 |
|
|
|
 |
Bygningen står på et 10 meter højt marmorfundament og når 33.7 meter over jorden. En lav balustrade omgiver bygningen, der som alle bygninger i Den Forbudte By er dækket med gule glasserede teglsten. Farven gul var den kejserlige families farve - "kejsergul" - og den er anvendt utallige steder i Den Forbudte By. Man mente, at universet bestod af disse fem elementer: metal, træ, vand, ild og jord, og at farven gul repræsenterede jorden, som var universets centrum. Syv smukke broer krydser "Den gyldne Strøm", Jinshuihe. Den midterste bro er lidt bredere end de øvrige og forsynet med udskæringer af drager og fugl fønix. Kun kejseren måtte anvende denne bro. Broerne umiddelbart til højre og venstre for kejserens bro anvendtes af medlemmer af kejserens familie, mens de to yderste anvendtes af embedsmænd og tjenere.
Nogle af de spændende begivenheder, som udspillede sig på Tiananmen, var de eksaminationer, som fandt sted hvert tredje år (du kommer til at høre mere herom, når vi kommer frem til vores besøg i et Konfutse-tempel). De tre bedste kandidater stillede op under en "drage himmelhvælving". Herefter overrakte rektor de dygtige studenter et guldemblem til hatten samt et stykke rødt silke at bære på skuldrene. Herefter blev de modtaget på "rådhuset", hvor der blev afholdt en fest for dem. Disse eksaminationer blev afskaffet så sent som i 1905.
Knap så spændende - i hvert fald for hovedpersonerne - var de retssager, som også fandt sted her. Den anklagede, som allerede havde været udsat for hård tortur, knælede for magistraten, som udspurgte ham om hans forbrydelse. Hvis han blev fundet skyldig, blev hans navn skrevet med rødt, og en evt. dødsstraf blev straks udført. I heldige tilfælde blev dødsstraffen udskudt i et år, og mandens slægtninge for frem mod ham og hængte kranse af hvidtjørn om halsen på ham og lykønskede ham med hans gode skæbne.
Ellers var Tiananmen stedet, hvorfra vigtige hændelser og beslutninger blev proklameret, fx kejserlige bryllupper. Kejserlige forordninger blev fastgjort med farvet reb til et dragehoved på enden af en stok. Denne stok blev sænket ned til ceremoniministeriets embedsmænd, som stod nedenfor Den Himmelske Freds Port. Ministeriets skrivere sørgede for, at forordningen blev overført til det kejserlige gule papir, inden den blev rundsendt i det store rige. Et eksempel på en af kejserens forordninger var, at ingen bygning i Beijing måtte være højere end muren omkring Den Forbudte By. Denne forordning er tydeligvis sat ud af kraft, idet der i dag bygges højhuse for fuld kraft. Sidste gang, denne gamle tradition var i brug, var, da den sidste kejser Puyi abdicerede den 25. December 1911.
Der er adgang til Den forbudte By hver dag året rundt.
Billet til Den Himmelske Freds Port købes inde i slotsgården til venstre. Her kan du også deponere evt. tasker, som ikke må medtages. Billetter til Den Forbudte By købes længere fremme. 
Den Forbudte By
Den Forbudte By ligger nøjagtigt i centrum af det gamle Beijing. Navnet kommer af, at "almindelige mennesker" risikerede dødsstraf, hvis de vovede sig ind på området. Kun kejserfamilien og hoffet havde adgang. Bo fortalte, at paladsets oprindelige navn var "Zi Jin Cheng", "Den purpurfarvede By". De gamle kinesiske astronomer opdelte himmelrummet i stjernegrupper, centreret om Nordstjernen. Den gruppe, som indeholdt Nordstjernen, blev kaldt "Himlens Gud", og Nordstjernen selv hed "Det purpurfarvede Palads". Da kejseren som bekendt er søn af himlens guder, var det nærliggende at lade farven purpur indgå i navnet på hans residensby. Den Forbudte By er således orienteret stik nord-syd med pejling mod Nordstjernen.Byggeriet blev påbegyndt i 1407 under Ming-kejseren Yongle, som ønskede at flytte rigets hovedstad til Beijing fra Nanjing. Paladsområdet - Den Forbudte By - blev bygget på en kæmpemæssig slette ca 90 km fra rigets nordlige grænse. Byggeriet varede 14 år og man mener, at omkring 100.000 håndværkere var involveret. Marmor til paladserne kom fra områder udenfor Beijing, mens granit kom fra Hebei provinsen. Om vinteren oversprøjtede man vejene med vand, så slæderne med de enorme blokke kunne glide på dem. Til formålet gravede man brønde med ca 500 meters afstand. Om sommeren blev blokkene rullet afsted hen over træstammer. Slotsområdet, som omfatter ca 800 bygninger 9999 rum, dækker et areal på 720.000 m2, nemlig 950 meter i nord-syd gående retning og 750 i øst-vest gående retning. Den første kejser, som flyttede ind på slottet var Ming-kejseren Zhudi. I alt 24 kejsere fra Ming og Qing dynsatierne kom i de følgende 500 år til at tilbringe deres tilværelse i Den Forbudte By omgivet af konkubiner og tjenestefolk. Alle mandlige tjenestefolk var eunukker. Det antages, at der almindeligvis boede omkring 2.500-3.000 eunukker i byen. Under