 |
|
|
|
 |
Den mur, som vi ser i dag, er bygget under Ming dynastiet. Den starter tæt ved Bohai Bugten mod øst og ender på grænsen til Gobi ørkenen i vest. Videre vestpå langs Silkevejen var der bygget vagtårne, som kommunikerede med hinanden med røgsignaler. Selv om denne mur er bygget af mere solide materialer som sten og grus, er størsteparten forvitret i tidens løb, og mindre end 20% er bare nogenlunde intakt. Visse steder er muren renoveret (rekonstrueret) af hensyn til turisterne. Mange steder bruges muren som byggemateriale. Som en gigantisk drage snor muren sig op og ned ad bjerge og plateauer, hen over ørkenområder og stepper fra det østlige til det vestlige Kina.
Militærhistorikere har betvivlet murens anvendelighed som forsvarsværk. Måske havde det været mere nyttigt at investere de umådelige midler, der er medgået til bygning af muren, i traditionelle våben som geværer og artilleri. I 1644 passerede en enorm manchurisk hær muren ved Shanhai Passet - det fortælles, at det tog hæren tre dage at passere. Herefter havde muren ikke længere nogen strategisk værdi, idet manchurerne kontrollerede betydelige områder langt nordligere en denne.
På kinesisk kaldes muren: "Wanli Changcheng", hvilket betyder "den 10.000 Li lange mur". Li er et gammelt kinesisk mål, som svarer til godt ½ km; 10.000 li = 5.760 km. Dette mål skal ikke opfattes bogstaveligt, idet 10.000 også anvendes som betegnelse for "uendelig", så den korrekte oversættelse vil være noget i retningen af "den uendeligt lange mur". Imidlertid er 10.000 Li ikke langt fra murens korrekte længde, som almindeligvis sættes til 6.352 km.
Ovenstående panorama er fra et udmærket website af Peter Danford. Sitet hedder "Beijing Before The Olympics" og indeholder masser af information om seværdigheder i Beijing og omegn. Hvis du placerer musen i billedet og holder højre museknap nedtrykket, kan du selv panorere ved at trække musen til højre og venstre, ligesom du kan fryse billedet ved at holde musen stille. Du kan også bruge de små navigationsknapper i nederste venstre hjørne.
Nedturen var næsten værre end opturen, i hvert fald for Birgit, som ikke er glad for at gå nedad. Vi faldt for fristelsen til at lade os forevige, så især vores barnebarn Britt kunne se, at vi havde besteget muren. Kineserne har et ordsprog, som lyder: "bu dao Changcheng fei hao han". Det betyder noget i retningen af: "Du er ikke en rigtig mand, før du har klatret op på den store mur". Jeg er taknemlig for, at det med Birgits hjælp er lykkedes mig at blive en rigtig mand og forcere de mange trapper op til muren.
Nu skal du ikke på grund af mine skriverier blive bekymret for, om du kan klare at komme op på muren. Enhver med en normal fysik kan klare det, og man bestemmer jo selv, hvornår man vil standse. Vi så en kinesisk familiefar med et stærkt forkrøblet ben forcere trapperne sammen med hustru og barn. Og han smilede og lo hele vejen op. I stedet for at tage til Badaling, kan du fx vælge Simatai. hvor der er en kabelbane, der kan bringe dig op og ned. Så kan du i stedet bruge dine kræfter på at spadsere på muren. Mange tager derop om aftenen og overnatter i et af stedets hoteller for at komme tidligt i gang. Du kan oven i købet overnatte i et af de gamle vagttårne på muren og nyde solopgangen. Meng Jiangnus Bitre Tårer
Der findes i tusindvis af legender om de ufattelige lidelser, som bygningen af den store mur indebar for befolkningen. Flere millioner tvangsarbejdere fra hele Kina blev udskrevet til byggeriet. Her er en af de mest folkekære legender.
