![]() |
|
Den mur, som vi ser i dag, er bygget under Ming dynastiet. Den starter tæt ved Bohai Bugten mod øst og ender på grænsen til Gobi ørkenen i vest. Videre vestpå langs Silkevejen var der bygget vagtårne, som kommunikerede med hinanden med røgsignaler. Selv om denne mur er bygget af mere solide materialer som sten og grus, er størsteparten forvitret i tidens løb, og mindre end 20% er bare nogenlunde intakt. Visse steder er muren renoveret (rekonstrueret) af hensyn til turisterne. Mange steder bruges muren som byggemateriale. Som en gigantisk drage snor muren sig op og ned ad bjerge og plateauer, hen over ørkenområder og stepper fra det østlige til det vestlige Kina.
Militærhistorikere har betvivlet murens anvendelighed som forsvarsværk. Måske havde det været mere nyttigt at investere de umådelige midler, der er medgået til bygning af muren, i traditionelle våben som geværer og artilleri. I 1644 passerede en enorm manchurisk hær muren ved Shanhai Passet - det fortælles, at det tog hæren tre dage at passere. Herefter havde muren ikke længere nogen strategisk værdi, idet manchurerne kontrollerede betydelige områder langt nordligere en denne.
På kinesisk kaldes muren: "Wanli Changcheng", hvilket betyder "den 10.000 Li lange mur". Li er et gammelt kinesisk mål, som svarer til godt ½ km; 10.000 li = 5.760 km. Dette mål skal ikke opfattes bogstaveligt, idet 10.000 også anvendes som betegnelse for "uendelig", så den korrekte oversættelse vil være noget i retningen af "den uendeligt lange mur". Imidlertid er 10.000 Li ikke langt fra murens korrekte længde, som almindeligvis sættes til 6.352 km.
Ovenstående panorama er fra et udmærket website af Peter Danford. Sitet hedder "Beijing Before The Olympics" og indeholder masser af information om seværdigheder i Beijing og omegn. Hvis du placerer musen i billedet og holder højre museknap nedtrykket, kan du selv panorere ved at trække musen til højre og venstre, ligesom du kan fryse billedet ved at holde musen stille. Du kan også bruge de små navigationsknapper i nederste venstre hjørne.
![]()
Nedturen var næsten værre end opturen, i hvert fald for Birgit, som ikke er glad for at gå nedad. Vi faldt for fristelsen til at lade os forevige, så især vores barnebarn Britt kunne se, at vi havde besteget muren. Kineserne har et ordsprog, som lyder: "bu dao Changcheng fei hao han". Det betyder noget i retningen af: "Du er ikke en rigtig mand, før du har klatret op på den store mur". Jeg er taknemlig for, at det med Birgits hjælp er lykkedes mig at blive en rigtig mand og forcere de mange trapper op til muren.
Nu skal du ikke på grund af mine skriverier blive bekymret for, om du kan klare at komme op på muren. Enhver med en normal fysik kan klare det, og man bestemmer jo selv, hvornår man vil standse. Vi så en kinesisk familiefar med et stærkt forkrøblet ben forcere trapperne sammen med hustru og barn. Og han smilede og lo hele vejen op. I stedet for at tage til Badaling, kan du fx vælge Simatai. hvor der er en kabelbane, der kan bringe dig op og ned. Så kan du i stedet bruge dine kræfter på at spadsere på muren. Mange tager derop om aftenen og overnatter i et af stedets hoteller for at komme tidligt i gang. Du kan oven i købet overnatte i et af de gamle vagttårne på muren og nyde solopgangen. Meng Jiangnus Bitre Tårer
Der findes i tusindvis af legender om de ufattelige lidelser, som bygningen af den store mur indebar for befolkningen. Flere millioner tvangsarbejdere fra hele Kina blev udskrevet til byggeriet. Her er en af de mest folkekære legender.
Ved Bohai Bugten ses to sorte klippeskær. Ifølge legenden er den runde Meng Jiangnus grav og den firkantede hendes gravsten. På en høj i nærheden er bygget et lille tempel til minde om Meng Jiangnus Bitre Tårer. Kan man se Den Kinesiske Mur fra Månen?
Det er en udbredt antagelse, at Den Kinesiske Mur er det eneste bygningsværk, man kan se fra månen med det blotte øje. Men er denne antagelse sand? Den blev bragt til verden i Richard Halliburtons bog fra 1938, "Second Book of Marvels" - men det gør jo ikke nødvendigvis udsagnet sandt. Man har udspurgt nogle af de atsronauter, som har været på bemandede rumstationer og fået lidt forskellige svar. En astronaut mente, at muren ikke kan ses fra højder over 290 km. Astronaut William Pogue troede, at han havde set muren fra Skylab (1973-1974), men det viste sig senere, at han i stedet havde set Den Store Kanal ved Beijing, som kejserfamilien benyttede, når de skulle til deres sommerbolig. Han kunne se muren gennem kikkert og konkluderede, at den ikke er synlig for det menneskelige øje. Den kinesiske astronaut Yang Liwei har udtalt, at han ikke kunne se muren fra rummet. Skylab opererede i en højde på omkring 500 km. Når vi tager i betragtning, at afstanden til måned er næsten 1000 gange længere (omkring 400.000 km) end til disse rumstationer, og når vi ved, at murens bredde er mindre end 10 meter, er i hvert fald jeg overbevist om, at man ikke kan se Den Kinesiske Mur fra månen. Men dette er næppe nok til at aflive påstanden, som i hvert fald den kinesiske turistindustri er svært glad for.
