 |
|
|
|
Vi tog en taxa til Sommerpaladset, ca 12 km nord for centrum. Sommerpaladset liger i den kejserlige have, som blev anlagt allerede under Jin-dynastiet (1115-1234). I 1702 under Qing-kejser Kangxi blev haven udvidet fra en have til et midlertidigt palads. I 1750 besluttede kejser Qianlong (1711–1799) at skabe en pragtfuld sommerbolig her i anledning af hans moders fødselsdag, og han tilkaldte de dygtigste arkitekter, ingeniører, håndværkere og kunstnere fra hele Kina. Efter 15 år (jeg håber, at kejsermoderen var en tålmodig dame) var byggeriet færdig; det anslås, at byggeriet beslaglagde ca 15% af landets nationalprodukt. Den kejserlige familie kunne undslippe den ulidelige sommervarme i hovedstaden og finde fred og ro i smukke omgivelser, hvor kunstnere havde reproduceret havearkitektur fra forskellige egne af Kina. En eksisterende sø blev udvidet og formgivet som Vestsøen i Hangzhou. I 1860 under den 2. opiumskrig blev slottet imidlertid brændt ned og den kæmpestore have ødelagt af en engelsk-fransk straffeekspedition. Opiumskrig lyder som et opgør mellem narkobaroner. I virkeligheden var det et desperat kinesisk forsøg på at undgå den store import af opium, som blev påtvunget af England, og som havde meget skadelige virkninger på den kinesiske folkesundhed. I dag eksporterer amerikanerne cola og burgers. Ruinerne af det gamle palads kan ses et par km herfra.
I 1888 igangsatte den berygtede enkekejserinde Cixi en rekonstruering af slottet og haven, som hun kaldte "Haven for godt Helbred og Harmoni" - i daglig tale omtalt som "Sommerpaladset". Da der ikke var afsat penge på budgettet til et så overdådigt byggeri, beordrede Cixi, at man anvendte de midler, som var bestemt for opbygning af en kejserlig flåde, som kunne tage kampen op mod de europæiske stormagter. Retfærdigvis må jeg sige, at der dog blev bygget ét krigsskib for pengene, nemlig et monstrum af en marmorbåd, som ligger på bredden af den store (kunstige) Kunming Sø. Den kommer vi til om et øjeblik. Men måske ville jorden være et bedre sted, hvis vi brugte flere penge på haver og slotte end på militære formål. Byggeriet var færdig omkring 1895. Allerede i 1900 blev dele af slottet ødelagt under den såkaldte Bokseropstand af den såkaldte 8-magts alliance (Japan, Rusland, England, Frankrig, Amerika, Tyskland, Italien, Østrig-Ungarn). Bo fortalte, at han ofte, når han præsenterede sig som dansk, lidt beroligende fik at vide: "Danmark var ikke med i 8-magts alliancen, vel?"
Sommerpaladset er et af de flotteste eksempler på nordkinesiske haver. Bakkerne og klippeformationerne er omhyggeligt designet til glæde for beskueren. Paladsområdet kan opdeles i to dele: "Bjerget for et langt liv" og Kunming Søen. Hele haven dækker et område på 290 hektar, dvs 2.9 mio m2. Ca. 75% er dog dækket af vand, Kunming Søen og forskellige vandløb. Som de fleste kinesiske paladser er også dette opdelt i et område for politiske affærer, et område for beboelse og et område for religiøse bygninger. På toppen af "Bjerget for et langt liv" ligger en buddhistisk pagode, bygget under kejser Qianlong (1735-1796). Pagoden er bedst kendt for sin dekoration, idet den er fuldstændig dækket af bitte små buddha figurer. Enkekejserinde Cixi tilbragte hver sommer i dette palads i de sidste 10-15 år af sit liv. Efter revolutionen i 1911 fik offentligheden adgang til sommerpaladset.
