Gennem Sinai til Sharm el Sheikh
Kort over Egypten incl. Sinai halvøen

Sammen med vores venner, Bente & Erling og Karin & Kurt (vi kalder os Rejseholdet) er vi på en 15 dages rundtur i Egypten med Atlantis Rejser. Efter 7 dages bjergtagende sejlads på Nilen mellem Luxor og Aswan og 3 spændende dage i Cairo er vi nu på vej i bus til Sharm el Sheikh ved Rødehavet, hvor vi skal tilbringe de sidste 4 dage af ferien. Sharm el Sheikh ligger på sydspidsen af Sinai-halvøen ud mod Akaba-bugten. Lidt længere østpå ligger Den Arabiske Halvø med Saudi Arabien. Vestfor Sinai har vi Suez-bugten.

Køreturen tog knap 6 timer (heldigvis var der air-condition i bussen). På vej ud af Cairo kom vi forbi den tribune, hvor præsident Mohamed Anwar El Sadat blev myrdet i oktober 1981 af en egyptisk islamisk organisation. Med sin rejse til Jerusalem i 1977 og den efterfølgende Camp David aftale i 1978 banede Sadat vejen for en israelsk-egyptisk fredsaftale i 1979. Han modtog Nobels fredspris i 1978 sammen med Menachem Begin.

Suezkanalen
Skibe passerer Suez-kanalen Efter godt en times kørsel fra Cairo passerede vi Suez-kanalen. Vi så et par større skibe passere nordpå. Det er en besynderlig fornemmelse hen over ørkensandet at få øje på et skib, som majestætisk flyder afsted. Suezkanalen forbinder som bekendt Middelhavet og Rødehavet, en strækning på godt 160 km. I modsætning til Nilen bringer den ingen frugtbarhed med sig, og dens bredder er golde. Ca 50 skibe gennemløber kanalen hver dag. Det første forsøg på at forbinde Middelhavet og Rødehavet sker omkring 600 før vores tidsregning under farao Necho II. Historikeren Herodot påstår, at 120.000 arbejdere dør, inden projektet indstilles, idet et orakel forudsiger, at kanalen kun vil gavne Egyptens fjender. Napoleon overvejede at bygge en kanal, men kommer på bedre tanker, da hans ingeniører fortæller, at der er en højdeforskel mellem vandet i Middelhavet og Rødehavet på 30 meter. Der er imidlertid tale om en beregningsfejl, og da dette konstateres i 1840, foreslår den fhv. franske konsul Ferdinand de Lesseps, at projektet igangsættes. England protesterer og mener, at det kan føre til krig i området. Egypten vælger på trods heraf at gå i gang og henter finansiering i Frankrig og Tyrkiet. Frankrig får tilbud om at drive kanalen i 99 år. Byggeriet starter i 1859 og varer i 10 år. Hver 10. måned tvangsindkalder den egyptiske stat 20.000 bøndere til byggepladsen, hvor de skal flytte 2,6 mio. kubikfod jord. 120.000 dør under det anstrengende arbejde, de fleste af kolera. På grund af økonomiske problemer må Egypten afhænde 40% af projektet til England. Den 17. november 1869 samles 6.000 prominente personer fra hele verden for at fejre åbningen af kanalen, som vil halvere sejltiden fra Vesteuropa til Indien og det fjerne østen. Indvielsen foretages af kejserinde Eugénie af Frankrig. Den egyptiske stat har til lejligheden opført et operahus i Cairo og bestilt en opera - Aida hos Verdi. Desværre bliver Verdi ikke færdig med operaen, der som bekendt foregår i Egypten på faraonernes tid. Den uropføres i Cairo den 24. december 1871. Fra Frankrig og Italien har man indført 500 kokke og 1.000 tjenere. Pyramiderne er illumineret med magnesium lys.

Og selvfølgelig går det galt, idet et skib går på grund og blokerer for de efterfølgende 70 skibe med den østrigske kejser i spidsen. Men endelig kan samme kejser erklære, at Afrika nu er en ø. Nogle måneder i forvejen har man åbnet sluserne, så store mængder saltvand er trængt ind i Bittersøen - og slået alle ferskvandsfiskene i søen ihjel.

Som oldtidens oraklet forudsagde, har Suezkanalen været en stadig kilde til uroligheder og stridigheder. Det startede i 1956, da Nasser nationaliserede kanalen - men mere herom nedenfor.

