"Say goodbye, my own true lover,
As we sing a lover's song.
How it breaks my heart to leave you;
Now the carnival is gone.
High above, the dawn is waking,
And my tears are falling rain,
For the carnival is over;
We may never meet again."
Skrevet af Tom Springfield til The Seekers
I mange år har London været regnet for en af de største indkøbsbyer i Europa, og ikke mindst deres udendørs markeder har været velbesøgte. I dag kan du komme med os til markederne i Camden og Portobello Road. Derefter afslutter vi med at tage til Notting Hill, hvor vi skal overvære Europas største og verdens næststørste karnival.
Der er omkring 300 markeder i London, så det er nærmest uoverskueligt at orientere sig. Der findes et par hjemmesider, som forsøger at hjælpe især turister, prøv fx denne hjemmeside.
Vi og metroen til Camden Town undergrundsstation og spadsere op ad Camden High Street. Vi kunne i stedet have taget til Chalk Farm, som ligger i den anden ende af markedet. Camden Market, som ligger i det nordlige London, er måske det mest besøgte marked i London. Siden 1975 er der hver dag kommet tusinder af besøgende til de mange fristelser, som ikke bare er salgsboderne og de handlende, men hele stedets atmosfære. Hele bydelen, Camden Town er nærmest blevet opslugt af markedet, og den er præget af et højt lydniveau og trafikalt kaos. Camden er punkernes og andre subkulturers højborg, hvilket ses på vareudbuddet i mange af boderne og butikkerne; fx så vi en håndtaske, der var udformet som en lille ligkiste. Herudover sælges især brugt tøj i lange baner, bøger, kunst, musik, alskens nipsgenstande og smykker, men vareudbuddet er dog præget af meget ragelse i form af kinesiske importvarer. Hvis man vil opleve markedet på sit højeste, skal man komme i weekenden, hvor alle boder er åbne; vi valgte selv at tage dertil en lørdag, men markedet er åbent hver dag fra 09.30-17.30 - dog ikke den 25. december ;-)
Størsteparten af Camden Market ligger omkring Camden Lock (sluse) ved Regents Canal, hvor tidligere lå varehuse og andre bygninger med relation til kanalen. I begyndelsen af 1970'erne var der ikke længere nogen kommerciel trafik på kanalen, så man overvejede at bygge en motorvej gennem området, men i første omgang tillod man et midlertidigt marked på stedet. Markedet blev så populært, at man i 1976 skrottede planerne om en motorvej. En af årsagerne til markedets popularitet var, at der på den tid var meget få butikker, som holdt åben om søndagen. Camden Lock Market var oprindelig et marked for håndværk. I dag kan man som nævnt købe alt mellem himmel og jord. I 1991 åbnedes en tre etagers markedsbygning i samme stil som de gamle industribygninger fra 1800-tallet.
Markedet er spækket med boder, der serverer (sælger) mad fra hele verden, især kinesisk, men du kan også spise meksikansk eller marokkansk, hvis du foretrækker det. Nogle af de mest spændende butikker ligger i de gamle hestestalde, idet en del af markedet er indrettet i et gammelt hestehospital. Der pågår en del udvikling i området, og det forlyder, at der vil blive opført et veritabelt indkøbscenter i fire etager med restauranter, pubber, klubber, butikker mv., så man kan frygte, at det nuværende lidt gammeldags præg vil gå tabt. Se det, før det er for sent. Du kan besøge markedet hjemmeside ved at
klikke her.