Muren optræder på listen over "Middelalderens syv underværker", men er selvfølgelig ikke med på listen over antikkens syv underværker. Siden 1987 har muren været "UNESCO World Heritage Site".
Minggravene
Efter at have spist frokost kom vi frem til de såkaldte "Minggrave", som er en kejserlig begravelsesplads ved Shisanling ca 50 km nordvest for Beijing. Her ligger 13 af Ming dynastiets (1368 - 1644) 16 kejsere samt deres dronninger (23) begravet - en pendant til vores Roskilde Domkirke. Kejseren selv var allerede i 1409 ude og godkende området, inden den endelige beslutning blev truffet. Det var vigtigt, at der kunne skabe harmoni mellem gravenes arkitektur og de omkringliggende bjerge, floder og vegetationn. Konstruktionen af gravene, som ligger i en smuk dal, påbegyndtes i 1409 og afsluttedes med Ming dynastiet fald. Gravene ligger spredt over et område på ca 40 km2, omgivet af en mur. Hver grav ligger for foden af en bakke. Alle gravene er forbundet med "den hellige vej", som er omkring syv km lang.
![]()
Kun to af gravene er åbne for offentligheden: Changling, hvor kejser Yongle, som døde i 1424, hviler, og Dingling med kejser Wanlis (død 1619) mausoleum. Yongle, den tredje kejser af Ming dynastiet, var af naturlige årsager den første, som blev begravet i området, da han omkring 1420 flyttede rigets hovedstad fra Nanjing til Beijing. Den første kejser, Yongles fader, Zhu Yuanzhang (1368 - 1398) blev begravet i Nanjing. Hans efterfølger, som var Yongles nevø, blev fordrevet af Yongle og forsvandt ud af historien. Kejser Chongzhen, som hængte sig selv i 1644, hvilket afsluttede Ming dynastiets æra, er den sidste, som blev begravet i området. Changling, som er den største og bedst bevarede grav, er endnu ikke fuldt udgravet; vores tur gik imidlertid til Dingling, som indeholder de jordiske rester af kejser Wanli og hans to hustruer. Kineserne vidste, at selv om kroppen er død, fortsætter sjælen med at leve, og den har de samme fysiske krav, som kroppen havde. Derfor er en kejsergrav udformet som et almindeligt palads med plads til beboelse for kejseren og kejserinden, plads til konkubiner og tjenestefolk samt et antal lagerrum. Alle gravene - skønt forskellige i størrelse - består iht traditionen af disse komponenter:
Dingling, kejser Wanlis grav
Kejser Wanli (1563-1620), hvis døbenavn var Zhu Yijun, kom på tronen som 9-årig og regerede i 48 år. Under hans styre gik det støt nedad for riget, hvis ledelse han overlod til korrupte embedsmænd. Da hans grav var færdig i 1581, holdt han en stor fest. Måske en god idé, da han jo kunne være ret sikker på ikke at komme med til at drikke sit eget gravøl. Han ligger begravet sammen med to hustruer, idet hans første hustru, kejserinde Xiaoduan døde nogle måneder før ham i 1619. Hans eneste søn var med en konkubine, som var død otte år forinden. Hun blev senere ophøjet til kejserinde og følgelig genbegravet sammen med kejser Wanli. Udgravningen blev påbegyndt i 1956 og tog ca 2 år. Graven, som fylder omkring 1200 m2, ligger 27 meter under jorden. I den blev der fundet 26 lakerede kister med mere end 3.000 genstande: juveler, smykker, bælter af jade, spisepinde af guld og andre kunstskatte. Og det vigtigste, nemlig kejser Wanlis og hans hustrus kroner. De fleste af disse genstande er flyttet til museer i Beijing. En prægtig bronzeløve holder vagt ved nedgangen til graven. Jeg har læst, at udgifterne til en Ming grav androg ca 8 millioner sølvstykker, nok til at brødføde 10 millioner bønder i et år. Så selv om Wanli var en dårlig kejser, var det dog en fordel, at han holdt sig i live så længe.
Det underjordiske mausoleum består af fem store marmorhaller: den forreste, den midterste og den bageste hal samt et anneks til hhv. højre og venstre. Gigantiske porte, hugget ud af ét stykke marmor står ved indgangen til hver hal. Temperaturen kølig og luften fugtig. I den midterste hal står tre hvide marmortroner. Foran dem er der placeret lys og der brænder røgelse. Den bageste hal, som er den største, indeholder kejser Wanli og hans to hustruers kister. Sammen med kisterne var udstillet de tilhørende kroner. Kejserens originale marmortrone står her - dækket af pengesedler. De kinesiske gæster smider sedler i håb om, at kejserens ånd vil give dem lykke. Kejserens rester er for længst flyttet, men måske svæver hans ånd stadig rundt på stedet? Vi så flere steder vagter, som gik rundt og fejede pengesedler sammen med en kost.
Ved udgangen besøgte vi et lille museum, hvori var udstillet udstilet korte biografier af alle de begravede kejsere og en del kopier af nogle af de genstande, der var fundet i gravene. Samt et stort foto af formand Mao under hans besøg ved området i 1954.
|