Ming dynastiet menes der at have været omkring 100.000 eunukker i området. Mange fattige familier afleverede gladeligt en af deres sønner til hoffet, selv om betingelsen var kastraktion. Mange døde desværre af operationen - indtil 50% har jeg læst. Efter sigende skulle der også være 700 kokke til at lave mad til kejseren og hans familie. Det synes måske lettere overdrevet, men der blev almindeligvis serveret 124 retter til et måltid, og med 3 måltider om dagen ... Efter kejserdynastiets fald i 1911 begyndte Den Forbudte By at forfalde. Den sidste kejser, Puyi, fik lov at blive boende i paladset indtil 1924, I den periode blev talrige kunstskatte stjålet af ministre, embedsmænd og tjenestefolk. I 1923 brændte hoffets eunukker mange af bygningerne for at skjule de ufattelige mængder af skatte, som var blevet stjålet gennem den sidste snes år. Efter at paladset havde tjent som residens for kejsere gennem 500 år, var der selvfølgelig samlet utroligt mange kunstgenstande her - og intet var katalogiseret. En gammel inventarliste, som blev offentliggjort i 1925, indeholdt mere end 1.170.000 genstande. Under krigene mod Japan flyttede man disse skatte først til Shanghai og siden til Nanjing for at beskytte dem. I 1947 beordrede Chiang Kai-shek de fleste kulturskatte flyttet "i sikkerhed" på Taiwan. Sandt er det, at mange af disse skatte ville have været i stor fare for ødelæggelse under Kulturrevolutionen. Mange skatte er dog siden blevet returneret til Beijing, men den resterende del af samlingen kan i dag beses på Det Nationale Paladsmuseum i Taipei. I det sidste årti er der udført et kæmpemæssigt restaureringsarbejde, og mange kunstskatte fra andre dele af Kina er hentet til paladset. Bygningerne har siden 1987 været optaget på UNESCOs liste over Verdens Naturarv som den største samling af bevarede antikke træstrukturer. Det årlige antal besøgende til Den Forbudte By ligger omkring 6-8 millioner.
Overblik over "Den Forbudte By"
Der er 4 indgange til Den Forbudte By, én mod hvert verdenshjørne. Hovedindgangen Wumen, Meridian-porten, som er 35 meter høj, vender mod syd. Her ligger fem såkaldte fønix-pavilloner, hvorfra trommer bekendtgjorde, når kejseren tog afsted til fx Himlens Tempel. Når kejseren skulle besøge sine forfædres templer, ringede klokkerne i pavillonerne. Den midterste åbning var forbeholdt kejseren, Himlens Søn. Dog måtte den også benyttes af kejserinden - dog kun på hendes bryllupsdag. Den første åbning til højre (øst) var forbeholdt ministrene, mens den første åbning til venstre (vest) var for den kongelige familie. De øvrige åbninger blev brugt af hoffets funktionærer. For "almindelige mennesker" var der dødsstraf forbundet med at komme ind i Den Forbudte By.Paladsets område er inddelt i to dele: Den forreste (sydlige) del, "det ydre paladsområde", som indeholder de paladser, der blev anvendt til officielle formål: "Den Højeste Harmonis Hal", "Den Fuldendte Harmonis Hal" og "Hallen Til Opretholdelse Af Harmonien". Disse tre paladser ligger i fortsættelse af hinanden langs byens midterakse. Vest for paladserne ligger bl.a. "Hallen For Litterær Ære" og "Det Kejserlige Bibliotek", mens "Hallen For Militær Tapperhed" ligger østfor. Herefter følger "det indre paladsområde" med "Den himmelske Renheds Palads" (Qianqinggong), "Hallen For Velstand" (Jiaotaidian) og "Paladset For Jordisk Ro", (Kunninggong), hvor kejseren og kejserinden boede. Endelig følger "Den Kejserlige Have". Øst og vest for disse tre paladser ligger seks mindre paladser. Det var bl.a. her kejserens mange konkubiner boede.
Lykketal betyder meget i kinesernes hverdag. Disse er 6, 8 og 9. Grunden til, at kineserne opfatter dem som hellige er, at de lydmæssigt minder om "positive ord". Fx udtales 8 udtales "Fa", hvilket betyder, at man vil blive rig i den nærmeste fremtid. Ikke mærkeligt, at de spilleglade kinesere jubler, hvis de kan få fat i en lodseddel, som indeholder et eller flere 8-taller. Tallet 9 udtales "Jiu", hvilket også betyder "evigtvarende". Det anvendes ofte i forbindelse med venskab og ægteskab. I det gamle Kina var 9 ligefrem helligt. Bemærk at 9 er det højeste ulige ciffer, og alle ulige cifre er "yang". Tallet 4 står for "død", mens 7 står for "borte". Hvis du kommer ind i en forretning, hvor man sælger mobiltelefoner, vil du få vist en liste over ledige numre. Mobilnumre, som indeholder et eller flere lykketal, koster en formue, mens mobilnumre med ulykkestallet 4 kun koster en brøkdel heraf. Hvis du ønsker en bil med en nummerplade med flere lykketal på, vil du formentlig skulle betale mere for nummerpladen end for bilen. Hvis du følger med os til Himlens Tempel, vil du igen opleve 9-tallets betydning. Glemte jeg at fortælle, at Beijings borgmester har besluttet, at De Olympiske Lege skal påbegyndes den 08.08.08? 
