Den første konge af Det Nye Rige, Ahmoses af det 18. dynasti, byggede en pyramidelignende grav ved Abydos, men alle efterfølgende herskere i denne periode havde deres grav i klipperne på vestbredden af Theben (Luxor).
Den første konge af Det Nye Rige, Ahmoses af det 18. dynasti, byggede en pyramidelignende grav ved Abydos, men alle efterfølgende herskere i denne periode havde deres grav i klipperne på vestbredden af Theben (Luxor).
Som nævnt er der (hidtil) lokaliseret og udgravet 67 kongegrave, hvoraf kun nogle få er tilgængelige for offentligheden. Udgravningen er sket af arkæologer og egyptologer fra hele verden. Under de magtfulde konger i det 18. og 19. dynasti var der skarp kontrol med gravområdet, men under de svagere herskere i det 20. dynasti begyndte der at forekomme gravrøverier. Disse blev ofte udført af de samme arbejdere og tilsynsmænd, som havde arbejdet på graven. Undertiden blev mumien og nogle af den dødes genstande efterfølgende begravet i særskilte skakter for at forhindre røveri.
Hvis du tror, at graffiti er af nyere dato, så tager du fejl. Så langt tilbage som i 278 BC har en besøgende i Ramses VII's grav ikke kunnet lade være med at markere, at han havde været her. I år 537 har guvernøren af Øvre Egypten også efterladt sig spor. En fransk forsker har talt mere 2000 græske og latinske graffiti tekster foruden et mindre antal fønikiske, cypriotiske, koptiske tekster. De fleste er fundet i Ramses VI's grav, idet man længe anså ham for den navnkundige Memnon.
Da araberne trængte ind i Egypten i år 641, faldt interessen for dalen betydeligt, formentlig på grund af det muslimske billedforbud. Først sidst i 1600-tallet begyndte der igen at komme rejsende til området. Franskmanden, fader Claude Sicard, som var leder for jesuittermissionen i Cairo, besøgte dalen i 1708 og lokaliserede 10 åbne grave, og han beskrev de smukke vægudsmykninger med de dejlige farver.
Giovanni Belzoni var den første moderne europæer, som besøgte Kongernes Dal. Han var sponsoret af den engelske generalkonsul Henry Salt. Af de mange skatte, som Belzoni fjernede fra Egypten er Ramses III's sarkofag, som nu befinder sig i Louvre. Belzoni lokaliserede yderlige 8 grave, heriblandt den hidtil smukkeste, Seti I's, så antallet kom op på 55.
Mange års turisme, forurening, stigende grundvand og industrialisering har selvfølgelig belastet dette gravområde. For at lette denne belastning roteres mellem gravene, så det ikke er de samme grave, der er åbne for turister hver uge. Der er kun installeret elektrisk lys i 11 af gravene. Mange steder er det opsat beskyttelsesglas foran de smukke relieffer og dekorationer. For at bevare de smukke farver var der for nylig blevet indført fotoforbud i gravene. De kunne da godt have ventet en uges tid, til vi havde været der.
Den første farao, som blev gravsat i Kongernes Dal, er Thutmosis I, den sidste Ramses XI. I 1922 fandt Howard Carter Tutankhamons urørte grav. Den ligger overfor Ramses IX' grav. I betragtning af de mange skatte, som graven rummede, er den meget lille, og kun et enkelt rom var dekoreret. Det kostede ca 50 kroner ekstra at kaste et blik ind i graven. Anni kunne fortælle, at der stort set intet er at se i graven. Alle genstandene var for længst overført til forskellige museer, især til Det Egyptiske Museum i Cairo. På næste side vil jeg fortælle om den spændende historie bag opdagelsen af Tutankhamons grav.
Alle gravene er identificeret med et nummer, fx KV5 (King's Valley 5). Overfor Tutankhamons grav ligger netop KV5, som først blev fundet, efter at man mente at have fundet alle grave i området. Og der graves stadig. Indtil videre er der lokaliseret en familiegrav for 52 af Ramses II's sønner, men der vil formentlig blive fundet flere, da Ramses vistnok havde 105 sønner (og endnu flere døtre).
De fleste grave består af 3 korridorer, et forkammer samt en forsænket begravelseskammer. Man har vurderet, at det tog ca 6 år at udgrave en kongelig grav. Dette arbejde begyndte for en sikkerheds skyld allerede ved kongens tiltrædelse. Jo længere tid, kongen regerede, jo flottere blev hans grav. Hvis kongen døde meget hurtigt efter sin tiltrædelse, kunne det blive nødvendigt at lægge ham i en anden grav end den, der var tiltænkt ham.