Inden vi kaster os ud i den lange tur gennem Sommerpaladset, vil jeg gerne præsentere den person, som sørgede for opførelse af paladset, nemlig enkekejserinde Cixi (1835-1908), kejsertidens sidste reelle magthaver. Du husker måske, at vi mødte hende i Den Forbudte By, hvor hun siddende bag et forhæng i paladset styrede det kinesiske rige gennem mere end 40 år. Og historien om, hvorledes hun lod den yndige konkubine kaste i Perlekonkubinens Brønd. Cixi hed oprindelig Xiao Lan (Lille Orkide). Født i en adelsfamilie i det sydlige Kina blev hun i 1851 valgt til konkubine for kejser Xianfeng. Hun begyndte nederst på rangstigen som konkubine af 5. grad, men efter at hun fødte kejseren en søn, avancerede hun til 2. grad og fik navnen Cixi, som betyder "Hellig Moder". Da Xianfeng døde i 1861, efterfulgte Cixis 6 år gamle søn, Tongzhi sin fader på tronen det følgende år. Cixi fik titel af "enkekejserinde" - onde tunger vil vide, at Cixi måtte forgive Cian, kejserens førstehustru for at komme til magten, men der er jo altid så megen misundelse ved et hof, kan jeg tænke mig. Cixi begyndte at regere på vegne af sin mindreårige søn. Da sønnen døde 19 år gammel, fik Cixi behændigt anbragt sin nevø, Guangxu på tronen, men Cixi fortsatte med at trække i trådene "bag forhænget". I 1888 påbegyndtes byggeriet af Sommerpaladset, det sidste store byggeprojekt fra kejsertiden. Efter at Kina havde tabt den første krig mod Japen (1894-1895), gennemførte Guangxu en række reformer. Til sin 60 års fødselsdag overførte Cixi den astronomiske sum af 30 millioner taels sølv fra krigsministeriets budget til en fødselsdagsfest. Den kinesiske flåde havde mistet næsten alle sine krigsskibe i 1894 i krigen mod Japan, hvorfor der var afsat midler på finansloven til 10 nye krigsskibe. Denne og tilsvarende handlinger var formentlig årsag til, at den såkaldte 8-magts alliance fik let spil mod den gammeldags udrustede kinesiske hær i 1900. I 1898 gennemførte Cixi et statskup sammen med militæret og andre konservative kræfter og afskaffede reformerne - og gav kejseren husarrest. Der er nogle, som mener, at hun lod kejser Guangxu forgive. I hvert fald døde han under mystiske omstændigheder i november 1908, et par dage før Cixi, den mest magtfulde kvinde i Kinas historie (måske med undtagelse af Maos hustru). Før sin død nåede hun lige at få indsat den 3-årige Puyi på dragetronen, men allerede i 1911 kom revolutionen, og Kina blev en republik.
Cixis styre bliver ofte fremstillet som brutalt og dekadent, men det hører med til historien, at hun var under et stærkt pres fra bl.a. vestmagterne, som søgte at opnå indflydelse i og beherske det mægtige rige. Hun bør også huskes for sin store kærlighed til operaen samt for, at hun i 1907 oprettede Beijings zoologiske Have (som vi desværre ikke nåede at besøge, men det er jo altid dejligt at have noget at se frem til).
Vi gik ind via den nordlige indgang. Hovedindgangen er vistnok den østlige. Lige indenfor lå en række boder samt en større stenbelagt plads, hvor kinesere morede sig med forskelligt boldspil. Vi faldt i staver over nogle personer, som spillede et os ukendt ketcherspil. Det gik åbenbart ikke ud på at vinde, men alene at holde bolden i spil. Det så ud til, at man anstrengte sig for at spille så yndefuldt som muligt. Vi må have set interesserede ud, for en ung kvinde rakte Bo en ketcher, og snart var de i gang. Slag bag om ryggen og mellem benene fik tilskuerne til at klappe højt. Måske var det også Bos røde skægpragt, der vakte opsigt. Vi så to ældre herrer - omkring 75 år - som tilsyneladende havde spillet sammen i mange år. De spillede så smukt og graciøst, at det mindede om en balletforestilling. Det endte med, at vi købte et sæt ketchere og tog med hjem. Bo fortalte, at spillet passede godt med kinesisk tænkemåde. Han havde spillet en del bordtennis mod kinesiske studiekammerater. I begyndelsen undrede han over, at han selv mod de bedste modstandere kun tabte med 2 eller 3 bolde, men det gik op for ham, at det var for ikke at ydmyge ham. En dygtig spiller fortalte, at for at få lov til at spille bordtennis på et bord, skulle man først vise, at man kunne slå en bordtennisbold op ad en væg mindst 100 gange - og ramme den samme mursten hver gang. Kom så, Michael Maze.
