Around the world

Noget om helte
Portræt af Marco PoloJeg har lige siden min barndom altid en svaghed for helte. Dette er formentlig affødt af de bøger, som jeg begærligt slugte - uden nogensinde at mættes. Højt blandt disse helteskikkelser ragede de italienske og portugisiske købmænd og opdagelsesrejsende, som udvidede vores verdensbillede. Først den venetianske købmand Marco Polo, som sammen med sin fader og sin farbror fulgte "Silkevejen" gennem Tyrkiet, Irak, Iran, Afghanistan og Tibet helt til Kina. Kina var på det tidspunkt under mongolsk herredømme, og herskeren (storkhanen) er Kublai Khan. Marco Polo og hans selskab tilbragte 17 ved hoffet. Kublai Khan sendte Marco på rejser til de kinesiske provinser, men også til Ceylon, Vietnam og Indien. Da de efter 25 års fravær vendte tilbage til deres fødeby, blev de forståeligt mødt med mistro af Venedigs indbyggere, som for længst havde affundet sig med, at Poloerne var omkommet på deres rejse. Det blev ikke bedre, når Marco Polo berettede om sine oplevelser og iagttagelser: penge af papir, sten (kul), der kunne brænde, storbyer forbundet med vældige vejanlæg, enorme paladser med tage af guld, krydderier i overflod, ædelstene mv. Efter ham kan jeg nævne den portugisiske prins Henrik "Søfareren", der i Sagres grundlægger et observatorium og den første søfartskole (som vi har set på en af vores ture til Algarve). Før Henrik Søfareren var der stor ulyst til at passere Gibraltarstrædet og bevæge sig ud på det store ocean. Det var tydeligt, at Gibraltarstrædet med "Herkules' søjler" markerede verdens ende mod vest. Som Platon berettede, havde dette vældige hav opslugt Atlantis. Og de få søfolk, som vovede sig ud på "Mørkets hav", som romerne kaldte det, berettede om vældige uhyrer, der dukkede op af havet for at trække søfolk og deres skibe ned i dybet. Fra Sagres udgik utallige ekspeditioner langs Afrikas vestkyst i 1400-tallet, længere og længere sydpå. I 1434 nåede man frem til Kap Bojador, som også blev kaldt Kap Non, fordi man mente det umuligt at sejle længere, da skibene ville blive blive hængende i det saltholdige vand. "Videre, videre" befalede Henrik, og i de følgende år arbejdede portugisiske skibe sig længe og længere sydpå. Henrik Søfareren drømte som så mange andre om at finde en søvej til Indien.


Christoffer Columbus
Portræt af Christoffer Columbus Den næste person i mit private heltegalleri er Christoffer Columbus, som denne side handler om. Christoffer Columbus er født 26. august 1451 (jeg vil ikke påstå, at det er den rigtige dato, men det er den eneste, jeg har kunnet finde) i Genoa som søn af en væver, Domenico Colombo, der i perioder også er værtshusholder. Hans moder er Suzanna Fontanarossa, datter af en uldhandlende. Han har tre yngre brødre, Bartolomeo, Giovanni Pellegrino og Giacomo samt en søster, Bianchinetta. På trods af denne borgerlige baggrund bliver han opdagelsesrejsende, og i 1492 krydser han Atlanterhavet under det spanske (kastillanske) flag og når frem til øerne udfor Amerikas østkyst. Hans drøm er at finde en vestlig søvej til Indien. Columbus er ikke den første til at nå frem til Amerika, som allerede er beboet, inden han kommer frem. (Som et kuriosum kan nævnes, at der på det tidspunkt boede flere mennesker i Amerika end i Europa). Han er end ikke den første europæer, idet vikinger fra Nordeuropa flere hundrede år forinden har besøgt Nordamerika og oprettet en mindre koloni. Columbus' rejser fører hurtigt til erkendelsen af, at der eksisterer "en ny verden" udover den velkendte gamle verden.

