Efter at have spist den medbragte frokost ved et mindre, idyllisk vandløb bragte grisebilerne os tilbage til den ventende bus. Inden vi tilbage til hotellet, måtte vi banke hinanden for støv, og nogle måtte endda ty til vandslangen. Eftermiddagen var fri til egen benyttelse.
Morgenen startede med et besøg hos en familie, som gennem mange år havde fremstillet det såkaldte mahom-tøj. Tøjet, som er meget populært, minder om lidt groft denim. Vi overværede farvningen af nogle klædningsstykker, som blev nedsænket i nogle kæmpegryder med naturfarve. Når tøjet blev trukket op, var det grønt, men skiftede hurtigt farve til blåt. Farveprocessen blev gentaget, indtil den ønskede blå nuance var opnået. Mange af selskabet købte shorts og/eller skjorter. Herefter aflagde vi besøg i familiens bolig, som lå på første etage. Selv om der var tale om en familie af den bedre middelklasse, blev vi chokerede over især køkken og toilet. Men et udmærket fjernsyn havde de da.
Herefter skulle vi besøge Mhong bjergstammen. Vi blev taget op af lokale "grisebiler" med 6-8 personer i hver. Til nogen overraskelse fik vi udleveret operationsmasker. Men det gik hurtigt op for os, at disse åndedrætsværn var helt nødvendige, efterhånden som støvskyerne rejste sig. Det var helt mærkeligt at 'høre' Karin tie stille så længe. Efter ca.20 minutters kørsel blev vi godt mørbankede læsset af ved den bjerglandsby, som vi skulle besøge. Grise, hønse og hunde løb rundt mellem hinanden. Vi spadserede rundt i landsbyen, som virkede forbavsende øde. Dette skyldtes, at landsbyens unge mænd arbejdede i den nærmeste by. Et enkelt sted så vi en større flok børn, hvilket blev forklaret med, at manden havde 3 koner.
I den nordlige del af Thailand lever 7 såkaldte bjergstammer, hver med deres egen specielle etnisk baggrund og særlige skikke og eget sprog. De omfatter mellem 250.000 og 500.000 personer. Stammerne lever efter deres egne regler, hvor høvdingen og medicinmanden er øverste myndighed. De fleste er animister, dvs. tror på, at naturen er besjælet og befolket med naturånder. I mange år var deres vigtigste afgrøde opiumsvalmuer, som dels var en vigtig handelsvare dels var et traditionelt vigtigt lægemiddel mod´alle sygdomme. I de seneste år er gennemført et stort antal projekter - med kong Bumiphol som ivrig foregangsmand - for at forbedre bjergfolkenes levestandard. Fx satses på blomsterdyrkning, sommerfuglefarme, fiskebrug og tedyrkning. De er dygtige kunsthåndværkere, som i de nærliggende byer falbyder deres produkter i farvestrålende stammedragter. Disse bjergfolk er blevet hårdt ramt af krisen i Asien, da mange, som arbejdede i udlandet, har måttet vende tilbage til landsbyen efter at være blevet arbejdsløse. Østens såkaldte 'tigerøkonomi' har stort set kun begunstiget Bangkok og enkelte andre større byer i Thailand.