Der ligger omkring 3000 seværdige områder i Sommerpaladset, så jeg vil selvfølgelig kun kunne give dig nogle smagsprøver fra det pragtfulde område. En af disse er "Den buddhistiske Røgelsespavillon", som ligger et stykke oppe på "Bjerget for et langt liv" med udsigt til Kunming Søen. Pavillonen, som med sine tre etager er godt 40 meter høj, kan med sin placering ses fra hele Sommerpaladset. Den blev ødelagt af de engelske-franske styrker i 1860, men genopbygget 1891-1894. Cixi, som var buddhist, kom jævnligt i templet og bad og afbrændte røgelsespinde. I templet står en kæmpemæssig forgyldt statue af Kwan-yin, gudinde for medlidenhed og medfølelse. Ifølge overleveringen blev Kwan-yin myrdet af sin fader. Da hun kom til Helvede reciterede hun så smukt fra de hellige bøger, at ingen af beboerne led smerter. Buddha hentede hende ud af Helvede, og hun blev gjort udødelig. Kwan-yin afbildes almindeligvis med et utal af arme og kaldes også den 1000-armede gudinde. Offentligheden fik adgang til templet i 1989.
Lige efter den nordlige indgang ligger en ca 300 meter lang forretningsgade langs med en arm fra søen. Den er en kopi af et handelsmiljø fra byen Suzhou i Zhejiang provinsen. Gaden tjente til underholdning for kejseren, kejserinden og konkubinerne, som legede, at de færdedes i en rigtig indkøbsgade. Når de kejserlige kom her, optrådte eunukker og tjenestepiger som handlende og kunder. Gaden blev anlagt under kejser Qianlong (1711-1799). Som så meget andet blev den brændt ned af de engelsk-franske tropper i 1860. Den blev først genopført i 1986 og åbnet for offentligheden i 1990. I dag ligger her souvenirforretninger, apoteker, banker, skoforretninger, tebutikker og pantelånere foruden et par spisesteder. De handlende er klædt ud i kostumer fra Qing dynastiet.
På marmorterrassen sidder det mytiske dyr, Qilin, som vi også har mødt i Den Forbudte By, med dragehoved, hjortegevir, løvehale og okseklove. Den siges at være en af Dragekongens ni sønner og anses for beskyttende og lykkebringende. Selv om den har et frygtindgydende udseende, straffer den kun dårlige mennesker, og der kommer da ild ud af dens mund. Den kan gå på græs uden at bøje et eneste strå, den kan endog gå på vandet. Den viser sig kun i områder, som styres af en vis og god leder. Den er herre over alle pattedyr. På verandaen er der to sæt bronzestatuer af hhv. en drage og en føniks; disse symboliserede hhv. kejseren og kejserinden. Disse figurer tjente også som fyrsted for afbrænding af røgelses ved festlige (højtidelige) lejligheder. Efter sigende skulle der komme røg ud af små huller på ryggen af dem, men det oplevede vi desværre ikke. Fra terrassen havde kejseren - eller rettere kejserinden - udsigt til Kunming Søen, hvor hoffets både lå og afventede signal.
Hallen, som er bygget omkring 1750, hed oprindelig "hallen for flittig ledelse". Efter genopbygningen af hallen i 1890 fik den navneforandring, så navnet antydede, at den siddende kejser ville få et langt og lykkeligt liv. Denne hal var centrum for de politiske aktiviteter i Sommerpaladset; herfra styrede kejser Guangxu og ikke mindst enkekejserinde Cixi rigets anliggender og modtog udenlandske delegater.
Midt i hallen står en smukt udskåret trone af sandeltræ med ni (selvfølgelig) udskårne lystige drager. Bag tronen står et indrammet spejl, hvorpå tegnet for "langt liv" er indgraveret 226 gange. På tavlen over tronen står følgende inskription: "Den, som viser godgørenhed i sin ledelse af landet, vil få et langt liv". Denne sætning tilskrives Konfutse. På hver side af tronen var der en stor vifte af påfuglefjer. Oprindelig - dvs under Song dynastiet - blev vifterne betjent af to unge piger. Under Qing dynasstiet blev de fastgjort til tronen. Foran tronen står en større mængde røgelsesbrændere, udformet som forskellige mytiske figurer. En af disse figurer er "luduan", som har den praktiske evne at kunne forhindre brand. Alene i hallen havde Cixi 48 tjenestefolk, mens antallet af tjenestefolk i hele Sommerpaladset oversteg 1000. Det indre kammer mod øst var Cixis soveværelse, kammeret mod vest var påklædningsrummet.
