Vi holdt imidlertid til ved Naama Bay, hvor vi tog ned hver formiddag. Som nævnt var der fra vores hotel gratis bus til stranden, om formiddagen hver halve time, om eftermiddagen hver time. Håndklædeservice ved stranden gjorde, at vi slap for at slæbe store badehåndklæder frem og tilbage. Hotel Sharm Holiday havde som de fleste andre større hoteller (Hilton, Mövenpick, Marriott m.fl.) et afsnit på stranden med gratis liggestole og parasoller til sine gæster. Her lå også en snackbar, hvor man kunne købe lidt at spise samt drikkevarer. Der lå også en par små turistbutikker, hvor man med fordel kunne købe drikkevand til 25% af prisen i snackbaren.
Stranden er rigtig god. Vandtemperaturen (i begyndelsen af maj måned) lå på 24 grader, luften på 35 grader. Man skulle ikke mere end 10 meter ud, før man stødte på de første koraller. Her kan man stående på havbunden beundre de farvestrålende fisk, som sværmer omkring en. Man kan også bare stikke hovedet ned i vandet og opleve de fantastiske koraller med deres indbyggere, idet sigtbarheden i vandet er særdeles god. Mange lå og snorklede i timevis i overfladen. Kurt lejede snorkeludstyr et par timer - pris ca 15 kroner. Hvis du ikke er helt tryg ved at snorkle, kan man leje en svømmevest for et mindre beløb. Den sikrer, at du ligger godt og sikkert i vandoverfladen. Vi så børn ned til 5-6 års alderen snorkle med stor fornøjelse.
En af de mange fisk, der svømmede omkring os, var klovnefisken, som er gul med lidt sort, blåt og hvidt. Dens rigtige navn er anemonefisken, da den lever i symbiose (parforhold) med den for de fleste giftige anemoneplante, hvori den bygger sit hjem. Fisken er immun overfor anemonenplantens stik, hvilket beskytter den mod dens naturlige fjender. Til gengæld hjælper klovnefisken anemoneplanten med at soignere den og fjerne uønsket materiale. Den ene tjeneste er som bekendt den anden værd.
Det viste sig, at vi var de eneste turister på det gode skib. Vi havde ikke sejlet mere end 1 minut, før vi så de første koralrev. Den store dybde i Akubabugten giver mange, stejle (lodrette) vægge ganske tæt på land. Gennem ruderne i bunden af båden var der et betagende syn til stimer af fisk. Kaptajnen og hans matros forsøgte på bedste vis at forklare os hvilke fisk, vi så. Unægteligt noget andet end fiskebestanden i Århus-bugten. Vi så dragefisk med elegante rygfinner, rokker, muræneål, papegøjefisk, sommerfuglefisk, napoleonsfisk, kæmpemuslinger og mange andre. Pludselig kom 2 kæmpe tunfisk strygende under bunden. Desværre var det ikke muligt at tage fotos, som yder det det fascinerende dyreliv i korallerne fuld retfærdighed. Halvvejs på turen lå vi stille i 10-15 minutter. Der var ingen af os, der benyttede sig af muligheden for at komme i vandet. Det skulle vi nok have gjort. En dejlig tur, som kan anbefales til alle. På vejen tilbage udpegede kaptajnen et kæmpe lystfartøj for os. Det tilhørte en lokal forretningsmand, som var en god ven af præsident Mubarak. Præsidenten tilbringer ca 4 måneder af året ved Sharm el Sheikh.
Som tidligere nævnt blev Sharm el Sheikh først udbygget som turistområde. Det mest spændende område er måske basaren (Old Market), hvor der foregår en livlig handel, ellers virker Sharm el Sheikh lidt slidt og forladt i forhold til området omkring Naama Bay. I området Ras Um Sid mellem Sharm el Sheikh og Naama Bay, hvor der findes en dejlig sandstrand med nogle pragtfulde koralrev langs kysten, er der bygget en række gode hoteller. De ligger efter min mening langt fra alting, og vi mødte også flere, som beklagede sig over afstanden til byen. Men hvis man primært kommer for at snorkle og dykke, ligger hotellerne sikkert optimalt.