Sinai består næsten udelukkende af bjerge og ørken. Ørkenen er meget stenet og ikke nær så imponerende som fx i Saudi Arabien eller Dubai. Til gengæld er bjergene smukke med flotte farver efter basalt- og jernindholdet. I oldtiden var Sinai berømt for sine kobber- og tyrkisminer, men disse er for længst udtømt. I det gamle Egypten dømte man fanger til strafarbejde i minerne på Sinai. Der sker dog fortsat udvinding af mangan i Sinai, og vi passerede tæt på en fabrik, der lavede en forfærdeligt svineri. Der er kun få og små bosættelser i Sinai. De fleste ligger ved middelhavskysten nær Gaza-striben. Derudover finder man som nævnt turistbyen Sharm el Sheikh ved Akababugten på spidsen af Sinai. Lidt nord for Sharm el Sheikh ligger Dahab, som er et eldorado for dykkere.

Ellers er Sinai i vores kulturkreds vel mest kendt for, at det var hertil, at Moses ifølge biblen førte jøderne (hebræerne), da de forlod fangenskabet i Egypten. Du husker sikkert historien om de 10 plager, som Gud sendte ned over egypterne, inden hebræerne fik lov til at tage afsted. Og helt sikkert den fantastiske scene hvor Gud skilte Rødehavet, så hebræerne kunne komme helskindede og tørskoede til Sinai, mens Faraos soldater efterfølgende druknede i de frådende vandmasser. Her vandrede de rundt i 40 år, inden de kom ind i det forjættede land, Kanaan. På et bjerg i Sinai talte Moses med Gud og modtog fra ham de ti bud. Birgit og jeg havde besluttet, at vi ville besøge St Katharinaklostret, hvor man hæger om (en efterkommer af) "den brændende tornebusk", hvor Gud henvendte sig til Moses. Men mere herom senere.


Sinais nyere historie
Indtil begyndelsen af det 20. århundrede var Sinai en del af det osmanniske rige. I 1906 kom det sammen med Egypten under britisk kontrol. Efter den første israelsk-arabiske krig i 1948 besatte Israel det nordøstlige hjørne af halvøen, men allerede året efter trak de sig tilbage. I 1956 blokerede Egypten den israelske havneby Eilat i Akababugten og lukkede samtidig for trafik gennem Suezkanalen, hvorefter Israel invaderede Sinai med fransk og britisk støtte. De trak sig tilbage i 1957 efter pres fra USA og Sovjetunionen. I 6-dages-krigen i 1967 besatte Israel hele Sinai-halvøen og lukkede Suez-kanalen. I 1973 generobrede Egypten den vestlige del af Sinai i Yom Kippur-krigen, hvorefter Suez-kanalen blev genåbnet i 1975. I 1979 indgik Egypten og Israel som nævnt en fredsaftale, hvorefter Israel gradvist trak sig tilbage fra Sinai. Denne tilbagetrækning blev afsluttet i 1982. Vi kan takke denne israelske besættelse af halvøen for de udmærkede veje. Mange af dem kunne dog godt trænge til en kærlig hånd. Dette er ikke nogen opfordring til endnu en israelsk besættelse,

Sharm el Sheikh
Hen på eftermiddagen - efter 2 stop undervejs - nåede vi frem til Sharm el Sheikh, som for tiden vel er Egyptens bedste ferieby. Vores søn Claus, som besøgte Sharm el Sheikh under sit arbejde i Saudi Arabien, har givet stedet følgende karakteristik:

"Sharm el Sheikh er ikke en landsby, som man kan bo i permanent. For dykkere er den dog kendt for at være det bedste eller et af de bedste områder i hele verden, og bortset fra the Great Barrier Reef ved Australien er der ikke meget, der kan måle sig med dets liv under havoverfladen. Jeg har både set delfiner, hajer og kæmpeskildpadder der."

Det skulle vise sig, at vi kom til at tilbringe en stor del af tiden på stranden og også stifte bekendtskab med de mange fisk, der boltrer sig i de mange koralrev langs kysten. Mere herom senere.