Hvis du har mere energi, kan du tage en båd fra slusen og sejle til Little Venice og evt. stå af undervejs i London Zoo. Med London Waterbuss kostede det £6 for et enkeltbillet og £8.40 for en returbillet, men der er 2-3 forskellige udbydere, som kappes om indholdet af din pung. Du kan jo også vælge at fortsætte med os til markedet i Portobello ;-)
Skønt hovedgaden i Notting Hill er Ladbroke Grove, er den bedst kendte gade uden sammenligning Portobello Road, som løber parallelt med Ladbroke Grove. Portobello Road er hjemsted for et andet af Londons populære markeder, oprindelig var Portobello Road blot en smal sti, som førte nordpå til Portobello farmen. Farmen var opkaldt byen Puerto Bello i Caribien, som blev erobret af admiral Vernon i 1739. Jeg så tilfældigvis, at en af antikvitetsforretningerne hedder "Admiral Vernon". Mange lokale mener, at Golborne Road ved den nordlige ende af Portobello Road stadig ser ud som Portobello Road gjorde, før den blev inficeret med amerikanske kæder som Starbucks (kaffe) og American Apparel (T-shirts mv.).
Markedet, som især er kendt for sine mange antikvitetshandeler, ligger i den vestlige del af London. Udover antikviteter sælges også brugt tøj (second-hand) samt frugt og grøntsager og almindelige dagligdagsvarer til de lokale beboere. Markedet, som er omkring 1 km i udstrækning på den lange led, består dels af faste butikker dels af et stort antal stadepladser. Butikkerne har åbent hver dag fra mandag-lørdag, om torsdagen lukkes dog allerede kl 13. Markedet for brugt tøj er åbent om fredagen, men hvis du er interesseret i antikviteter, skal du komme om om lørdagen. Du kan tage til Portobello med en af disse undergrundsruter: Ladbroke Grove, som ligger på Hammersmith & City line, eller Notting Hill Gate som ligger på Central, Circle og District lines. Stationerne ligger i hhv. den nordlige og den sydlige ende af markedet, så hvis du kun kommer for at se antikviteter, bør du stå af på Notting Hill Gate. Du kan besøge Portobello Roads hjemmeside ved at klikke her. Det siges, at man skal komme tidligt for at gøre en god handel, men der er ikke grund til at komme før omkring kl 9. Strømmen af af turister kulminerer omkring 11:30. De handlende begynder at pakke deres varerne sammen omkring kl 16-17.
Portobello Road markedet er også kendt for sit store udbud af modevarer til de unge, de smukke - og de knap så unge og smukke men rige. Boder med modetøj er spredt ud over hele området. Herudover er der et rigt udvalg af restauranter, cafeer og pubber til affodring af turister og andre besøgende. Herudover er Portobello et attraktivt beboelsesområde med rækker af dejlige victorianske byhuse. På vej ud af området så vi en plakette på en hus, som fortalte, at her boede George Orwell. Det var i vinteren 1927, efter at han var vendt tilbage fra sin ansættelse ved imperiets politistyrke i Burma.
Notting Hill ligger i det vestlige London, tæt ved det nordvestlige hjørne af Hyde Park. Når jeg i dag hører betegnelsen Notting Hill, tænker jeg først på den charmerende film fra 1999, "Notting Hill" med Julia Roberts og Hugh Grant i hovedrollerne. Will (Hugh Grant) ejer en boghandel, og hans verden ændrer sig fuldstændigt, da verdens mest berømte skuespillerinde, Anna Scott (Julia Roberts) kommer ind i hans butik. Will løber siden ind i Anna på gaden og spilder orangejuice over hendes tøj. Han tilbyder hende at skifte tøj i sin butik, og det er begyndelsen på en sød kærlighedshistorie. Efter forskellige forviklinger, hvor parret kommer fra hinanden, mødes de igen. Will ender med på en pressekonferenc at bede Anna, som er amerikaner, om at blive hos ham i London. Hvis du ikke kender filmen, kan jeg berolige dig med, at den ender godt, idet vi på de sidste meter film ser en gravid Anna, siddende på en bænk i Notting Hill. Nå, men det er en helt anden historie.
