere, først med armene krydset over brystet og med hænderne på skuldrene. Efterhånden som hastigheden øgedes, straktes armene ud i næsten vandret stilling. Undertiden var den ene arm udstrakt, mens den anden blev presset mod hjertet. Det meste af tiden vendte den højre håndflade op for at modtage Guds velsignelse - venstre håndflade vendte nedad for at overføre velsignelsen til jorden. Øjnene var lukkede, og hovedet let bøjet mod den ene skulder. Efterhånden som de roterede hurtigere og hurtigere, blev deres lange, hvide skørter spændt ud som en paraply. Samtidig med at dervishen roterede, bevægede han sig fremad. Hele tiden uden at berøre de øvrige, og uden at skifte plads i forhold til de øvrige. Hele tiden roteredes omkring venstre fod. Under dansen frigøres sjælen fra kroppen og forenes på mystisk vis med Gud.

"Midt i Kredsen drejede sig de to Derwischer, bestandigt paa den samme Plet, bestandig til den samme Side; uden om disse dreiede de Andre sig i hvirvlende Dands; den ældste med det lange Skjæg spadserede roligt mellem de yderste og de To i Midten. Dandsen skulle forestille Planeternes Gang.
Fra et lukket Gallerie over os lød en sagte, ensformig Sang; Trommen og Piben vedblev sin søvnbringende Musik, de Dandsende fortsatte deres Dreienrundt altid til samme Side, altid i samme Tact; de saa aldeles ud, som livløse Dukker; ikke en Mine forandrede sig, men de vare dødblege.

Ved et stærkt Slag paa Trommen stode de pludseligt stille, som ramte af et Lyn, de mumlede en kort Bøn, den eensformige Musik begyndte igjen, og atter dreiede de sig Alle til samme Side, som før, man blev svimmel af at se derpaa, de dreiede og dreiede, nu vaklede Een, da lød Piben og Trommen i et hurtigere Tempo, og den Vaklende hvirvlede endnu hurtigere rundt, altid vildere, altid hurtigere, det var ei til at holde ud! En heel Time varede denne Dands; men den havde Intet grueligt. Den kunne næsten kaldes graciøs; man maatte kun glemme, at det var Mennesker, troe, at det var Dukker; Dandsen i Forening med den svage, eenstonende Musik gav det hele Characteren af en stille Vanvid, der mere rørte end rystede. Opbyggelig kunne den hele Handling neppe kaldes, den forekom mig som en slags Ballet...."
H.C. Andersen, En Digters Bazar

Efter denne betagende oplevelse var der almindeligt diskotek med vesterlandsk musik. Lidt efter midnat vendte vi tilbage til hotellet.