Around the world

Marco Polos opvækst
Marco Polos fødested på øen Curzola på den dalmatiske kyst Marco Polo var sammen med Christoffer Columbus min barndoms største helte. Jeg har stadig Aage Krarup Nielsens "Marco Polos Rejser (1935)" stående på min boghylde og har læst bogen adskillige gange. Senest i 2005 for at skrive denne side.

Marco Polo er født den 15. september 1254 på øen Curzola ud for Dalmatiens kyst, på den tid under Venedigs herredømme, i dag en del af Kroatien. Han fødes ind i en meget geskæftig handelsfamilie bestående af faderen Niccolo og faderens broder Maffeo. De har etableret et handelsstation på den dalmatiske kyst. Billedet til højre viser den ejendom, hvori Marco Polo skal være født. Det er dog diskutabelt, om det er korrekt. Til hverdag bor familien dog i Venedig, som er datidens økonomiske centrum. I 1204 har dogen Enrico Dandolo sat sig i spidsen for det 4. korstog, som indtager Konstantinopel og bringer det byzantinske rige til fald. Det var oprindeligt hensigten, at korstoget skulle gå til det hellige land, men på den anden side var der flere værdier at hente i Konstantinopel (hvis du interesserer dig for den "episode", kan jeg kraftigt anbefale dig at læse Umberto Eco’s "Baudolino"). En stadig strøm af handelsskibe ankommer dagligt til Venedig med elfenben, sjældne træsorter, krydderier, silke, perler, tæpper, skind osv. Disse værdifulde varer oplagres i Venedig, inden de bringes videre til aftagere i Frankrig, Tyskland, England og andre dele af Europa. I denne travle handelsby vokser Marco Polo op.

Marcos fader og onkel tager på rejse
Djengis Khan, den store erobrer, som grundlægger det enorme mongolske rige I 1260, da Marco Polo er seks år gammel, tager Polo brødrene som så mange andre gange afsted på en handelstur. De sejler fra Konstantinopel ind i Sortehavet til havnebyen Soldaia (i dag Sudak) på sydsiden af Krim. Her bor den tredje broder, Marco (ofte benævnt "den ældre"). Fra Soldaia er der forbindelse til karavanevejene til det indre af Asien. Soldaia ligger i udkanten af og tilhører faktisk det mongolske rige, som er grundlagt af den store hærfører Djengis Khan i begyndelsen af 1200-tallet. Det omfatter det meste af Asien, incl. Rusland, Nordkina, Turkestan og Persien (Iran) med millionbyen Bagdad, Polen m.fl., det største rige, der nogensinde har eksisteret. Mere end fire gange større end Alexander den Stores erobringer. Efter Djengis Khans død i 1227, er mongolerne under ledelse af hans sønner på nippet til at løbe Europa over ende, men bliver mirakuløst reddet, da Okodai Khan, som er herre over Mongoliet, pludselig dør. Alle mongolske styrker i Europa bliver kaldt hjem. Men det er en helt anden historie. Det store mongolske rige bliver nu delt mellem Djengis' fire sønner. En af disse, Mangu bliver valgt til "storkhan". Ved hans død i 1259 bliver broderen Kublai valgt til storkahn. Der har i årene forinden været flere forsøg på at udforske det store rige, og både pave Innocent IV og den franske konge Ludvig den Hellige har sendt udsendinge til de mongolske herskere, både på grund af religiøse og kommercielle interesser. I årene 1253-1255 foretager franciskanermunken Wilhelm af Rubruck en rejse fra Soldaia gennem Asien, og han når frem til storkhanens lejr i Mongoliet. Han bliver godt modtaget og vender hjem med en venlig hilsen til den franske konge. Men der bliver ikke ved den lejlighed etableret nogen varig forbindelse mellem den østlige og vestlige del af verden på det tidspunkt. Brødrene fortsætter til Surai, som ligger ved Volga. Her driver de handel i ca et år, hvorefter de vil vende hjem til Venedig.