Efter køb af billetter blev vi anbragt i et lille tog, som skulle bringe os de 1½-2 km ud til gravområdet. Selvfølgelig kunne vi sagtens have gået det lille stykke, men på tidspunkter, hvor der er måske 50 graders varme, har det sikkert været velkomment. Det er en god ide at medbringe drikkevarer, da det ikke er muligt at købe noget i gravområdet. Vores billet gav adgang til at se tre kongegrave, men det var muligt at tilkøbe flere billetter, hvis man ønskede det. Ved indgangen til hver grav var opsat et skilt med oplysninger om graven: dens nummer, beboer, perioden, finder, udsmykning samt et kort. Ved siden af var der et halvtag, hvor man kunne søge skygge. Anni fortalte, at hun ved større grupper var nødt til at dele op i 2 hold, og så tage holdene ned i graven enkeltvis. Ja, jeg kan godt se, at billedet ser ud som om, det er taget med et undervandskamera. Men sådan gør det nu en gang imellem.
Den første grav, vi begav os ned i efter en grundig orientering forinden af Anni, var Ramses IV's grav (KV2). Ramses IV (20. dynasti) kom på tronen, efter at hans fader Ramses III var blevet myrdet. Det skete i en periode med økonomisk nedgang i Egypten. Selv om hans grav er stor, er den forholdsvis simpelt indrettet. Graven blev tidligt kendt, og egyptologer som Champollion (ja, ham, der tydede hieroglyfferne) og andre, benyttede graven som overnatningssted. Tidligere blev graven anvendt af koptere og grækere, som har efterladt en del graffiti på murene.
Tre brede korridorer - indtil tre meter brede og fire meter høje, fører frem til gravkammeret. For enden af korridorerne ligger et lille forkammer før gravkammeret. Bag gravkammeret ligger nogle små annekser. Graven skal symbolisere livet i underverden. Loftet er himlen, udsmykket med dekorationer af himmelguden Nut. Gulvet er den flod, hvoraf den døde farao bevæger sig frem til sig afgørende møde med overguden for underverden Osiris, der sidder i dommersædet. Her huserer også solgudens fjende, den farlige slange Apophis. Hver dag, når Ra kommer sejlende i sin solbåd, vil Apophus forsøge at ødelægge skibet og sluge Ra. Apophis bliver undertiden associeret med kaosguden Seth. Graven er dekoreret med motiver fra kongens kroning og scener, der viser Isis og Nephthys tilbede solskiven. Langs to to første korridorer er farvestrålende scener, hvor kongen tilbeder solguden. På luften er afbildet gribbe, falke og skarabæer med udbredte vinger. Loftet i den tredje korridor er udsmykket med stjerner. I forkammeret er der scener fra dommen over den døde. Begravelseskammeret er næsten helt fyldt op med den store sarkofag, som bærer tegn på at være blevet røvet. Loftet er dækket med et billede af Nut. Kongens mumie blev senere fundet i KV35.
Som du kan se på ovennævnte oversigt, er Ramses III's grav (KV 11) fra det 20. dynasti mere kompliceret end de fleste. Den havde været kendt siden antikken, men blev først undersøgt mere indgående af James Bruce i 1768. I 1792 bortførte Belzoni sarkofagen og låget, som nu befinder sig i hhv. Louvre og Fitzwilliam Museum. Herudover blev der fundet fem ushabti bronzefigurer, som nu befinder sig på British Museum, i Turin, i Louvre og på Oriental Museum i Durham. Belzoni kaldte graven "harpespillernes grav" på grund af reliefferne med to blinde harpenister. Graven er 125 meter lang og bortset fra antallet af annekser følger den den typiske opbygning for grave fra det 19. dynasti. Efter indgangen fører en trappe ned til den første korridor, som har et anneks på hver side. Næste korridor fører frem til fire små annekser men ender ellers blindt, hvorefter en tredje korridor fortsætter mod højre. Årsagen til dette skifte skyldes, at arbejderne kom til at bevæge sig ind på en nærliggende grav og blev nødt til at korrigere kursen. Farao Setnakht opgav graven på dette tidspunkt, hvorefter sønnen Ramses III senere overtog den. Setnakht lod i stedet bygge en anden imponerende grav, KV14, som er en af de største.
Fra den tredje korridor kommer man frem til den rituelle skakt, hvori man anbragte ofre til den døde. Herefter en lille hall med fire søjler med tilhørende annekser. Den fjerde korridor fører frem til begravelseskammeret, i tilslutning til hvilket der også er flere annekser.
Den første korridor er tydeligvis udsmykket med henblik på gravens første ejermand Setnakht, idet rester af hans cartouche ses flere steder. Sidekamrene er tilføjet af Ramses III og dekoreret med dagligdagsscener, herunder billeder af den kongelige hær, billeder af skibe samt de nævnte blinde harpespillere.
