Rocky Mountain High

25. august 1998 Janet mente, at hendes familie sikkert ville dukke op først på eftermiddagen.Hun var ikke helt klar over, hvem der ville komme udover hendes forældre. Vi besluttede at bruge/udnytte formiddagen til en tur til Mt. Whistler, som ligger ca 6 km syd for Jasper. Med Jasper Tramway op til Mt. Whistler Almindeligvis er Birgit ikke særlig begejstret for højder. Men hun overvandt sin naturlige frygt og kom med os, da vi tog the tramway - næsten op til toppen af Mt. Whistler. Jasper Tramway er Canadas længste svævebane. Den øverste terminal ligger i 2.500 meters højde. Turen op i en kabine med plads til 30 passagerer tager 7 minutter. I virkeligheden er afstanden længere, end man skulle tro. Når man tror, at man har nået endestationen, går det op for én, at man kun er halvvejs. Udsigten over den omkringliggende pmråde er enestående. På en klar dag kan man se se 75 km til den sydlige del af Columbia Icefield (som du komer til at høre mere om), og 100 km vestpå til Mt. Robson (som du allerede har hørt om). Lige foran os lå Jasper by og Athabasca River. Der er et cafeteria, en restauration og den uundgåelige gavebutik ved endestationen. Herfra går der flere stier helt op til toppen. Janet og Claus fortsatte helt op til toppen - der findes mennesker, som ikke er i stand til at slappe af og nyde det sted, hvor man lige nu befinder sig. Men dem om det. I mellemtiden nød vi synet af de mange jordegern. Det er ikke tilladt at fordre dem. Så selvfølgelig lod jeg være med det. Der var også alt for mange mennesker, der kiggede på. Farven på en chipmunk varierer fra gul-grå åverst med mørke eller sorte striber på siderne. Striberne fortsætter helt ud til halen. Siderne er almindeligvis rødbrune, og maven grå-hvid. Halen er lang og lysebrun. Bighorn Mountain Sheep Dette billede af Janet og Claus blev taget, efter at vi var sikkert tilbage på Moder Jord. Janet foreslog, at vi kørte til et sted i nærheden af Jasper, hvor der var gode chanver for at se de store bjerggeder. Og vi så bjerggeder. En flok på 30 eller flere, ganske tæt ved hovedvejen. En farlig stuation opstod, da en moderged var blevet skilt fra sin unge, der foretrak det grønne græs på den modsatte side af den stærkt trafikerede highway. Moderen krydsede resolut vejen og hentede sin unge tilbage, hvorefter de klatrede op ad de temmelig stejle klipper. Et fantastisk syn. Og nu tilbage til Jasper for at mødes med Janets familie. Møde med Janets familie Janets forældre - Mildred og Elvin - var ledsaget af søster Linda og hendes mand Pete(r) og deres 2 sønner, Thomas og Alexander. Vi delte os hurtigt i 2 grupper: kvinderne, som gik på indkøb, og mændene, som aftalte at finde et sted, hvor vi kunne sætte os og lære hinanden nærmere at kende. Modstræbende fulgte vi Pete ind på en lurvet bar. Jeg ved ikke, hvorledes vi fandt denne bar, da der ikke var nogen synlige tegn fra gaden. Forresten fortalte jeg, at Birgit fulgte med mændene - hun forsømmer aldrig en lejlighed til at få en øl. Og de har virkelig godt øl i Canada. Birgit og jeg havde været lidt spændte på, om vi ville have problemer med at tale med Janets familie. Men vi havde ikke behøvet at bekymre os. Både Elvin og Pete viste sig at have masser af humør - det er altid en god start. Elvin havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, men boede stadig på farmen i nærheden af Hythe i Alberta. Deres søn Jim, som drev farmen, var i gang med høsten. Og hans kone havde travlt med at sy på datterens brudekjole. Hun skulle giftes i november samme år. Mildred og Elvin har 1 søn and 5 døtre. Jeg spurgte Elvin, om han ikke på tidspunkter havde ønsket, at han havde haft 5 sønner og 1 datter - hvilket hans forældre havde haft. Han fortalte, at Mildred ofte havde kørt traktor, når det var nødvendigt, og de havde ofte måttet arbejde 24 timer i døgnet. Jeg spurgte, om de aldrig havde overvejet at flytte ind til Hythe, efter at de havde trukket sig tilbage fra arbejdet på farmen. Elvin fortalte, at de faktisk havde haft et hus i Hythe i et stykke tid. Men mens han havde været indlagt på sygehuset, havde Janet anbragt et "On Sale" skilt i vinduet og solgt huset hen over hovedet på ham - som Elvin udtrykte det. Det var vistnok det første hus, der var blevet solgt i Hythe i 10 år. (Da jeg senerede bebrejdede Janet dette (jeg er trods alt hendes svigerfar), sagde hun blot, at hun aldrig havde fået kommission for sit arbejde). Det er åbenbart nogle bestemte kvinder, der er i den familie! Pete syntes at være en meget driftig forretningsmand. Foruden at drive en større farm (selv en lille canadisk farm er med danske øjne en større farm - men vi snakker om en farm på ca 2.500 tønder land), så drev han også 2 computer forretninger i Grande Prairee. Men han virkede ikke stresset, og som Elvin med masser af godt humør. Lake Patricia Janet foreslog, at vi tog til Lake Patricia og Pyramide Lake, som ligger ca 7 km nord for Jasper. Som du kan se, er disse søer utroligt smukke og omgivelserne meget fredelige. Efter ca 10 minutters spadseretur vente Mildred og Elvin om og gik tilbage til bilerne. Janet fortalte, at hendes mor var bange for bjørne. Først kunne jeg næsten ikke tro det, men læste efterfølgende, at der ofte blev set bjørne og ulve i området. Mærkelig tanke for en dansker, som kun kender Yogi Bear fra tegneserier. Pete fortalte, at det er umuligt at løbe fra en bjørn. Men som Thomas klogt bemærkede, så behøver du blot at kunne løbe fra det langsommeste medlem af selskabet. Ikke særligt betryggende at få at vide, når man slæber rundt på et større antal overflødige kilo på kroppen. Da vi var vendt tilbage til Jasper, aflagde vi det lokale museum et besøg. Jeg tror ikke, at vores canadiske vener fandt museet særlig interessant, da de var meget fortrolige med den udvikling, som blev beskrevet her. Men for vi danskere var det ganske interessant at erfare fx hvorledes jernbanen kom til området. Desuden var der udstilling af gamle landbrugsmaskiner, hvoraf Viggo kendte en del fra sin ungdom på landet i Danmark. Middag i Jasper Om aftenen spiste vi igen på den græske restaurant, som vi tidligere havde besøgt. Bagefter spadserede vi sammen med Janets familie til deres hotel, Ametyst Lodge, hvor vi fortsatte med at snakke til ud på natten. Da Birgit og jeg spadserede tilbage til vores bed-and-breakfast, så vi 3 elge, som lå på græsrabatten midt på vejen. Det havde været en hjertevarmende oplevelse at mødes med Janets familie. Det eneste ubehagelige var, at vi hverken havde fået lov til at betale for mad eller drikkevarer. Vi havde lovet at komme til hotellet næste morgen for at tage afsked.