Udflugt til St Katharina klostret
Birgit og jeg bestilte morgenmadspakker på hotellet til kl 6 om morgenen, idet vi ville blive afhentet kl 6:20. Vi havde fået besked på at medbringe pas, da det hændte, at man ved politikontrollerne på landevejen blev bedt om at vise dem. Desuden skulle vi være anstændigt påklædt, således at i det mindste skuldre og knæ var dækkede, når vi skulle ind i St Katharina klostret.

Jeg glædede mig meget til turen og havde som sædvanligt forsøgt at forberede mig godt hjemmefra. Dels havde jeg læst Walking the Bible af Bruce Feiler, hvor han opsøger alle steder, som er nævnt i de fem mosebøger. Desuden læste jeg for et års tid siden Thomas Manns romanværk "Josef og hans brødre", som består af "Jakobs historier", "Den unge Josef", "Josef i Egypten" og "Josef Ernæreren", en fantastisk fortælling, som jeg varmt kan anbefale. Fra jeg som barn gik i søndagsskole (det var sammen med aflytning af "Giro 413" nogenlunde det eneste, man kunne foretage sig som barn om søndagen i 1950'erne) har jeg altid været fascineret af fortællingen om Josef, hvis misundelige brødre stjæler den kjortel, som han har fået af sin far, og sælger Josef som slave til egypteren Potifar. Potifars hustru anklager ham for voldtægt, og han bliver kastet i fængsel. Men da han er god til at tyde drømme, bliver han Faraos drømmetyder og ender med at blive udnævnt til statsminister. Og til sidst forsones han med sine brødre, hvorefter de sammen med faderen Jakob flytter til det nordlige Egypten, da de ikke kan klare sig i Kanaan pga hungersnød,

Efter at vi havde kørt en times tid, fortalte guiden historien om Josef. Den lægger udmærket op til Moses fortællingen, som beskriver, hvorledes Moses ca 400 år senere bringer jøderne (hebræerne) tilbage til Israel (Kanaan).

Historien om Josef
Josef, som er den næstældste af en søskendeflok på 12, er på det tidspunkt, hvor historien begynder, 17 år gammel. Han og efternøleren Benjamin er sønner af Jakob og Rakel, mens de ældre (halv) brødre er sønner af Lea. Du husker sikkert, hvorledes Jakob først må arbejde for sin onkel Laban i 7 år for at få sin elskede Rakel for at blive snydt på bryllupsnatten og i stedet blive gift med storesøster Lea. Herefter arbejder han yderligere 7 år for Rakel, inden han slår aig ned med sin familie i Kanaan, hvor også hans far Isak boede før ham. Josef og hans brødre har ansvaret for at passe faderens store fåreflok. Det står klart for brødrene, at Jakob elsker Josef højest, formentlig fordi han er søn af hans elskede Rakel, som er død i barselsseng, da hun fik Benjamin. Josef er upopulær hos brødrene, fordi han ofte sladrer til faderen om de skarnsstreger, de laver. En dag forærer faderen Josef en særlig flot og farvestrålende kjortel. (Thomas Mann mener i sin roman om Josef og hans brødre, at kjortlen har tilhørt Rakel).

Men det, der irriterer brødrene mest ved Josef, er hans drømme. "Jeg drømte, at vi var ude på marken og binde neg! Mit neg knejsede flot, mens jeres neg dannede en rundkreds om mit og bøjede sig til jorden for det". Hans brødre spotter ham: "Du bilder dig måske ind, at du skal være konge over os?" Ved en anden lejlighed drømmer han, at solen og månen og stjernerne (11) bøjer sig for ham. Da han fortæller faderen om denne drøm, skælder han ham ud og siger: "Vil du påstå, at jeg og din mor og dine brødre skal bøje os i støvet for dig?" Det er klart, at denne drøm gør brødrene rasende.

Josef sælges som slave til Egypten
Josef sælges som slave af sine brødre En dag, da Josefs brødre er ude at vogte får, beder Jakob Josef om at tage ud og se, om alt er vel med dyrene. Da brødrene ser ham komme i den smukke kjortel, beslutter de at slå ham ihjel. "Lad os slå ham ihjel og smide ham i en brønd og sige til far, at han er blevet ædt af et vildt dyr".