Imidlertid er der udbrudt krig mellem brødrene Berke Khan og Hulagu Khan, så det er ikke muligt for Poloerne at vende tilbage ad samme vej, som de er kommet, og de strander i Bukhara i tre år. Der kommer da meget belejligt et bud fra Hulagu, som opfordrer Polo brødrene til at aflægge besøg hos storkhanen Kublai. Det kan de ikke modstå, og de starter deres lange rejse østpå gennem det mongolske rige. De passerer Samarkand og kommer frem til den frygtelige Gobi ørken, som de passerer. Endelig når de frem til Kublai Khans nye hovedstad, Beijing. Året er 1266. Beijing er anlagt, efter at mongolerne i 1264 erobrede Kina og etablerede et nyt dynasti.

Storkhanens segl Kublai Khan er meget interesseret i at høre om forholdene i vesten og udspørger dem især om kirken og paven, og brødrene, som heldigvis kan tale en dialekt, som er kendt af Kublai, beretter detaljeret. Efter ca et års ophold sender Kublai Khan dem tilbage forsynet med en brev til pave Clement IV. Brevet indeholder en anmodning om at sende 100 lærde mænd, som kan undervise hans folk i kristendom og den vestlige videnskab (det var stort set det samme på det tidspunkt). Storkhanen beder også paven om at sende ham olie fra den lampe, der brænder ved Den Hellige Gravs kirke i Jerusalem. For at beskytte brødrene på turen og sikre dem fornødne hjælp på rejsen bliver de udstyret med et guldsegl med storkhanens tegn. Dette virker som et VIP-kort, der får alle døre til at åbne sig. Ikke desto mindre tager det tre år, inden brødrene Polo dukker op i Venedig. Det sker i sommeren 1269.

Polo brødrene hjemme igen
Marco Polo er 15 år. Moderen er død under faderens fravær, og Marco bor formentlig hos nogle familiemedlemmer. Det er ni år siden, han har set sin fader og onkel, som alle i Venedig har dømt døde og borte for stedse. Brødrene får snart lyst til at rejse igen, og de har jo lovet Kublai Khan at vende tilbage med den hellige olie. Desuden medbringer de en skrivelse fra storkhanen, hvori han anmoder paven om at sende ham 100 missionærer. Imidlertid er pave Clement V død kort før deres ankomst. Brødrene må således slå sig til tåls og afvente, at en ny pave bliver valgt. Efter to år, er dette endnu ikke sket, op i 1271 tager brødrene afsted igen, og denne gang tager de den unge Marco med. Det er unægtelig noget af et vovemod, der fordres for at begive sig ud på en farlig rejse af adskillige års varighed og over en afstand af 12-14.000 km.

På farten igen
Niccolo, Matteo og Marco Polo tager afsted til den mongolske hersker Kublai Khans hof i Kina i 1271. Rejsen kommer til at vare 24 år. I Palæstina giver den pavelige udsending, Tedaldo Visconti af Piacenza, som er på pilgrimsrejse (korstog) dem en skrivelse til den mongolske hersker. Efter nogle få dages rejse erfarer brødrene, at Tedaldo Visconti er blevet valgt til pave (Gregor X)), hvorefter de vender tilbage og får en skrivelse til Kublai Khan fra paven. Desuden får de selskab af to munke; jeg ved ikke, om de skulle gøre det ud for de 100 missionærer, som storkhanen havde ønsket. De to munke mister dog snart modet på grund af rejsens strabadser og vender om.

Fra Acre i Palæstina fortsætter de nordpå ind i den sydlige del af Tyrkiet og via Erzurum (Østtyrkiet) og Tabriz )Persien) og gennem ørkenen, indtil de når frem til Hormuz ved Den Persiske Golf (eller Den Arabiske Golf, som nogle foretrækker at kalde den). Poloerne kunne her have valgt at tage et skib til Indien, men vælger at fortsætte over land frem til den mongolske hovedstad.

Kort over Niccolo, Matteo og Marco Polos rejse til den mongolske hersker Kublai Khans hof i Kina i 1271. Rejsen kommer til at vare 24 år.

