En aften faldt vi på vores spisested i snak med en amerikansk arkitekt, som foreslog, at vi skulle tage bussen til Fiesole for især at beundre den fantastiske udsigt over Firenze. Et par dage efter steg vi på Linie 7, som i løbet af ca 15 minutter bragte os de 8 km til Fiesole, en særdeles smuk tur. Fiesole, som ligger 346 meter højere end havets overflade, har en befolkning på knap 15.000. Fiesole ligger mellem de to høje, San Francesco og Sant' Apollinare
I omegnen af Fiesole er der fundet spor af etruskerne, som går tilbage til det 6. århundrede BC, men der er også fundet rester fra både jernalder- og bronzealder samfund. Fra den etruskiske periode er der fundet en stor bymur, hvoraf dele stadig er intakte, samt ruiner af et stort tempel, så Fiesole har formentlig været hovedbyen nord for Arno. Herudover er der fundet mange genstande som krukker og vaser af terrakotta og alabaster, statuer af ler og bronze, mønter mm. Disse er sammen med genstande fra den romerske periode udstillet på byens museum, som blev bygget i 1914 i form af et jonisk tempel. Fiesole blev invaderet af gallerne omkring 225 BC og erobret af den romerne i 90 BC, hvorefter den blev forvandlet til en romersk garnison med et forum, templer, et teater, bade mv. Sulla koloniserede byen, som det var sædvane, med veteraner fra hæren. Under krigen mod goterne (536-553) blev byen flere gange indtaget. I 539 blev Fiesole indtaget og raseret af den byzantinske general Justinus. I den tidlige middelalder var Fiesole mere betydningsfuld og mægtigere end Firenze, og der blev udkæmpet mange kampe mellem de to rivaliserende byer. I 1125 efter 10 måneders belejring blev Fiesole erobret af florentinerne og ødelagt. Fiesoles ledende familier blev tvunget til at tage bolig i Firenze. Det endnu velbevarede amtiteater, som blev fundet i 1792 og udgravet i 1873, har plads til omkring 3.000 tilskuere. Teatret bruges til forestillinger ifm den årlige kulturfestival "Estate Fiesolana". Man kan købe en billet, som giver udgang til museet samt til det romerske arkæologiske område. Museet var desværre lukket den dag, vi var der.
Romerne renoverede det eksisterende etruskiske tempel i det 1. århundrede BC. Som følge af sin fortrinlige strategiske beliggenhed blev Fiesole snart en velhavende by og beherskede hele det område, hvor byen Firenze skulle rejse sig. Efter romertiden blev byen på skift besat af østgotere og byzantinere. I 1125 blev byen indtaget af Firenze, som tvang den til underkastelse og ødelagde størsteparten af de gamle bymure.
Bussen standsede ved endestationen på byens torv, "Piazza Mino da Fiesole", det tidligere romerske forum. Her ligger katedralen "San Romolo", som er fra det begyndelsen af 1200-tallet. "Palazzo Vescovile", biskoppens palads, som er nabo til kirken, er fra slutningen af 1600-tallet. Hvis vi klatrer op ad vejen fra den østlige siden af pladsen, finder vi "Palazzo Pretorio", som skulle være et besøg værd. Ud mod Piazza Mino da Fiesole ligger også den lille kirke, Santa Maria Primerana. Midt på pladsen er en kolossal statue, hvor man se frihedskæmperen Garibaldi hilse på Italiens første konge, Vittorio Emanuele II, begge højt til hest. Statuen, som ikke er særlig smuk efter Toscanske normer, skal formentlig vise det øjeblik, hvor rødskjorternes anfører, Garibaldi tilsiger kongen af Sardinien sin loyale (royale) støtte. Omkring pladsen ligger adskilige spisesteder, heraf et par stykker med udsigt ned over Firenze - på en god dag. Desværre var udsigten på den dag, vi var der, temmelig sløret pga dis.
