 |
|
|
|
Vi tog en taxa til Himlens Tempel, som ligger ca 6 km fra centrum i sydlig retning. Det er langt det største af en serie på fire hovedtempler i Beijing: Solens Tempel (i den østlige del af Beijing), Jordens Tempel (mod nord), Månens Tempel (mod vest). Templet ligger i den vistnok største park i Beijing, godt 270 hektar, 2.700.000 m2. Templet er bygget omkring 1420, dvs i forbindelse med, at kejser Yongle flyttede kejserrigets hovedstad fra Nanjing til Beijing. Himlens Tempel er en nøjagtig kopi af et tilsvarende tempel i Nanjing. Oprindelig var det alene kejseren og hans følge, som havde adgang til templet i forbindelse med de årlige frugtbarhedsritualer, der skulle sikre riget en god høst. Siden 1949 har ofentligheden haft adgang til området.
Himlens Tempel er som fx Den Forbudte By anlagt langs en nord-sydgående akse. Den sydlige del af komplekset er omsluttet af en kvadratisk mur. Denne del repræsenterer jorden, som man på den tid anså for at være kvadratisk. Den nordlige del er omsluttet af en halvcirkelformet mur. Den repræsenterer himlen, som man antog for cirkulær. Terrænet falder svagt fra nord mod syd for at symbolisere, at man bevæger sig fra himlen og ned mod jorden. Muren er godt 6 km lang.
Kejseren besøgte templet tre gange om året: På den 8. dag i den første (måne) måned for at bede om god høst. Ved sommersolhverv for at bede om regn. Og endelig ved vintersolhverv for at takke for høsten. Når han forlod Den Forbudte By skulle alle borgerne holde sig inde bag lukkede døre og tilskoddede vinduer. Ingen kvinder - end ikke kejserinden - måtte deltage i eller bare se processionen. Hvis høsten - på trods af de gennemførte ritualer - slog fejl, kunne borgerne kun tolke det som et tegn på, at kejseren var faldet i unåde hos himlens guder. Kejseren, Himlens Søn, regerede alene jorden med et mandat fra guderne, og denne kontrakt skulle fornys hvert år. Skulle høsten slå fejl flere år i træk, kunne det føre til kejserens fald og opstigning af et nyt dynasti. Det var derfor af yderste vigtighed, at ritualer blev udført efter forskrifterne.
Inden vi bevæger os ind i Himlens Tempel, vil jeg kort fortælle om de ritualer, som kejseren skulle gennemføre. Først udarbejdede hans embedsmænd et detaljeret program for hele ceremonien. Programmet blev forelagt kejseren i "Den Fuldendte Harmonis Hal" i "Den forbudte By", hvorefter der blev afholdt en slags generalprøve. Det var som nævnt vigtigt, at intet gik galt. Oprindelig skulle kejseren faste tre dage i "Templet for Afholdenhed". Under kejser Yongzheng (1723-1735) byggede man et tilsvarende tempel i "Den forbudte By". Her ville kejseren tilbringe de første to døgn af fasten, inden han tog til Himlens Tempel på den tredje dag. Først mediterede han i "Den Kejserlige Himmelhvælving". Herefter tilbragte han et døgn i meditation og faste i "Templet for Afholdenhed". Den helligste af tavlerne, "Himlens Guds Tavle" blev båret til "Templet for Bøn om god Høst" og anbragt i et helligt skrin, mens de øvrige tavler blev anbragt på stenplatforme omkring. Kejseren gik også til staldene for at inspicere offerdyrene, køer, grise og får og sikre sig, at alt var klar til ritualerne, hvorefter han vendte tilbage til "Templet for Afholdenhed".
