Around the world

Henrik Søfareren
Henrik Søfareren Henrik Søfareren er kendt for at have stået bag de første portugisiske opdagelsesrejser, på hvilke man bl.a. opdager Madeira (1420), Açorerne (1427), rundede Kap Bojador (1434), Kap Blanc (1441), Kap Verde (i 1450'erne), sejler rundt om Kap Vert (1455) og når Gambia River (1456) og Kap Palmas ved Liberia(1460). Det er hans utrættelige indsats, som i årene efter hans død fører til, at man sejler syd om Afrika og finder søvejen til Indien. Han deltager ikke selv i nogen af disse ekspeditioner, men han ændrer verdenskortet ved at grundlægge en navigationsskole med uddannelse af astronomer, kartografer og skibsbyggere, og med utrættelig energi sætter han gang i udforskningen og opdagelsen af verden og lægger grunden til Portugals koloniimperium.

Han er født den 4. marts 1394 som 4. (3. levendefødte) søn af kong Johan I (João I) af Portugal, grundlægger af Aviz dynastiet og Philippa af Lancaster, datter af John Gaunt. På den tid er det almindeligt, at europæiske kongehuse cementerer deres udenrigspolitiske alliancer ved ægteskab, og Henrik er således i familie med et stort antal kongelige. Fx er han fætter til tre på hinanden følgende engelske konger, Henrik IV, V og VI. Henrik bliver medlem af en religiøs orden - ordensmester af Kristus-ordenen - og aldrig gift.

Altertavle, som bl.a. viser Henrik Søfareren Til venstre er vist en altertavle med et maleri af St Vincent og den kongelige, portugisiske familie. Henrik selv står til højre iført en sort hat. (Nuno Goncalves (1460–70; Museo de Arte Antiga, Lissabon). I 1414 overtaler han sin fader til at iværksætte en kampagne mod den muslimske havneby, Ceuta på den nordafrikanske kyst overfor Gibraltar. Portugiserne indtager byen i august 1415 under ledelse af Henrik og hans brødre. Erobringen af Ceuta er det første af en række slag, i hvilke portugiserne forsøger at etablere et imperium i Afrika. Under kampagnen ser Henrik betydningen af de mange handelsruter, som ender i Ceuta. Det gælder fx ruterne med guldtransporter fra Guinea på den afrikanske vestkyst gennem Sahara til Ceuta. Her hører han også om den legendariske kristne præstekonge Johannes: "Jon Præst" eller "Johannes Presbyter", en middelalderlig sagnskikkelse, der iflg. folketroen herskede over et stort og mægtigt rige dybt inde i Afrika. Disse indtryk er formentlig med til at præge hans valg af livsbane. Henrik beslutter, at han vil sende portugisiske skibe ned langs Afrikas vestkyst for at finde grænserne for det muslimske rige. Hvis kan kan finde præstekongen Johannes, kan de måske i fællesskab trænge muslimerne ud af Afrike. Måske oven i købet befri Jerusalem. Der er næppe tvivl om, at Henrik er lige så meget korsfarer som opdagelsesrejsende.

Som belønning for sin indsats i kampagnen mod Ceuto bliver Henrik i 1419 udnævnt til guvernør i den sydlige del af Portugal og tager ophold i Algarve. Han er da en ung mand på 25 år.

Den 25. maj 1420 bliver Henrik udnævnt til ordensmester i Kristus-ordenen, som var et et portugisisk modstykke til Tempelridderne. De har opslået deres hovedkvarter i Sagres i nærheden af Cape St Vincent på den yderste vestlige spids af Portugal. Henrik bevarer denne post til sin død i 1460. Med tiden bliver han stadig mere religiøs.

Da faderen Johan I dør i 1433, bliver Henriks ældste broder, Duarte konge. Meget generøst tildeler han Henrik 20% af alle handelsindtægter fra de nyopdagede områder. Desuden får Henrik eneret på at organisere ekspeditioner sydligere end Kap Bojador i Afrika.

I 1437 planlægger og organiserer Henrik en ekspedition til Tanger. Den ender med, at Henriks yngste broder, Fernando bliver taget til fange af marokkanerne og holdt som fange til sin død 11 år senere. Henriks militære ry lider stor skade, og han beslutter, at han i resten af sit liv vil hellige sig udforskningen af de store have og især den afrikanske vestkyst.

Navigationsskolen i Sagres
Henrik trækker sig tibage fra det strålende liv ved hoffet i Lissabon og flytter til Sagres, som ligger i det sydvestlige hjørne af Portugal. Her lader han bygge en navigationsskole eller et søfartsakademi. Han samler de bedste matematikere, kartografer, instrumentmagere, skibsbyggere og søfolk fra den kendte verden og bringer dem til Sagres. Han er selv en inspirerende lærer, navigatør og astronom, men først og fremmest er han en strålende organisator, inspirator og sponsor for opdagelsesrejser på havet.