Den Højeste Harmonis Hal - Taihe Dian
Traner og skildpadderne, hvoraf de fleste har dragehoveder, er symboler på et langt liv. Drager i Den Forbudte By
Som vi allerede har set, vrimler det med drager i Beijing, både i Den Forbudte By og udenfor. Disse drager var meget forskellige og kunne bestå af dele af et rådyr, en fisk, en tiger, en løve, en hest, en okse, et æsel, en slange og en ørn - og sikkert meget andet. Dragen kan gå på land, svømme i havet og flyve i luften. Den er gud over vinden og regnen. I modsætning til den traditionelle vestlige opfattelse ser kineserne dragen som et venligt og beskyttende dyr. På dette billede ses en af de mange trapper med udhuggede dragemotiver. Dragens opgave var at beskytte slottet eller templet.Midterpartiet af trappen, som er vist på billedet, er en marmorblok på omkring 250 tons. I den er udskåret ni drager, som leger med perler. Det antages, at der skulle 20.000 mand og et ukendt antal heste og muldyr at slæbe den fra Fangshan til Beijing, en strækning på 70 km. Den er godt 16 meter lang, 3 meter bred og 1.7 meter tyk. I Ming-perioder var der dødsstraf forbundet med at berøre trappen, selvfølgelig med undtagelse af kejseren (som almindeligvis blev nåret op og ned ad trappen). Traditionen vil vide, at kejser Huang Di - også kaldet den gule kejser - ved sin død blev udødeliggjort i skikkelse af en drage. Han skulle efter sigende bære en slange i sit våben, hvilket er forklaringen på, at dragen har en slangekrop. Siden da har mange kejsere opfattet sig som efterkommere af dragen for at understøtte deres autoritet. Dragen var således et symbol for kejseren, og hans trone blev kaldt "dragetronen". Det var forbundet med dødsstraf, hvis en almindelige borger bar klæder med dragesymboler. Kinesiske legender fortæller, at en kejser undertiden er blevet født med et modersmærke med form som en drage. Oven i købet berettes om en bondedreng, født med et sådant mærke af en drage, som styrtede den siddende kejser og grundlagde et nyt dynasti. Under Qing dynastiet optrådte dragen i det nationale flag. Dragedansen er et vigtigt element i den kinesiske tradition. Oprindelig blev den udført for at fornøje dragen og bede om regn det følgende år. Siden udviklede dansen sig til underholdning ved festlige lejligheder. Dragen, som kan være indtil 100 meter lang, er lavet af bambus, træ, stof og papir. Jeg kommer til at tænke på den lidt sørgmodige sang af Peter, Paul og Mary, "Puff the Magic Dragon", hvor den lille dreng glemmer sin ven, dragen, da han vokser op. Det kinesiske folk har aldrig glemt deres barndoms drager, og man ser dragesymboler overalt.
Løver i Den Forbudte By
Det vrimler med løver i Beijing, fx har officielle bygninger samt større hoteller og restaurationer ofte et løvepar siddende ved indgangen. Deres opgave er at beskytte bygningen og dens beboere. Løverne i Den Forbudte By er selvfølgelig større og mere frygtindgydende end de hundelignende løver, der stod udenfor vores hotel, men de skulle selvfølgelig også vogte den kejserlige familie. Der er vel ikke noget at sige til, at dyrenes konge skulle fungere som vagthund for Himlens Søn, en tradition siden Han-dynastiet (206 BC-220 AD).
Løver lever ikke vildt i Kina. Disse væsener blev introduceret til hoffet under Han-dynastiet af buddhistiske munke som beskytter af dharma, Buddhas lære. Der er fx en buddhistisk legende, hvor Buddha rider på en løve. Buddhismen omtales undertiden som "løvens brøl". Gradvis skiftede figurerne rolle til at blive vogtere af de kejserlige paladser og gravsteder. Da man aldrig havde set rigtige løver, blev de modelleret efter deres lokale hunde, bare større og mere magtfulde. En betydningsfuld embedsmand kunne også have en løve til at stå vagt udenfor sin bolig. En embedsmand af 1. klasse havde en løve med 13 "buler" på hovedet. Dette antal "buler" fulgte beboerens rang, således at løven til en embedsmand af 2. klasse havde 12 "buler" osv. Embedsmænd af klasse 7 eller lavere måtte ikke have løver ved deres indgang.
Hvis du vil se mange løvefigurer, skal du tage til Marco Polo broen, "Lugou Qiao" - Beijings ældste bro. Her vogter 485 stenløver på den bro, som Marco Polo (1254-1324) beskrev i sine rejseskildringer. Hvis du vil læse mere om denne berømte opdagelsesrejsende, som er en af mine private helte, har jeg skrevet denne side. Måske skulle du læse den ved lejlighed? Tagdekorationer
Noget af det mest spændende i Den Forbudte By er efter min mening de utroligt smukke tage med de spændende dekorationer. Formålet med disse dekorationer, som består af et dyremenageri, er at beskytte paladset og dets beboere mod fare. Jo vigtigere paladset var, jo flere figurer indgår i dekorationen. Figurerne er enten udskårne eller lavet i gul, glasseret sten.