Den ældste broder Ruben foreslår i stedet, at de kaster Josef i brønden på marken. "Så kan han dø der, uden at vi gør os skyldige i mord". Da Josef når hen til brødrene, river de kjortlen af ham og kaster ham i den udtørrede brønd. Pludselig får de øje på en karavane med ismaelitiske købmænd, der er på vej til Egypten. Juda foreslår, at de i stedet sælger Josef til dem som slave. Han er trods alt vores bror! Og det ender med, at de trækker Josef op af brønden og sælger ham for 20 sølv-stykker, hvorefter købmændene tager ham med til Egypten.

Josefs brødre lyver for deres far Jakob og fortæller ham, at Josef er blevet sønderrevet af et rovdyr Brødrene dræber en ged, sprøjter noget af gedens blod på Josefs kjortel og bringer den til deres far. Jakob genkender kjortlen og hulker: "Ak, det er Josefs kjortel! Han er blevet sønderrevet af et vildt dyr!" Jakob sønderriver sit tøj af sorg og er utrøstelig over tabet af sin elskede søn.

Da købmændene ankommer til Egypten, sælger de Josef til Potifar, som er øverstbefalende for kongens - Faraos - livvagt.


Josef og Potifars hustru
Josef begynder nu at arbejde i sin egyptiske herres hus - og alting lykkes for ham. Snart har Josef ansvaret for Potifars husholdning, ejendomme og øvrige forretninger. Josef er en køn ung mand, og det varer ikke længe, før hans herres hustru forsøger at komme i seng med ham, men Josef afviser hendes tilnærmelser. En dag, da alle tjenestefolkene er i den ende af huset, dukker hun op og bønfalder ham om at gå i seng med hende. Josef river sig løs og flygter, og Potifars hustru står tilbage med hans jakke i hånden. Da Potifar kommer hjem, fortæller hun, at Josef har forsøgt at voldtage hende. "Jeg skreg, og han flygtede så hurtigt, at han ikke nåede at få sin jakke med".

Josef kommer i fængsel
Potifar arresterer Josef og kaster ham i fængslet. Imidlertid bliver Josef ven med fængselsinspektøren, som snart giver han ansvar for opsyn med fængslet.

Josef tyder hofbagerens og mundskænkens drøm i fængslet En dag bliver Farao utilfreds med sin hofbager og sin mundskænk og sætter dem i fængsel, hvor fængselsinspektøren sætter Josef til at sørge for dem. En nat har hofbageren og mundskænken hver en drøm. Mundskænken fortæller: "I drømmen så jeg en vinstok med tre ranker, som begyndte at spire og blomstre; straks efter sprang drueklaser frem. Jeg tog druerne og pressede saften ned i Faraos bæger, som jeg derefter gav ham".

Josef forklarer: "De tre ranker betyder tre dage. Om tre dage vil Farao give dig oprejsning og tilbyde dig dit gamle job igen". Og Josef tilføjer: "Når du kommer tilbage i dit job igen, vil jeg bede dig om at lægge et godt ord ind for mig hos Farao, så jeg kan komme ud herfra. For jeg har intet ondt gjort".

Herefter fortæller hofbageren hørte sin drøm: "Jeg havde tre kurve med brød på mit hoved. I den øverste kurv var der alle mulige slags bagværk til Faraos bord, men fuglene kom og spiste det hele.. Josef udlægger drømmen således: "De tre kurve betyder tre dage. Om tre dage skal Farao tage dig ud af fængslet og hænge dig op på en pæl, så fuglene kan komme og æde dit legeme". Tre dage efter på Faraos fødselsdag slipper han sin mundskænk og sin hofbager ud af fængslet og genindsætter mundskænken i hans tidligere embede, mens bageren bliver henrettet, som Josef havde forudsagt. Mundskænken glemmer i sin glæde alt om Josef i fængslet.


