Luxor Templet
Dagens udflugt gik til Luxor Templet, det andet store kompleks i Luxor. Vi havde flere gange beundret de smukt oplyste ruiner, når vi om aftenen spadserede på Nilpromenaden. Templet - eller rettere templerne - i Luxor er dels kongens magtbase, dels det religiøse centrum for den religiøse kult. Kongens magt er blevet institueret i tidernes morgen, som et element i den kosmiske orden. Den regerende konge er solgudens søn. Den kongelige undfangelse og fødsel er beskrevet på Luxor Templets vægge samt mange andre steder ud over Egypten. Farao er også en inkarnation af guden Horus. Når farao dør, bliver han identificeret med Horus' fader, Osiris. Jeg håber, at du har læst om disse legender på en af de tidligere sider.
I begyndelsen af det 13. dynasti lå der en mindre helligdom på stedet. Det tempel, vi ser i dag, er primært bygget af to konger: Amenhophis III, som byggede den indre del af templet, og Ramses II, den ydre, men fx Tutankhamon har også ydet bidrag. Det er formentlig forklaringen på, at Luxor templet virker mere planlagt og mindre kaotisk en Karnak Templet. Meget atypisk er templet orienteret langs en nord-syd gående akse, hvilket formentlig skyldes templets relationer til Karnak Templet. Den samlede længde af templet mellem pylonerne og den bageste mur overstiger 250 meter. Tilbygningerne til Luxor Templet har hovedsagelig bestået i, at den nye Farao har lavet tilføjelser foran det eksisterende byggeri, således at man ved gennemgang af området oplever byggeriet i omvendt kronologisk orden. Templet har de traditionelle egyptiske elementer: en indgangspylon, forgård med søjler, en hypostyl hal med høje søjler og som afslutning på den længdegående akse det hellige område: det allerhelligste, et kapel, offerhal, et fødehus og nogle mindre ceromonirum.
Under den romerske besættelse af Egypten, var Luxor Templet omgivet af en militærforlægning med måske 1500 mand. På den tid ophørte templet med at have religiøse funktioner, og mange blokke fra bygningerne blev anvendt som bygningsmateriale til soldaternes barakker.
Under Hatshepsut påbegyndtes anlæggelse af en ca 2 km lang vej (dromoen), som forbandt Karnak Templet i nord med Luxor Templet i syd. Vejen var på begge sider kranset med sfinxer med vædderhoved (Amons symbol), men under det 30. dynasti blev de udskiftet med sfinxer med menneskehovede. Én gang om året blev de hellige billeder af Amon, hans hustru Mut og deres søn Khons båret/sejlet i deres hellige både Karnak Templet til Luxor Templet. Formålet med denne ceremoni, som til sidst varede mere end tre uger, var at opretholde kongens guddommelige rolle.
Ramses II's pyloner
Indgangen til templet ligger mod vest. Først mødte vi de 21 meter høje indgangspyloner, som er bygget under Ramses II, datidens Christian IV, som har ladet bygge mere end nogen anden hersker. Pylonerne (pylon betyder port eller portbygning på græsk)er udsmykket med scener fra slaget mod hittiterne ved Kadesh i Syrien (ca 1285 BC). Engang bar pylonerne fire enorme flagstænger af cedertræ, hvorfra faraos faner vajede. Af inskriptioner på pylonen fremgår, at Ramses II er bygherre til templet. Dette er en mild overdrivelse, da han alene har stået for pylonerne og den første forgård, men det var ikke ualmindeligt, at en senere kommende farao tog æren fra sine forgængere i embedet. Inde i pylonen er der en smal trappe op til det flade tag. De to tårne blev sammenlignet med gudesøstrene Isis og Nephtys, som løftede morgensolen op over horisonten. Foran pylonerne står en 25 meter høj og 230 tons tung rød obelisk. På soklen er indgraveret et billede af de fire hellige bavianer, som er de første til at hilse morgensolen. Oprindelig var der to obelisker, men i 1829 forærede Muhammed Ali Pasha den anden til Frankrig. Du har måske set den? Den har siden 1833 stået på Concorde Pladsen i Paris, hvor der tidligere befandt sig en statue af Louis XV - klik her, hvis du vil se et billede af den.
Indgangen flankeres af to kolossalstatuer - ca 15 meter høje - af den siddende Ramses II. Oprindelig var her seks statuer af kongen. På ydersiden er pylonerne udsmykket med scener fra krigerkongen Ramses II's slag. På indersiden af pylonerne vises det berømte slag ved Kadesh samt scener fra de årlige festivaller.