Den Fuldendte Harmonis Hal - Zhonghe Dian
"Den Fuldendte Harmonis Hal", "Zhong He Dian" blev bygget i 1420 og genopført i 1627 efter brand. Den er kvadratisk med vinduer på alle sider. Før kejseren skulle deltage i de store ceremonier i "Den Højeste Harmonis Hal", sad han her og forberedte sig og studerede de hellige skrifter. Her hvilede han ud, før han skulle modtage sine ministre eller udsendinge fra fremmede nationer eller tale til den kejserlige familie. En gang om året deltog kejseren i den meget vigtige ceremoni, hvis formål var at sikre en god høst, og han han forestod de nødvendige rituelle ofringer.
Også her finder vi midt i hallen en forgyldt trone med udskårne drager, ligesom der er smukke dragemotiver på skærmen bag tronen. Tronen er dog langtfra så imponerende som dragetronen, vi lige har set. På hver side af tronen stod et eksemplar af bærestole, som blev anvendt af kejseren under hhv. Ming- og Qing-perioden. På den tid blev alle adelsmænd og højere embedsmænd båret omkring, fx fra deres hjem til paladset, hvor de skulle møde hver morgen. Men kun kejseren havde ret til at anvende bærestole, som blev båret af 8 mænd, mens undersåtterne måtte nøjes med mindre. Selvfølgelig skal der være forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager.Paladset Til Opretholdelse af Harmonien - Baohe Dian
"Paladset Til Opretholdelse af Harmonien", "Baohe Dian" hed oprindelig "Hallen til Udøvelse af Moral og Kultur". Den ligger på en 3-lags marmorterrasse. I vores - i det mindste i mine - ører lyder det lidt besynderligt, når så mange bygninger i Den Forbudte By hedder noget med Harmoni. Det skyldes, at kejseren som Himlens Søn havde ansvar for at skabe og opretholde harmoni mellem himlen og jorden. Den er bygget i samme stil som "Den Fuldendte Harmonis Hal", men lidt mindre end denne. Hver nytårsdag blev her afholdt en banket for fyrster og ministre fra de mange minoriteter indenfor landets grænser. Hvert tredje år blev her afholdt de tidligere nævnte eksaminationer, som gav adgang til rigets højeste embeder. De tre dygtigste fik hædersbetegnelserne: "Zhuang yuan"(nummer 1), "Bang yan" (nummer 2) og "Tan hua" (nummer 3). Nummer 1 fik tilbudt at blive gift med en af kejserens døtre. Da kejseren ofte havde 100 konkubiner eller flere, var der sjældent mangel på kejserdøtre. Nummer 2 blev måske minister for hæren, osv.Det indre paladsområde
Efter at have besøgt "de tre store haller" i den officielle del af Den Forbudte By, går vi gennem Porten Til Himmelsk Renhed og kommer ind i kejserens private område. Han selv boede i et palads, hans kejserinde i et andet og hans mange konkubiner og børn igen i andre paladser. Som i det ydre paladsområde ligger her tre store paladser på række, alle hævet op på en marmorterrasse:
Paladset For Himmelsk Renhed - Qianqing Gong
er det første og største palads i det indre paladsområde. Paladsets grundplan er identisk med det, vi så i Hall of Supreme Harmony, bortset fra, at alt er lidt mindre. Solskiven er mindre, kornmålet er mindre, skildpadderne er mindre osv. Jo større en bygning var, jo mere betydningsfuld. Paladset blev bygget i 1420, men er brændt ned flere gange. Det nuværende palads dateres til 1798. Under Ming i begyndelsen af Qing dynastierne levede kejseren i dette palads. Paladset havde ni soveværelser hver med tre senge. Af hensyn til risikoen for snigmord sov kejseren i en forskellig seng hver nat. Måske har Saddam Husein lært dette kneb af de kinesiske kejsere. Kejser Yongzheng flyttede bopæl til "Paladset For Mental Kultivering", som ligger umiddelbart vest for. Kejseren varetog dog fortsat rigets anliggender fra dette palads. Her afholdtes store ceremonier og udenlandske ambassadører og diplomater blev modtaget af kejseren, siddende på sin trone. I dette palads opbevarede man også det skrin, som indeholdt navnet på kejserens efterfølger. Det skete ved, at kejseren skrev navnet på sin yndlingssøn på et stykke papir, som blev låst inde i dette skriv, der befandt sig over den kejserlige trone. Når kejseren døde, blev skrinet åbnet, og hans efterfølger straks kronet. Den sidste kejser, Puyi blev gift her i december 1922.Paladset For Mental Kultivering - Yangxin Dian
Paladset For Mental Kultivering har siden kejser Yongzheng (1723-1735) tjent som bopæl for kejseren. Der er fem soveværelser, ét i midten og ét i hvert hjørne. Disse blev anvendt af kejserinden eller de konkubiner, som blev inviteret af kejseren. Det var utænkeligt at komme her uden udtrykkelig invitation fra kejseren. Yongzheng brugte den centrale hall til møder med sine ministre og fremmede diplomater. Bag tronen hang en bogreol, som indeholdt anvisninger i, hvorledes en ny kejser skulle styre det mægtige rige. Kejser Yongzheng navngav det vestlige kammer "Kammeret For Tre Sjældne Skatte". Navnet refererede til værker af de fremragende mestre i kalligrafi, Wang Xizhi, Wang Xianzhi og Wang Xun, af hvilke kejseren havde en stor samling.Historisk set er det østlige kammer mest spændende. Herfra udøvede den berygtede enkekejserinde Cixi (1835-1908) sin magt: "audiens bag skærmen". Kammeret står som dengang. Siddende bag det gule gardin styrede hun gennem 40 år landets affærer, først på vegne af sin søn, siden på vegne af sin adopterede nevø. Hun kom til magten i 1881, da kejserinde Cian pludselig døde - onde tunger fortæller, at hun blev forgivet af Cixi. Cixi var nødt til at gemme sig bag gardinet, da kvinder ikke kunne indtage officielle embeder, ligesom de ikke måtte opholde sig i det ydre paladsområde. Mange scener fra filmen "Den Sidste Kejser" er optaget her. Hvis du ikke har set filmen, vil jeg anbefale at du gør det, inden du tager til Beijing.