Her på disse stejle klipper på den sydvestligste spids af Portugal organiserer og uddanner han portugisiske søfolk, så de får den nødvendige viden til at udforske verden. Nye, mere præcise kort bliver udarbejdet. Sømænd undervises i nye navigationsteknikker. Mere velegnede skibstyper udvikles, fx karavellen, som kombinerer stor lasteevne med fin manøvredygtighed og stabilitet, det perfekte skib til opdagelsesrejser. Byen Lagos, som ligger i nærheden af Sagres, blev et center for skibsbygning. Opdagelsernes Tidsalder kan nu starte. Måske har Columbus selv, som jo tilbragte flere år i Portugal, også besøgt skolen i Sagres. Sagres havde på den tid lige så stor betydning for søfarten, som senere Cape Canaveral skulle få for udforskningen af rummet.

Området bar navnet "Vila do Infante", dvs Prinsens By. Det antages, at den lå indenfor murene af et fort, som blev genopført efter det store jordskælv i 1755.

Det frygtede Kap Bojador
Da Henrik begynder sine operationer i Sagres og Lagos i 1419, har ingen europæer formået at sejle sydligere end det berygtede Kap Bojador i Vestafrica. Ganske vist er de sejlmæssige forhold vanskelige på dette sted med voldsomme strømme og strømhvirvler og ofte store bølger. Fem km fra kysten er vandstanden nogle steder ikke mere end 2 meter. Men den virkelige hindring er overtroen. Enhver sømand ved, at vandet bliver varmere, når man sejler sydpå, og i nærheden af ækvator begynder det at koge. Det bliver også mere og mere salt, så man til sidst slet ikke kan sejle gennem det. Desuden bliver den menneskelige hud jo sort, hvis man opholder sig meget på disse breddegrader. Hertil kommer forestillinger om kæmpeslanger og monstre, som pludselig dukker op fra dybet. Europæerne kalder denne del af Atlanterhavet for "mørkets hav". Så Kap Bojador er mere en psykologisk end en fysisk hindring. Fra 1424-1434 sender Henrik 15 ekspeditioner afsted - ingen af dem tør passere det frygtede forbjerg. Ganske vist fortæller historien, at "Hanno the Navigator", en opdagelsesrejsende fra Karthago, allerede ca 2000 år tidligere har udforsket golfen ved Guinea og grundlagt syv byer på Afrikas vestkyst.

Da kaptajn Gil Eannes fra Lagos i 1534 vender tilbage uden succes, er Henriks tålmodighed opbrugt, og han får Eannes til at sværge på, at han vil gøre endnu et forsøg og ikke vende hjem, før det famøse forbjerg er passeret. Og denne gang lykkes det. Da de når frem til Kap Bojador, sætter Eannes kursen stik øst mod det åbne hav. Da han efter nogen tid igen sejler vestpå, har skibet passeret forbjerget. Besætningen konstaterer, at der imod forventning findes vegatition på land, selv om det selvfølgelig er meget øde. Den psykologiske barriere er brudt, og de følgende år sejler Henriks ekspeditioner stadig sydligere.

Nu begynder resultaterne af Henriks anstrengelser at vise sig, og varer begynder at strømme til Portugal fra den afrikanske kyst. Desværre begynder Portugal at handle med slaver. Disse købes af lokale høvdinge for glasperler og kulørte stoffer. I 1452 udsteder pave Nicolas V en bulle, som tillader anvendelse af "hedninge og vantro" som slaver. Det forlyder, at Henriks primære interesse i slaverne et at omvende dem til kristendommen. En human indstilling, hvis den er korrekt.

Nedenfor har jeg lavet en oversigt over de betydeligste ekspeditioner, som blev sendt afsted på Henriks foranledning.

1420 João Gonçalves Zarco og Tristão Vaz Teixeira (gen)opdager Madeira og de omkringliggende øer, som på Henriks foranledning bliver koloniseret fra Portugal.
1427 Gonçalo Velho opdager øgruppen Azorerne, som snart efter bliver koloniseret af portugisere.
1434 Som ovenfor beskrevet runder Gil Eannes Kap Bojador dette år. Dette er et vendepunkt i udforskningen af Afrikas vestkyst.
1435 Året efter runder Gil Eannes Kap Bojador endnu engang og sejler sydpå, hvor de i en stor bugt ser en karavane med mænd og kameler. Eannes giver floden navnet "Rio de Ouro" (Guldfloden). Afonso de Baldaya, som er med Eannes, fortsætter sydpå.
1436 Afonso de Baldaya hjembringer tusinder af sælskind. Dette er den første kommercielle last, der kommer til Europa fra denne del af Afrika.
1441 Nuno Tristão og Antão Gonçalves når Kap Blanco. De returnerer med en last slaver. Dette er indledningen til den europæiske slavehandel.
1444 Dinis Dias krydser Senegal floden og runder Kap Vert halvøen (Senegal). Ekspeditionen er nu sydligere end Sahara og har dermed opfyldt et af Henriks mål, nemlig at omgå de muslimske handelsruter gennem den vestlige del af Sahara. Guld - og slaver - begynder nu at strømme hjem til Portugal.
1444-1446 I den periode sejler 40 skibe ud fra Lagos på Henriks foranledning. De første merkantile ekspeditioner begynder.
1445 Dinis Diaz opdager Kap Verde øerne.
1455 Den venetianske kaptajn Alvise da Cadamosto når frem til mundingen af floden Gambia.
1456 Alvise da Cadamosto sejler op ad Gambia floden til Geba floden. Han forsøger uden held at handle med de indfødte.
1458 Diogo Gomes når så langt som til Cape Palmas ved Liberia. Henrik dør imidlertid, inden ekspeditionen vender tilbage.