Herefter fortsætter de mod nordøst gennem ørkenområde til Khorasan området (Østpersien). Da de kommer ind i Afghanistan - Badakhshan - er vejene mere fremkommelige. De sinkes undervejs af sygdom, muligvis malaria. Fra Badakhshan fortsætter de mod Pamir, "Verdens tag", den bjergrige del af Centralasien med bjerge op i 6000 meters højde. Efter nedstigningen på den nordøstlige side af bjergkæden når de Kashgar. Nu er Poloerne på den berømte "Silkevej", som de følger langs kanten af Takla Makan ørkenen til Lop Nor. Her stopper de op en tid for at samle kræfter og indkøbe forsyninger, hvorefter de fortsætter til Sha-chou ved den kinesiske grænse. Endelig i 1274 - efter 3½ års rejse - når Polo familien frem til Shang-tu, den mongolske sommerhovedstad, hvor de melder sig ved dem mægtige Kublai Khans hof.

Personen Kublai Khan
Kublai Khan, hersker over verdens største rige I begyndelsen af det 13. århundrede samler Djengis Khan de mongolske nomadestammer, og som en stormvind fejer de hen over kontinentet og plyndrer og erobrer. Snart når det mongolske rige fra Sillehavets kyster over Sydasiens jungler og de enorme stepper i Rusland og helt frem til den europæiske grænse. (En af vores venner, Lars Bolund, som arbejder med human genetik, har fortalt, at den mongolske invasion kan aflæses med stor tydelighed i vores arvemateriale).. Djengis Khans barnebarn, Kublai Khan fortsætter med at udvide riget, da han kommer til magten i 1260, og underlægger sig snart hele det store kinesiske rige. Han er den første fremmede hersker i Kina nogensinde. To gange forsøger Kublai at underlægge sig Japan, men bliver hver gang slået tilbage. Mens Djengis er en kriger og en barbar, er Kublai en kultiveret person, som viser stor interesse for fremmede kulturer og religioner. Som barn får han tilnavnet "den kloge". Han undervises af kinesiske lærere og udvikler kærlighed til kinesisk litteratur og kunst.

Som hersker over det store Kina viser Kublai Khan sig som en strålende organisator. Han centraliserer skatteopkrævningen og administrationen og forbedrer landbruget. Han indfører et effektivt kommunikationssystem, hvor meddelelser bringes frem på hesteryg (1. klasse) eller med brug af løbere. Et effektivt system med stalde med friske heste for hver 40 km gør det muligt at fremføre post med en hastighed af 400-500 km i døgnet. Han anlægger en ny regeringsby, Kambalik (khanens by), fordi astrologer har forudsagt, at der vil blive oprør i den nuværende hovedstad. Kambalik (i dag Beijing) beskrives som verdens smukkeste by. Her bygger Kublai Khan et pragtfuldt regeringspalads i marmor, hvor han bor med sit prægtige hof i vintermånederne december, januar og februar. Khanen har en stald med 10.000 hvide heste. Mælken fra hopperne må alene må nydes af den kongelige familie. Her byder han fremmede rejsende velkommen, han tilpasser sig den kinesiske kultur og gør buddhismen til statsreligion. Kublai Khan har adskillige udlændinge i sin administration, måske fordi han mistror de kinesiske embedsmænd.

Sommerpaladset i Xanadu
Kublai Khan lader bygge et pragtfuldt sommerpalads i Shang-tu eller Xanadu, som vi kalder det. Der skulle stadig være nogle rester af dette vidunder. Marco fortæller, at "det er bygget af marmor og andre prægtige stenarter". Alle sale og kamre er udsmykket med guld og sølv. Sommerpaladset kan rumme 6.000 gæster. Kublai Khan sidder i midten på en piedestal, hævet over sine gæster, med føde og vin på bordet foran sig. Musikere spiller, og dansere underholder. Parken, gennem hvilken der strømmer flere bække, er omgivet af en 30 km lang mur. Her græsser hjorte og geder, der tjener som føde for jagtfalke og spurvehøge, som holdes i bur. Khanen har mere end 200 jagtfalke. En gang om ugen rider khanen rundt i parken for at inspicere den. Undertiden medtager han små leoparder, som han slipper løs, hvorefter de nedlægger en hjort eller en ged, som så anvendes som føde for jagtfalkene. Midt i parken i en lille skov ligger en pavillon, bygget af spaltede bambusrør, hver tre håndsbredder og ca 8 meter lange. Siderne fastholdes med 200 stærke silkebarduner. Alle dele er konstrueret, så de hurtigt kan nedtages og tages med til et andet sted. Her tilbringer storkhanen tre måneder hver sommer.

