Imagine

23. august 1998
I dag skulle vi køre til Jasper National Park, ca. 900 km fra Vancouver. Vi stod op kl. 5. Georgia og Hugh havde forberedt morgenmad til os og programmeret kaffemaskinen til st starte på samme tidspunkt. Vi startede kl 6:10, og var i Hope inden 8:00. Da vi kom til Kamloops, fik vi kaffe og doughnuts hos Tim Hortens. Af en eller anden grund elsker Janet disse Tim Hortens cafeterier, som findes i tusindtal i Canada. Kamloops ligger i de mest vidunderlige omgivelser med søer på alle sider. around. Vi havde planlagt på vejen tilbage til Vancouver at overnatte på en ranch i nærheden af Kamloops.

Mount Robson - Janet og Viggo Nu kom vi ind i Rocky Mountains og kunne for alvor nyde det pragtfulde sceneri: bjerge, søer, floder, skove etc. Da vi nærmede os nationalparken, skulle vi betale et mindre beløb - vistnok 30 dollars.

Vi gjorde et ophold, sa vi kunne se Mount Robson, som ligger ca 1 times kørsel vest for Jasper. Intet billede kan sandfærdigt beskrive det imponerende syn af dette 3000 meter høje bjerg. Janet fortalte imidlertid, at vi ville komme til at se endnu mere betagende scenerier. Lige i nærheden var et monument for Terry Fox og vi læste den rørende beretning om den unge atlet. Jeg må tilstå, at jeg ikke havde hørt om Terry Fox tidligere, mens hans historie gjorde et stort indtryk på os alle.

Terry Fox Mountain
Portrætt af Terry Fox Terry Fox er født den 28. juli 1958 i Winnipeg og flyttede til Port Coquitlam med familien i 1966.

I en alder af 18 år mistede han sit højre ben på grund af cander. Mens han lå på hospitalet og afventede operationen, hørte Terry om en 1-benet løber, som havde deltaget i New York Marathon. Denne historie inspirerede Terry til et initiativ, som skulle vise sig at rejse mange millioner dollars til cancer forskning. Hans mål var at løbe tværs over landet og undervejs indsamle mindst én dollar pr. canadier. 2 år senere havde Terry fået en sponsorat og planlagt den rute, han ville følge. Den 12. april 1980 startede Marathon of Hope i St John's, Newfoundland.

I begyndelsen var der kun ringe mediemæssig opmærksomhed, men efterhånden som Terry overlevede de farlige veje, lastbiler, som nær havde blæst ham i grøften, hagl så store som golfbolde, politiet, som afskar ham fra at bruge dele af Trans-Canada Highway samt ikke mindst problemer med hans kunstige ben, begyndte billedet af denne tapre, unge mands og hans mission at gøre indtryk på offentligheden. Mediernes interesse begyndte også at vågne. Og da Terry Fox nåede Ontario, var han blevet en canadisk helteskikkelse.

På sit lange løb vestpå, blev Terry mere og mere generet af en vedvarende hoste. Hans cancer havde dannet metastaser og bredt sig til lungerne, og Terry Fox måtte indlægges på hospital. Han havde løbet i 143 dage - i gennemsnit et marathonløb pr. dag (42,195 kilometer). Undervejs havde han indsamlet 1.7 millioner dollars til cancer forskning. Canadierne oversvømmede nærmest Terry med erklæringer om kærlighed og støtte, og fortsatte med at sende bidrag til hans projekt. Port Coquitlam postkontor rapporterede, at Terry Fox i december måned 1980 havde fået mere post end alle øvrige private og firmaer i byen - til sammen!

Terry Fox Terry Fox døde den 28. juni 1981, én måned før sin 23 års fødselsdag. Hans forældre arbejder stadig for at holde liv i Marathon of Hope. Det første Terry Fox Memorial Run blev afholdt den 13. september 1981 på 880 steder udover Canada og med mere end 300.000 deltagere. I 1995 var der mere end 275 løb i 50 lande, og der blev rejst mere end 10.5 millioner dollars.

I 1997 var der mere end 300 internationale løb i 52 lande - så fjerne steder som De forenede Arabiske Emirater, South Africa, Mexico, Indien og Ghana. Mere end 4.5 millioner dollars blev indsamlet til cancer forskning..

Det 18. Terry Fox Run finder sted søndag 20. september 20th 1998. Den 17. juli 1981 udnævnte British Columbia et 2.639 meter højt bjerg i Rocky Mountains, 80 kilometer vest for Jasper, som et symbol Terry's mod.

Jasper
Bed and breakfast i Jasper Vi kom til Jasper omkring kl. 17. Det vil sige, i virkeligheden var den 18, da Alberta, som vi var kommet ind i, ligger i en anden tidszone end B.C. Vi fandt hurtigt det sted, hvor vi skulle bo et par dage - et vidunderligt blokhus i udkanden af Jasper. Nærmeste nabo var en lille skov. Vi fik 3 gode værelser. fine rooms. Værtinden Marilyns's mand arbejdede for tiden på et projekt i Nigeria. Den rygende del af familien blev forvist til terrassen, når de ønskede at dyrke deres fælles last. Vi foretog en hurtig spadseretur gennem Jasper, som Janet og Claus havde besøgt året i forvejen. Nede ved jernbanestationen så vi en kæmpestor totempæl (21 meter), The Queen Charlotte Totem Pole, én af de største, der eksisterer i dag. Den var lavet af en Haida kunstner fra Queen Charlotte Islands. Vi beundrede også det smukke turistkontor, der anses for ét af de smukkeste i hele verden. Plænen foran er et populært mødested og ofte befolket med turister.

Vi fandt en græsk familierestaurant, hvor vi spiste til aften. Maden var dejlig, og prisen lav sammenlignet med det danske prisniveau. Betjeningen var fortræffelig - og så måtte man ryge i lokalet! Mens vi spiste, diskuterede vi, hvad vi skulle foretage os den følgende dag. Janet havde (selvfølgelig) forberedt sig godt og gav os en introduktion til seværdighederne i nærheden af Jasper.

Jasper National Park er den største og "nordligste" af 4 canadiske Canadian Rocky Mountain Parker, som udgør et såkaldt UNESCO World Heritage Site. Mere end 10.000 km2. Vi kunne tage til Athabasca Glacier, Miette Hotsprings, Sunwapta eller Athabasca Falls. Vi kunne også besøge Mount Edith Cavell's imponerende gletchere eller Maligne Canyon og Maligne Lake. Vi kunne tage svævebanen til toppen af Mount Whistlers (ikke den, der ligger i nærheden af Vancouver), eller vi kunne opleve det varierede økosystem i Jasper National Park. Janet fortalte, at vi ville komme til at se elge i stort tal. Hun fortalte, at det er meget almindeligt at se elgflokke gå og græsse på plænen foran turistbureauet midt i byen. Janet advarede os om at holde en forsvarlig afstand til de dyr, vi måtte møde (hun er trods alt sygeplejerske). Vi ville sikkert også møde bighorn sheep, som holder til på skrænterne i nærheden af Jasper. Men hun bad til, at vi ikke ville møde en grizzly. For mit vedkommende kunne jeg da godt tænke mig i det mindste at se en brun eller en sort bjørn.

Herefter tog vi tilbage til blokhuset og tidligt i seng - efter en betagende køretur på mere end 800 km. Gad vide, hvor megen skønhed en hjerne kan kapere. Jeg sagde flere gange til mig selv undervejs: Endnu et af disse utroligt smukke scenerier - og du glemmer dit eget navn.

 

Startside Forrige side Næste side