Nord for hallen ligger "brønden for et langt liv". Den fik sit navn, fordi Cixi engang drak vand fra brønden, da hun følte sig utilpas. Og noget har der vel været om snakken, for Cixi opnåede at blive 73 år. Og det var en høj alder den gang.
Næste stop på turen var ved den famøse marmorbåd. Den første udgave blev lavet i 1755 under kejser Qianlong. Formålet med båden var at symbolisere Qing dynastiets stabilitet. Efter ødelæggelse af båden i 1860, gav Cixi i 1893 ordre på, at den skulle rekonstrueres. Byggeriet blev, som tidligere nævnt, finansieret ved midler, som var afsat til udbygning og modernisering af den kinesiske flåde. Admiralitetens økonomiansvarlige, prins Chun var blevet udnævnt i sin stilling af Cixi. Da Cixi også havde adopteret hans søn med henblik på, at han skulle blive kejser (Guangxu), har prins Chun formentlig fundet det bedst at se gennem fingrene med disse krative transaktioner. Bådens basis, som er 36 meter lang, er en kopi af en platform fra et buddhistisk kloster, hvor fugle og fisk blev sluppet fri for at den pågældende kunne optjene "karma". Selve båden er med sine to dæk en kopi af en vestlig floddamper, og den ligger med den ene ende oppe på bredden. På hvert dæk reflekterer store spejle vandets bevægelser og skulle give et indtryk af at være til søs. Der ledes vand fra søen gennem båden, og disse rør munder ud i fire dragehoveder, to på hver side af båden. Fra dækket har Cixi mange gange nydt sceneriet, mens hun drak sin te.
Herefter spadserede vi hen til "Den lange Korridor", som kejser Qianlong lod bygge i 1750, således at hans moder også kunne glæde sig over de pragtfulde scenerier ved Kunming Søen, når det regnede eller var vinter - en meget betænksom søn. Den 728 meter lange korridor er udsmykket med farverige billeder. Korridoren, som snor sig langs den nordlige ende af søen fra "Porten hvor man hilser Månen" (Yao Yue Men) til Shizhang Pavillonen, har form som en flagermus. Hvorfor nu det? Jo, fordi det kinesiske (mandarinske) ord for flagermus er udtalemæssigt sammenfaldende med ordet "lykke".
Den lange korridor er dækket med mere end 14.000 malerier, heraf næsten 600 landskabsmalerier og mere end 360 figurer; resten er billeder af blomster og fugle. Landskaberne of blomster-fugle motiverne er fra den berømte Vestsøen ved Hangzhou, et af de smukkeste steder i Kina. Figurerne stammer fra gamle kinesiske legender og folkeeventyr og klassiske værker. Undervejs løber korridoren gennem fire ottekantede pavilloner, som repræsenterer de fire årstider. Som så meget i Sommerpaladset blev korridoren svært beskadiget under den 2. opiumskrig i 1860. Den blev genopbygget i 1886. Under kulturrevolutionen blev mange af malerierne overmalet.
I hver af de fire pavilloner er malet 2 større motiver. Nedenstående billede er fra den første (vestligste) pavillon.
"Eventyret om det ferskenblomstrende Land" foregår under kejser Wus regeringstid, Wu tilhørte Jin dynastiet. Historien beretter om en fisker, som opdager en afsondret dal (Shi Wai Tao Yuan) på den anden side af en snæver hule. Dalens beboere var efterkommere af krigsfanger fra Qin dynastiet. De havde levet i dette utopia uberørt af verdens gang i fred og harmoni. Fiskeren vendte tilbage for at fortælle om sin opdagelse, men den idylliske dal lod sig ikke finde igen. Man kommer uvilkårligt til at tænke på den lignende fortælling om paradisdalen Shangri La - måske har forfatteren James Hilton lånt fra dette eventyr til sin egen roman "Tabte Horisonter".
