 |
|
|
|
Næste morgen tog Birgit og jeg metroen til det største og mest berømte tibetanske, buddhistiske tempel udenfor Tibet. Det store tempelkompleks ligger nordøst for centrum af Beijing. Metrostationen har navn efter templet: Yonghegong, som ligger blot to minutters gang herfra. På vejen derhen passerede vi et stort antal butikker, som solgte røgelsespinde. Som de fleste (alle?) tempelkomplekser i Beijing er også dette orienteret fra syd mod nord, fra jord til himmel. Det skyldes muligvis, at det ikke er bygget som et buddhistisk tempel, men som bolig for Qing-kejser Kangxis 4. søn, prins Yongzheng i 1694. Som det fremgår af billedet til højre, ligger de fem hovedbygninger på rad og række med anneksbygninger på hver side. Komplekset, som er omgivet af en rød mur, dækker et areal på godt 66.000 m3. Kangxi blev efter sin død i 1722 efterfulgt som kejser af Yongzheng, som selvfølgelig flyttede til "Den Forbudte By". Efter Yongzhengs død i 1735, blev hans kiste anbragt i templet. Hans søn og efterfølger, kejser Qianlong opgraderede Yonghegong til et kejserligt palads. Dette indebar bl.a., at de grønne tagkakler blev udskifter med de kejsergule glasserede kakler, ligesom andre kejserlige symboler som løver og skildpadder blev indført.
I 1744 konverterede Qianlong paladset til et buddhistisk tempel, som fik sit nuværende navn, Yonghegong - "Templet for Fred og Harmoni". Man inviterede et stort antal munke fra Mongoliet og Tibet til at bo i templet - vistnok for at sikre et godt forhold til naboerne. I adskillige tilfælde blev templet også anvendt som "gæstehytte" for fremtrædende gæster fra Mongoliet og Tibet. Fx har templet været besøgt af både Dalai Lama og Panchen Lama. Templet, som er et fungerende lamatempel eller -kloster med mongolske munke, slap heldigt gennem den såkaldte kulturrevolution, efter sigende fordi Zhou Enlai modsatte sig dets ødelæggelse. Offentligheden fik adgang i 1981, og templet er meget besøgt af både udlændinge og kinesere.
Inden vi går ind i templet, vil jeg fortælle lidt om lamaisme. Lamaisme er den form for buddhisme, som praktiseres i Tibet. Ganske vist opstod buddhismen i Indien, men den blev snart fortrængt til andre dele af Asien som Nepal, Tibet og Kina. Buddhismen opdeles i flere skoler. Den form, der praktiseres i Tibet og dele af Kina, tilhører den såkaldte "Vajrayana" skole og kaldes "den gule sekt" eller "de gule hattes sekt". Dalai Lama er tibetanernes religiøse overhoved. Den nuværende Dalai Lama hedder Tenzin Gyatso, og han er den 14. inkarnation af bodhisattva Avalokiteshvara. Institutionen Dalai Lama, som direkte oversat betyder "vidsommens ocean", går tilbage til 1391. Bodhisattva er betegnelsen for en person, som i sit nuværende liv har mulighed for at opnå Buddha-status. Buddhismen lærer, at mennesker gennemløber en kæde af reinkarnationer, indtil det har opnået en sådan indsigt, at det undgår genfødslernes trædemølle, men indtræder i tilstanden "nirvana" og opnår status af "Buddha".
Den 5. Dalai Lama erklærede, at når en Dalai Lama døde, ville hans sjæl tage bolig i en dreng, som kom til verden på dette tidspunkt. Denne dreng ville således være en reinkarnation af Dalai Lama. Det kunne selvfølgelig være problematisk at finde denne dreng. I nogle tilfælde havde den døende Dalai Lama forudsagt, hvor hans reinkarnation kunne findes. Ofte var der mange børn, som var født omkring Dalai Lamas dødstidspunkt, så undersøgelsen kunne tage flere år. Drengens krop skulle opfylde visse kriterier, fx have et stort hoved og ditto ører; dette var nemlig tegn på visdom. Drengen skulle også helst kunne identificere genstande, som havde tilhørt den afdøde Dalai Lama. Nemt var det ikke.