Før solopgang - mens klokkerne klemtede - forlod kejseren templet. Røgelse og pinde af fyrretræ og cypresser blev afbrændt, og røgen steg til vejrs. Efter at have iført sig sin ceremonielle klædning gik kejseren til ceremonihallen, hvor han stillede sig på "drage- og fønixstenen" og bekendtgjorde, at ceremonien var påbegyndt. For at markere dette blev trommer og andre musikinstrumenter rørt. Kejseren knælede tre gange ("gjorde kowtow") for Himlens Gud og bad ham stige ned til jorden. Udenfor templet stod (de mandlige) medlemmer af hoffet og civile og militære officials opmarcheret. Kejseren antændte røgelseskviste i røgelseskarrene i forgården, og røgen steg mod himlen for at byde himlens guder velkomne. Kejseren spadserede til "Det Runde Alter", hvor han besteg de tre terrasser fra nordsiden. Tavlen, som var dedikeret til Himlens Gud, var opstillet på den nordlige del af terrassen, mens tavlerne for kejserens forfædre var anbragt omkring. Herefter præsenterede kejseren guderne for offerdyrene. Dette skete tre gange, hvorefter offerdyrene samt andre ofre som jade og silke blev brændt. De hellige handlinger blev alle udført til ledsagelse af musik. På pladsen foran altret var kejserens følge opstillet: omkring 1000 hoffunktionærer, prinser af blodet, musikere, dansere, soldater m.fl. De bevægede sig langsomt op mod altret. Når lugten af offergaver fyldte luften over "Det runde Alter", var ceremonien overstået, og kejseren tog afsked med guderne i forvisning om, at han havde himlens guders beskyttelse det næste år. Endelig tog kejseren afsked med Himlens Gud.
Men kom nu med os gennem den smukke port, som ligger i den nordlige ende af "Himlens Tempel". Vi begynder med en afstikker til "Templet for Afholdenhed", som ligger i den vestlige del af parken. Herefter bevæger vi os fra nord mod syd ad den processionsvej, som kejseren benyttede.
"Templet for Afholdenhed" er bygget i 1420 og siden genopført flere gange, hver gang i sin oprindelige form. Templet ligger i nærheden af den vestlige indgang; det er omkranset af to mure. Herudover er området sikret med en voldgrav omkring den yderste mur. Udenfor murene ligger bygninger, hvor kejserens hundredtallige garde holdt til. En smuk marmorbro giver adgang til templets indre. Her ligger et palads, to pavilloner af sten, et klokketårn samt flere andre bygninger til kejserens tjenestefolk. Den ene pavillon havde til opgave at holde styr på tiden. I den anden pavillon var ophængt et bronzeskilt, hvorpå var indgraveret ordet "faste".
Når kejseren forlod "Det Runde Alter", begyndte man at slå på klokken, og man standsede først, når kejseren ankom til til Paladset For Afholdenhed. Ligeledes blev der også slået på klokkerne, efter at ceremonien var gennemført. Det søjleløse palads var et af de mest berømte bygninger i Beijing. Loftet er dækket med blå kakler
Før hver ceremoni skulle kejseren faste i tre dage. De to første dage i Den Forbudte By, den sidste dag i Paladset For Afholdenhed. I disse tre dage måtte kejseren ikke drikke vin. Han måtte kun spise grønsager, dog ikke hvidløg og løg. Ingen underholdning og ingen forretninger. Sidst men ikke mindst måtte han holde sig fra kvinder. Så det var ikke det bare sjov at være kejser. På den anden side kunne det måske være rart engang imellem at have lidt fred for sin kejserinde og måske flere hundrede konkubiner.
Voksstatuen på billedet forestiller kejser Qian Long af Qing dynastiet, siddende på sin trone, hvor han modtog hoffets embedsmænd. I bygningen er udstillet nogle smukke jade klokker samt forskellige genstande, som blev anvendt af kejseren under ceremonierne.
"Templet for Bøn om God Høst" er den mest betydningsfulde bygning i Himlens Tempel. Det blev bygget i 1420 som en kopi af "Templet for Himlen og Jorden", som stod i hovedstaden Nanjing (hovedstaden blev flyttet til Beijing omkring 1420). I 1530 byggede man "Tempel for Jorden" i den nordlige del af Beijing, hvorefter det alene var Himlen, som blev tilbedt i Himlens Tempel. I 1889 blev templet svært beskadiget af lynnedslag, men alt blev rekonstrueret som før. Det var dog nødvendigt at importere træ fra USA for at løse denne opgave.