Det er ikke mere end 20 år siden, at Sharm el Sheikh var en søvnig, støvet beduin- og fiskerby med enkelte, spredte beboelser. Byen blev kun besøgt af et mindre antal rygsækrejsende. I nogle år var det populært at afslutte et kibbutzophold i Israel med en udflugt til Sharm el Sheikh eller den nærliggende by Dahab. Men så kom dykkerfolket strømmende (svømmende?) til. Vandtemperaturen og sigtbarheden gør stedet perfekt til dykning. Og nu kom der gang i byggeriet. I løbet af få år var Sharm el Sheikh plastret til med hoteller en masse, restaurationer, caféer og barer, strandpromenade og en lufthavn. Herefter begyndte man at bebygge området ved Naama Bay (Naama bugten), som nu er det store turistområde. Langs bugten med de gyldne sandstrande ligger hoteller tilhørende de store internationale hotelkæder, casinoer, rekreative områder, forlystelsesparker, tennisbaner og golfbaner. De amerikanske "giganter" på det kulinariske område - McDonalds, Pizza Hut, KFC (Kentucky Fried Chicken) mv. er her også. I modsætning til mange andre hurtigt opståede badebyer med planløs udvikling er byggeriet i Sharm el Sheikh af høj kvalitet. Og du skal ikke bevæge dig langt for at finde et indkøbscenter, en bank, et vekselkontor eller vekselautomater eller en internetcafé.

Der er dog intet lokalt liv i området. Det havde den fordel, at man ikke uafladeligt blev udsat for forsøg på tiggeri og tuskhandel, men vi savnede det lokale islæt, især at der ingen lokale børn var. Der findes en del souvenirbutikker i "Den Gamle Bydel", hvor de fleste huse har mindre end 20 år på bagen.

Sharm Holiday
Hotellet Sharm Holiday er et udmærket turistklassehotel med godt 200 værelser og med gode faciliteter. De vigtigste er nok de to swimmingpools med tilhørende børnepool. Herudover kunne man spille tennis, squash, bordtennis, billard mv. Hvis det ikke er nok, er der også et egentligt fitnesscenter, ligesom man også kan få massage. Der er ca 10 minutters gang til Naamabugten med de mange restauranter, cafeer og butikker.

Udsigt over Sharm Holiday


Hotellet har sin egen hjemmeside, som du kan besøge ved at klikke her.


Birgit ved poolen i Sharm Holiday Hotellet har 2 restauranter. Der er også et par turistbutikker på hotellet, ligesom man kan få vasket og renset tøj på stedet. Hotellet ligger ca 15 km fra lufthavnen, men på trods af mange indflyvninger havde vi ingen gener heraf.

Kurt og Karin var så heldige at få et værelse ud mod pool området. Det er en gylden regel på vores rejser, at det par, som får det bedste værelse eller udsigt, skal være vært for 2 daglige ritualer: Om morgenen kl 7:45 samles vi for i fællesskab at indtage den forebyggende medicin, som er så nødvendig, når man rejser i egne, hvor ens mave ikke er vænnet til det lokale vand. Denne medicin, som ikke er receptpligtig, køber vi enten hjemmefra eller i lufthavnskiosken. Jeg kan især anbefale Fernet Branca med mintsmag, men også Dr. Nielsen, 1 enkelt og Arn bitter har givet gode resultater. Vi bæller ikke (vi er jo ikke misbrugere), men tager blot et enkelt glas på fastende hjerte. Det har gennem årene vist sig, at én flaske pr familie rækker til 2 ugers ferie. Det anden ritual, som også nødigt fraviges, er indtagelse af en øl, inden vi går i seng. Det kan hænde, at vi ikke nøjes med én øl. Det sker da primært for at opbygge væskedepoterne, så de kan klare den følgende dags strabadser. Og som jeg før har nævnt, så går især Karin ikke så langt på literen.

Der blev serveret morgenmad i den store restauration fra 7-11, og udvalget var righoldigt: brød, kager, æg, salater, cornflakes, pålæg, pølser (cocktail) osv. En kok var fuldt beskæftiget med at lave omeletter, han kunne lave indtil 8 ad gangen. Udover de 2 nævnte restaurationer var der en udendørs bar ved poolen, hvor man kunne bestille frokostretter: pasta, pizza, hot dogs mv. Pizzaerne blev lavet på stedet i en stenovn. Typisk overlevelsesføde, men OK.