Den 12. februar 1912 underskrev den sidste kejser i kinesisk historie, Puyi sin tilbagetrædelses erklæring i denne bygning. Den kejserlige familie fik dog lov til at blive boende her indtil 1924. Paladset For Forening - Jiaotai Dian
"Paladset for Forening", "Jiaotai Dian" er bygget i perioden 1522-1566 og genopført i 1655. Det er det mindste af de tre paladser i det indre paladsområde, og det modsvarer Paladset For Fuldendt Harmoni i det ydre område. Paladset, som ligger mellem Paladset For Himmelsk Renhed og og Paladset For Jordisk Fred, forener således Himmel og Jord, deraf navnet. På sin fødselsdag kom kejserinden til dette palads for at modtage gratulationer fra kejserens konkubiner, prinsesser, prinsernes hustruer og adelskvinder. På den kinesiske nytårsdag samt ved vintersolhverv blev der afholdt en højtidelighed her.
Siden 1748 under kejser Qianlong blev de 25 kejserlige jadesegl forsvarligt opbevaret her i dette lille palads. Hvorfor lige 25 segl? Forklaringen skulle være, at 25 er summen af alle de ulige cifre (1+3+5+7+9). Enkelt, ikke? I dag er de udstillet i glasmontrer på begge sider af døren. Til venstre for tronen står et ur fra 1798 - det skal efter sigende stadig fungere. Til højre et såkaldt vandur fra 1745. Dette vanddrevne ur, som er opfundet for omkring 2500 år siden, var i brug til begyndelsen af 1800-tallet. Paladset For Jordisk Fred - Kunning Gong
I dette palads, som blev bygget i 1420, boede kejserinden under Ming dynastiet. Det blev genopført i 1655 i den nuværende manchuriske stil. Under Qing dynastiet tilbragte kejseren og hans hustru kun bryllupsnatten i det østlige værelse i paladset. Hele værelset var holdt i rødt, bortset fra gulvet, som var dekoreret med skrifttegnene "dobbelt Xi", hvilket betyder "glæde" og samtidig er et symbol på glæde og frugtbarhed. 1-2 dage efter brylluppet senere flyttede parret til Hall of Mental Cultivation. Når vi nu snakker om bryllupper, så var et kejserbryllup en bekostelig affære. Kejser Guangxus bryllup kostede 5.5 millioner sølvtael, hvilket ville kunne brødføde 3.6 millioner bønder i et helt år. Men som man siger: "Intet er for meget for Himlens Søn, intet er umuligt for Himlens Søn".
Som nævnt var Paladset For Himmelsk Renhed kejserens domicil, mens kejserinden boede i Kunning Gong. Bag paladset ligger Porten Til Jordisk Fred, hvor kejserens læger havde deres konsultationer, og hvor eunukkerne boede. Konkubinernes tilværelse i Den Forbudte By
Øst for de tre store paladser ligger seks mindre paladser, som husede de kejserlige konkubiner. I dag bruges de til udstilling af skatte fra kejsertiden. I "Paladset for evig Harmoni", "Yonghegong" så vi en spændende udstilling om konkubinernes liv under Qing dynastiet. Udstillingen omfattede både skriftligt materiale, fotos, klæder og brugsgenstande fra tiden. Ikke mindst vigtigt kejserens "time manager", hvori man holdt styr på hans (amorøse) aftaler med konkubinerne. En kejser kunne i princippet have et uendelig stort antal konkubiner, ofte mere end 100. Hvert år blev der gennemført en optagelsesceremoni for kandidater til det ærefulde hverv. Piger på 13-16 år kom fra hele landet og blev vurderet, dels på deres udseende, dels på deres egenskaber. Af 5.000 ansøgere blev måske 50 udvalgt. Konkubinerne var opdelt i rangklasser. Antallet af klasser varierede over tiden, i Han-perioden var der fx 8. Konkubiner i 1. og 2. rangklasse havde deres eget værelse. Disse var ofte døtre af adelsmænd eller højtstående embedsmænd. Konkubiner kunne stige i rang over tiden. Fx talte det godt, hvis en konkubine fødte kejseren en søn. Da alle andre mænd i det private område af Den Hellige By var eunukker, kunne kejseren være temmelig sikker på, at han var fader til de børn, som blev født.