Vi begyndte med at aflægge besøg i byens domkirke, "San Romolo", åbningstid 9-12 og 15-18. Den første biskop kom til Fiesole i år 492. Den første domkirke, den nuværende "Badia Fiesolana", ligger halvvejs nede af bakken i retning mod Firenze. Biskop Jacopo il Bavaro lagde grundstenen til den nye katedral, "San Romolo" i 1024. Den blev fuldført i 1208, og udvidet i 1256 og 1300, for endelig at blive genopbygget i første halvdel af det 15. århundrede. Facaden og tårnet er fra 1800-tallet. Kirken domineres af det vældige tårn med skydeskår. Bygningsformen er en typisk basilika med et midterskib og to sideskibe, som er adskilt ved en kolonnade. Nogle af søjlerne stammer fra romerske bygninger. Den er den bedst bevarede romanske kirke i Firenze området. Hovedskibet afsluttes i en cirkulær apsis. Den er også en af de få kirker, som har en krypt. Den store krypt ligger under koret, som derfor er hævet. Ved siden af kirken står en smuk kampanile (klokketårn) fra 1213.
Ifølge en lokal legende blev evangeliet første gang prædiket i Fiesole af Sankt Romulus (San Romolo), en romer, som konverterede til kristendommen efter mødet med Sankt Peter. Sankt Romulus, der døde som martyr i år 90 under kejser Domitian efter at have udbredt kristendommen i store dele af det centrale Italien, ligger begravet i domkirken sammen med en anden martyr, Sankt Donatus af Irland. Sankt Romulus bliver i kunsten almindeligvis afbildet som en biskop med en brækket pil over brystet.
Indvendig er kirken beklædt med grå limsten og virker måske lidt kold. Det mørke træloft ser ud som om, det er bygget som en omvendt skibskøl. Altertavlen af Bicci di Lorenzo (1460) viser kroningen af Jomfru Maria til Himmeldronning (ja, de katolikker) i selskab med helgenerne Alessandro, Peter, Romulus og Donato. Både til højre og venstre er billeder af samme kroning.
Den mørke krypt oplyses for en tid ved indkast af en mønt, så man kan beundre de smukke fresker, der vises landskaberne omkring Fiesole og Firenze i 1400-tallet.
I "Cappella Salutati" til højre er der på loftet smukke fresker af de fire evangelister, Markus, Lukas, Matthæus og Johannes. Her findes de jordiske rester af biskop Leonardo Salutati. I kapellet til venstre er der statuer af Sankt Romulus og Matthæus med fresker af deres liv.
Fra Piazza Mino da Fiesole kan man spadsere (ikke køre) op til en terrasse med en skøn udsigt over Firenze dalen. Hvis man har "gode ben" fortsætter man op til kirken San Domenico, der ligger i tilslutning til et kloster. Klostret blev grundlagt i 1406, og kirken tilknyttet efterfølgende. Kirken blev ombygget mellem det 16. og 17. århundrede, ved hvilken lejlighed klokketårnet blev tilføjet.
Kirken og klostret indeholder et stort antal kunstværker. De mest betagende er malerier af Beato Angelico, som opholdt sig i klostret i en periode som novice - mere herom nedenfor. Af andre prominente klosterboere kan nævnes Sankt Antonine, biskop af Firenze i første halvdel af 1400-tallet, og Fra Domenico Buonvicini, som i 1498 blev brændt på bytorvet i Firenze sammen med Savonarola.
I det første kapel til venstre findes nedenstående billede af Fra Angelico. Det var oprindelig den midterste del af en 3-leddet altertavle. I venstre side ses St Thomas af Aquino og St Barnaba, i højre St Dominic og St Peter, alle martyrer. To andre paneler, som Fra Angelico lavede til kirken, finder her ikke længere. Et billede af "Jomfru Marias bebudelse" blev solgt af klostret i 1611. "Kroningen af Jomfru Maria" blev stjålet i 1809 - efter sigende på ordre af kejser Napoleon.