På strandpromenaden lå der nogle butikker, hvor man solgte udflugter af forskellig art. Man kaldte besynderligt nok disse butikker for turistkontorer. For enden af stranden lå en lille havn, som hver dag sendte hundreder af turister ud at snorkle eller dykke i Rødehavet.
Vi opdagede, at nogle turister fodrede fiskene med brødstykker, og mange gange stak fiskene hovedet op over vandet for at få føde. Det skulle vi selvfølgelig også prøve, og Karin tilbragte et par timer hver dag med dette. Vi læste senere, at det er forbudt at fodre fiskene, som ikke har godt af brød. Jeg tror dog ikke, at dette ville have holdt Karin tilbage.
Når vi blev sultne og/eller ikke kunne tåle mere sol, spiste vi frokost på en grillrestauration på stranden. Alle de større hoteller havde en sådan på deres strandafsnit. Vi faldt første gang over Hotel Hiltons grillrestauration, som virkede meget imponerende med dens 8 kokke med hvide kokkehuer. Alt var pænt og rent, dog kneb det med at holde de mange småfugle væk fra brødkurvene. Vi kunne spise en dejlig frokost for ca 20 kr pr person. En dag delte vi 3 pizzaer, som vi kunne se blive lavet i stenovn. Andre gange valgte vi pasta eller kylling. For at få det hele med, må jeg fortælle, at en dejlig, kold øl kostede 20 kroner, men til gengæld indeholdt den ½ liter. Og sidst på eftermiddagen tog vi hotellets bus tilbage.
Vi havde besluttet, at vi en af dagene ville tage på en tur med en båd med glasbund for at se de fantastiske koraller med deres dyreliv. Vi kunne have taget med på den tur, som rejsebureauet arrangerede, men ville hellere ud på egen hånd. Der gik ikke lang tid, før Kurt måtte en tur hen ad stranden for at undersøge mulighederne. (Kurt er en af den slags rastløse personer, som ikke bare kan slappe af ved at ligge på en drømmeseng og læse eller bare kigge på livet på stranden. Måske slapper han netop af ved at være så aktiv). Men efter ½ time havde han fundet ud af, hvornår bådene med glasbund sejlede ud på bugten, og han havde også fundet en afgang, der passede. Sejlturene varer typisk en times tid, og der er afgang hver anden time.
Det vrimler med dykkercentre, som tilbyder undervisning på flere niveauer. Som nybegynder kan du på 5 dage gennemføre et såkaldt PADI Open Water kursus, som giver dig mulighed for efterfølgende at dykke over hele verden. De tilbyder dykkerture, hvor man tidligt om morgenen bliver afhentet på hotellet, og afleveret samme sted, når dagen er omme, typisk omkring kl 16. Man kan leje udstyr af dykkercentret. Mange tilbyder også såkaldte "liveaboard tours" af flere dages varighed, så man kan nå lidt fjernere beliggende steder. Hvis du skal ud på mere krævende dykkerture, vil arrangøren formentlig først tage dig med ned på et prøvedyk for at sikre, at du har den fornødne kompetence. Det gælder fx specielle dyk som ved vragene S.S. Thistlegorm og Jolanda - mere herom nedenfor. Lad være med at tage stykker af koral med hjem som en souvenir. Dels af etiske årsager, og hvis det ikke er nok, så gives der betragtelige bøder for det, hvis man bliver taget.
På vores hotel så vi flere gange nybegyndere blive introduceret til dykketeknik i swimmingpoolen. Her kan man i løbet af en times tid blive fortrolig med betjening af udstyret. Efterfølgende kan man få et prøvedyk på 5-6 meters dybde for at finde ud af, om det er noget.