Den engelske poet, Samuel Taylor Coleridge har skrevet nedenstående digt, Xanadu. Efter sigende på grundlag af en drøm, han fik efter at have læst Marco Polos bog.

In Xanadu did Kublai Khan
A stately pleasure-dome decree:
Where Alph, the sacred river ran
Through caverns measureless to man,
Down to a sunless sea.

So twice six miles of fertile ground
With walls and towers were girdled round:
And there were gardens bright with sinuous rills,
Where blossomed many an incense-bearing tree;
And here were forests ancient as the hills,
Enfolding sonny spots of greenery.

Ved Kublai Khans hof
Poloerne modtages hos den mongolske hersker Kublai Khan Kublai Khan bliver tilsyneladende oprigtig glad over at gense de to Polo brødre. De afleverer den hellige olie til khanen tillige med det pavelige brev. Jeg har et enkelt sted læst, at Kublai Khans moder skulle være kristen? Desværre må de bedrøve storkhanen med, at det ikke har været paven muligt at fremskaffe 100 missionærer. Kublai Khan knytter hurtigt den unge Marco Polo til sig, fordi han (Marco) er en god iagttager og dygtig til at beskrive sine observationer. Marco kan intet eller kun lidt kinesisk, men han taler en tyrkisk dialekt, som anvendes mange steder i Østasien. Det fortælles, at Kublai Khan ynder at høre Marco fortælle om de mærkelige lande i vesten.

Marcos opgaver for storkhanen
Khanen sender Marco afsted på diplomatiske missioner til alle dele af hans store rige. Marco skriver herom:"Man må vide, at da storkhanen sendte mig til fjerne dele af sit rige for at udføre sine befalnger, var jeg ofte flere måneder på rejse. Jeg erkyndigede mig da med flid om alt, hvad jeg så og mødte på min vej, og rejste viden om.". På den måde bliver Marco efterhånden uundværlig for khanen.

Marcos første store rejse for khanen går til Kara-jang (i dag Yunnan) i Sydkina, hvor Kublai Khans søn er i krig med kongeriget Mien (i dag Burma eller Myanmar). Andre rejser går til Cathay (Nordkina) og Mangi (Sydkina). Poloerne følger formentlig khanens hof til hhv. sommerresidensen i Shang-tu og til vinterresidensen i Ta-tu (Beijing).

Kublai Khan udnævner Marco Polo til guvernør i Yanzhou, nordøst for Nanking. Den post har han i 3 år. Han besøger ofte gange Hangzhou, der ligger i nærheden. Hangzhou, som var hovedstad under Song dynastiet, har en smuk sø og mange kanaler, som Marcos hjemby, Venedig.

Khanen er, som det er fremgået, interesseret i verdens religioner. Marco fortæller, at khanen i 1284 sender ham på en sørejse til Ceylon (Sri Lanka) for at erhverve Buddhas tænder og hans tiggerskål, som skulle finder der. Det lykkes Marco at købe de ønskede relikvier.

På sine lange og langvarige rejser bliver Marco Polo imponeret over kinesernes levemåde og skikke, og og han finder dem kultiverede og dannede. De bruger megen tid på at studere og tilegne sig viden. De er høflige og værdige i deres sprog og optræden.

Mongolernes kultur og skikke
Marco er ligeledes meget interesseret i den mongolske kultur. Fx beskriver han, hvorledes begravelse af en khan finder sted. De personer, som er så uheldige at møde ligfølget på vej til gravpladsen, bliver dræbt. Efter at khanen er brændt på bål, bliver dræbt - vistnok så de kan følge med deres herre og tjene ham i den næste verden. Marco fortæller, at Mangu Khans ligfærd krævede mere end 20.000 dræbte. Marco er især imponeret over den rolle, som de mongolske kvinder spiller. Mændene interesserer sig ikke for andet end at opdrætte heste og falke og gå på jagt, mens kvinderne tager sig af alt andet (der er tilsyneladende ikke sket meget i de 7-800 år, der er gået siden dengang). Marco fortæller, at mongolerne er polygame. En mongolsk mand kan tage så mange hustruer, som han ønsker. Når familiens overhoved dør, gifter den ældste søn sig med faderens hustruer, dog ikke sin egen moder. Det er også almindeligt, at en mand gifter sig med sin afdøde broders hustruer.