Hovedbygningen, templet er rundt med et kegleformet tag i tre niveauer, belagt med smukke blå glasserede teglsten. Indvendigt havde hvert niveau af taget, som repræsenterer universet, oprindelig sin egen farve: det øverste tag var blå, hvilket symboliserede himlen, det midterste gul for kejseren, og det underste grøn for jorden og dens beboere. Under kejser Qianlong (1736-1795) blev alle tagene målet blå. Bygningen, som er 32 meter høj og 30 meter i diameter, hviler på et system af tre marmorterrasser, som tilsammen er seks meter høje og dækker næsten 6.000 m2. Bygningen er både udvendigt og indvendigt dekoreret med figurer af drager og fønikser. I den sydlige ende af hver terrasse står en gigantisk røgelsesbrænder. Da templet blev bygget, var det den højeste bygning i Beijing. På trods af dens størrelse bæres hele konstruktionen af 28 træsøjler. Der er ikke anvendt ét eneste søm ved opførelse af bygningen.
De fire hovedsøjler i midten af templet, som er dekoreret med blomstermotiver, kaldes "dragesøjlerne". De er godt 19 meter høje og 1.2 meter i diameter og repræsenterer de fire årstiden. De øvrige 24 søjler, som bærer den underste del af taget, er arrangeret i to cirkler udenom. De 12 inderste søjler, som bærer den midterste del af taget, repræsenterer årets 12 måneder, mens de 12 yderste repræsenterer døgnets 12 timer. Forvirret? OK, kineserne inddelte døgnet i 12 såkaldte "shichen", hvor en shichen svarer til to timer, så passer pengene. I midten af loftet er udskåret en drage, som repræsenterer kejseren.
I midten af tempelsalen, som er dekoreret i fantastiske farver, ligger den hellige "drage- og fønixsten". Stenen, som er 88 cm i diameter, er ifølge traditionen uløseligt forbundet med templet. Her står også kejserens ceremonielle trone med front mod syd. Tempelsalen er møbleret som i kejser Xianfengs (1831-1861) tid. Foran og over tronen findes skrin med de hellige tavler, som er viet til himlens guder. På hver side af tronen er tavler, som er viet til kejserens forfædre.
Bygningerne omkring slotsgården var oprindelig annekser til opbevaring af de mange genstande, der blev anvendt under ceremonierne. I dag er der indrettet en souvenir bod i en af dem, og i en anden en udstilling af de anvendte musikinstrumenter. Udenfor templets østport ligger en 300 meter lang korridor, som forener 72 mindre bygninger. Her ligger slagterhuset, hvor offerdyrene blev aflivet, det kejserlige køkken samt en mængde depoter.
"Den røde Trappes Bro" kaldes den 360 meter lange hovedstrækning, som forbinder "Templet for Bøn om en god Høst" og "Den kejserlige Himmelhvælving". Vejen, som er knap 30 meter bred, symboliserer rejsen mellem himmel og jord. Den stiger jævnt undervejs, så man får fornemmelse af at gå op mod himlen, højdeforskellen er ca 3 meter. Som vi så ofte har set, er der tre broer, som fører ind til tempelområdet, men i modsætning til i fx "Den forbudte By" er den midterste bro reserveret Himlens Gud, mens kejseren, Himlens Søn er henvist til at bruge den østlige bro, og ministre og embedsmænd til den vestlige bro. En tunnel fire meter under vejen, ad hvilken offerdyr blev drevet fra slagtehuset, er årsagen til, at man kalder vejen for en bro - det er ikke umiddelbart indlysende, hvis man ikke ved det.
Ved den nordlige ende øst for vejen ligger en lille marmorplatform. Dagen før ceremonien skulle finde sted, blev der midlertidig opsat et gult satintelt, hvor kejseren kunne udskifte sin gule dragekåbe med de blå ceremonielle klæder. Teltet indeholdt også en trone, røgelselsespinde og andre fornødenheder, som kejseren skulle anvende. Efter ceremonierne skiftede kejseren tilbage til dragekåben, inden han vendte tilbage til sit palads i "Den forbudte By".