Efter hver ekspedition opdaterer de portugisiske kartografer de eksisterende kort med den nyerhvervede viden. På den tid blev kort betragtet som statshemmeligheder. Desværre blev mange af disse kort ødelagt ved den tsunami, som ramte Lissabon i november 1755. Henrik levede i Sagres indtil sin død den 13. november 1460. Han var da 66 år gammel.

Henrik Søfarerens monument
Henrik Søfarerens monument - Padráo dos Descobrimentos - Opdagelsernes Monument - en hyldest til alle de portugisiske opdagelsesrejsende

Da Birgit og jeg var i Portugal skulle vi selvfølgelig se "Henrik Søfarerens monument", som ligger i den vestlige bydel, Belem. Monumentet, som blev afsløret i 1960 i anledning af 500 året for hans død, hedder i virkeligheden "Padráo dos Descobrimentos - Opdagelsernes Monument" og er en hyldest til alle de portugisiske opdagelsesrejsende, som i Portugals storhedstid gjorde det til verdens største søfartsnation.

Henrik Søfareren med en model af en karavel i favnen Monumentet er udformet som en karavel. I forstavnen af karavellen står Henrik Søfareren (p meter høj)) med blikket rettet ud mod horisonten. I armene holder han en model af en karavel. Han er omgivet opdagelsesrejsende som Vasco da Gama, Pedro Álvares Cabral (som opdagede Brasilien), Ferdinand Magallan o.m.a. Desuden er der repræsentanter for astronomer, kartografer korsriddere, søfolk, munke m.fl. En af de store stenfigurer viser den knælende Philippa af Lancaster, Henriks engelske moder. Det er muligt at komme op i monumentet med en indvendig elevator eller ad en trappe (52 meter). Fra udsigtspunktet kan man bl.a. se ned på det enorme mosaikverdenskort ved monumentets fod, hvor de portugisiske opdagelser og erobringer er markeret med angivelse af dato.

Meget passende ligger monumentet ganske tæt ved Jerónimos Klostret, som blev bygget under Manuel I for at fejre Vasco da Gamas tilbagekomst fra Indien. Klostret blev bygget på det sted, hvor Henrik Søfareren byggede Ermida do Restelo. Vasco da Gama tilbragte natten i bøn i denne hermitage, før han tog afsted til Indien. Mere om ham senere.

Henriks navigationsskole
Kompas/vindrose ved Henrik Søfarerens navigationsskole i Sagres Under en ferietur til Algarve lejede Birgit og jeg en bil for at udforske Algarves sydkyst. En dag kørte vi ud for at se (resterne af) Henrik Søfarerens navigationsskole. Der er ikke meget tilbage af den oprindelige skole. 1600-tals fæstningen i Sagres er blevet delvist restaureret, og der er blevet bygget et museum. Ved siden af er ruinerne ligger et gammelt kapel for søfolk. På området er der et stort kompas eller rettere en vindrose (formentlig) fra Henrik Søfarerens tid. Det var fra denne base, at portugiserne udforskede vestkysten af Afrika og mange andre steder i den store ukendte verden. Når man kigger ud over klipperne, ser man et frygtindgydende syn af bølger, som piskes af vinden mod klipperne på stranden.

Fyrtårnet, som er 24 meter højt, er kendt af mange sømænd som det sidste, de så af Europa, inden de drog ud over Atlanten. Afstanden ned til vandoverfladen er ca. 60 m fra klipperne omkring.

Efter at Henrik Søfarerens anstrengelser har resuleret i, at man har "besejret" det frygtede Kap Bojador på Afrikas vestkyst, ligger vejen nu åben mod Indien og endnu fjernere mål. Næste banebrydende bedrift udføres af Bartholomeu Diaz, som i 1488 sejler syd om Afrika og runder Kap det gode Håb. Følg med, hvis du har lyst.

 

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside Til toppen af denne side Zheng He Bartholomeu Diaz