Den lange vej hjem
Marco Polo forbliver i Kublai Khans tjeneste i 17 år. Der er nu gået 20 år, siden Poloerne forlod deres hjem i Venedig, og de længes naturlig nok efter at gense deres familie. Kublai Khan er tæt på 80 år. Måske er Poloerne også bekymrede over, hvad der vil ske med dem som fremmede, når khanen dør? Men Kublai Khan er utilbøjelig til at lade dem rejse. Pludselig opstår der en lejlighed herfor. Khanen i Iran har mistet sin hustru og anmoder Kublai Khan om at sende ham en ny. Og det skal være en rigtig prinsesse, dvs en mongolsk prinsesse. Det er ikke noget problem, da khanen har fire "gemalinder af første rang" og med dem mange sønner og døtre. Herudover selvfølgelig et stort antal konkubiner. Da der er stridigheder mellem nogle fyrster, skal rejsen foregå over vand. De må dog love Kublai Khan at vende tilbage, når de har udført deres mission. Poloerne forlader Kina med 14 skibe samt et følge på mere end 600 personer, heraf er de 100 prinsesse Kokachins kvindelige tjenere. De gør ophold i flere måneder på Sumatra for at undgå de voldsomme monsuner. Flåden passerer tæt på Nikobarerne og lægger til ved Ceylon. Herfra følger de den indiske vestkyst, siden den persiske sydkyst, indtil de ankrer op ved Hormuz efter 18 måneders rejse. Herfra fortsætter de over land til Khorasan. Da de når frem, er den gamle khan død, og hans broder kommet på tronen. Broderen beslutter, at hans søn skal giftes med prinsesse Kokachin, så rejsen har ikke været helt forgæves. Poloerne vil som lovet vende tilbage til Kublai Khans hof, men får underretning om, Kublai Khan er død. Så i stedet vender de næsen hjemefter via Trabzon i Tyrkiet. Her bliver de imidlertid overfaldet af røvere og mister størsteparten af deres rigdomme. Men endelig i 1295 er de tilbage i Venedig.

Hjemme igen
Det har formentlig krævet nogen forklaringer for at overbevise venner og naboer om, at det er familien Polo, som nu er hjemme igen efter næsten 25 års fravær. Alle troede dem døde forlængst. Deres fantastiske beretninger opfattes af mange som eventyr. Det fortælles, at Marco for at overbevise de tvivlende inviterer til middag, hvor Poloerne er iklædt deres simple bondeklæder fra Kina. Under festen fremviser de hundreder af juveler, rubiner og andre diamanter, som de har bragt hjem fra rejsen. Mange lader sig overbevise, men mange er stadig skeptiske.

Marco Polo kommer i fængsel
Under krigen mellem de magtfulde bystater Venedig og Genova deltager han i slaget ved Curzola den 6. september 1298, hvor han bliver bliver såret og taget til fange. Han bliver godt behandlet i fængslet i Genua, hvor han deler celle med en forfatter fra Pisa, Messer Rustichello. Til ham dikterer Marco sin beretning om Poloernes rejse til Kina, og Rustichello skriver den ned. Havde Marco ikke tilbragt disse måneder i fængsel, havde han muligvis ikke "taget sig sammen til" at diktere sine erindringer, og vi ville aldrig have hørt om Poloerne fantastiske rejser. Men intet er som bekendt så godt, at det ikke er galt for noget. Marco løslades den 25. maj 1299.

"Beskrivelse af verden" - "Il Milione"
Marco Polos beretning om sin rejse til Kina og sit besøg hos den mongolske hersker Kublai Khan Beretningen udkommer i 1299 under titlen "Beskrivelse af Verden". Bogen vækker stor opmærksomhed og bliver hurtigt oversat til flere sprog. Mange af de ting, som Marco Polo beskriver, bliver mødt med vantro. Er det rigtigt, at der i Kina findes sorte sten, som kan brænde? (det burde nok ikke vække så stor opsigt, da brug af kul var kendt i Europa, men måske ikke i Venedig og omegn). Kan det passe, at man i det store mongolske rige kan betale med penge af papir, påført khanens mærke i stedet for guld og sølv? Kan indbyggerne i Kina købe bøger trykt på papir, spise ris af fine porcelænstallerkener, iklædt tøj af silke. Marco fortæller, at den årlige jernproduktion udgør ca 125.000 tons. I Europa når vi først det niveau 500 år senere. Efter udgivelse af bogen får Marco tilnavnen "il Milione", formentlig på grund af de mange superlativer, han bruger for at beskrive østens vidundere.