For 50 år siden ville Notting Hill have fået mig til at tænke på raceoptøjer i England. I august/september 1958 var der voldsomme raceuroligheder i Notting Hill og politiet arresterede næsten 150 personer, de fleste hvide, men også en del "sorte", som var i besiddelse af våben. Ni hvide, unge mennesker fik en dom på hver fire års fængsel. Det er siden anført, at formålet med de strenge domme var at virke afskrækkende. Optøjerne skabte spændinger mellem den lokale befolkning, som især var af karibisk (vestindisk) afstamning, og politiet, idet lokalbefolkningen bebrejdede politiet ikke at have taget de racemæssige spændinger i området alvorligt, men i stedet "beroliget" politikerne med, at de problemer, der var, ikke var racemæssigt begrundede. Det er ikke alene vestindiske indvandrere, som bor i Notting Hill, men også et stort antal irlændere, jøder, spaniere, marokkanere, somaliere samt folk fra Østeuropa har slået sig ned her. Denne blandede befolkning gør området til et de de mest kosmopolitiske i London, som udover talrige smukke, victorianske beboelsesejendomme rummer mange fashionable forretninger og restauranter.
I et forsøg på at bedre forholdene mellem "racerne" blev Notting Hill Carnival påbegyndt i 1959. De første år foregik det i januar måned indendørs i St Pancras Town Hall, og det var en stor succes fra begyndelsen. I 1965 blev karnevallet tidsmæssigt flyttet til august måned og geografisk til Notting Hill.
I 2007 fandt karnevallet sted mandag den 27. august, mens "Children's Day parade" blev afviklet dagen før. "Children's Day parade" går en kortere rute end de voksnes karneval. Omkring 300-500.000 var på gaderne ved den lejlighed. Fra i år (2007) har Notting Hill Carnival arbejdet sammen med "Summer Carnival in Rotterdam", og de udveksler fx. brass bands og steel bands. Udover de to dages optog, parader, består karnevallet af en række forudgående begivenheder:
Karnevallet, "Adults’ Day", foregik som nævnt den 27. august 2007 i tidsrummet 11.00-21.00 - dog bliver der skruet ned for lydstyrken kl 19.00. Notting Hill Carnival afholdes hvert år sidst i august på en søndag og mandag, hvor mandagen er en såkaldt "bank holiday", som holdes den sidste mandag i august. Siden 1965 er karnevallet blevet afviklet i gaderne i Notting Hill, og det styres af bydelens vestindiske befolkning. I år (2007) var der omkring 2 millioner mennesker på gaderne, hvilket gør karnevallet til verdens næststørste efter det i Rio. Tilbage i 1976 og de følgende år var der sammenstød mellem offentligheden og politiet, men almindeligvis foregår det meget fredeligt.
Vi tog med metroen i retning af Notting Hill. Der er to undergrundsstationer i området, Ladbroke Grove i nord og Notting Hill Gate i syd, men det viste sig, at begge stationer var lukkede på dagen på grund af det enorme antal tilskuere. Vi stod af på en tidligere station og marcherede afsted sammen med tusinder af ligesinde. Da vi kom frem til karnevalområdet, havde masser af tilskuere taget opstilling langs ruten. Alle altaner var fyldt med tilskuere. Det var tydeligt, at mange, som var så heldige at bo ved ruten, havde besluttet at lave dagen om til en fest og havde inviteret gæster.
Ruten, som er godt 5 km lang, følger Great Western Road, Chepstow Road, Westbourne Grove og Ladbroke Grove. De udklædte bands, "mas bands" er rygraden i karnevallet (mas er en forkortelse for maskerade), og den har sin oprindelse i slavetiden på Trinidad. De sorte slaver måtte hverken danse eller synge eller spille på deres musikinstrumenter - bortset fra de seks uger, der gik forud for påsken, dvs. i fasten. De sorte udviklede snart fantastiske og kunstfærdige kostumer, og gjorde grin med det besynderlige forhold, at afrikanere befandt sig som slaver i Vestindien.
Orkestrene er under stærk konkurrence fra de mange fast placerede musikanlæg, som højtlydt spiller reggae og calypso, ska og hip-hop, funk og soul - og sikkert mange andre musikformer, som jeg ikke kan identificere. Konkurrencen er ikke så meget på kvalitet som på lydstyrke. Efterhånden er parterne kommet frem til et kompromis om, at musikanlæggene holder sig fra de gader, hvor optoget finder sted.