I 1470 flytter familien til Savano, hvor Columbus arbejder for sin fader i uldproduktionen. Samtidig studerer han kartografi sammen med broderen Bartolomeo. Han får ingen formel uddannelse og er stort set selvlærd. Som barn af Genoa er det ikke overraskende, at han vælger søen som sin profession, først som skibsdreng, siden som matros og styrmand. Han har muligvis deltaget i jagten på mauriske sørøvere allerede som 14-15 årig. I 1474-1475 gennemsejler han alle vigtige handelsruter i Middelhavet.


Columbus flytter til Portugal
I august 1476 bliver en konvoj af genovesiske skibe ud for Portugals sydkyst angrebet af en fransk-portugisisk flåde under ledelse af Vilhelm af Casanova. Ved mørkets frembrud er tre genovesiske og fire af angriberne skibe sunket. Hundreder af søfolk drukner, men en såret genoveser klamrer sig til et stykke tømmer og driver ind på kysten, 10 km borte. Mandens navn er Christoffer Columbus. Han vælger at slå sig ned i Lissabon, der er centrum for skibsfart til de fjerne havne. Og herfra udgår opdagelsesrejser til Azorerne og langs den vestafrikanske kyst. Columbus' broder Bartolomeo flytter også til Lissabon, hvor han arbejder med at fremstille kort. Columbus bliver sømand i den portugisiske handelsflåde og sejler i 1477 til Irland og Island (Thule). Året efter er han i Madeira for at købe sukker, og fra 1482 og 1485 sejler han langs den afrikanske vestkyst, hvor han efter egne opgivelser når så langt sydpå som kysten ved Guinea.

Ægteskab med Felipa
Christoffer Columbus museum på Porto Santo, Madeira I 1479 gifter Columbus sig med Felipa Perestello e Moniz, datter af en portugisisk adelsmand af italiensk herkomst. Faderen, som havde deltaget i opdagelsen af Madeira, er afgået ved døden, mens Felipa er lille. Columbus kommer i besiddelse af en kiste, som indeholder alle Perestellos kort og optagnelser af vindretninger og strømme for de portugisiske besiddelser i Atlanten. I 1480 får Columbus og Felipa sønnen, Diego. (Hvis du kommer til Madeira, kunne du overveje at besøge det upåagtede Columbus-museum i Vila Baleira på Porto Santo, hvor Columbus-familien bor en tid. Det indeholder nogle optegnelser fra Columbus samt nogle portrætter af ham.)


Søvejen til Indien
I Portugal er interessen for opdagelse af nye territorier stor. Havnen i Lissabons vrimler med søfolk fra hele den kendte verden, og beretninger om nyopdagede, vidunderlige lande florerer. Gennemførelse af stadig længere sørejser giver mod på at udforske de eventyrlige - og utroligt rige - lande, som bl.a. Marco Polo har berettet om. Behovet for at finde en søvej til Indien forstærkes af, at adgangen til "Silkevejen" og andre handelsruter er mere eller mindre blokeret af muslimske stater. Videnskabsmænd og søfolk er helt på det rene med jordens kugleform, så det er en nærliggende tanke at nå Indien, Kina og Japan ved at sejle mod vest. Columbus sluger begærligt disse idéer, og i modsætning til mange andre beslutter han at at virkeliggøre sin drøm. Columbus' broder, Bartolomeo, der arbejder som kartograf i Lissabon, har sikkert også opmuntret Columbus. Først besluttet, begynder han omhyggeligt at indsamle alle oplysninger såsom beretninger af søfolk om opskyllede, fremmede genstande, der synes at stamme fra ukendte lande. Han studerer også "beviser" fra tidligere videnskabsmænd som Aristoteles, Ptolemæus, og Marco Polo. Men størst støtte finder han hos den florentinske læge Paolo Toscanelli (1397-1482), som er en af tidens mest anerkendte astronomer. Toscanelli har allerede i 1474 sendt et spændende brev til domherre Fernão Martinez ved katedralen i Lissabon, den portugisiske kong Alfons V's skriftefader. I brevet beskriver han, hvorledes en vestlig rejse til Indien skal gennemføres, og han vedlægger et kort, hvorpå den bedste rute er indtegnet. Columbus sætter sig i forbindelse med Toscanelli og modtager en kopi af brevet og kortet, "En kortere sørute til krydderiernes land". (brevet er bevaret, men desværre er kortet gået tabt.)