Efter kejseren var kejserinden selvfølgelig den vigtigste person. Hun blev almindeligvis udvalgt, før prinsen blev kejser. Hun havde titlen som "Leder af de 6 paladser og de 3 haver" og var i princippet overhoved for alle kvinderne. Af hensyn til dynastiets bestået var det selvfølgelig en katastrofe, hvis kejserinden ikke fødte en søn, idet hendes stilling kunne blive truet af en af konkubinerne. Almindeligvis ville hun beholde sin position som kejserinde, men en konkubine og hendes børn kunne få opnå nogle af de samme privilegier, som kejserinden havde. I nogle tilfælde udviklede der sig magtkampe mellem en kejserinde og en konkubine, hvor de fx beskyldte hinanden for "sort magi". Det kunne medføre, at dronningen eller konkubinen blev kastet i "det kolde palads", som var koldt og fugtigt. Her skulle den pågældende sørge for sin egen fortæring og brænde til opvarmning. Få forlod "det kolde palads" i live. Perlekonkubinens Brønd 
I det nordøstlige hjørne ligger "Perlekonkubinens Brønd". Den berygtede enkekejserinde Cixi, som selv havde indledt sin karriere som konkubine, havde personlig udvalgt to søstre, Jin og Zhen til konkubiner for kejseren. Den yngste søster Zhen, hvilket betyder "perle", støttede kejser Guangxu i hans kamp for reformer og mere magt og blev hans yndlingskonkubine. Dette vakte enkekejserinde Cixis jalousi og had, og hun fik konkubinen idømt husarrest. I august måned 1900 under den såkaldte Bokser-opstand besluttede Cixi, at hoffet skulle flygte til Xian for de fremrykkende allierede styrker. Cixi, som blev kaldt for "den gamle Buddha" og "dragekvinden", beordrede en af hoffets 500 eunukker til at den unge konkubine. Cixi fortalte, at hoffet ville flygte til Xian, men at vejene var usikre, og at en ung smuk kvinde med sikkerhed ville blive voldtaget og dræbt af de fremmede soldater, og hun beordrede Zhen til at begå selvmord. Zhen gik imod og mente, at kejseren burde blive i sit palads og møde sin skæbne. Cixi beordrede en af eunukkerne til at proppe den unge kvinde ned i denne brønd, hvor hun druknede.
Ifølge traditionen holder hyppig sex med unge piger mænd ungdommelige. Det troede i hvert fald de kinesiske kejsere. Ming-kejser Jiajiang mentes af samme grund at have mere end 1000 konkubiner. Onde stemmer vil vide, at formand Mao var af samme opfattelse. Det må dog konstateres, at de begge for længst er afgået ved døden. De levede måske ikke længere, men havde det måske sjovere? På den anden side skal man jo også tænke på antallet af medfølgende svigermødre ;-) Den kejserlige have
I den nordlige ende af Den Forbudte By ligger den kejserlige have. Haven blev anlagt under Ming dynastiet langs en symmetrisk akse, således at bygningerne på begge sider af denne akse er i perfekt balance. Haven dækker et område på mere end 12.000 m2. I midten står "Hallen Til Kejserlig Fred", "Qin An Dian", omgivet af en mur. Hallen er fra det 15. århundrede. To forgyldte enhjørninger (qilin'er) bevogter døren og forsøger at holde de onde ånder ude.Mange af træerne er mellem 100 og 300 år gamle. Her kunne kejseren og medlemmer af hans husholdning slappe af ved at nyde det smukke sceneri, drikke te, spille skak mv. I den østlige del af haven ligger pavillonen "Myriader Af Forår", "Wan Chun Ting". Den er fra 1535 og restaureret i Qing perioden. Som du nok har gættet, symboliserer denne pavillon foråret, og - som du sikkert også har gættet - ligger her også pavilloner, som symboliserer sommer, efterår og vinter.
Mod nordøst ligger et lille kunstigt skabt bjerg, med en pavillon på toppen. Ved visse lejligheder klatrede kejseren herop og nød den betagende udsigt sammen med familien. Vi satte os på en bænk en tid og nød folkelivet. Det var sjovt at iagttage de mange grupper af turister, hvoraf mange var forsynet med kasketter i bestemte farver: gule, røde, blå osv. Den Sidste Kejser
Her i den kejserlige have boede Reginald Fleming Johnston. Hans bolig, som er den første bygning i haven på vestsiden, er nu omdannet til et tehus. Reginald Fleming Johnston (1874–1938), som var skotsk akademiker og diplomat, blev lærer for den unge Puyi, Kinas sidste kejser. Efter at have fuldført sin uddannelse ved Universitetet i Edinburgh blev han i 1898 tilknyttet den britiske kolonitjeneste og stationeret i Hong Kong. Siden kom han til Weihewei i nærheden af Beijing. I 1919 blev han udnævnt til privatlærer for den 13-årige Puyi, som levede isoleret i Den Forbudte By. Johnston blev den eneste fremmede i historien, som fik adgang til Den Forbudte By i kejsertiden. Han fulgte også Puyi under hans ophold i Sommerpaladset. Da Puyi blev udvist af Den Forbudte By i 1924, vendte Johnston tilbage til England, hvor han blev professor ved "School of Oriental Studies University of London". I 1926 blev Johnston udnævnt til kommissær i Weihaiwei, som han styrede som en kinesisk mandarin, indtil området blev givet tilbage til Kina i 1930. Johnston trak sig tilbage til Skotland, hvor han bl.a. brugte tiden på at anlægge en kinesisk have. Han skrev også en bog om sine oplevelser ved det kinesiske hof, "Twilight in the Forbidden City", som blev en bestseller.
