Vi begyndte dagen med at spadsere til det nærliggende tempelområde, hvor vi var kl. ca. 7:30. Årsagen til dette ukristelige (?) tidspunkt var, at vi skulle opleve transmission af den thailandske nationalsang. Nationalsangen spilles i radioen hver dag kl. 8 om morgenen og kl. 6 om eftermiddagen, og den transmitteres til regerings bygninger, jernbane- og busstationer og til gaderne i nogle byer. Lige inden musikken slog en munk et par slag på en vældig gong gong. Al trafik og andre aktiviteter gik i stå. I dette tempel fandtes én af de smukkeste buddha figurer i Thailand. Mette påpegede nogle karakteristika ved en buddha figur. Fx er øreflipperne ofte så lange, at de når næsten ned til skuldrene. Fingrene har alle samme længde - bortset fra tommelfingeren. Desuden har en buddha figur ingen synlige knoer. I denne forbindelse bør måske bemærkes, at det ikke er tilladt at udføre nogen form for buddha figurer. Formålet er ikke alene at forhindre, at værdifulde antikviteter bliver eksporteret, men også for at undgå blasfemisk anvendelse af hellige genstande som brevpresser eller bordlampe. Nogle påstod, at toldere ville se gennem fingre med buddha figurer på højst 10 eller 12 centimeter. Andre påstod, at man frit kunne udføre buddha figurer,som var fremstillet i Cambodia eller Kina.
De fleste thailændere er rettroende buddhister.Men herudover er der en udbredt tro astrologi og ånder. At ånder skulle have indflydelse på ens fremtid, er i modstrid med den buddhistiske lære om det personlige ansvar. Men det siges jo også, at Niels Bohr havde en hestesko hængende over sin dør. "Den hjælper vistnok,uanset om man tror på den eller ej", mente han. Man skal holde sig gode venner med ånderne ved at formilde dem med offergaver. Udenfor mange bygninger i Thailand ses såkaldte "åndehuse", som er bolig for husets skytsånd. Ånden, som boede på grunden, inden byggeriet blev påbegyndt, er egentlig blevet tvangsflyttet til sit åndehus. Derfor skal man dagligt formilde ham med gaver som mad, drikke og blomster. Åndehuset udenfor vores hotel lignede en model af et tempel, andre er mere ydmyge. Hvis en bygning fx får tilføjet en ekstra etage, foretages en tilsvarende ændring af åndehuset. Dette billede har jeg lånt fra Michael Egelund Olsens hjemmeside - jo, selvfølgelig har jeg spurgt om lov først.
Herefter kørte vi til den historiske park i Sukhothai, som ligger godt 400 km nord for Bangkok. Sukhothai, som betyder "lykkens morgengry", var Thailands - eller rettere Siams - første hovedstad, grundlagt i 1238 - og kaldes ofte Thailands vugge. Før 1238 havde Thailand bestået af et antal mindre, selvstændige bystater. Byen var efter sin tid meget stor og med en mængde flotte tempelbygninger. Fra Kina importerede man kinesiske kunsthåndværkere, som lærte thailænderne pottemagerkunsten. Den tid anses stadig for en guldalder, hvor kunst og kultur blomstrede. Den særlige sukhothai stil opfattes som kulminationen af den thailandske kunst. Thailænderne opfatter den periode som særlig lykkelig, og befolkningen mentes at være umådeligt tilfredse med tilværelsen. Dette må være forklaringen på, at de fleste buddha figurer fra den periode, er smilende. Men allerede i 1365 måtte Sukhotai overgive herredømmet til Ayutthaya i syd.
En halv snes kilometer udenfor det nuværende Sukhothai ligger en nationalpark på ca 70 km2. Parken indeholder en stor ruinby, udenom hvilken der findes en mere end 7 km lang fæstningvold. Efter en omfattende restaurering er området af UNESCO udnævnt som særligt bevaringsværdigt. Her i en kæmpemæssig bygning med 3 m tykke vægge så vi en imponerende 15 m høj siddende buddha figur. Den kaldes ofte 'Den talende Buddha'. Dette skyldes særlige akustiske forhold, som gjorde, at præsterne uset af spørgeren kunne besvare de spørgsmål, som blev stillet. Mindede mig lidt om præstinderne ved Oraklet i Delfi.