Et skøn siger, at der hvert år medgår omkring én million timer med at fremstille de farvestrålende og fantastiske kostumer. Konkurrencen om at blive den mest spektakulære gruppe bliver hårdere år for år. Vinderne bliver kåret på Westbourne Grove, men karnevallets arrangører pointerer, at de egentlige vindere er de utallige personer, som oplever stemningen fra de bands, som deltager i paraden. Vinderne af steelband konkurrencen, som blev afholdt i Hyde Park, bliver udråbt på Great Western Road.
På vejen kom vi forbi mange boder, som solgte især vestindiske retter som ged i karry, spicy barbecued chicken med Jamaica ris og ærter. Arrangørerne har anslået, at masserne vil fortære 5 tons kylling, 12.000 mangofrugter og 16.000 kokosnødder, som vil blive skyllet ned med 10.000 liter stout og 25.000 flasker rom.
Vi tog opstilling på en trappe, hvorfra vi havde udsyn til optoget. På den modsatte side af gaden befandt en håndfuld personer sig på en altan uden gelænder. Lidt halsbrækkende måske hoppede en kvinde over til en anden altan for at komme ind i huset gennem et åbenstående vindue.
Vejret var fantastisk med strålende sol fra en blå himmel. Stemningen ekstatisk, alle var glade, og mange tilskuere dansede ligefrem på gaden. Der var masser af politi på gaden - omkring 11.000 mandlige og kvindelige betjente har jeg læst. De var behjælpelige med at vise vej til optoget, til toiletter og de mange samaritertelte, som var opstillet. Det så ud til, at der var et godt forhold mellem betjentene og befolkningen, og mange af de kvindelige karnevalsgæster "lagde an på" de mandlige betjente. Jeg må indrømme, at vi ikke var så tæt på begivenhederne, at jeg selv har kunnet tage nedenstående billeder af festdeltagerne.
Mere end 100 lastbiler deltog i paraden de to dage. De medførte et stort udvalg af olietønder i alle størrelser samt andre musikinstrumenter. Hertil kom, at mange lastbiler også havde musikanlæg om bord. Foran lastbilen gik så den tilhørende dansegruppe i fantastiske kostumer. Alle bands gennemfører ruten én gang, inden de returnerer til basen. Det tager 6-8 timer, inden alle bands har passeret, så der var masser af tid til at nyde løjerne.
Temaet for karnevallet i 2007 var "Set All Free", en henvisning til, at der stadig jorden over er mennesker, som lever under slavelignende forhold. Desuden fejrede karnevallet 200-året for ophævelse af slaveriet i England. Den 25. marts 1807 blev "Abolition Act" vedtaget. Den resulterede ikke umiddelbart i afskaffelse af slaveriet, men var en forudsætning for "Slavery Abolition Act" fra 1833, som lovede frihed til alle slaver i det britiske rige. Endelig frihed opnåede slaverne i Vestindien dog først den 31. juli 1838. Da havde den indbringende handel med og udnyttelse af slaver også lagt grunden til det britiske emperiums velstand.
Sidst på eftermiddagen tog vi tilbage til vores hotel. De lokale undergrundsstationer var endnu ikke åbnet, så vi spadserede til en mere yderligt beliggende station, en stor oplevelse rigere. Dagen efter kune vi læse, at mere end 2 millioner mennesker havde været på gaderne under Notting Hill Karnevallet. Løjerne skal have givet en omsætning til byen i omegnen af 100 millioner pund.
Vi var trætte i hovederne - men opløftede på grund af den euforiske stemning, der herskede under karnevallet. Hvis vi får mulighed for endnu en gang at overvære eller deltage i Notting Hill karnevallet, vil vi ikke holde os tilbage.
Hvis du har lyst, kan du nedenfor vælge at studere en anden af de London-sider, jeg har begået. Ellers tak for besøget.