Bogen blev i 1987 filmatiseret af Bernardo Bertolucci under navnet "The Last Emperor", "Den Sidste Kejser". Peter O'Toole spillede sir Reginald Fleming Johnston. "Den Sidste Kejser" var den første spillefilm, som med regeringens tilladelse blev optaget i Den Forbudte By. Med sine fantastiske optagelser fra stedet vil det være en perfekt optakt til et besøg i Beijing. Vagttårnene i Den Forbudte By
Som tidligere nævnt står der et vagttårn i hvert hjørne af Den Forbudte By. Fra disse tårne holdt bueskytter fjenderne ude fra kejserens bolig. En legende fortæller, hvorledes tårnene fik deres spektakulære udseende. Kejseren drømte en nat, at der i hvert hjørne på den røde mur stod et vagttårn, og da han vågnede, gav han besked på, at muren skulle udstyres med tårne som dem, han havde set i sin drøm. Ministeren beordrede straks rigets bedste håndværkere om at påbegynde arbejdet og forlangte, at de skulle være færdige på kun 3 måneder. Da de ikke var i stand til at bygge det ønskede tårn, blev de halshuget og et nyt hold sat på opgaven. Arbejderne var meget bekymrede, da de ikke anede, hvorledes tårnet skulle se ud. En dag sad de i et tehus og håbede på, at inspirationen ville indfinde sig. Lidt borte hørte de lyden af græshopper og gik derhen. En gammel mand, som ville sælge et bur til en fårekylling, blev hårdt afvist og bedt om at forsvinde. Han smilede og sagde: "Se nøje efter, for dette er ikke et almindeligt græshoppebur.". Det var smukt udført og havde 9 loftsbjælker, 18 søjler og 72 ribber (du husker nok, at 9 var et helligt tal). Til overflod gør jeg opmærksom på, at 9+18+72=99. Buret blev anvendt som model for de smukke vagttårne. Den gamle mand var Lu Ban, stamfader til alle kinesiske tømrere. Det fortælles, at kejseren var yderst tilfreds med tårnene.
Turister kan forlade Den Forbudte By ad Porten , "Shenwumen" i den nordlige ende - og fx besøge Beihai Parken. Vi valgte dog at vende om og gik tilbage til hovedindgangen og udforskede den østlige del af paladsområdet. Vi brugte vel 2-3 timer i Den Forbudte By, men burde nok have brugt det dobbelte. Under alle omstændigheder en stor oplevelse. Dragemuren
På vej tilbage mod den sydlige udgang passerede vi den berømte "Ni dragers mur", en af de største og flotteste af slagsen i Kina. Den er bygget i 1771 under kejser Qianlong. Den er 3½ meter høj og 31 meter lang og består af 270 glasserede farvestrålende kakler. Motivet er ni drager, som leger med perler på en baggrund af hav og skyer. Antallet af drager (ni) er vigtigt og symboliserer kejserens magt. På siderne af monumentet er afbildet fem drager. Tallet fem er også vigtigt, da det er det midterste af cifrene 1-9, på samme måde som kejseren befinder sig mellem jorden og himlen.
Dagen før kejserens inspektør skulle godkende dragemuren, indtraf der en katastrofe, som kunne have kostet byggefolkene hovedet. Hvis man kigger nøje efter, kan man se, at den tredje drage fra venstre har en lidt afvigende farve. En af kaklerne på bugen af den tredje drage faldt ned og gik i stykker. Der var ikke tid til at lave kaklen om, men i desperation fik man den idé at sætte en tømrer til at lave en efterligning i træ. Heldigvis opdagede hverken inspektøren eller kejseren den lille afvigelse, og alle håndværkere fik lov til at beholde hovedet.
|
Tiananmen - Den Himmelske Freds Port - er hovedindgangen til kejserens palads under Ming- og Qing-dynastierne. Den ligger umiddelbart nord for Den Himmelske Freds Plads. Porten, som blev opført i 1417, hed oprindeligt "Chengtian'men". Den blev svært beskadiget af et lynnedslag i 1457, og skaderne blev udbedret i 1465. I 1644 ved afslutningen af Ming dynastiet blev porten brændt ned af oprørere. Den blev genopført i 1651 i sin originale stil under Qing-kejseren Shunzhi. Ved den lejlighed fik porten sit nuværende navn. Porten, som er et af Kinas vigtigste nationale symboler, er afbildet på landets nationalvåben - se ovenfor.
I forbindelse med Den Himmelske Freds Port finder vi de såkaldte "huabiao", som er et par 10 meter høje smukt dekorerede marmorsøjler. Øverst på hver søjle står en løvelignende figur ("hou") med blikket rettet opad. Der findes et par søjler foran Den Himmelske Freds Port og et andet par indenfor porten. Disse mytiske figur holdt øje med, hvad kejseren foretog sig, både når han var udenfor paladset, og når han var hjemme. Hvis kejseren ikke vendte tilbage i rette tid, ville "hou'erne" på de ydre søjler advare ham og sige "Deres majestæt, De bør ikke bruge så megen tid på at more dem. Skynd Dem tilbage og tag vare på landets anliggender. Vi har næsten slidt vores øjne op, mens vi har ventet på Deres hjemkomst!". "Hou'erne" indenfor i slotsgården holdt øje med, hvad kejseren bedrev, når han var på paladset. Hvis han brugte for megen tid på sig selv og for lidt tid på sine pligter, ville "hou'erne" advare ham og fortælle, at det var på tide, at han gik ud blandt folket. Det var måske en ide at få sådan en par søjler sat op ved Christiansborg ;-).
