Indenfor tempelmuren var en række buddhafigurer - én for hverdag i ugen. Det er almindeligt, at man ofrer til buddha figuren for den ugedag, hvorpå man er født.
Chiang Mai, Wat Prahat
Om morgenen kørte vi ud til det imponerende bjerg, Doi Sutep, ca. 15 km vest for Chiang Mai. På toppen af bjerget - op ad en dragetrappe med 290 trin - ligger det smukke Wat Prahat tempel. Ja, der fandtes ganske vist en tovbane, men den var selvfølgelig ude af drift. Klatreturen blev belønnet med åndenød samt en pragtfuld udsigt over landskabet. Tempelområdet indeholder en imponerende forgyldt chedi fra slutningen af det 14. århundrede. Herudover er der 2 flotte tempelbygninger. Lige ved indgangen til tempelområdet står en statue af munken Kru Ba Srivichai, som i 1934 tog initiativ til anlæggelse af en bedre vej op til templet for de mange pilgrimme, som besøger stedet. Det er ikke nødvendigt at medbringe tempeltøj, idet en passende klædedragt kan lejes for et par kroner.
Ifølge legenden er templets placering fastlag i slutningen af 1300-tallet af en hvid elefant. Kong Nu Na ønskede at bygge et tempel til opbevaring af nogle relikvier - muligvis noget af Buddhas aske. Han placerede relikvierne på ryggen af elefanten, som blev sluppet løs. Den travede op ad bjerget til musikledsagelse. Da den nåede toppen, trompeterede den, drejede rundt om sig selv 3 gange, lagde sig ned og døde. (At elefanten døde må stå for Mettes regning. Det fremgår ikke af de bøger, jeg efterfølgende har kigget i. Men det giver da lidt ekstra kolorit til historien)
Sidst på eftermiddagen blev vi kørt til banegården. Her ventede et tog for at køre os til Bangkok, hvor vi ville være fremme ved 6-tiden om morgenen. Der var god plads i toget, hvor vi sad 2 og 2 overfor hinanden. De fleste havde bestilt madpakker, som blev leveret på stationen, og spist, da sulten meldte sig. Det eneste irritationsmoment var et par kvindelige ansatte, som hvert 5. minut søgte at overtale os til at købe slik eller drikkevarer. Vi havde forsynet os med en flaske Mekong whisky, som smager ganske fortrinligt i cola. Ved 22-tiden blev sæderne tryllet om til senge. Og de fleste sov udmærket indtil ved 5-tiden, hvor folk begyndte at stå op. Ikke nogen stor oplevelse - men på den anden side mindre anstrengende end nattoget til Paris - for ikke at tale om natbussen til Prag.