Ved Bohai Bugten ses to sorte klippeskær. Ifølge legenden er den runde Meng Jiangnus grav og den firkantede hendes gravsten. På en høj i nærheden er bygget et lille tempel til minde om Meng Jiangnus Bitre Tårer. Kan man se Den Kinesiske Mur fra Månen?
Det er en udbredt antagelse, at Den Kinesiske Mur er det eneste bygningsværk, man kan se fra månen med det blotte øje. Men er denne antagelse sand? Den blev bragt til verden i Richard Halliburtons bog fra 1938, "Second Book of Marvels" - men det gør jo ikke nødvendigvis udsagnet sandt. Man har udspurgt nogle af de atsronauter, som har været på bemandede rumstationer og fået lidt forskellige svar. En astronaut mente, at muren ikke kan ses fra højder over 290 km. Astronaut William Pogue troede, at han havde set muren fra Skylab (1973-1974), men det viste sig senere, at han i stedet havde set Den Store Kanal ved Beijing, som kejserfamilien benyttede, når de skulle til deres sommerbolig. Han kunne se muren gennem kikkert og konkluderede, at den ikke er synlig for det menneskelige øje. Den kinesiske astronaut Yang Liwei har udtalt, at han ikke kunne se muren fra rummet. Skylab opererede i en højde på omkring 500 km. Når vi tager i betragtning, at afstanden til måned er næsten 1000 gange længere (omkring 400.000 km) end til disse rumstationer, og når vi ved, at murens bredde er mindre end 10 meter, er i hvert fald jeg overbevist om, at man ikke kan se Den Kinesiske Mur fra månen. Men dette er næppe nok til at aflive påstanden, som i hvert fald den kinesiske turistindustri er svært glad for.
Muren optræder på listen over "Middelalderens syv underværker", men er selvfølgelig ikke med på listen over antikkens syv underværker. Siden 1987 har muren været "UNESCO World Heritage Site".
Minggravene
Efter at have spist frokost kom vi frem til de såkaldte "Minggrave", som er en kejserlig begravelsesplads ved Shisanling ca 50 km nordvest for Beijing. Her ligger 13 af Ming dynastiets (1368 - 1644) 16 kejsere samt deres dronninger (23) begravet - en pendant til vores Roskilde Domkirke. Kejseren selv var allerede i 1409 ude og godkende området, inden den endelige beslutning blev truffet. Det var vigtigt, at der kunne skabe harmoni mellem gravenes arkitektur og de omkringliggende bjerge, floder og vegetationn. Konstruktionen af gravene, som ligger i en smuk dal, påbegyndtes i 1409 og afsluttedes med Ming dynastiet fald. Gravene ligger spredt over et område på ca 40 km2, omgivet af en mur. Hver grav ligger for foden af en bakke. Alle gravene er forbundet med "den hellige vej", som er omkring syv km lang.