Billedet til højre viser formand Mao, da han den 1, oktober 1949 udråbte Folkerepublikken Kina. Dette skete fra Den Himmelske Freds Port. Som det fremgår af det øverste billede, prydes Tiananmen af et stort portræt af Mao. Det har hængt der siden revolutionen i 1949. På begge sider af portrættet er der inskriptioner, til venstre: "Længe leve Folketrepublikken Kina", mens inskriptionen til højre siger: "Længe leve den store enighed mellem verdens folkeslag". Under de prodemokratiske demonstrationer i 1989 kastede arbejdere fra Maos hjemprovins, Hunan æg og maling på formandens portræt. Heldigvis havde kommunistpartiet et lager af Mao billeder, så der gik kun ganske kort tid, inden et nyt var hængt op. Forsiden af Tiananmen er kraftigt oplyst om aftenen og om natten.
De fleste bygninger har et ulige antal rum, ofte fordelt symmetrisk omkring en midterakse. Imidlertid har Det Kejserlige Bibliotek 6 rum! Dette skyldes angiveligt, at man i astrologi forbinder tallet 6 med vand, hvorfor man ved at indrette netop 6 rum beskyttede biblioteket mod ildebrand. Hvis du synes, at dette er fjollet, så tænkt på, hvor ofte vi udelader tallet 13 fra husnumre, værelsesnumre mv. Som en ekstra sikkerhed forsynede man biblioteket med et sort tag, idet farven sort symboliserer vand. Alle andre bygninger i Den Forbudte By har gule tage. Hvis det virker, er det da en billig brandforsikring.
Verandaen er flankeret af bronzefigurer af traner og skildpadder. Ifølge traditionel visdom var "de himmelske traner", "tian-he" eller "de velsignede traner", "xian-he" budbringere af visdom. Man mente, at tranen kunne blive mere end 1000 år gammel. I Ming-perioden var tranen symbolet for rigets højest placerede embedsmænd. I mange kinesiske eventyr bliver såkaldt "udødelige" transporteret på ryggen af traner, når de besøger den jordiske verden.
Omkring bygningen på terrassen og trapperne er anbragt 18 bronzekar til ceremoniel afbrænding af røgelse, ét for hver af Kinas daværende 18 provinser. I det østlige hjørne af terrassen er der en solskive. Udenfor flere templer ses det officielle kornmål, som kejseren var garant for, og som var et vigtigt symbol på kejserens retfærdighed. Kornmålet blev indført i 1744. Beholderen indeholder 5 måleenheder: den øverste del af beholderen i midten er "hu", den nederste del "dou" osv. I dette smukke palads afholdt kejseren store ceremonier for at fejre sin tronbestigelse, sine bryllupper, sin fødselsdag, nytår (iht. månekalenderen), sommer- og vintersolhver osv. Her uddelte han titler til dygtige embedsmænd og beordrede udsendelse af ekspeditioner til fjerne mål. Det var også i denne hal, at listen over de dygtigste kandidater fra eksamen blev offentliggjort. Søjlerne i hallen er 10 meter høje, seks af dem er forgyldte, mens de øvrige er rødmalede.
I midten af den store sal står den forgyldte tronstol af sandeltræ, dragetronen, hvorfra kejseren regerede. Som det fremgår af billedet, er der også tre trapper op til tronen. Den midterste trappe var forbeholdt kejseren, mens embedsmænd og tjenestefolk og andre dødelige måtte tage til takke med de to øvrige. Over tronen fra det smukke forgyldte kasseloft med masser af dragemotiver hænger en kæmpemæssig sølvskinnende perle, kaldet "Xuanyuan". Denne perle var efter sigende i stand til at skelne mellem godt og ondt, sandt og falsk. Det fortælles, at Yuan Shikai, som udnævnte sig selv til kejser i 1916, efter at den sidste kejser var blevet tvunget til at abdicere, flyttede perlen, så den ikke længere hang lige over tronen. Selv om ingen af os jo tror på den slags overtro, er der jo ingen grund til at udfordre skæbnen.
Løverne optræder altid parvis. Til højre ser man hanløven med sin højre pote på en globus, et stærkt signal om magt og kontrol. Til venstre ses hunløven. I det store og hele med samme udseende som hanløven, blot leger hun med sin unge med venstre pote, et symbol på kejserens frugtbarhed. Legenden vil vide, at hanløver vogter selve omgivelserne, mens hunløven vogter beboerne. En kinesisk legende fortæller, at løven er den 9. søn af dragen.
Du har som vi sikkert set de fantastiske løvedanse på TV, desværre så vi det ikke under vores besøg i Beijing. Her optræder to dansere i skikkelse af en løve. Den ene styrer løvens hoved, den anden kroppen og halen. En tredje person tirrer løven med et stort banner. Alt foregår til inciterende trommeledsagelse.
De mange store forgyldte bronzekar (der skulle være 308 i alt), som man møder overalt, tjente som brandspande, idet Den Forbudte By ofte var hærget af brande. De store brandspande vejede 4 tons og kunne rumme 4000 liter vand. Om vinteren, hvor der er bidende koldt, blev der lagt et låg over karret og om nødvendigt fyret op under karrene for at holde vandet flydende. Da de allierede styrker rykkede ind i Den Forbudte By under den såkaldte bokseropstand, forsøgte de med bajonetterne at skrabe den gyldne belægning af karrene, hvilket de stadig bærer præg af.