Når man fra Rådhuspladsen drejer ned ad Via Calzaiuoli ("hosekræmmergaden") kommer man til en af Firenzes mærkværdigste kirker, "Orsanmichele". Selv navnet er besynderligt. Den oprindelige form var "San Michele in Orto", Sankt Michael i Urtehaven. Sidst i 800-tallet lå her et lille benediktiner kloster. I klostrets køkkenhave blev der bygget et lille kapel for ærkeenglen Michael, deraf navnet. I 1240 besluttede byrådet i Firenze, at nonnerne måtte give plads for et hårdt tiltrængt kornmagasin. Kapellet blev revet ned, og i/på stedet blev opført et kornmagasin, "La Loggia di Grano". Her opbevarede florentinerne korn til uddeleling til befolkningen ved katastrofer som hungersnød og krig. Efter at kornmagasinet brændte ned, blev der den nuværende bygning opført i 1336. En del af midlerne hertil kom ved gaver fra de mange familier, som var blevet ramt af pesten. Alene i Firenze "høstede" pesten 50.000 personer. Underetagen havde i første omgang form af en loggia. På en af søjlerne hang et madonnabillede, "Nostra Donna del Pilastro", "Vor Frue på søjlen", som man forlenede med mirakuløs kraft. Man besluttede derfor at udvide bygningen, så den igen blev en kirke. Man byggede yderligere to etager ovenpå, som blev indrettet til kornmagasin, og man lukkede loggia'en i stueetagen, hvor kirken blev indrettet. Det er de oprindelige buer fra det 13. århundrede, som indgår i bygningen. Kirken blev smukt udsmykket både udvendigt og indvendigt. Udvendigt er kirken udsmykket med terracotta medaljoner af Luca della Robbia. I nicher rundt om kirken står der 14 statuer af evangelister og helgener.
I 1339 besluttede byrådet at overlade en niche i kirkens gotiske facade til de syv store laug samt til de seks betydeligste af de mindre laug. Den 14. niche blev givet til det på det tidspunkt største politiske parti, Guelferne. Hvert laug/parti fik til opgave at "fylde den" med en statue af laugets skytshelgen. Det gik lidt trægt, og i begyndelsen af 1400-tallet havde kun tre af de 14 løst deres opgave. I 1406 befalede Byrådet (Signoria), at statuerne skulle færdiggøres i løbet af de følgende 10 år, ellers ville lauget miste sin ret til nichen. Statuerne er lavet af mange forskellige kunstnere, men alle af en fortrinlig kvalitet. Donatello er repræsenteret med tre statuer: Peter, Markus og St Georg. Lorenzo Ghiberti er mester for Matthæus, Stefan (den første kristne martyr) og Johannes Døberen. Man kan se, at de rigeste laug for fået deres figurer lavet i bronze, hvilket på den tid var ca. 10 gange dyrere end at få lavet dem i marmor.
Statuerne repræsenterer en helt ny stil, idet figurerne inviterer til dialog med den betragtende, og flere af dem er næsten på vej ud af deres nicher. Jeg har lavet denne oversigt over placeringen af de 14 kunstværker. Nedenfor har jeg beskrevet de enkelte værkerere eller mindre detaljeret.
![]() 1 St Peter. Udført af Donatello (formoder man), i marmor, 1408-1413. Bekostet af Arte dei Beccai (slagter lauget). Han bærer - som næsten altid - nøglen til Himmerige, som han fik overdraget af Jesus. Der er tale om en kopi, idet originalen befinder indenfor. Det gælder i øvrigt for de fleste af værkerne. |
![]() 2 Den hellige Filippus. Udført af Nanni di Banco i marmor, 1412-1414. Bekostet af Arte dei Calzaioli (skomager lauget). Kopi, originalen er indenfor. |
![]() 3 Fire kronede Helgener. Udført af Nanni di Banco i marmor, 1411-1413. Bekostet af Arte dei Maestri di Pietra e Legname (stenhugger- og træskærer lauget). Kopi, originalen befinder sig indenfor. Den nylige konservering afslørede, at de fire helgeners hår og skæg oprindelig var forgyldt. Sandalerne og kanten af klæderne var forsynes med forgyldte dekorationer. Gruppen, som er hugget af to marmorblokke, viser laugets fire skytshelgener, de antikke billedhuggere og martyrer: Claudius, Castor, Symfrosian og Nikostratos, som led døden under kejser Diocletians kristenforfølgelser i Rom. Figurernes gevandter er da også i romersk stil. |