Mange dykkercentre i Sharm el Sheikh arrangerer ture til vraget af S.S. Thistlegorm, som blev sænket af tyske kampfly i 1941. De fleste ture er éndagsture med tidlig afgang. S.S. Thistlegorm blev bygget på et engelsk skibsværft i 1940, delvist finansieret af den britiske stat, da det skulle anvendes til militære formål. I maj 1941 blev Thistlegorm lastet med forsyninger til Englands 8. arme med henblik på støtte af den allierede offensiv mod Rommel i Nordafrika, herunder befrielse af Tobruk. Skibet lastede bl.a. 2 lokomotiver, 4 togvogne, nogle Bedford lastbiler, jeeps, motorcykler, reservedele til motorkøretøjer og fly, landminer, ammunition, rifler og meget mere. På grund af tyskernes overlegenhed i Middelhavet måtte Thistlegorm sejle syd om Afrika. Hun var udstyret med et par kanoner på dækket, og der var 9 soldater om bord fra Royal Navy til at betjene dem. Den 2. juni 1941 sejlede Thistlegorm afsted på det, der skulle blive hendes sidste sejlads. Efter at have tanket op i Capetown fortsatte hun nordpå langs den afrikanske østkyst under ledsagelse af HMS Carlisle, en let krydser. Da skibet kommer til indsejlingen til Suez bugten, er der imidlertid to andre skibe, som er kollideret længere oppe, så Suez kanalen er blokeret, hvorfor Thistlegorm får ordre på at kaste anker. Her bliver hun liggende de næste 2 uger i en position, som blev ansat for sikker for de tyske stridskræfter. Imidlertid har den tyske efterretningstjeneste fået underretning om, at et større troppetransportskib (muligvis Queen Mary) var på vej gennem Suez kanalen med 1200 engelske soldater om bord.
Om aftenen den 5. oktober 1941 letter 2 natfly, Heinkel He 111 fra den tyske base på Kreta med henblik på at finde og ødelægge evt. allierede skibe i Suez golfen. Netop som flyene skal til at vende om på grund af brændstofmangel, får den ene pilot øje på et skib, som ligger for anker. Han flyver lavt ind over skibet og udløser 2 bomber. Begge bomber rammer skibet bag ved broen, hvor ammunitionsrummet ligger, og den efterfølgende eksplosion ødelægger bagenden af skibet og åbner adgangen til det indre som til en konservesdåse. Thistlegorm begynder straks at synke, og mandskabet hopper overbord, hvor de bliver samlet op af HMS Carlisle og bragt til Suez. 4 medlemmer af mandskabet på 39 samt 5 af de 9 marinesoldater omkommer. Kaptajnen bliver senere tildelt "Order of the Britisk Empire" for sin indsats. Kl 01:30 den 6. oktober 1941 lægger S.S. Thistlegorm sig til rette på 32 meters dybde, stævnen ligger på 12 meters dybde. Det er muligt for dykkere at komme ind i skibet og kigge ind i de forskellige lastrum. På billedet ovenfor til venstre kan man se en Bedford lastbil med 3 motorcykler på ladet. Jeg husker fra min barndom i begyndelsen af 1950'erne, at min fars kæreste eje netop var en BSA motorcykle med sidevogn. Han ville have grædt, hvis han havde set dette syn.
I mange år er Thistlegorms position ikke kendt, men på sin første ekspedition med Calypso i Rødehavet i 1952-53 lokaliserer Jacques Cousteau og hans besætning skibet med hjælp fra lokale fiskere. De bringer flere dele op fra vraget: en motorcykel, kaptajnens pengeskab og skibsklokken, men undlader af offentliggøre positionen. Først i 1993 finder nogle dykkere Thistlegorm ved et tilfælde. Siden da har S.S. Thistlegorm været kendt som verdens bedste vragdyk. Hun har sin egen hjemmeside her.
Den sidste dag i Sharm el Sheikh tog Birgit og jeg med på en udflugt til St Katharina klostret, som er det ældste fungerende kristne kloster i verden. Klik her, hvis du har lyst til at komme med.