"De spredte Skyers Tempel" ligger i den vestlige ende af "Den lange Korridor". I dette palads, som har 21 værelser, fejrede enkekejserinde Cixi hvert år sin fødselsdag - på den 10. oktober efter det kinesiske måneår. Det lyder sikkert også mærkeligt i dine ører, hvis paladset bare var i brug denne ene dag om året, men det er, hvad jeg har kunne finde frem til. Terrassen er omgivet af smukke kridhvide marmorbalustre. Bygningen bæres af de sædvanlige røde søjler, og taget er dækket af kejsergule glasserede teglsten. Siddende på tronen med de 9 drager modtog Cixi hilsener og gaver. Desuden kom kejser Guangxu i spidsen for hærens tropper, som hilste (gjorde kowtow) enkedronningen. Om aftenen holdt Cixi en banket for sine trofaste eunukker, som var med til at holde hende ved magten gennem næsten 50 år.
Syd for "De spredte Skyers Tempel" ligger "De spredte Skyers Port", midt i og som en del af "Den lange Korridor", På hver side af porten ligger bronzeløver på vagt. Her er også 12 sten statuer af den kinesiske dyrekreds: rotten, oksen, tigeren, kaninen, dragen, slangen, hesten, fåret, aben, hanen, hunden og svinet.
Dette palads har lidt samme skæbne som så mange andre bygninger i Sommerpaladset: bygget under kejser Qianlong (1711-1799), nedbrændt i 1860 og genopbygget i 1892. Den smukke og harmoniske bygning er måske bedst kendt for, at det var her, at den magtfulde Cixi satte kejser Guangxu i husarrest i 1898. Kejseren havde støttet en reformbevægelse, kendt som "100 dages reformen", som blev bragt til fald af Cixi. De seks hovedmænd mistede hovedet (undskyld), mens kejseren kunne nøjes med husarrest i 10 år. Alle bagdøre blev forseglede, og der blev muret vægge ind til de to annekser, der ligger ved siden af paladset. Hertil kom, at kejseren var under strengt opsyn af Cixis eunukker. Kejserindens blødsødenhed skyldtes formentlig, at der ikke var nogen tronarving ved hånden, og Guangxu var jo trods alt hendes nevø. Det er vel en tanke værd at overveje, hvad der ville være sket med Kina, hvis disse reformer af det gamle feudalsamfund var blevet gennemført. Havde vi set et oprør i 1911? Ville vi have haft borgerkrigen? Ville Japan have været i stand til at invadere og undertrykke Kina? Jeg vil svare med en kendt citat af Poul Nyrup: "Jeg ved det ikke?"
Nord for "Hallen for Lykke og langt Liv" ligger "Haven for Glæde og Harmoni". I "Det store Teater" overværede kejser Guangxu og Cixi forestillinger i den såkaldte Peking Opera. Navnet "Det store Teater" skyldes, at det med sin højde på 21 meter var det største af de tre "levende" teatre under Qing dynastiet. De to øvrige var Qingyin Pavillonen i Chengde og Changyin Pavillonen i Den Forbudte By. Teatret blev bygget til Cixis 60 års fødselsdag. På hver af de tre etager er der en scene: "Glædens Scene", "Overflodens Scene" og "Langt Livs Scene". Under scenerne er der en brønd, som kunne vand til de vandspyende drager, dels forstærke skuespillerne stemmer pga resonnans. Forskellige former for "special effects" blev leveret ved hjælp af hejseværk, fx når dæmoner pludselig skulle komme til syne. Ved hjælp af skjulte døre kunne fx feer bringes til at forsvinde fra scenen. Teater kaldes undertiden "Peking Operaens Vugge", og det spillede en betydelig rolle for udviklingen af denne specielle teaterform. Hvis du hænger på, kan du om nogle sider komme med os til en forestilling i operaen. I syv udstillingsrum kan man se kostumer og effekter fra teatret. Personalet er iført kostumer fra Qing dynastiet. Tæt på teatret ligger en bygning, hvor skuespillerne klædte om og lagde makeup. Her kan man bl.a. se Cixis Benz. Lige overfor teatret lå i øvrigt et lille palads, som Cixi benyttede i forbindelse med forestillingerne.