"Den kejserlige Himmelhvælving" blev bygget i 1530 og genopført 1752. Fra afstand ligner den en mindre kopi af "Templet for Bøn om God Høst". Den er knap 20 meter høj og godt 15 meter i diameter. Bygningen understøttes af 8 store søjler. Som "Templet for Bøn om God Høst" er dette tempel også opført uden anvendelse af søm, skruer og nagler. Dette tempel er primært bygget til opbevaring af de hellige stentavler.
Foran tempelbygningen er der to kamre, hvori nogle af de hellige stentavler blev opbevaret. Det ene kammer indeholdt tavler for elementerne: metal, træ, vand, ild og jord. Det andet kammer indeholdt tavler for naturfænomener som vind, regn, lyn, torden mv. Midt i "Den kejserlige Himmelhvælving" er et skrin, hvor "Himlens Guds Tavle" var anbragt. Omkring dette findes fire stenplatforme, hvor tavler, viet til kejserens forfædre, var anbragt. Under de hellige ceremonier blev tavlerne flyttet til "Det runde Alter" for efterfølgende at blive bragt tilbage til deres plads.
En smuk trappe fører op til den 3-meter høje marmorterrasse. Midterrampen indeholder et motiv, vi har set flere gange før: to drager, som leger med en perle. Den kejserlige Himmelhvælving har et kegleformet tag med en gylden kugle i toppen. Bygningen bæres af 16 enorme træsøjler, placeret i to ringe. Hele det indre, ikke mindst loftet, er dekoreret med pragtfulde farver. Bygningen er 8 kantet og omgivet af en næsten fire meter høj mur, der danner en cirkel med en diameter på 65 m.
"En simpel hvisken i den dødelige verden lyder som torden i himlen". "Den kejserlige Himmelhvælving" er næsten bedre kendt for den mur, som omgiver den. Muren kaldes "Ekkomuren" eller "Hviskemuren". To personer på hver sin side af templet siges at kunne tale sammen i et normalt stemmeleje ved at rette stemmen ind mod muren. Mange forsøgte, men så vidt, jeg kunne se, mislykkedes det på grund af for megen råben og støjen.
De 3 store sten foran trappen op til templet hedder "De Tre Ekko Sten". Et klap med hænderne ved den første sten giver ét ekko tilbage. Et klap ved den anden sten giver to ekkoer. Og et klap ved den tredje sten giver tre ekkoer. Denne akustiske "specialeffekt" skyldes stenenes forskellige afstand til muren. På grund af de mange entusiastiske gæster kunne vi ikke høre en pind, men det var ganske fornøjeligt at overvære. Somme tider er det altså træls med alle de turister - jeg mener alle de andre turister.
Hvis du har været med os i Den Forbudte By, har du hørt om kinesernes forkærlighed for lykketal. De gamle kinesere opfattede tallene som en del af universets mystik, og her spillede tallet "9" en vigtig rolle. Som alle ulige tal tilhører "9" kategorien "yang", dvs. styrke og maskulinitet. Tallet "9" repræsenterede også den uendelige, da det jo er det højeste ciffer. Fx betyder "Jiu Zhou" bogstavelig talt "9 stater", men det anvendes også til at betegne et land af umådelig størrelse. Kineserne refererer til deres højeste himmel som "den 9. himmel" - formentlig som vi taler om "den 7. himmel". Tallet 9 går igen utallige steder i de kejserlige paladser, idet antallet af døre, vinduer, statuer osv. enten er 9 eller i hvert fald deleligt med 9. Den 9. dag i den 9. måned blev der afholdt en stor fest, "dobbelt lykke". Vi har allerede set, at alle portene i Den Forbudte By var forsynet med 9 x 9 knopper. Ingen regel uden undtagelse. Østporten i Den Forbudte by havde 9 rækker hver med 8 knopper. Hvorfor nu det? Det skyldes, at denne port fortrinsvis blev benyttet af kejserinderne, og "8" er det højeste af de feminine (ying) cifre. I Himlens Tempel vil vi møde det hellige 9-tal mange gange.