I sit femte regeringsår foretager Ramses II sit navnkundige krigstogt mod hittitterne, som befinder sig i Palæstina. Han vil erobre Kadesh og tvinge hittitterne tilbage til Lilleasien. Ramses II fremstiller det som en kæmpesejr, som alene skal tilskrives ham, den store krigerkonge. Sandheden er, at han med sin hær går i en fælde, som er lige ved at udvikle sig til den helt store katastrofe. Pludselig er Ramses alene med fjender på alle sider, og hans soldater er flygtet. Hvad gør han? I sin nød anråber han Amon:
Hvad nu, min fader Amon. Kan en fader have glemt sin søn? Jeg råber til dig, min fader Amon. Jeg er midt imellem fremmede, som jeg ikke kender. Alle folkeslag har rottet sig sammen imod mig. Jeg er alene, mine krigere har svigtet mig, ingen af mine vognkæmpere vender sit hoved mod mig. Råber jeg efter dem, hører de mig ikke. Men jeg råber og se, Amon er bedre for mig end ti tusinde brødre og børn, der står sammen som én mand. Mange mænds værk er intet, Amon er bedre end de..." Og således fortsætter bønnen. "Jeg så, at de 250 krigsvogne, som jeg var midt imellem, var blevet til dynger af lig foran mine heste." Hele seks gange går den unge Ramses til angreb på hittitternes hær og "sletten ved Kadesh bliver hvis af lig". Hen under aften kommer hans hær ham til hjælp, hvorefter kombattanterne bliver enige om at indstille kampen.
Dette er et tidligt eksempel på krigspropagande og forherligelse og soldaterhistorier. Men Ramses II fortæller glædeligt denne utrolige - og utroværdige - historie på tempelvæg efter tempelvæg. Men som Palle Lauring har skrevet, så kan vi finde lige så grelle eksempler på falsk historieskrivning i Roskilde Domkirke.
Ramses II's forgård
Arbejdet med at fritlægge Luxor Templet blev påbegyndt i 1888 af den store, franske arkæolog Gaston Maspero, der efterfulgte Mariette på posten som leder af den egyptiske antikvitetstjeneste. Gennem hundreder og hundreder af år var tempelområdet blevet dækket af sand.
På sydmuren af tårnet i forgården findes et relief, der viser templet, da det blev bygget. Her kan man se flagene vaje fra de omtalte flagstænger. I siden mod nord-vest ligger resterne af de oprindelige bygninger til opbevaring af den kongelige triades hellige både. Forgården er omkranset af en kolonnade i to rækker. Her står et antal kolossalstatuer af tidligere konger. Mange af statuerne har Ramses II "lånt" fra sin forgænger Amenophis III.
Abu el-Haggag Moskéen
Helt overraskende - hvert fald for mig - ligger her en stor muslimsk moské, som er indlejret i en gammel egyptisk helligdom. Endnu mere besynderligt, da Anni fortalte, at bygningen tidligere havde været en kristen basilika. Moskéen er viet til sheik Abu Yussuf el-Haggag, som er født i Damaskus omkring år 1150. Han nedstammer fra Muhammed gennem Hassan, som er søn af Profetens søster, Fatma. Han levede en periode i Mekka, inden han slog sig ned i Luxor, hvor han boede de sidste 50 år af sit liv. Han døde 90 år gammel i 1243. Moskéen stammer fra 1800-tallet, men den nordlige minaret kan føres tilbage til det. 11 århundrede. Lidt besynderligt ligger moskeen i et niveau flere meter over forgården. Det skyldes, at da moskeen blev bygget, var forgården opfyldt med sand. Udover moskeen ligger her et mausoleum over el-Haggag. En legende fortæller, at man besluttede at flytte eller nedrive moskeen for at frilægge den oprindelige tempelgård, hvilket Abu el-Haggag modsatte sig. Næste morgen vågnede den pågældende embedsmand op og var lam i hele kroppen. Ikke mærkeligt, at det blev besluttet, at moskéen hellere måtte blive liggende, hvor den var. Der er næppe tvivl om, at man ved udgravning af det område, hvorpå moskéen ligger, ville gøre mange spændende fund.
Siden dag har befolkningen i Luxor hvert år fejret hans fødselsdag (mulid). Den falder almindeligvis sidst i oktober eller begyndelsen af november (styres af den muslimske månebaserede kalender). Anni fortalte, at festen varer flere døgn. Bands står og spiller på mange hjørner og mange gadedansere er med. Børnene morer sig med at kaste fyrværkeri. Talrige processioner bølger gennem byens gader. Mange optog bærer felukkaer på skuldrene, idet man mener, at el-Haggag ankom til Luxor i båd. Det er svært at forestille sig, at denne tradition ikke er relateret til det ældgamle ritual, hvor Amons hellige båd bæres fra Karnak Templet til Luxor Templet. Deltagerne bliver bombarderet med ærter, mønter og vand af tilskuerne. Mange familier lejer hestevogne (kalecher) for at deltage i processionerne.
