Around the world

Bartholomeu Diaz
Bartholomeu Diaz, portugisisk opdagelsesrejsende, der i 1488 som den første europæer runder Kap det gode Håb. Næste person på scenen er portugiseren Bartolomeu Diaz, som er født omkring 1450. Som den første europæer runder han i 1488 Afrikas sydspids - Kap det gode Håb. Jeg vælger at se bort fra de fønikere, egyptere, grækere, indere, kinesere m.fl., som i Oldtiden formentlig har rundet Afrikas sydspids adskillige gange. Diaz er kavaler ved det portugisiske hof og ansvarlige for de kongelige magasiner. Han er også kaptajn på krigsskibet "São Cristovão".

I 1481 har Diaz ledsaget Diogo de Azambuja på en ekspedition til Guldkysten. Den 10. oktober 1486 udpeger Johan II af Portugal Diaz til leder af en ekspedition, som skal sejle syd om Afrikas sydspids for om muligt at finde en søvej til Asien. Efter 10 måneders forberedelser forlader Diaz Lissabon i august 1487 med en flåde på tre skibe, to bevæbnede karaveller på hver 50 tons og et noget større forsyningsskib. Forsyningsskibet er under kommando af Bartholomeus broder, Pêro Diaz. Ombord er også nogle afrikanere, som man vil sætte i land, for at de kan forklare de indfødte høvdinge om ekspeditionens hensigter, nemlig "at den portugisiske konge ønsker at have venskabelige relationer med dem og skabe kontakt med Præstekongen Johannes, den legendariske kristne konge af Ethiopien. Endelig ønsker den portugisiske konge at finde en handelsvej til Indien til søs.".

Den portugisiske opdagelsesrejsende Bartholomeu Diaz rejser en stenstøtte, da han i 1488 som den første europæer runder Kap det gode Håb - af Carlos Alberto Santos. Diaz sejler mod udmundingen af Congo floden, som er opdaget året i forvejen, og går ind til den portugisiske fæstning ved "São Jorge de Mina" på Guldkysten for at få forsyninger. Efter at forsyninger er overført til de to karaveller, fortsætter de sydpå langs den den afrikanske kyst, mens forsyningsskibet ankrer op i Guineabugten. Et mandskab på ni bliver tilbage for at passe på skibet.

Den 8. december 1487 ankrer Diaz op i "Walvis Bay" (nuværende Namibia), som han navngiver "O Golfo de Santa Maria da Conceição". Her rejser han (vistnok) rejser den første af flere stensøjler ("padrão")i nærheden af "Angra Pequena". Det er en tradition, at portugisiske opdagelsesrejsender rejser sådanne sten, som almindeligvis bærer et kors, kongens navn og våbenskjold, navnet på den stolte opdagelsesrejsende samt datoen for begivenheden. En padrão er også tegn på, at kronen gør krav på det pågældende område, samt at områdets indbyggere ønskes konverteret til katolicismen (de kan bare vente sig).

Bartholomeu Diaz, portugisisk opdagelsesrejsende, der i 1488 som den første europæer runder Kap det gode Håb - af  Carlos Alberto Santos. Ekspeditionen løber efterfølgende ind i en voldsom storm, som varer i 13 dage og blæser skibene langt sydpå. Da stormen stilner, sejler de østpå i flere dage uden at se land. De er klar over, at de er sydligere end spidsen af det afrikanske kontinent, hvorfor de sætter kursen mod nord. Efter 30 dage uden landkending får de endelig øje på land og ankrer op i "Bahia dos Vaqueiros" (Mossel Bay) - halvvejs mellem Kap det gode Håb og Port Elizabeth. Det sker den 3. februar 1488. De indfødte buskmænd er selvfølgelig forbløffede over de portugisiske skibe. Men besøget bliver kortvarigt. De indfødte indvilliger i at bytte portugisiske smykker (flitterstads) for får og kvæg. Mens sømændene fylder drikkekar med vand, begynder de indfødte pludselig at kaste med sten. Diaz løfter sin bue og dræber en af dem, hvorefter de må trække sig tilbage til deres skibe og sejle afsted. Til minde om den begivenhed er der oprettet et maritimt museum i Mossel Bay. Museet indeholder bl.a. en kopi af Diaz' karavel samt kort og malerier fra hans landgang. Karavellen blev bygget til minde om 500-året for Diaz' besøg. Ekspeditionen fortsætter nordpå langs kysten til "Algoa Bay" og "Great Fish River" (Rio Infante).