Kun to af gravene er åbne for offentligheden: Changling, hvor kejser Yongle, som døde i 1424, hviler, og Dingling med kejser Wanlis (død 1619) mausoleum. Yongle, den tredje kejser af Ming dynastiet, var af naturlige årsager den første, som blev begravet i området, da han omkring 1420 flyttede rigets hovedstad fra Nanjing til Beijing. Den første kejser, Yongles fader, Zhu Yuanzhang (1368 - 1398) blev begravet i Nanjing. Hans efterfølger, som var Yongles nevø, blev fordrevet af Yongle og forsvandt ud af historien. Kejser Chongzhen, som hængte sig selv i 1644, hvilket afsluttede Ming dynastiets æra, er den sidste, som blev begravet i området. Changling, som er den største og bedst bevarede grav, er endnu ikke fuldt udgravet; vores tur gik imidlertid til Dingling, som indeholder de jordiske rester af kejser Wanli og hans to hustruer. Kineserne vidste, at selv om kroppen er død, fortsætter sjælen med at leve, og den har de samme fysiske krav, som kroppen havde. Derfor er en kejsergrav udformet som et almindeligt palads med plads til beboelse for kejseren og kejserinden, plads til konkubiner og tjenestefolk samt et antal lagerrum. Alle gravene - skønt forskellige i størrelse - består iht traditionen af disse komponenter:
Dingling, kejser Wanlis grav
Kejser Wanli (1563-1620), hvis døbenavn var Zhu Yijun, kom på tronen som 9-årig og regerede i 48 år. Under hans styre gik det støt nedad for riget, hvis ledelse han overlod til korrupte embedsmænd. Da hans grav var færdig i 1581, holdt han en stor fest. Måske en god idé, da han jo kunne være ret sikker på ikke at komme med til at drikke sit eget gravøl. Han ligger begravet sammen med to hustruer, idet hans første hustru, kejserinde Xiaoduan døde nogle måneder før ham i 1619. Hans eneste søn var med en konkubine, som var død otte år forinden. Hun blev senere ophøjet til kejserinde og følgelig genbegravet sammen med kejser Wanli. Udgravningen blev påbegyndt i 1956 og tog ca 2 år. Graven, som fylder omkring 1200 m2, ligger 27 meter under jorden. I den blev der fundet 26 lakerede kister med mere end 3.000 genstande: juveler, smykker, bælter af jade, spisepinde af guld og andre kunstskatte. Og det vigtigste, nemlig kejser Wanlis og hans hustrus kroner. De fleste af disse genstande er flyttet til museer i Beijing. En prægtig bronzeløve holder vagt ved nedgangen til graven. Jeg har læst, at udgifterne til en Ming grav androg ca 8 millioner sølvstykker, nok til at brødføde 10 millioner bønder i et år. Så selv om Wanli var en dårlig kejser, var det dog en fordel, at han holdt sig i live så længe.
Det underjordiske mausoleum består af fem store marmorhaller: den forreste, den midterste og den bageste hal samt et anneks til hhv. højre og venstre. Gigantiske porte, hugget ud af ét stykke marmor står ved indgangen til hver hal. Temperaturen kølig og luften fugtig. I den midterste hal står tre hvide marmortroner. Foran dem er der placeret lys og der brænder røgelse. Den bageste hal, som er den største, indeholder kejser Wanli og hans to hustruers kister. Sammen med kisterne var udstillet de tilhørende kroner. Kejserens originale marmortrone står her - dækket af pengesedler. De kinesiske gæster smider sedler i håb om, at kejserens ånd vil give dem lykke. Kejserens rester er for længst flyttet, men måske svæver hans ånd stadig rundt på stedet? Vi så flere steder vagter, som gik rundt og fejede pengesedler sammen med en kost.
Ved udgangen besøgte vi et lille museum, hvori var udstillet udstilet korte biografier af alle de begravede kejsere og en del kopier af nogle af de genstande, der var fundet i gravene. Samt et stort foto af formand Mao under hans besøg ved området i 1954.
|
På vejen til Den Kinesiske Mur holdt vi ind ved en jadefabrik, som både havde produktion og udsalg. Generelt ynder vi ikke den slags besøg, da de ofte indebærer en form for presseri for at købe deres varer. Vi fik først en spændende omvisning på deres fabrik, hvor vi studerede de forskellige produktiontrin i processen. Især beundrede jeg de arbejdere, som kunne fremstille indtil 6-7 bolde inde i hinanden - du ved lidt som de russiske babuschka'er. Der må være lidt lige som at operere på et foster gennem moderens navle. Herefter kom vi ind i et gigantisk udstillingslokale med masser af ekspedienter. Og for en gangs skyld talte personalet et ganske nydeligt engelsk. Vi så bl.a. et jadeskib, som var på størrelse med en bil. Og en tiger i næsten naturlig størrelse. Firmaet, som hed "Dragon Land Superior Jade", fortalte, at det var 11. generation, som havde fremstillet jadesmykker til det kejserlige hof gennem flere hundrede år. Mange af arbejderne er efterkommere af tidligere jadekunstnere. Vi slap billigt gennem besøget, idet vi bare købte 3 små æg til vores samling.