Amenophis III's kolonnade
Formålet med dennne kolonnade var at bygge et supplement til templets oprindelige forgård. Den er godt 50 meter lang med to rækker med syv søjler i hver. Søjlerne, som er ca 16 meter høje, har kapitæler formet som åbne lotur blomster. I den nordlige ende står to kolossalstatuer af en siddende Ramses II med dronning Nefertari ved sine fødder. I den sydlige ende står en dobbeltstatue af Amon og Mut. Tutankhamon fuldførte murene omkring kolonnaden og udsmykkede dem med relieffer fra den årlige Opet Festival, hvor Amon besøgte sit såkaldte "Harem i syd". Væggene bag søjlerne er udsmykket under Tutankhamon med motiver fra Opet festivalen. Faktisk blev udsmykningen først færdiggjort under Seti I. Vestvæggen viser processionen med de hellige skibe fra Karnak til Luxor, østvæggen viser hjemrejsen til Karnak Templet. Desværre er disse relieffer samt muren i øvrigt i dårlig stand.
Amenophis III's forgård
Bag kolonnaden ligger den store solgård, der leder til Amenphis III’s tempel. Forgården er ca 50 meter bred og 45 meter bred. På de tre sider står to rækker søjler. Her i forgården fandt man i 1989 en dyb brønd, som var fyldt op med et stort antal statuer, formentlig begravet i det 4. århundrede i forbindelse med indvielse af området til den romerske kejser, hvor Amons præster har ønsket af redde de hellige figurer. Her var statuer af guder, gudinder, konger, dronninger, konger afbildet som guder, triader af guder osv. osv. Bl.a. fandt man en statue i legemstørrelse af Amenophis III i rødgylden granit. Disse statuer kan ses på Luxor Museet, som har lavet en specialudstilling i kælderen. Du kan komme med os derhen om et par dage, hvis du har lyst.
Amenophis III's tempel
Som det hører sig til, byggede Amenhophis III templet i den sydlige ende af komplekset. Bag en søjlegang (portico) ligger indgangen til endnu en søjlehal. Søjlerne blev imidlertid fjernet, da romerne i det 3. århundrede ændrede hallen til en helligdom for den stedlige legion. Samtidig blev de malede relieffer dækket med puds, hvilket har medvirket til at bevare de smukke farver. Langs med hallen ligger en række kapeller, hvori man opbevarede processionsskrinene for Amon, Mut og Khons, mens de besøgte Luxor under Opet festivalen. Man sagde, at Amon besøgte "sit sydlige harem".
Længere fremme kommer man ind i templets anden søjlehal, kaldet offerhallen. Her opbevarede man de rituelle instrumenter, som blev brugt under ceremonierne. På væggene ses relieffer af offerscener med deltagelse af Amenophis III, undertiden assisteret af en præstinde kaldet "gudens hustru".
Bagest i offerhallen leder en åbning ind til det værelse, hvori Amons hellige båd blev opbevaret. Her står et skrin, bygget af (under) Alexander den Store. Her ser med den store græske konge klædt ud som farao. Relieffer viser, at Amon anerkender Alexander den Store som sin søn og dermed hens ret til det egyptiske trone. Ved døråbningen er der en lille åbning beregnet for den præst, som assisterede med aflevering af orakler. En dør mod øst fører ind til "føderummet", som er udsmykket med scener af Amenophis III's guddommelige fødsel. Efter at Amon har forenet sig med kongens moder, ser man guden Khnum skabe babykongen tillige med hans Ka. Den nyfødte konge præsenteres herefter for guderne, hvorefter der ikke kan være nogen tvivl om kongens legitimitet til at herske over de to riger.
Som altid i de egyptiske templer er forgården åben og lys, kun omgivet af en mur og evt en søjlegang. Herefter kommer man ind i den halvmørke søjlehal, som oftest er dækket med et tag. Gulvet stiger langsomt, mens man bevæger sig frem mod de hellige dele af templet, samtidig med at loftshøjden reduceres. Man bevæger sig fra lys til mørke, hvilket automatisk stemmer sindet til andagt. Allerbagest i templet ligger "det allerhelligste", sanktuariet. Her ser man stadig resterne af den piedestal, som bar det såkaldte "naos". Naos er det skrin, hvori statuen eller billedet af guden blev opbevaret. Det var i dette mørke rum, hvortil kun ypperstepræsten havde adgang, at de store mysterier blev udøvet.
Hvis du ikke allerede har fået nok af templer og monumenter, så kom med os over på¨vestbredden - Thebens dødeby - hvor vi først besøger Kongernes Dal med de mange kongegrave og den følgende dag Dronningernes Dal.
