 |
Lorenzo får sin tilnavn "den Prægtige" på grund af sin fantastiske evne til at arrangere fester og turneringer. I den første turnering i 1469 er Lorenzo selv hovedperson. I den næste fest i 1475 er midtpunktet hans elskede broder, Giuliano (1453-1478), som kommer til at spille en hovedrolle i denne beretning. Ved disse spektakulære fester forsøger man at genopvække den klassiske ånd ved opførelse af store optrin. De store festspil foreviges på vers af Pulci og Angelo Poliziano, og de beskriver hhv. "Venus' fødsel" og forårets ("La Primavera") komme til Firenze. Begge motiver så vi fortolket på Uffizi af Lorenzos yndlingsmaler, Sandro Botticelli i malerierne med samme navn. Herom senere.
Pazzi-sammensværgelsen
Det kan ikke undre, at den magtfulde Lorenzo får mægtige fjender blandt de øvrige adelsfamilier i Firenze, især den konkurrerende bankfamilie, Pazzi familien. De værste fjender kommer dog ikke fra Firenze, men fra Rom, hvor pavestolen ved pave Sixtus IV ønsker at vælte Mediciernes styre og udvide det pavelige territorium. Paven havde købt grevskabet Imola på grænsen mellem pavestaten og Toscana, for næsen af Lorenzo. Købet blev finansieret af Pazzi banken, selv om Pazzi familien havde lovet Lorenzo, at de ikke ville hjælpe paven. Som belønning fik Pazzi monopol på aluminium minerne i Tolfa. Aluminium var uundværligt for farvning af tekstiler, noget som spillede en afgørende rolle i Firenzes økonomi. Sixtus udnævnte sin nevø, Girolamo Riario som guvernør over Imola som medgift ved Riarios ægteskab med Caterina Sforza, et ægteskab som var arrangeret af paven selv (nej, arrangerede ægteskaber er ikke en ny foreteelse). Francesco Salviati blev ærkebiskop i Pisa, som på den tid er underlagt Firenze. Girolamo Riario, ærkebiskop Salviati og medlemmer af Pazzi familien planlægger at dræbe Medici brødrene, Lorenzo og Guiliano. Pazzi familien er af historien for længst udnævnt til hovedskurken, men i virkeligheden er de blot et villigt redskab i hænderne på pave Sixtus IV, som ønsker at indsætte sin søstersøn, Riario som leder af Firenze, der så efterfølgende vil blive indlemmet i pavestaten. De smudsige detaljer i komplottet fastlægges af Salviati og Pazzierne, mens Riario og paven forbliver i Rom. Flere medlemmer af Pazzi familien deltager, den mest aktive er Jacopo Pazzi, som hader den mægtige Medici familie. Flere af Jacopos brødre og nevøer deltager i komplottet, til trods for at en af nevøerne, Guglielmo er gift med Lorenzos søster, Bianca. På maleriet ovenfor ses hovedmændene bag komplottet mod Lorenzo og Giuliano Medici, nummer to fra venstre er Girolamo Riari, på tronstolen sidder hans onkel pave Sixtus IV.Planen går ud på, at kardinal Rafaello af familien Riario skal rejse til Firenze i selskab med ærkebiskop Salviati, idet man antager, at de to højtstående gejstlige vil blive inviteret til middag hos Medici familien. (Det er en almindelig antagelse, at kardinal Rafaello ikke er bekendt med komplottet). Med i følget er en pavelig lejesoldat, Montesecco, som er udset til at spille morderens rolle. Han skal under middagen uset komme en dødelig gift i brødrenes vinglas. Vi ved også, at pavelige styrker rykker frem og holder sig i beredskab i umbriske byer på kanten af Toscana. Som planlagt bliver gæsterne fra Rom indbudt til middag. Den skal finde sted i Villa Medici i Fiesole lørdag den 25. april 1478. Uheldigvis for de sammensvorne er Guiliano kommet til skade med sit knæ og kan ikke deltage i middagen. Kardinalen udtrykker ønske om at se Firenzes berømte kunstværker, og Lorenzo indbyder selskabet til dagen efter at tage med til Palazzo Medici. Det aftales, at man vil spise middag i paladset efter at have overværet højmessen i Santa Maria del Fiore, og komplotmagerne beslutter at myrde brødrene under søndagens middag.
Mordet i domkirken
Søndag morgen viser det sig, at Guiliano er så medtaget, at han ikke kan deltage i middagen, men han lader sig overtale til at gå med til højmessen. De sammensvorne beslutter at dræbe ham under gudstjenesten. Det skal ske netop i det øjeblik, at præsten hæver alterbrødet for at velsigne og helliggøre det, og hvor menigheden andægtigt slår øjnene ned. Men nu får lejemorderen Montesecco skrupler. En ting er at myrde en person med dolk eller gift, det har han ikke problemer med, men at begå en gudsbespottelig handling i domkirken på det mest hellige tidspunkt under gudstjenesten, det kan han ikke. I hans sted melder to præster af følget sig og erklærer sig villige til at begå mordet på Lorenzo. Deres navne er Antonio Maffei og Stefano da Bagnone. Imens skal Francesco Pazzi og en mand ved navn Bernardo Bandini tage livet af Giuliano. En anden del af planen består i, at Pazzi tilhængerne udenfor kirken skal foranstalte tumulter, således af byen falder.