Som du kan se af ovenstående oversigtsbillede over hotelområdet, ligger der en scene ude i poolen. Her var der varierende underholdning eftermiddag og aften gennem ugen, undertiden med en disk jockey. 4-6 entusiastiske værter forsøgte som oftest uden større held at mobilisere gæsterne til at deltage i selskabslege. Musikken blev indstillet omkring kl 22.

For første gang oplevede vi et stort antal russiske gæster på et feriested, ligesom der også var en del fra de baltiske lande. Ellers var italienere, franskmænd, englændere og tyskere som så ofte rigt repræsenteret.


Transport
Den billigste transportform er at benytte de minibusser, der kører i pendulfart mellem de forskellige dele af området døgnet rundt – dog ikke op til Hadaba. Bare stil dig ud til vejen og stik armen i vejret. Prisen ligger mellem 1 og 3 LE (1 egyptisk pund (1 LE) svarede til knap 1 DKR, da vi var dernede i 2005). Taxaer er der overalt og til alle tider. Spar dig selv for en masse bøwl ved at aftale prisen i forvejen - og få præciseret, at den aftalte pris gælder hele bilens indhold og ikke er pr person. Der findes to busstationer i Sharm el Sheikh. Fra den ene kører busser mod Cairo. Fra den anden går der busser til Dahab, Newiba mv. Vi prøvede ikke de lokale busser, men ved, at de sjældent har aircondition og ofte er beskidte. Hvis man har meget stærke nerver, kan man leje en bil, idet både Avis, Hertz m.fl. er repræsenteret på stedet. Da de fleste egyptere kører som vilde dyr, havde vi ikke mod på at prøve dette.

Fra Sharm el Sheikh går der en hurtigfærge til Hurghada. Turen tager godt et par timer. Vær opmærksom på, at færgen ikke sejler hver dag. Endelig er der mulighed for indenrigsflyvninger fra Sharm el Sheikh til fx Cairo og Luxor. Det var ikke relevant for os, da vi jo netop havde besøgt begge disse steder.

Udflugter fra Sharm el Sheikh
Vi fik udleveret en liste over oplagte udflugtsmuligheder fra Sharm el Sheikh:

  • Koralrevet.. En tur på en times tid i en båd med glasbund, hvor man ser koralrevet og de mange farvestrålende fisk.
  • Beduintur.. En tur på kamelryg gennem ørkenen til et beduintelt, hvor beduinerne tilbereder et traditionelt måltid. Vi prøvede ikke denne tur, som formentlig er "lidt kunstig". Den egyptiske regering har efterhånden tvunget alle beduiner til at opgive deres frie nomadeliv med kameler og geder og i stedet slå sig ned i faste boliger. Det primære formål er vistnok at sikre, at børnene kan deltage i den obligatoriske 6 års skolegang.
  • Mosesbjerget og St Katharinaklosteret.. Bestigning af bjerget hvor Moses talte med Gud og fik overdraget tavlerne med de 10 bud, betragtning af solopgangen over Sinais bjerge og på tilbagevejen aflæggelse af besøg på St Katharinakloster. Turen starter kl 23 og afsluttes den følgende eftermiddag omkring kl. 15. For 20 år/kilo siden ville jeg have elsket at deltage i denne tur, men jeg afstod pga strabadserne ;-( Under Birgits og mit besøg af St Katharinakloster mødte vi nogle fra vores hold, som havde været "oppe på bjerget". De fortalte, at det havde været en anstrengende men også udbytterig tur. Så måske er det noget for dig?
  • St Katharinaklosteret og Dahab.. Besøg i St Katharinakloster og i beduin-/hippiebyen Dahab. Som tidligere nævnt havde Birgit og jeg besluttet, at vi ville tage med på denne tur. Herom senere.
  • Cairo med bus – 1 og 2 dage. Har du mod på det, kan du komme på bustur til Cairo og opleve pyramiderne, det egyptiske museum, citadellet og basaren. Vi talte med en enkelt, som havde prøvet det. Hun mente, at i hvert fald 1-dagsturen var særdeles anstrengende og udbyttet for ringe, pris og anstrengelser taget i betragtning.
Hvis du har lyst, kan du følge med os til stranden, bare klik her.

Rejseholdets forside Toppen af denne side Forrige side: Rejseholdets forside Næste side: Strandliv ved Sharm el Sheikh