Marco Polos død
Marco Polo bliver løsladt fra fængslet i 1299, da der sluttes fred mellem Venedig og Genova, hvorefter han vender tilbage til Venedig, hvor familiefirmaet ligger. Firmaet fortsætter sine aktiviteter, og Marco bliver mere og mere velhavende. Han finansierer flere ekspeditioner, men han forlader aldrig Venedig mere. I 1300 gifter han sig med Donata Badoer, og med hende får han tre døtre. I perioden 1310-1320 skriver han en ny version af "Il Milione" på italiensk. Da Marco Polos sidste timer nærmer sig, bliver han på dødslejet opsøgt af hans venner, som bønfalder ham om for hans sjælefred at tilbagekalde alle de usandheder, han har berettet om ifm sine rejser. Hertil svarer den gamle opdagelsesrejsende: "Jeg har kun fortalt halvdelen af, hvad jeg har set og oplevet". Hans venner går formentlig bekymrede fra hans sengeleje.

Marco Polo dør i sit hjem den 24. januar 1324, næsten 70 år gammel. Hans testamente opbevares i dag i "San Marco Biblioteket" i Venedig. I testamentet efterlader han sin hustru og datter sine ejendele og en ikke ubetydelig formue. Dog efter at kirken har fået tiende, som skik var. Samtidig benytter han lejligheden til at frigive sin tjener og slave, som har fulgt Marco fra Kina og tjent ham i mange år. I sit testamente siger Marco: "Endvidere frigiver jeg tartaren Pietro for al afhængighed lige så helt og fuldt, som jeg beder Gud befri min sjæl for al synd og skyld ... og dertil efterlader jeg ham 100 venetianske pund".. Marco Polo begraves i San Lorenzo kirken i Venedig

.

Var Marco Polo i det hele taget i Kina?
Efter Marco Polos død har der været en del spekulationer over, om han nu også kom så langt som til Kina, og om han foretog alle de rejser for Kublai Khan, som han har beskrevet. Eller har han alene genfortalt historier, han har hørt fra handelsrejsende på Silkevejen? Hans beretninger mødte megen skepsis fra hans samtid, men i de følgende århundreder blev hans beretninger bekræftet af andre rejsende. I nutiden har man ironisk nok fokuseret mere på de emner, som Marco polo ikke har omtalt i sin bog. Fx tilstedeværelsen af den kinesiske mur, som kuriøst nok blev bygget for at holde de mongolske horder ude af Kina. Eller brugen af spisepinde, tedrikning, skikken med at sammensnøre pigernes/kvindernes fødder osv. Det er også besynderligt, at ingen af Poloernes navne forekommer i de journaler, som blev ført omhyggelig af skriverne.

Uanset om Marco Polo nu har været i Kina eller ej, har hans beretning haft stor indflydelse på europæernes verdensopfattelse. Vi ved, at de portugisiske opdagelsesrejsende, som omkring år 1500 søger at finde en søvej til Indien, studerer den flittigt. Der skulle eksistere en latinsk oversættelse af Marco Polos bog, som har været i Christofferer Columbus' besiddelse og som er forsynet med hans notater. Få år efter Poloernes tilbagekomst bliver ruterne fra Europa til Centralasien lukket af tyrkere og muslimer. Der skal således gå flere hundrede år, inden europæiske rejsende kan genoptage landrejser til fx Kina. I Kina bliver Yuan Dynastiet afløst af Ming Dynastiet, afslutningen på mongolernes kortvarige styre i Kina.

Jeg vil også være overrasket, hvis den næste af mine helte, Henrik Søfareren ikke skulle have læst Marco Polos spændende beretning.

 

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside Til toppen af denne side Leif den Lykkeligt Ibn Battuta