I baggrunden kunne vi se havens største og smukkeste bro, 150 meter lang og med 17 buer. Øen er skabt omkring 1750 af jord, som blev udgravet ved udvidelse af Kunming Søen. I rækværkets marmorsøjler er udskåret 544 forskellige løvefigurer. Broen, som med sine smukke former undertiden sammenlignes med en regnbue, fører over til Nanhu øen. Her ligger flere templer, fx Dragetemplet, hvor man bad guderne om regn (der falder ekstremt ringe nedbør omkring Beijing), og Wangyan Pavillonen, hvorfra hoffet overværede flådeøvelser i søen (der var faktisk rigtige skibe i Kunming, og ikke kun den famøse marmorbåd)
På bredden ligger en bronzefigur af en okse i naturlig størrelse. På oksens ryg har kejser Qianlong ladet gravere en tekst, som fortæller, at oksens opgave er at sikre mod oversvømmelse. og i modsætning til de levende okser, jeg har set, ser denne okse meget årvagen ud. Og for en ordens skyld: der var ingen oversvømmelser den dag, vi var i Sommerhaven.
Jeg kan næsten høre dig tænke: ""Hvorfor er der 17 og ikke 9 buer i den smukke bro, som man ville forvente?". Men rationalet er dette: Den 9. bue, som står i midten, symboliserer kejsermagten. På begge sider af denne bue, som også er den største, er graveret tegnet for lykke. På begge sider af den kejserlige bue befinder sig 8 buer, og tallet 8 er for kineserne - selv i dag - synonymt med lykke og velstand. Så de gamle kinesiske numerologer har også ved denne lejlighed været på spil.
Kunming Søen dækker med sine 2.2 km2 ca 75% af Sommerpaladsets areal. Søen har en gennemsnitsdybde på 1½ meter, og er meget anvendt om vinteren til skøjteløb o.l. Søen er delvis menneskeskabt. Tidligere lå her en lille, naturlig sø, som gennem flere tusinde år er blevet anvendt til vanding af de omkringliggende marker. Man begyndte at hente drikkevand til byen omkring år 1300. Omkring 1750 begyndte man at omskabe området til et kejserligt sommerslot. Det anslås, at det krævede mere end 10.000 arbejdere at udvide søen til dens eksisterende størrelse. Fra 1990-1991 gennemførte man den første oprensning nogensinde af søen. 652.600 m3 slam blev fjernet - sammen med 205 bomber fra den Kinesisk-Japanske Krig i 1894-1895.
Vi tog med en af de færger, som sejler med turister. Den maleriske båd er, som du kan se, formet som en svømmende drage. Turen, som vel tog 10 minutter, endte lidt nede af østbredden af Kunming Søen, hvor vi blev sat i land. Flere steder kunne vi se pedalbåde til udlejning. I den varme sommertid må det være en forfriskende oplevelse at sejle omkring på søen. I Kunming Søen ligger tre lidt større øer: Nanhu, Tuancheng og Zaojian. De er modelleret efter tre berømte eventyrbjerge: Yingzhou, Penglai og Fangzhang, hvor de udødelige mentes at leve. Her voksede urter, af hvilke man kunne fremstille livgivende eliksirer og således opnå evigt livt. Og var der noget, som tiltalte de kinesiske kejsere, var det drømmen om evigt liv. Scenerierne ved Kunming er for en dels vedkommende inspireret af den store Yangtze Flod.
Vi besluttede at fortsætte turen til fods omkring Kunmimg.<
Vi har allerede set en af de seks broer, der udgår fra søens bredder, "Broen med de 17 Buer", som efter min mening er den smukkeste. En anden og ligeledes meget elegant bro er "Jadebælte Broen", som "kun" har én bue, men denne er til gengæld meget høj, som du kan se. Buens bredde er afpasset efter kejser Qianlongs berømte dragebåd. Den (broen) er lavet af marmor, og i rækværket er der udskårne traner. Broen kaldes ikke uventet også for "Kamelens Ryg". På afstand skulle broen efter sigende ligne et jadebælte.
Den smukke vestbred af Kunming er modelleret efter bredden af Vestsøen ved Hangzhou i Sydkina. Under vores spadseretur, som tog omkring en time, så vi flere steder arbejdere, som var i gang med at forskønne området - formentlig med henblik på de olympiske lege i 2008. Vi så kolonner af arbejdere, mænd og kvinder, som slæbte sække med jord over længere afstande. Vi fik at vide, at disse sække kunne veje op til 40 kg. En stærk og flittig arbejder kunne tjene næsten 50 kr på en dags slid.
Næste udflugt på vores tur i Beijing gik til det store lamatempel og efterfølgende til et konfutse tempel. Kom med denne vej, hvis du har lyst.