Da den tidligere Dalai Lama døde i 1935, skulle regeringen finde et lille barn, som var en genfødsel af bodhisattva. Der blev dannet et eftersøgningshold, ledet af den berømte lama Kewtsang Rinpoche fra Sera Klostret. Med på holdet var også en embedsmand ved navn Lobsang Tsewang. Inden de tog afsted, skete der det (i mine øjne) besynderlige, at hovedet på den afdøde, balsamerede Dalai Lama drejede sig fra syd mod nordøst. Det var selvfølgelig et varsel om, at den nye Dalai Lama skulle findes i den retning. Rinpoche fik samtidig en vision om i hvilke omgivelser, den nye Dalai Lama skulle findes, og holdet tog til Amdo i den nordøstlige del af Tibet. Efter en intens eftersøgning fandt man en bygning, som svarede til den, som Rinpoche havde set i sin vision. Rinpoche og Lobsang Tsewang skiftede roller, inden de gik ind i huset, som tilhørte en bondefamilie. Rinpoche bar en rosenkrans, som havde tilhørt den afdøde Dalai Lama, og husets 3-årige søn insisterede på at få den. Rinpoche sagde, at han måtte få den, hvis han kunne gætte, hvem han var, og den lille dreng svarede "lama fra Sera". De viste drengen forskellige genstande, som havde tilhørt den afdøde Dalai Lama, og den lille dreng sagde hver gang "det er min". Drengen bestod også flere andre test, så holdet var ikke i tvivl om, at de havde fundet en reinkarnation af Dalai Lama. Drengen forlod hjemmet og tog med til Lhasa, hvor han blev oplært af andre lamaer. En af disse er Panchen Lama, som er ansvarlig for oplæring af "den næste" Dalai Lama. Tilsvarende er Dalai lama ansvarlig for oplæring af "den næste" Panchen Lama. I 1940 blev han kronet som den 14. Dalai Lama. Indtil 1950, da Kina invaderede Tibet, var Dalai Lama også landets politiske overhoved. Da Kina fuldstændig overtog magten i Tibet i 1959, flygtede Dalai Lama til Indien. Her har han i Dharamsala etableret sig med en eksilregering. Tibet har nærmest opgivet af genvinde sin selvstændighed, men håber på at få en vis grad af selvstyre. I 1989 fik Dalai Lama tildelt Nobels Fredspris for sit mangeårige arbejde med at tilvejebringe en fredelig løsning mellem Tibet og Kina. I sin pristale kritiserede han Kina for dets brug af magt mod studenterne på Tiananmen i 1989.
Det er spændende, hvad der sker, når den nuværende Dalai Lama dør. Kina har udtalt, at man i overensstemmelse med et dekret, udstedt af kejser Qianlong af Qing dynastiet i 1692, vil vælge den nye Dalai Lama og Panchen Lama ved lodtrækning, hvor alle kanidaternes navne var anbragt i en guldskål. Jeg kan ikke forestille mig, at denne profane fremgangsmode vil blive accepteret af det tibetanske folk. Dalai Lama har flere gange udtalt, at han ikke vil lade sig genføde i et område, som kontrolleres af Kina. I henhold til forfatningen kan Dalai Lama institutionen afskaffes ved 2/3 flertal i parlamentet. Så måske vil Kina, som har ladet et stort antal bosættere af kinesisk afstamning slå sig ned i Tibet, bruge denne metode til at knægte Tibet.
Som du måske kan se på oversigtsbilledet over tempelområdet, består det af fem hovedbygninger: templer, haller eller paladser. Foran hver hal ligger en forgård. Det gik op for os, hvorfor der var så mange handlende på gaden udenfor, som solgte røgelsespinde. Foran hver bygning var anbragt et eller flere steder til afbrænding af røgelse - lidt respektløst kan de bedst beskrives som store grills. Vi havde ikke selv anskaffet os røgelsesmateriale, men iagttog de øvrige gæster, hvoraf de fleste havde forsynet sig med et eller flere bundter. Røgelsespinde blev anbragte i sandet i bunden af grillen, hvorefter de blev antændt. Herefter gik den pågældende ind i templet foran og anbragte et antal røgelsespinde foran den buddhafigur, som befandt sig her. De blev ikke antændt, da det ikke var tilladt at afbrænde dem indendørs. Personen knælede foran Buddha og bad en bøn. Knælede evt. og bad foran nogle af de øvrige religiøse genstande, som var i det pågældende tempel, inden de gik ud igen.
Med mellemrum fjernede munkene i det respektive tempel de ofrede røgelsespinde og bar dem på en bakke ud i gården. Her blev de hældt ned i "grillen", hvilket i perioder medførte en liflig luft, når røgen spredte sig og forsvandt op mellem tagene. Som du kan se på billedet til venstre, minder tagene på templerne om de tage, vi så i Den Forbudte By. Mange af dem havde de spændende dekorationer, som skulle beskytte bygningen og dens beboere mod fare.