Fra Angelico, som er døbt Guido di Pietro, kom til klostret som novice 1418. Han havde nogle år forinden begyndt sin karriere som maler i sengotisk tradition. Da han blev munk i 1425, antog han navnet Fra (broder) Giovanni da Fiesole. På det religiøse plan blev Fra Angelico påvirket af Giovanni Dominici, den militante leder af dominikanerne, og af Sankt Antoninus Pierozzi, som senere blev biskop i Firenze. På det kunstneriske plan blev han undervist af en af de største af gotikkens malere, Lorenzo Monaco. Fra Angelico fulgte fra sin munketilværelse tidens nye tendenser, især udviklingen af perspektivet i malerkunsten. Giorgio Vasari beskrev i sin kunstnerbiografi Fra Angelico som "helgenagtig og fremragende". Ikke længe efter sin død fik han navnet "Angelico", som betyder "Engleagtig" - ikke på grund af sine smukke malerier men på grund af sine moralske dyder. Ofte præfixes "Angelico" med "Beato", som betyder "Velsignet". Hvis du har været med os i San Marco Klostret i Firenze, har du set Beato Angelicos betagende fresker, som han malede i klostrets celler.
Giovanni Boccaccios (1313–1375) Decameron" udspiller sig i Villa Palmieri, lidt uden for Fiesole. Syv unge damer og tre unge herrer er flygtet fra pesten, som hærger Firenze, og slår sig ned her i 2 uger. De fordriver tiden med hver at fortælle en historie hver dag, i alt 100 fortællinger. På skift er de enten Konge eller Dronning og vælger dagens tema: fx lykkelige hhv. ulykkelig kærlighed, trick, som kvinder spiller mænd og omvendt, eksempler på dyd osv. Kun Dioneo, som hver dag fortæller den 10. og sidste historie, må selv vælge emne. Hver dag indledes med en kort introduktion. Historiernes indhold er baseret på ældre italienske, spanske, franske, latinske og franske fortællinger, men de præsenteres på en særdeles underholdende måde, som bl.a. gør grin med præsteskabet, de nyrige familier mv. Som så mange af Firenzes store sønner ligger han begravet i San Lorenzo, hvor du måske har set hans grav på en af de tidligere sider. Jeg husker fortællingerne som lidt dristige, da jeg læste dem som stor dreng, men tiderne har som bekendt ændret sig, så måske skulle jeg snart kaste mig over dem igen?
Ved frokosttid spiste vi på et trattoria på torvet. Herefter gik vi en tur og beundrede den skønne natur og de pragtfulde villaer, der ligger op ad skråningen. Vi så bl.a. at man i november var i fuld med at høste oliven flere steder. Til sidst tog vi linie 7 tilbage til Firenze. Havde vi haft mere tid (eller været mere energiske), ville vi have spadseret en del af vejen tilbage mod Firenze og have besøgt "Badia Fiesolana", Fiesoles første katedral.
På vejen kommer man forbi Sankt Jerome kirken på højre side. Herefter følger Villa Medici, bygget af Michelozzo i 1458 til Cosimo den Ældre, Lorenzo den Prægtige benyttede villaen til at huse sine litterære gæster. Det var i denne villa, at Lorenzo il Magnifico holdt gæstebud for kardinal Riario den 25. april 1478, dagen før det grufulde attentat i Firenzes domkirke. Der er ikke meget tilbage af villaen, men haven skulle være pragtfuld. Lidt længere fremme (nede) kommer man til Dronning Victorias yndlingssted, hvor hun anmodede om at få opsat en bænk, så hun kunne nyde udsigten. Herefter kommer "Biskoppens hvilested", Villa Nievwenkamp. Da biskoppen af Fiesole af Medicierne blev tvunget til at bo i Firenze, plejede han at hvile her på vej op til sin katedral.
Endelig kommer man frem til "Badia Fiesolana", Fiesoles første katedral, som var viet til St Peter. Facaden er fra 1100-tallet. Klostret overgik fra Benediktinermunkene til Augustinerne i 1439. Midt i 1400-tallet blev kirken og klostret ombygget i angiveligt Brunelleschis stil på bestilling af Cosimo den Ældre. (Et mindre problem er, at Brunelleschi var død 10 år tidligere, men han kan selvfølgelig godt have lavet designet forinden?). Formen er et latinsk kors