Kopi af den stenstøtte, som den portugisiske opdagelsesrejsende Bartholomeu Diaz rejser, da han i 1488 som den første europæer runder Kap det gode Håb. Officerer og mandskab insisterer nu på at ekspeditionen skal vende om, men det lykkes Diaz at overtale dem til at fortsætte endnu et par dage. Da det efterhånden står klart for Diaz, at det vil være muligt at nå Indien ad den fundne rute, vender han modstræbende om. Den 16. maj 1488 passerer ekspeditionen Kap Agulhas uden at være klar over, at dette punkt i virkeligheden er det sydligste på det afrikanske kontinent. På vejen tilbage får ekspeditionen landkending af, hvad de anser for sydspidsen af Afrika, og Diaz døber forbjerget "Cabo das Tormentas" - Stormenes Forbjerg. Den 6. juni 1488 (St Filips dag) rejser Diaz en "padrão" ved Kap det gode Håb, dedikeret til São Filipe. Der er aldrig fundet spor af originalen. I stedet er der rejst en kopi på stedet - se billedet til højre.

Diaz fortsætter nordpå, indtil de kommer til den bugt, hvor de har efterladt forsyningsskibet. Seks af de ni søfolk er blevet dræbt af fjendtlige indfødte. Purseren, Fernao Colaco bliver efter sigende så glad for at se Diaz og det øvrige mandskab, at han dør af glæde. Der er ikke søfolk til at bemande tre skibe, hvorfor de resterende forsyninger bliver overført til de to karaveller, hvorefter der sættes ild til forsyningsskibet. Ved Principe Island i Guineabugten undsætter Diaz Pacheco Pereira og hans besætning. De er sendt ud for at finde Præstekongen Johannes, er blevet ramt af feber og har mistet deres skib.

Tilbage i Lissabon
Ekspeditionen er tilbage i Lissabon den 15. december 1488 efter en tur på 16 måneder og 17 dage. Ifølge en anden stor opdagelsesrejsende, Christoffer Columbus, som skal have været til stede, beskriver og tegner Diaz turen for kongen i alle detaljer. Dette kort er desværre ikke blevet bevaret.

Efterfølgende omdøber kongen, Johan II forbjerget på Afrikas sydspids til "Cabo da boa Esperança", "Kap det gode Håb", Han finder dette navn mere passende i betragtning af ekspeditionens succes, og han er overbevist om, at den længe søgte sørute til Asien nu er indenfor rækkevidde. Desværre bliver alle autentiske dokumenter om Diaz' rejse, som opbevares på São Jorge slottet i Lissabon, ødelagt under det store jordskælv i 1755. Historikere har efterfølgende rekonstrueret beretningen på grundlag af skrifter fra det 16. århundrede og inskriptioner på de stensøjler, som ekspeditionen rejser langs den afrikanske kyst.

Søvejen til Indien
Det bliver dog ikke Diaz, men Vasco da Gama som får æren af at finde søvejen til Indien. Diaz deltager kun indirekte i Vasco da Gamas ekspedition i 1497, idet han er ansvarlig for udrustningen af skibene. Diaz ledsager Vasco da Gama til Kap Verde, hvorefter han som beordret sejler til Guldkysten, hvorfra han hjemfører en last af guld og slaver. Jeg kan forestille mig, at Diaz har sendt længselsfulde blikke efter Vasco da Gamas ekspedition, som på en stor del af deres rejse jo drager nytte af Diaz' erfaringer. Mere om denne færd senere.

Diaz' død
Bartolomeu Diaz er med Pedro Álvares Cabral på den rejse, som resulterer i opdagelsen af Brasilien i år 1500. Hans karavel går ned den 29. maj 1500 i en voldsom storm ud for Kap det gode Håb. Et meget passende sted, når han nu åbenbart skulle dø på havet.


Men inden vi tager med Vasco da Gama til Indien, vil jeg præsentere Columbus, som i 1492 opdager Amerika i et - ganske vist forgæves - forsøg på at finde en vestlig søvej til Indien, Kina og Japan.

 

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside Til toppen af denne side Henrik Søfareren Christoffer Columbus