Rekonstruktion af Toscanellis kort fra 1474

Ovenfor er vist et forsøg på at rekonstruere Toscanellis kort. Toscanelli antager, at der er højst 5.000 sømil (8.000 km) fra Portugal til Asien. Som nævnt er man på den tid ikke i tvivl om, at jorden er rund. Uenigheden omfatter især jordens størrelse. Columbus mener, at jordens omkreds vd ækvator er ca. 30.000 km, mens den i virkeligheden er 40.000 km. Han anslår afstanden fra De Kanariske Øer til Japan (Cipango på kortet) til 2.400 sømil - ca 4.500 km. I virkeligheden er den næsten 20.000 km. Det mest iøjnefaldende ved kortet set med nutidens øjne er nok, at det amerikanske kontinent ikke optræder.


Afslag fra Portugals kong João II
Portugals kong João II, som nægter at finansiere Columbus' eventyr Columbus er nu så sikker på sit projekt, at han i 1483 kontakter det portugisiske hof og anmoder om finansiering af en ekspedition, som skal finde en vestlig søvej til Indien. Long João II afslår at deltage, muligvis fordi Columbus' betingelser er uantagelige. Det har også være fremført, at hoffet jo i forvejen via Toscanellis brev og kort havde de samme oplysninger som Columbus var i besiddelse af. Og hvorfor betale for noget, som man ved i forvejen? Og ret beset er Columbus jo uerfaren hvad angår rejser på Atlanten.

Kort tid efter i 1484 forsvinder Columbus i al hemmelig fra Portugal og efterlader sin hustru og sine yngste børn i Lissabon. Han tager kun den ældste 4-årige søn, Diego med. Grunden til hans flugt er formentlig af økonomisk art. I et senere brev, hvori Joao II opfordrer ham til at vende tilbage til Lissabon, lover han Columbus frit Lejde: "så at I ikke for nogen som helst årsag, hverken af civil eller kriminel art, skal blive sat fast, holdt tilbage, kaldt for retten eller udspurgt". Men som sagt, det vides ikke med sikkerhed hvilken lovovertrædelse, Columbus måtte have begået.


Columbus flytter til Spanien
Columbus dukker nu op i Spanien, hvor han bliver godt modtaget af hertugen af Medina Celi, hos hvem han bor de følgende 2 år, mens han udfører forskellige opgaver for hertugen. Det lykkes dog aldrig Columbus at vinde hertugen for sit projekt. I januar 1985 dør Columbus' hustru, Felipa. Columbus finder senere en livslang ledsager i Doña Beatriz Enriquez de Arana fra Cordoba. Parret bliver af (mig) ukendte årsager aldrig gift, men får dog 2 sønner, som begge kommer til at tjene ved prins Juans hof. Juan er søn af kongeparret Ferdinand og Isabella, som vi kommer til at høre mere til. Ved Columbus' død arver Beatriz en stor del af hans besiddelser, og Columbus beder sin søn Diego om at behandle Beatriz som sin moder.