Josef tyder Faraos drømme
To år senere drømte Farao en nat, at han stod ved bredden af Nilen. Pludselig dukker syv fede køer op af floden og giver sig til at græsse. Derefter dukker andre syv køer op, men de er magre. De magre køer begynder at æde de syv fede køer. Lidt senere har Farao en lignende drøm, hvor syv magre aks opsluger syv kraftige aks. Farao, som er bekymret over, hvad drømmene mon betyder, fortæller dem til sin mundskænk. Mundskænken fortæller, at en ung hebræisk slave i fængslet for et par år siden havde tydet hans og hofbagerens drøm. Og at det var gået, præcis som slaven havde forudsagt.

Farao skynder sig at sende bud efter Josef og fortæller ham om sine drømme. "Ingen af mine drømmetydere kan give mig en tilfredsstillende forklaring". Josef giver denne udlægning: "Begge drømme har samme betydning. De syv fede køer og de syv kraftige aks betyder syv gode år. De syv magre køer og de syv tynde aks betyder syv år med hungersnød. De næste syv år vil der være stor fremgang i Egypten. Bagefter vil der komme syv år med alvorlig hungersnød. Jeg foreslår, at du udpeger en dygtig mand til at opbygge reservelagre af korn og fødevarer i de syv gode år, så befolkningen er rustet til de følgende syv års hungersnød". Og det ender med, at Farao udnævner Josef som administrator for projektet og giver ham sin signetring som tegn på hans autoritet. Josef er nu den mægtigste person i Egypten efter Farao. Han er kun 30 år gammel.

Josef går nu i gang med at organisere arbejdet med opbygning af kornlagre. Som forudsagt bliver der rekordhøst i hele landet de følgende syv år. Efter de syv år med overflod kommer ganske rigtigt syv år med hungersnød. Ikke kun i Egypten, men i alle de omkringliggende lande, men på grund af de store lagre, er der ingen sult i Egypten. Fra den øvrige del af verden kommer folk til Egypten for at købe korn.

Josefs brødre kommer til Egypten
Også Kanaan er ramt af hungersnød. Da det kommer Jakob for øre, at det er muligt at få korn i Egypten, sender han sine sønner afsted. Dog lader han den yngste Benjamin blive tilbage af frygt for, at der skal ske ham noget. Da brødrene kommer i audiens hos Josef, kan de ikke kende ham. Josef genkender umidlertid straks sine brødre, som solgte ham som slave, men han giver sig ikke til kende. "Hvor kommer I fra?", spørger han. "Fra Kanaans land", svarer de, "for at købe korn". "Nej, I er spioner, der vil se, om der er svagheder i vores forsvar", svarer han. "Herre", forsikrer de, "vi er tolv brødre - nej elleve, for den ene er død. De ti af os står her foran dig, men den yngste er blevet hjemme hos vores fader". "Jeg tror jer ikke, før jeres yngste bror står her foran mig. Én af jer bliver tilbage som gidsel, mens de øvrige tager hjem og henter ham. I kan tage korn med hjem til jeres familier". Simeon bliver udpeget som gidsel.

Josefs brødre vender tilbage til Kanaan
Langt om længe når brødrene tilbage til Jakob i Kanaan og fortæller ham hele historien. Kongens stedfortræder anså os for spioner og smed os i fængsel. Vi protesterede og fortalte, at vi var ærlige folk og ikke spioner. For at bevise, at vi taler sandt, skal vi komme tilbage med Benjamin. Så kan vi købe så meget korn, vi har brug for. "I berøver mig mine børn, klager Jakob. "Josef kom aldrig tilbage. Simeon er borte! Og nu vil I også tage Benjamin fra mig, den eneste, der er tilbage efter hans mor. Benjamin får ikke lov til at rejse med jer".
Josefs brødre vender tilbage til Egypten
Hungersnøden tager til i Kanaan, og kornet, som Josefs brødre havde hentet i Ægypten, er ved at slippe op. Til sidst giver Jakob sig. "Fyld jeres sække med med det bedste, vort land kan tilbyde og giv det som gave til denne mand". Og brødrene giver sig afsted igen, denne gang har de Benjamin med. Da de kom til Ægypten, meldte de deres ankomst til Josef. Josef giver sin husholder besked på at lave et festmåltid for brødrene. Simeon bliver ført frem, og de bliver alle lukket ind i Josefs hus. Da Josef kommer ind, lægger de deres gaver for hans fødder. Josef spørger, om deres fader lever, og de svarer, at han lever og har det godt. Til brødrenes overraskelse bliver de placeret efter alder ved det veldækkede bord.