Lad gå, at man i gamle dage lavede en bymur for at holde befolkningen inde om natten og skarnsfolk ude. Men at lave en mur omkring så gigantisk et rige som det kinesiske for at holde "barbarerne", de mongolske nomader ude er næsten ufattelig. Det var især den nordlige og nordvestlige grænse, som var udsat for overfald fra Mongoliet og Manchuriet. Denne ufatteligt store mur var ikke alene et forsvarsværk for rigets grænser, men også et kraftigt udsagn om rigets magt. Muren, som vi i dag opfatter som en helhed, men som består af mange isolerede fæstningsværker, er bygget over en periode på omkring 2000 år. Det begyndte omkring år 200 BC, hvor den første kinesiske kejser, Qin Shi Huangdi lod opføre en mur, noget nordlige end den nuværende mur. I virkeligheden var der ikke tale om nybyggeri, men snarere en sammenføjning af mange eksisterende mure, der var lavet af de enkelte selvstændige stater. Muren var af jord og træ, og der var vagttårne placeret med få km afstand. Der er stort set intet tilbage af dette værk. Siden har adskillige dynastier tilføjet nye murværker og vedligeholdt de gamle. De betydeligste byggerier er sket nogenlunde på disse tidspunkter:
"En ung mand, Fan Xiliang blev på sin bryllupsdag beordret til at tage afsted for at arbejde på den store mur. Det var under kejser Shihuang, den første af Qin dynastiet. Ved afskeden tog hans brud, Meng Jiangnu sin hvide jade hårnål, brækkede den i to dele og gav den ene halvdel til sin mand som et tegn på deres kærlighed. Meng Jiangnu ventede i fem lange år på sin mand uden at høre noget fra ham. En nat drømte hun, at hendes mand råbte: "Det er koldt, koldt". Meng Jiangnu huskede på, at hendes mand kun havde meget tynde klæder med, og hun lavede ham straks nogle nye og varme, hvorefter hun tog afsted til Xiliang, hvor hendes mand arbejdede. Efter at have gået langt til fods og krydset bjerge og floder kom hun frem til byggestedet, hvor hun fik at vide, at Fan Xiliang var død og lå begravet under den store mur. Overvældet af sorg satte hun sig ned og græd. Hun græd i dage og nætter. Så meget græd hun, at hendes tårer fik muren til at falde sammen, og hun så sin mands knogler og hendes hårnål under stenene. Da kejseren hørte dette, blev han rasende og gav ordre til, at Meng Jiangnu skulle straffes, men da han så den unge kvinde, blev han forelsket i hende, og bad hende om at blive sin hustru. Meng Jiangnu forlangte til gengæld, at Fan Xiliang skulle have en stor begravelse. Efter begravelsen tog hun og kejseren på en tur til Bohai Bugten. Hvorledes kunne den stakkels Meng Jiangnu gifte sig med den tyran, som havde dræbt hendes elskede mand? Og i en ubevogtet øjeblik styrtede hun sig i havet, hvor hun druknede.
På busturen tilbage mod Beijing kørte vi langs muren en del af vejen. Nogle steder var den lavet af granit, andre steder af brændte sten. Det fortælles, at stenene nogle steder er limet sammen med en blanding af "klistrede ris" og æggehvide. Det lyder utroligt, men jeg tør dog ikke helt afvise ideen uden at have prøvet den. Med kort afstand lå der vagttårne, hvorfra man kunne holde øje med fjender, der nærmede sig. Der var også lagerbygninger og barakker langs med murer med lidt større intervaller. Muren er efter sigende dimensioneret, så en 5-spands hestevogn kan køre fra vagttårn til vagttårn. Selv om muren nok ikke har haft den helt store militære betydning, har den gjort nytte som samfærdselsmiddel, ligesom man har kunnet kommunikere via tårnene med røgsignaler.