Columbus søger finansiering i Spanien
Panel som viser dronning Isabella opmærksomt lyttende til Columbus planer, mens kong Ferdinand sidder mere afslappet ved hendes side. Den første vanskelighed, der skal overvindes, et at skaffe adgang til hoffet. Til alt helt lykkes det ham at vinde franciskanerbroder Antonio de Marchena, som også er astronom, for sine idéer, og den 1. maj 1486 får Columbus foretræde for dronning Isabella i audienssalen på Alcazar i Cordoba og forelægger sin plan. Ved ægteskab i 1469 mellem kong Ferdinand af Aragonien og dronning Isabella af Kastilien er de 2 største kongeriger blevet forenet, og kongeparret regerer i fællesskab. Dronningen lytter interesseret, men ansøgningen bliver desværre for Columbus henvist til behandling i en kommission af lærde. De lærde herrer mødes i Salamanca sidst i 1486 eller først 1487 og lytter hovedrystende til Columbus' planer og ender med at vende tommelfingeren nedad. Retfærdigvis må det dog nævnes, at de argumenter, som kommissionen fremkommer med, skal senere vise sig at være betydeligt mere "solide" end Columbus'. Kommissionen mener, at turen til Asien formentlig vil tage 3 år, samt at oceanet er så stort, at det ikke vil være muligt at krydse det i sejlskibe. Størst indtryk gør formentlig denne: Det synes så mange århundreder efter skabelsen aldeles utænkeligt, at nogen skulle kunne opdage hidtil ukendte lande af blot nogen værdi. Måske har Columbus af frygt for, at hans idé skulle blive stjålet, undladt at fremlægge alle oplysninger for kommissionen. En anden og måske mere overbevisende forklaring på afslaget er, at kongeparret har travlt med at forberede det slag, som skal gøre ende på mere end 700 års maurisk (muslimsk) besættelse af Spanien. Skatteskruen på befolkningen er spændt til bristepunktet. Men i hvert fald tilkendes Columbus en ydelse svarende til det, som en fuldbefaren matros får i hyre. Årsagen til denne "gavmildhed" er måske, at hoffet ikke ønsker, at Columbus skal "afsætte" sit projekt til anden side.

Endnu et afslag fra Portugal
I juni 1488 indstilles ydelsen fra statskassen, uden at Columbus har fået nogen afklaring. Columbus, som ikke er nogen særlig tålmodig sjæl, henvender sig endnu engang til kong João II af Portugal og tilbyder at forny sit tilbud, hvis kongen vil garantere ham frit lejde. Kongen går ind på dette og i december 1488 rejser Columbus til Lissabon - for endnu engang at blive skuffet. I sommeren 1487 er Bartolomeo Diaz draget ud med en flåde af karaveller for at finde en søvej til Indien. Og efter flere forsøg lykkes det Diaz at runde "Kap det gode Håb", hvorved en mulig sørute til Indien synes fundet. Efter denne nyhed må Columbus vende tilbage til sin ydmyge position i Spanien.

Maurerne kapitulerer i Granada
Maurerfyrsten Boabdil overgiver sig til kong Ferdinand og dronning Isabella i 1492 Imens øger det katolske kongepar presset på den sidste "lomme" af maurere i provinsen Andalusien og indleder i april 1491 en belejring af maurernes hovedstad Granada. Den 25. november 1491 kapitulerer den maureriske konge eller - sultan Boabdil, og det aftales, at den endelige magtoverdragelse skal finde sted i løbet af 60 dage. Formentlig af frygt for optøjer blandt sine landsmænd lader Boabdil den kristne hær marchere ind i byen allerede den 2. januar 1492. Ferdinand og Isabella rider ind i byen iklædt pragtfulde mauriske klædedrager, og Boabdil overrækker dem byens nøgler. Columbus deltager selv i sejrsindtoget i Alhambra. Det fortælles, at Boabdil under tilbagetrækningen standser på et udsigtspunkt for at kaste et sidste blik på sit elskede palads, Alhambra, hvorefter han udstøder et dybt suk ("Maurerens sidste suk"). Boabdil rejser til Nordafrika, hvor han siden skal have begået selvmord. (Jeg har selv en enkelt gang oplevet Alhambra under en rejse til Costa del Sol og kan udmærket forstå den fortvivlelse, der griber den mauriske fyrste ved at blive uddrevet af dette pragtfulde bygningsværk). Et par dage efter kommer Columbus igen i audiens og får at vide, at hans forslag er forkastet, og at det står ham frit for at rejse hvorhen, han vil.