Snart hænger ligene af 5-6 af de sammensvorne fra vinduerne i Palazzo della Signoria, heriblandt ærkebiskoppen i fuld ornat. På trappen til rådhuset ligger en snes lig. Om aftenen samles befolkningen foran Palazzo Medici og råber på Lorenzo, som kommer frem og formaner sine bysbørn til besindighed. Men befolkningen helmer ikke, får alle de skyldige er straffet, dvs henrettet, fængslet eller landsforvist. Det lykkes i første omgang den gamle Jacopo Pazzi at undslippe, men en dags tid senere bliver også han fanget, dræbt og slæbt nøgen gennem byen, inden hans legeme smides i Arno. Den eneste af Pazzi familien, der bliver sparet, er Lorenzos svoger, da hans hustru Bianca går i forbøn for ham. Navnet Pazzi bliver fjernet fra alle dokumenter i byens arkiv, og alle deres besiddelser inddraget. Giulianos morder, Bandini flygter til Konstantinopel, men så stor er Mediciernes magt, at sultanen vælger at fængsle ham og sende ham tilbage til Firenze i lænker, hvor han bliver henrettet i Bargello. De to præster, Maffei og Bagnone gemmer sig i et benediktiner kloster i byen; da borgerne finder dem, bliver de sønderrevet. Montesecco bliver halshugget i gården til Bargello. Giuliano, som var almindeligt elsket for sin charme, bliver begravet i San Lorenzo under stor pragt. Et par måneder efter sin død får Giuliano en søn udenfor ægteskab, Giulio de Medici. Lorenzo tager den lille dreng til sig. I 1523 bliver Giulio de Medici udnævnt til pave, og han tager navnet Clement VII. Pave Sixtus IV bliver rasende, dels over at komplottet blev forpurret, men især over den behandling, man havde givet hans ærkebiskop. Han belægger Toscana med interdikt, hvilket indebærer forbud mod alle kirkelige handlinger, messer, dåb, begravelser mv., på den tid en forfærdelig straf. Dernæst opretter han et forbund, som udover pavestaten omfatter kongeriget Napoli samt Firenzes gamle fjender, Siena og Luca. Da det trækker op til krig, rejser Lorenzo til Napoli ind midt i fjendens lejr for at forhandle med kong Ferrante. Det lykkes Lorenzo med sine rige talegaver og vindende væsen at overbevise kongen om, at et venskab med Firenze vil være meget fordelagtigt for Neapel. Efter således at have bragt uro i fjendens rækker, vender Lorenzo tilbage i 1480 i triumf. Ved Lorenzos tidlige død i 1492 afsluttes Firenzes Guldalder. Den skrøbelige fred mellem de italienske stater bryder sammen. I 1494 indleder den franske invasion en næsten 400 år lang besættelse af den italienske halvø. Selv om Medicierne forbliver ved magten i Firenze i flere århundrede, og selv om de leverer to paver, kommer ingen af efterfølgerne op på siden af Lorenzo den Prægtige hvad angår visioner, karisma og vitalitet. Efter denne blodige historie vil jeg foreslå, at du følger med os til den imponerende plads Piazza Signoria, hvor vi bl.a. skal besøge Palazzo Vecchio.
|
Lorenzo (1449–1492)var bare 20 år gammel, da hans fader, Piero den Gigtsvage (1416–1469) døde og efterlod ham som overhoved for den magtfulde Medici familie og i spidsen for verdens største bankvirksomhed og som leder af republikken Firenze. Lorenzo var vokset op i familiens residens, Palazzo Medici i Via Larga, hvor han dels havde fået en ypperlig uddannelse, dels havde tilegnet sig en dyb kærlighed til kunst og kultur. Fra sin moder, Lucrezia Tornabuoni havde han arvet en dyb kærlighed til poesien, og Lorenzo skrev selv digte, som kunne måle sig med dem, som blev skrevet af hans hofpoeter. Bedstefaderen Cosimo den Ældre (1389-1464) havde grundlagt familiens store bogsamling, idet han hos antikvarboghandler opkøbte gamle bøger og håndskrifter. Da det gik for langsomt, ansatte han 45 kopister, som i løbet af to år kopierede 2000 bind med klassisk litteratur. Lorenzos fader, Piero forøgede bogbestanden betydeligt, og Lorenzo fortsatte i faderens spor. Hovedvægten i samlingen lå de græske og latinske klassikere.
Der bliver så megen panik i kirken, at det lykkes morderne at undslippe. Udenfor forsøger Pazzi-tilhængerne at storme først Palazzo Medici og dernæst Palazzo della Signoria (Palazzo Vecchio). De går gennem gaderne og råber deres feltråb: "Libertà, Libertà", men bliver snart overdøvet af den rasende folkemængde, som svarer med "Vivano le Palle", "Længe leve kuglerne" - en hentydning til Mediciernes våbenskjold.