Tidligt om morgenen kørte vi til Maese Elephant Camp for at se elefanter. Først overværede vi, hvorledes elefantføreren vaskede sin elefant i floden. Det var tydeligt, at der var et nært og kærligt forhold mellem elefanten og dens fører, som lever i et livsvarigt næsten ægtekabslignende forhold. Herefter blev vi bænket på en tribune, hvor vi overværede et show. Vi så elefanter, om gik på bagbenene. Og andre, som gik på forbenene. Vi så elefanter spille fodbold. En af elefanterne lavede et særligt trick, hvor den sparkede til bolden med bagbenet. En anden elefant samlede bolden op med snablen og flugtede den hundrede meter op i luften. Endelig så vi elefanter flytte træstammer og stable dem.
Herefter skulle vi på ridetur 'i junglen' på elefantryg. Vi blev placeret i en bærestol på ryggen af elefanten, mens elefantføreren sad bag elefantens ører. Og så startede turen op ad bjergsiden. På trods af den uvejsomme sti gik det store dyr utrolig sikkert på benene. Bente og Erlings elefant var tilsyneladende sulten, for hvert øjeblik skulle den lidt bort fra stien for at plukke kviste og græs. Erling påstod bagefter, at dyret var blind. Kort efter starten opfordrede føreren én af os til at hoppe frem bag dyrets hoved. Det var en meget fascinerende oplevelse at sidde der. Hvis jeg havde vidst, at en elefant har sådan nogle stikkende nakkehår, havde jeg taget lange bukser på. Efter en lille time kom vi ned til floden. Det tog elefanten næsten 15 minutter at fylde sine vanddepoter op. Hvis det havde været en hunelefant, burde den have heddet Karin.
Besøget afsluttedes med et besøg ved lejrens baby elefanter. Kurt fodrede moderdyret med et bundt sukkerrør. Kurt forsøgte at holde igen i bundtet, men havde nær fået armen rykket af. Og Kurt er ikke netop nogen svækling. Den ene elefant kunne et trick med at sætte en fod på bundtet med sukkerrør og så fjerne snoren med snablen. Den anden elefant spyttede blot snoren ud. Det var ellers et imponerende syn at se de store dyr sluge den ene klase bananer efter hinanden. Mette, som indrømmede, at hun var forelsket i elefantungerne, så ret miserabel ud efter en halv times leg.
Herefter aflagde vi besøg i et sommerfugle- og orkidécenter. Der drives rov på Thailands ca. 1300 vilde orkidéarter. Ofte falbydes vilde orkidéer illegalt til turister af lokale, som bor plukker dem i skovene eller i de store nationalparker. Et stort smuglernetværk sender truede arter til lidenskabelige samlere og hobbyavlere i Europa, USA og Japan. I 1998 beslaglagde myndighederne mere end 40.000 orkidéer fordelt på mere end 200 arter på markedet i Bangkok - prisen for en sjælden orkidé kan overstige 3.000 dollars. Thailand har verden største legale eksport af orkidéer. Siden 1984 har myndighederne søgt at øge bestanden, dels ved af fremavle planterne i laboratorier for udsætning i naturen, dels ved at give interesserede orkidéfrø, som de kan dyrke i deres haver i stedet for at plyndre naturen. Mette fortalte om den tidligere ambassadør i Thailand, Seidenfaden, som er en største danske kapacitet på orkidéer. Vi kunne fortælle Mette, at samme Seidenfaden har været mentor og er en god personlig ven af vores nevø Henrik Ærenlund. Henrik har rejst Thailand tynd under sine studier af orkidéer.
Herefter besøgte vi flere forskellige fabrikker. Bl.a. så vi, hvorledes man fremstiller sølvvarer. Nogle af de smukkeste værker krævede adskillige måneders manuelt arbejde af en kunsthåndværker. Herefter så vi, hvorledes man fremstillede silke. Her kigger vi ned i gryden med kokoner af silkesommerfuglen. Vi så, hvorledes kvinden med en pind samlede fine tråde fra 6-7 kokoner ad gangen. Når én kokon var tømt for sin fine silketråd, 'fangede' man en anden. Og sådan fortsatte man, indtil gryden var tømt. Herefter så vi, hvorledes man broderede smukke stoffer og tæpper. Især Niels var interesseret. Han kom sammen med sin kone Grethe fra Ikast og arbejdede til daglig på et væveri.
Vi besøgte også en fabrik, hvor man fremstillede parasoller og paraplyer. Her fik vi en grundig gennemgang af hele fremstillingsprocessen. Sidste proces var bemaling af emnerne. Her var det muligt at få malet motiver på sine genstande. Mange fik malet en sommerfugl eller en tiger på en taske eller et cigaret etui. Bente fik så meget blod på tanden, at hun efter hjemkomsten blev tatoveret på anklen. Utroligt at en midaldrende bedstemor kan få sådan nogle nykker.
Om eftermiddagen sejlede vi en tur på flere timer på Ping floden på en bambustømmerflåde. På hver båd var der en erfaren styrmand, som med en lang stage sørgede for, at vi kom frem. Det var meningen, at det bare skulle være en dasetur, hvor vi i et adstadigt tempo nød den smukke natur. Flere steder undervejs så vi elefanter græsse på bredden. Andre steder kom vi forbi smukke templer. Men det passede ikke 'den gale fynbo'. Jeg har vistnok ikke præsenteret ham tidligere, men det var mit navn på en meget aktiv familiefar for en fynsk familie med søn og svigerdatter. De andre medlemmer af familien var der ikke noget i vejen med. Men der skulle altid ske noget, når fatter dukkede op. Og vupti fik han daseturen ændret til en konkurrence, hvor vi heppede på vores sveddryppende styrmænd. Da fynboen ikke var tilfreds med tempoet, tog han en stage og hjalp til. Og da det ikke var nok, hoppede han i vandet og skubbede. Meget usportslig opførsel. Men det endte selvfølgelig med, at den fynske tømmerflåde kom først frem til bestemmelsesstedet. Da vi gik op til bussen, blev vi kontaktet af nogle medlemmer af et stammefolk, som ville sælge os forskellige former for husflidsarbejde. Det var den eneste gang, vi oplevede en anmassende opførsel fra den lokale befolkning.