Endelig en aftale mellem kronen og Columbus
Efter i 10 år at have løbet de portugisiske og de spanske monarker på døren mister Columbus tålmodigheden - men ikke modet - og begiver sig nordpå til fods mod Cordoba sammen med sønnen Diego. Planen er muligvis at tage til Frankrig eller England for at forsøge at "sælge sin idé". Da natten falder på søger de logi i et dominikansk kloster i La Rábida. Prioren Juan Perez, som har været dronningens skriftefader, tager godt imod dem, og han lytter opmærksomt til Columbus' beretning. Han beder de trætte rejsende om at blive en tid i klostret, mens han sender ilbud til dronning Isabella om denne besynderlige italienske sømand med de store planer. Dronningen beder nu Columbus om at vende tilbage til hoffet. Efter mange forhandlinger indgås der den 17. april 1492 en kontrakt mellem kronen og Columbus. Det er ikke småting, den gode Columbus betinger sig. Den lange ventetid har ikke gjort ham ydmyg. For det første skal han på livstid være admiral for alle de øer og fastlande, han måtte opdage. Denne værdighed, som skal være af samme rangklasse som storadmiralen af Kastilien, skal gå i arv i hans slægt. Endvidere skal Columbus være guvernør (vicekonge) i de nyopdagede lande. Til ethvert embede i sine områder skal han have ret til at indstille 3 personer, som regeringen kan vælge imellem. Endelig kræver han 10% af værdien af alle de skatte, der kommer fra de nyopdagede områder: guld, sølv, diamanter, perler, silke, krydderier mv. Ikke mærkeligt, at det tager omkring 3 måneder, inden aftalen kommer på plads. Den 12. maj 1492 tager Columbus til den lille by Palos i Andalusien, som er udset til stedet for afrejsen.

Forberedelser
Model af Columbus flagskib Santa Maria Columbus kaster sig nu ud i forberedelserne af sin ekspedition. Det viser sig meget vanskeligt for Columbus at finde passende skibe til formålet, og til sidst må kongehuset gå ind og lægge pres på skibsrederne i Palos. Det ender med, at den indflydelsesrige familie Pinzo leverer de 3 fartøjer, som kommer til at udgøre Columbus' flåde: flagskibet Santa Maria med 40 mands besætning, som vejer lidt over 100 tons, samt karavellerne Pinta med 26 mand og Niña med 24 mand på hhv. 55 og 60 tons. Martín Alonso Pinzon er kaptajn på "Pinta" og hans broder, Vicente Yanez Pinzon på "Niña". Columbus' yndlingsskib er den lille, pålidelige "Niña", der får en eventyrlig skæbne. Da "Santa Maria" forliser, bliver "Niña" hans flagskib på hans 2. rejse til Amerika. Efter som det eneste skib at have overlevet en frygtelig orkan i de vestindiske farvande, bliver det i Middelhavet kapret af sørøvere. Det lykkes dog mandskabet at tilbageerobre det, så det kan nå at komme med på Columbus' 4. og sidste rejse til Amerika. Men mere herom senere.

Martin Alonso Pinzón, kaptajn på Pinta

Martin Alonso Pinzón, kaptajn på Pinta

Vicente Yañez Pinzón, kaptajn på Niña

Vicente Yañez Pinzón, kaptajn på Niña

Da der er problemer med at mønstre mandskab til de 3 skibe, er der blandt besætningen et par benådede straffefanger. Der er ingen våben og soldater om bord, da der jo er tale om en ren opdagelsesrejse. Columbus medbringer en skrivelse fra kongehuset til de fyrster og regenter, han måtte træffe på sin færd. Den dybt religiøse Columbus ville gerne have haft en præst med om bord, da et af ekspeditionens formål er at vinde sjæle for den kristne tro. Før afrejsen modtager Columbus sakramenterne af fader Juan Perez, og officerer og mandskab følger hans eksempel. Tidligt om morgenen den 3. august 1492 ser befolkningen i Palos den lille ekspedition tage afsted. Jeg forestiller mig, at en stor del af tilskuerne har haft deres tvivl om, hvorvidt vovehalsene nogensinde ville vende hjem.


Hvis jeg har vakt din interesse, kan du følge med denne vej på Columbus' 1. rejse.

 

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside Til toppen af denne side Til Min Verdenshistorie Columbus' 1. rejse