Det Runde Alter, som består af en 3-etagers hvid cirkulær marmorterrasse, er bygget i 1530 og udvidet i 1740 under Qing dynastiet. Lidt respektløst kan man sige, at den minder om en kæmpemæssig bryllupskage. Den nederste terrasse repræsenterer helvede, den midterste jorden og den øverste himlen. Da man konstruerede Det Runde Alter anvendte man måleenheden "zhang", 1 zhang er ca 31 meter. Den øverste terrasse er 9 zhang (1 x 9), den midterste 15 zhang (3 x 5) og den nederste 21 zhang (3x7). Som du kan se, indgår alle de ulige cifre, som også kaldes "de himmelske cifre". Lægger vi de tre tal sammen (9+15+21) får vi 45, dvs 9x5. Hver terrasse er omgivet af en balustrade. Det samlede antal udskårne balustrer på de tre terrasser udgør 360, hvilket - udover at angive antallet af grader i den cirkulære himmels omkreds - selvfølgelig også er et multiplum af 9. Om jeg har talt antallet af trin fra én terrasse til den anden? Selvfølgelig, antallet af trin er 9.
I midten af den øverste terrasse - Himlen - er der en hellig sten, "Tianxingshi", "Himlens Hjertesten". Omkring denne sten er arrangeret fliser i 9 koncentriske cirkler: 9 fliser i første cirkel, 18 i anden, 27 i tredje osv. indtil 81 fliser i niende cirkel. Herefter fortsætter man på den midterste terrasse med 90 fliser, 99 fliser osv. Indtil man kommer til 243 fliser i den 27. cirker. Ialt 3402 fliser. Under de religiøse ceremonier blev "Himlens Guds tavle " anbragt på den hellige sten for at angive, at Himlens Gud levede over "den 9. himmel".
Den øverste terrasse siges at have en særlig akustisk effekt. Hvis man stiller sig op på stenen og siger et eller andet, vil man opleve, at lyden bliver kastet tilbage fra de mange balustre. Det lykkedes mig desværre ikke at få bekræftet denne påstand. Dels gik der meget lang tid, inden alle de kinesiske besøgende var blevet foreviget på stenen, dels ville min stemme ikke ekko. Måske skal man tale kinesisk, for at det virker?
Efter at have beset de spændende templer, vandrede vi omkring i den kæmpemæssige park en halv times tid. Som alle parker i Beijing blev også denne flittigt brugt af de lokale, fx til udførelse af mange former for fysisk aktivitet. I templets park er plantet mere end 60.000 cypresser, hvoraf ca 4.000 er mere end 100 år gamle. De højeste cypresser blev plantet for 500 år siden, på det tidspunkt hvor Columbus opdagede Amerika. Tæt ved Ekkomuren så vi den såkaldte 9-drage cypres. Stammer og store grene fra flere træer snor sig ind i hinanden, så de med lidt god vilje kan minde om nogle legende drager. Ifølge overleveringen står træet her for at hilse på kejseren, når han kom til templet. Nu hilser det i stedet på de mange gæster, som kommer. Træet er omkring 500 år gammel.
Vi "faldt over" en stor bygning, hvor der var en udstilling med mange af de gamle musikinstrumenter, som blev brugt til de hellige ceremonier. Mens vi studerede udstillingen, kom en af de ansatte og fortalte, at der i en nærliggende bygning var en lille koncert. Vi skyndte os derover og i en dejlig koncertsal med flere hundrede pladser fik vi en gennemgang af instrumenterne og deres brug. På vejen mod udgangen så vi flere bygninger, som var værd at besøge. Vi burde nok have givet os mere tid til at besøge denne dejlige, kæmpestore park. Selv om der kommer mere end 12 millioner gæster om året, er der masser af plads til at slappe af. Dog vil der selvfølgelig være kø til at komme ind i templerne mv.
I 2005-2006 blev Himlens Tempel restaureret for knap 6 mio dollars forud for de olympiske sommerlege i 2008. Templet har siden 1998 været på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