Vi gik forbi en sø, hvori der voksede en mængde af hellige lotus blomster. De anses for særligt rene, fordi de vokser i vand. Den karakteristiske hilsen, hvor man samler hænderne og fører dem op over brystet, symboliserer en lotusblomst. Ude i søen lå en helligdom, hvor unge mænd blev indviede til munkegerningen.
På vejen kom vi gennem en landsby, hvor en ung mand skulle indvies som munk. Det så ud til, at hele landsbyen var med i optoget. Forrest gik en orkester. Herefter kom alle landsbyens beboere, som sang og dansede. Og endelig den kommende munk sammen med sine synligt stolte forældre på ladet af en lastbil. Jeg blev nærmest tvunget til at tømme et glas med hjemmebrændt spiritus. Værre var, at manden insisterede på, at jeg også skulle drikke af et glas med vand.
Der findes mere end 32.000 templer i Thailand. Til de fleste templer er knyttet et antal munke. Det samlede antal munke i Thiland menes at være mindst 250.000. De fleste thailandske mænd opholder sig i en periode - fra få dage til nogle måneder - som munk ved et tempel. Der findes også buddhistiske nonner, men de nyder ikke samme anseelse som de mandlige munke. Munke i alle aldre bliver behandlet med respekt. Når man går forbi en munk, bøjer man hovedet. I offentlige buser er der siddepladser, reserveret for munke. En kvinder må ikke berøre en munk, end ikke række ham noget direkte. I givet fald må hun lægge det på gulvet foran ham.
En novice skal overholde 10 forskrifter. Udover de tidligere nævnte 5 regler, som gælder alle buddhister, må en novise heller ikke drikke øl eller vin, må ikke spise efter klokken 12, må ikke synge og danse, må ikke sove i en blød seng ogmå ikke eje større pengebeløb. En voksen munk skal overholde 227 forskrifter - men dem skal jeg spare dig for. Novicen får barberet sit hovedhår ved en indvielsesceremoni. Hver morgen står man op 2 timer før solopgang, når tempelklokken ringer, og mediterer en times tid. Ved daggry begynder den daglige spadseretur rundt i landsbyen, hvor folk kommer ud og giver mad og drikke. Munke må kun spise mad, som de har modtaget som gave. Heldigvis for munkene er det en god gerning at give mad til en munk. Man skal gøre sig klart, at munkene ikke tigger,men alene modtager almisser. Til gengæld modtager giveren en velsignelse. Allerede ved 8-tiden er munkene tilbage i klostret, hvorefter maden spises ved 11-tiden. Om eftermiddagen modtager de yngre munke undervisning, mens de ældre munke studerer buddhistiske skrifter. Klokken 5 kalder tempelklokkerne til bøn i templet (viharn). Aftenen tilbringes med meditation.
Herefter kørte vi til den lille novices tempel. Dette fantastiske tempel er realisering af en 12-årig drengs drøm. Da drengen var blevet 17 år, havde han lavet udkast til sit tempel og han begyndte at samle penge ind. Som 20-årig blev han munk, og det lykkedes ham at overtale et stort antal mennesker og virksomheder til at støtte projektet. Indtil i dag menes der at være indsamlet ca.100 millioner baht (20 millioner kroner). Udsmykningen af templet er helt overdådig. Nok noget overlæsset efter min mening - men hvem spørger om den, når hensigten er at vise sin respekt overfor Buddha. Overfor templet ligger et museum, som indeholder en del gaver samt billeder og fotos fra templets tilblivelse.
Op til templet fra parkeringspladsen fører en pragtfuld "dragetrappe". Dragen eller slangen "Naga" fungerer ofte som tempelvogter. Det fortælles, at Naga oprindeligt ønskede at blive Buddhas discipel, men Buddha afviste dens bønner. Under et voldsomt uvejr beskyttede slangen Buddha ved at give ham ly under dens vældige udspilede hoved. Som belønning tildelte Buddha slangen status som tempelvogter og -beskytter.
Herefter kørte vi til byen Phrae, hvor vi skulle tilbringe 2 nætter på Hotel Maeyom Palace. Om aftenen spiste vi udendørs på hotellet. Maden var som altid pragtfuld. Under spisningen underholdt en kvinde og mand med internationale sange og guitarspil. Til alles overraskelse sang de numre af 
Kim Larsen og Shu-bi-dua -- på dansk. Det blev belønnet med et varmt bifald. Inden vi gik i seng, afleverede vi en pose med vasketøj i receptionen. De lovede, at tøjet ville være vasket og strøget den næste dag. Og det var det - og til en uanstændig lav pris.