Men lad os nu begive os på vandring gennem de fem smukke templer, som ligger på rad og række. Det kan desværre kun blive en overfladisk gennemgang som måske kan vække din appetit.
Fra den første gårdsplads kommer vi ind i "De himmelske Kongers Palads". I dette som i de øvrige paladser finder vi mindst én buddha-figur. I dette tilfælde en statue af Maitreya, den kommende Buddha.
Midt i hallen hilser en siddende Buddha sine gæster velkommen med et stort smil. I Kina kaldes denne Buddha-figur for "Buddha med den store mave" - ikke helt uden grund. Ifølge legenden var han munk ved Yuelin Templet i Zhejiang provinsen. Når han gik rundt blandt folk for at udbrede kendskabet til buddhismen, havde han altid en pose i hånden. I denne opbevarede han den føde, som han tiggede. Det var ikke tilladt munke at arbejde; de skulle leve af den føde, som beboerne gav dem. I princippet gjorde munkene en god gerning ved at tigge, fordi beboerne jo forøgede deres "karma" ved at gøre gode gerninger - så noget for noget. Han kaldes også for "Den smilende Buddha", da han altid vises med et stort smil. Før sin død fortalte han, at han var en reinkarnation af den kommende Buddha Maitreya, hvorfor han fik dette navn efter sin død.
På hver side af Buddha Maitreya står 2 grumt udseende figurer. Ifølge buddhistisk tradition beskyttes jorden af disse fire himmelske konger:
Bag Buddha Maitreya står en statue af Weituo, som er beskytter af den buddhistiske lære. Han er en af kong Zengzhangs 8 generaler. Hver af kongerne har 8 generaler, men Weituo er den øverste. Buddha har givet general Weituo ansvaret for at beskytte de buddhistiske munke og nonner. Efter Buddhas død stjal en ond ånd to af Buddhas tænder. Weituo opdagede tyveriet og satte efter ånden, og selv om ånden var hurtig, blev den hurtigt indhentet, og Weituo bragte tænderne tilbage. For denne dåd blev han udnævnt til beskytter af Buddhas grav.
Den næste store hal i lama templet er "Hallen for Harmoni og Fred" fra 1694. Dette palads blev oprindelig anvendt af kejser Yongzhengs til modtagelse af ambassadører og andre højtstående udenlandske personer. Midt i hallen står tre Buddha statuer, "Tre tidsaldres Buddha": I midten Gautama, Buddha for nutiden, grundlægger af buddhismen for omkring 2500 år siden. Foran ham står hans to disciple, Ananda og Mahakasyapa. Til højre Yeja, Buddha for fortiden, og til venstre Maitreya, Buddha for fremtiden.
På et alter foran disse Buddha-figurer ligger de otte magiske genstande, som efter buddhistisk tradition bringer held: parasollen (som beskytter mod solen), guldfisken (som lever sit frie liv i vandet), vasen til opbevaring af skatte (vasen har den egenskab, at den aldrig bliver tom), den hvide lotusblomt (symbolet på renhed), den højresnoede konkylie (med sin lyd holder den onde ånder borte), den uendelige knude (symbol på buddhismens uendelige visdom) sejrsbanneret (symbol på Buddhas oplysning) og troens hjul (billede på genfødelsestanken).
Langs hver side af hallen står 18 "Arhat-figurer" (lamaer er inddelt i flere klasser, de tre øverste er Buddha, Boddhisattva og Arhat). Disse Arhat har af Buddha fået besked på at forblive på jorden, indtil de selv opnår Buddha tilstanden.
Røgelsesbrænderen på billedet blev støbt i 1748. Den er 4.2 meter høj og har seks åbninger, hvorfra røgen kan slippe ud. Over hver af disse åbninger ses et relief, som viser to drager lege med en perle - et meget yndet motiv. På foden af brænderen ses tre løver kæmpe om en bold (jorden?). Der er, så vidt vides, kun fremstillet to eksemplarer af denne røgelsesbrænder, den anden står i haven til Den Forbudte By.
På hver side af templet er der fire bygninger, hvor munkene studerede sutra (buddhistiske skrifter), medicin, geografi og astronomi.