![]() 4 St Georg. Udført af Donatello (Donato di Niccolò di Betto Bardi), bronze, 1415-1417. Der er tale on en bronzeafstøbning, idet originalen, som er i marmor, befinder sig på Bargello Museet. Bekostet af Arte dei Corazzai (våbensmeden laug). Vi ser den dragens unge og tapre banemand, støttende sig til sit skjold. Vasari skal have sagt: "I moderne figurer har man sikkert aldrig set en sådan lidenskab eller så megen ånd, som naturen og kunsten her har frembragt ved Donatos hånd.". På foden af tabernaklet ses St Georgs i kamp mod dragen for at befri prinsessen af Kappadokien. |
![]() 5 Evangelisten Matthæus. Udført af Lorenzo Ghiberti i bronze, 1419-1423. Bekostet af Arte del Cambio (banklauget). Apostlen og evangelisten Matthæus synes et godt valg til bankernes skytshelgen, da han som bekendt var skatteopkræver, før han blev kaldet af Kristus. Ghiberti skabte Matthæus efter at have lavet Johannes Døberen (se 14). Matthæus virker umiddelbart mere dynamisk end Johannes. Det menes, at dette måske skyldes påvirkning fra eleven Donatellos første værker. |
![]() |
![]() |
![]() 8 Evangelisten Markus. Udført af Donatello i marmor, 1411-1413. Bekostet af Arte dei Linaioli e Rigattieri (linnedhandlernes laug). Kopi, originalen er indenfor. Statuen følger klassiske regler, idet Markus hviler på højre ben, mens det venstre er lettere bøjer for at kunne holde balancen. Kappen falder i tunge folder. Ifølge Vasari skal Michelangelo have udtalt om statuen: "Hvis den hellige Markus så sådan ud, ville jeg kunne tro hvert et ord, han har skrevet". |
![]() 9 Den hellige Jakob. Udført af Niccolò di Pietro Lamberti i marmor, 1415. Bekostet af Arte dei Pellicciai (pelshandlernes laug). Kopi, originalen er indenfor. |
![]() 10 Madonna della Rosa. Udført af Niccolò di Pietro Tedesco (eller Simone di Ferrucci?) i marmor, 1399. Bekostet af Arte dei Medici e degli Speziali (lægernes og apotekernes laug). Kopi, originalen er indenfor. |
![]() 11 Evangelisten Johannes. Udført af Baccio da Montelupo i bronze, 1515, Bekostet af Arte della Seta (pelshandlernes laug). |
![]() 12 Evangelisten Lukas. Udført af Giambologna i marmor, 1601. Bekostet af Arte dei Giudici e Notai (magistratslauget). |
![]() 13 Den vantro Thomas. Udført af Andrea del Verrocchio i bronze, 1467-1483. Bekostet af Arte della Mercatanzia (storkøbmændene). Oprindelig stod her en bronzestatue af Den hellige Ludvig fra Tolouse udført af Donatello i 1413. Statuen var opsat af Guelfe-partiet, men efter nederlaget til Ghibellinerne omkring 1460 måtte den vige pladsen og kan i dag ses på museet ved Santa Croce. Verrochio fik den vanskelige opgave at lave en gruppe på to personer på den trange plads. Det klarede han ved at lade Thomas stå med siden til betragteren, lidt ude af nichen. Man aner naglegabene i Kristus hænder og fødder. |
![]() 14 Johannes Døberen. Udført af Lorenzo Ghiberti i bronze, 1412-1416. Bekostet af Arte della Calimala (de klædehandlendes laug). Med sin højde på 255 cm er den en af de første bronzestatuer i overstørrelse siden antikken. Det fortælles, at kunstneren måtte udføre værket for egen regning og risiko, Jeg antager, at det skyldes, at han insisterede på at lave den i bronze i stedet for det mere medgørlige marmor? |
Desværre kom vi ikke ind i Orsanmichele under vores besøg. Vi prøvede til tre gange, men blev hver gang afvist. Så den følgende beskrivelse stammer primært fra diverse turistmateriale. Kirkerummet er opdelt i to skibe, som igen er underopdelt i seks travéer. Ved de nordlige søjler er der skaktåbninger, som minder om rummets tidligere funktion som kornmagasin. Hvælvingerne er forsynet med smukke fresker, og ved vinduerne er der fresker med scener fra Jomfru Marias liv.
Andrea Orcagna (1308-1368), lavede fra 1355-1359 et pragtfuldt marmor tabernakel med indlæg af lapis lazuli, guld og farvet glas. Det er udformet som en miniature udgave af en gotisk katedral. På foden af tabernaklet ses relieffer med scener fra Jomfru Marias liv. Tabernaklet indrammer et billede af Madonna, som Bernardo Daddi (1280-1348) skabte i 1347 som erstatning for det oprindelige maleri, som var brændt i 1304. Det nuværende maleri menes at besidde de samme mirakuløse kræfter som det oprindelige maleri.