Den følgende korridor og kammeret med den rituelle skakt er udsmykket med de sædvanlige rituelle billeder. Kammeret med de fire søjler er udsmykket med motiver fra "the Book of Gates", og Ramses optræder sammen med forskelige guder på søjlerne. Den sidste korridor viser scener fra "mundåbningsritualet".
Forkammeret er udsmykket med billeder af forskelige guder samt billeder fra de hellige bøger. Besynderligt nok er der ingen dekoration af loftet. Annekserne er udsmykket med billeder fra "Bogen om den guddommelige ko", Hathor.
Anni fortalte den spændende historie om den største grav i området, KV5. Graven havde været kendt i mange år, mens det har været ukendt, hvem graven tilhørte. I 1902 arbejdede Howard Carter, som vi vil høre meget mere om på den følgende side, med at rydde indgangen til graven, som blev foreløbig undersøgt i 1935 uden at man gjorde nogen særlige fund. I 1989 begyndte egyptologen Kent Weeks at undersøge området med sonar. 9 år senere havde han identificeret omkring 150 kamre, hvoraf i hvert fald de 100 er udsmykket. Ingen ander grav i dalen har mere end 30 kamre, mens det sædvanlige er 6-8. Det viste sig, at området indeholder grave for krigerkongen Ramses II's sønner (og måske døtre?). Desværre er især de forreste kamre temmeligt medtagne af mindst 12 oversvømmelser gennem de sidste 3000 år. Det er utvivlsomt det mest spændende fund i dalen siden fundet af Tutankhamons grav i 1922. Ramses havde en enorm familie. Man kender navnene på 52 sønner, og han har formentlig haft lige så mange døtre. Der vil gå mange år, inden det kolossale gravkompleks er helt udgravet.
Det har altid væres skik og brug at man gav de afdøde kongelige og adelsmænd værdifulde genstande af guld og ædelsten med i graven. Det har selvfølgelig været en fristelse for gravrøvere, selv om straffen var høj, både i denne tilværelse og den næste. Inskriptioner i gravene fortalte, at røvere ville blive straffet af guderne i efterlivet. Selvfølgelig gjorde man alt for at skjule gravene med deres værdier. Dækkede indgangen. Fyldte op med sten og grus. Ofte sikrede man dørene med et sindrigt system af træbolte. Den største risiko frembød de arbejdere eller vagter, som havde arbejdet på graven. Undertiden brød man ind i stensarkofager fra siden eller bunden. Der er konstateret tilfælde, hvor smykker og værdigenstande var blevet fjernet fra mumien, inden indpakningen var afsluttet. Også Tutankhamons grav, som vi ellers opfatter som intakt, har været udsat for flere tilfælde af røveri, sandsynligvis umiddelbart efter begravelsen. Myndighederne har konstateret det og igen forseglet døren. Der er flere steder fundet spor af røvere, som har haft så travlt med at komme afsted, at de har tabt nogle af de røvede genstande på vejen. Det kan måske undre, at praktisk talt alle grave blev røvet, når tyvene vidste, at betingelsen for et efterliv (evigt liv) for deres konge, deres levende gud, var, at hans mumie med tilhørende rituelle smykker og symboler blev bevaret uskadt. Der er bevaret adskillige papyri (mon ikke det hedder således i flertal?), som beskriver retssager mod anholdte gravrøvere. Røverierne blomstrede under det 20. dynasti, hvor der nedgangstider, hvor centralmagten var svag, og vagternes beredskab svækket.
Der er også talrige eksempler på "offentlige gravrøverier". Fx stammer en af Tutankhamons indre kister og nogle guldbånd fra den tidligere farao, Smenkares grav. Det kan måske anses for en form for politisk korrekt genbrug. Det er søgt forklaret ved, at hver farao var en reinkarnation af Horus. Derfor kunne man argumentere for, at den aktuelle Horus ejede alle hans forgængeres grave. En anden forklaring kan være, at man genbrugte genstande fra grave, som allerede var blevet røvet, og hvor gravfreden altså var blevet krænket.
Røverne, som optrådte i bander på syv eller otte, var meget velorganiserede. De talte typisk en stenhugger eller en kobbersmed, en vandbærer, en smed til at smelte det fundne guld på stedet samt en søkyndig, som kunne færge dem og deres bytte over til byen. Man forsøgte så vidt muligt at komme ind i graven, så man efterlod seglene intakt. Herefter åbnede man stensarkofagen, hakkede forgyldning mv. løs fra kisten, splitede mumien ad for at finde de indsvøbte smykker og værdigenstande. Undertiden satte man simpelthen ild til gravkammeret for senere at rage det smeltede guld ud af asken. Da der ikke fandtes mønter på den tid, måtte man betale direkte med den stjålne genstande. Alle i landsbyen var følgelig klar over, når en ellers fattig nabo pludselig blev velhavende.