Næste morgen giver Josef sine tjenere besked på at fylde brødrenes sække med korn. Men i den yngste broders sæk skal tjeneren gemme Josefs sølvbæger. De er kun lige er kommet ud af byen, da Josef beder en tjener om at følge efter brødrene og undersøge deres sække. Han begynder med den ældste broder og fortsætter til Benjamin, hvor han "fremtryller" Josefs bæger af hans sæk. Brødrene vender tilbage til byen og kaster sig i støvet for Joset, som kræver, at Benjamin skal blive tilbage som slave. De fortvivlede brødre fortæller Josef hele historien og siger, at deres gamle fader vil dø af sorg, hvis de vender tilbage uden hans øjesten, Benjamin.

Josef giver sig til kende
Josef giver sig til kende overfor sine brødre Nu kan Josef ikke længere holde masken og udbryder grædende: "Jeg er Josef, jeres broder, som I solgte til købmændene. Er min far stadig i live?". Josef fortæller, at hungersnøden som har varet i to år, vil fortsætte endnu fem år. "Derfor har Gud sendt mig her til Egypten, for at I og jeres familier kan overleve og blive et stort folk". Han beder sine brødre tage tilbage til Kanaan og fortælle deres fader, at Gud har gjort hans søn Josef til hersker over Ægypten. De skal bede ham komme og slå sig ned i Gosens land (i Nildeltaet) med hele sin familie og sine dyr. Her kan de bo, så længe hungersnøden varer, og ingen skal lide sult. Farao godkender planen, og brødrene vender tilbage til Jakob i Kanaan belæsset med gaver. Deres fader er skeptisk, da de fortæller, at Josef lever og er blevet en mægtig mand i Egypten. Men da han ser de fine gaver, indser han, at det er sandt, at Josef lever. "Jeg må afsted og se Josef, før jeg dør".

Jakob og hans familie flytter til Egypten
Jakob forenes med Josef i Egypten Israel (Jakob) drager afsted med hele sin husholdning, hustruer, sønner, døtre (ja, døtrene hører vi ikke så meget til i denne beretning, men du har formentlig hørt/læst om datteren Dina. Men det er en anden historie), svigerbørn, børnebørn og tjenestefolk. Biblen fortæller, at Jakobs familie udgør 70 personer i alt. Jakob er 130 år gammel på dette tidspunkt. Undervejs taler Gud til Jakob i et syn: "Vær ikke bange for at tage til Egypten. Jeg vil sørge for, at du bliver et stort folk, mens du bor der. Jeg vil bringe dine efterkommere tilbage til Kanaan, men du skal dø i Egypten, og Josef skal være hos dig, når du dør". Da Josef erfarer, at de er på vej, rejser han til Gosen for at møde sin far. Jakob siger: "Nu kan jeg roligt dø, for jeg har set dig ansigt til ansigt og ved, at du er i live". Farao giver Jakob og hans familie tilladelse til at slå sig ned i Gosen og ernære sig som hyrder.

Jakob og hans familie lever nu i Gosen i Egypten, og de har gode tider og bliver efterhånden mange. Da Jakob mærker, at døden nærmer sig (han er da 147 år), sender han bud efter Josef og siger: "Sværg på, at du vil bringe mig ud af Egypten og begrave mig hos mine forældre". (Som du måske husker, købte Abraham et stykke jord ved Makpela øst for Mamre i Kanaan. Her ligger han selv begravet i en klippehule tillige med sin hustru Sara, sin søn Isak og dennes hustru Rebakka samt Jakobs hustru Lea.) Det lover Josef. Herefter velsigner Jakob sine 12 sønner samt Josefs to sønner, hvorefter han dør. Hans lig bliver balsameret efter egyptisk skik. Efter begravelsen vender Josef og brødrene tilbage til Egypten. Josef selv dør, da han er 110 år gammel.


Rejseholdets forside Toppen af denne side Forrige side: Strandliv ved Sharm el Sheikh Næste side: På vej til St Katharinaklostret - historien om Moses