Det fjerde tempel i rækken, som er bygget i tibetansk stil, er "Lovens Hjuls Tempel". Templet er bygget til studium af buddhistiske skrifter og afholdelse af religiøse ceremonier. Langs væggene i rummer er der bogreoler med mere end 100 bind med buddhistiske skrifter (sutraer på tibetansk); skrifterne ser dog noget medtagne ud. I hallen er der en 6-7 meter høj bronzestatue af grundlæggeren af "Den Gule Sekt", Tsongkhapa (1357-1419). Tsongkhapa sidder en lotusblomst og har et sværd i sin højre hånd og buddhistiske skrifter i sin venstre hånd, symboler på magt og visdom. På Tsongkhapas tid var den dominerende sekt "Den Røde Sekt", hvis hovedbeklædning var rød på ydersiden og gul på indersiden. Denne sekt tillod, at de ledende lamaer måtte gifte sig, samt at deres post gik i arv til deres efterkommere (sønner). Dette var Tsongkhapa imod, og han formulerede 253 strikte regler, som definerede den sande lære, som han så den. Derudover vendte han hovedbeklædningen, så hætten var gul på ydersiden og rød på indersiden. Vi så desværre ingen munke med denne hovedbeklædning under vores besøg, men det er altså forklaringen på sektens navn. Tsongkhapa fik støtte ikke alene af tibetanerne selv men også af den kinesiske Ming-kejserfamilie. Tsongkhapa havde to fremtrædende disciple, Dalai og Baiqen. Både Dalai og Baiqen har gennemgået flere inkarnationer, og den nuværende Baiqen Lama er den 11. i rækken. Efter Tsongkhapas død fik Dalai titlen som den første Dalai Lama, og den nuværende Dalai Lama er som nævnt den 14. Statuen blev forgyldt i 1982. På hver side af Tsongkhapa er der en tronstol, stolen til venstre anvendes af Dalai Lama, når han kommer til templet for at bede, stolen til højre af Bainqen Lama. Disse to inkarnationer er overhoveder i den tibetanske religion og stat og har i nogen udstrækning delt magten mellem sig, således at Dalai Lama styrer størsteparten af Tibet fra hovedstaden Lhasa, mens Baiqen Lama styrer resten af Tibet fra Xigaze. I 1954 afholdt Bainqen Lama (Erdeni) buddhistiske ceremonier her i templet. Freskerne på væggene illustrerer Tsongkhapa liv.
I hallen er der også en stort træskærerarbejde (4x3 meter) i rødt sandeltræ. Værket er et bjerg, befolket med 500 Arhat figurer. (Du husker måske, at en Arhat er en person, som har nået frem til tilstanden Nirvana, og som følgelig slipper for flere genfødsler. Så vidt jeg ved, er der ikke den store forskel på en Buddha, en Bodhisattva og en Arhat). Arhat figurerne er lavet af metal: guld, sølv, kobber, jern og tin. På Buddhas (Gautamas) tid var der naturligt nok ingen religiøse buddhistiske skrifter. Disse blev efter hans død nedskrevet af 500 af hans disciple, som til gengæld blev "forfremmet" fra lamaer til Arhat. En legende fra 1400-tallet lyder således: En munk modtog som almisse en bunke jern. Af dette jern fik han smedet 500 Arhat statuer, som hver vejede omkring 50 kg. Hvordan skulle han få disse figurer transporteret til templet? Han kunne højst transportere én ad gangen på et æsel, og det ville tage lang tid, inden alle statuerne kom frem. Munken stirrede på de ubevægelige figurer og sagde nærmest til sig selv: "Hvor ville det være dejligt, hvis I selv kunne gå". Og miraklet skete, og de 500 Arhat figurer begyndte at gå med retning mod templet".
I flere af forgårdene i lamatemplet var der opstillet bedemøller. Tibetanerne kommunikerer med guder og ånder ved fremsigelse af mantra og bønner. Der anvendes flere metoder, fx bedeflag. Et bedeflag er en lap af stop eller papir, hvorpå er skrevet en bøn eller et mantra. Når flaget blafrer for vinden, bliver bønnerne sendt ud i verden. Det mest kendte mantra er "OM MANI PADME HUM". Som i andre religioner bruger tibetanerne en bedekrans til at tælle antallet af fremsagte bønner. Ofte anvender tibetaneren en bedemølle, en cylinder i træ eller metal, hvorpå der er indskåret mantraer. Inden i bedemøllen ligger der et antal papirstrimler med mantraer og bønner. Når man drejer bedemøllen, bliver den pågældende bøn sendt afsted. Bedemøller fås i alle størrelser. Her har Birgit taget opstilling ved en af de større.
Efter den femte gårdsplads kom vi til "Templet for evig Lykke", som er det største i komplekset. Det er via en korridor forbundet til to andre templer: "Templet for evigt helbred" og "Templet for Fred" med flere udstillinger af religiøse genstande, absolut et besøg værd. I "Templet for evig Lykke" står verdens største buddha-figur, udskåret af én træstamme af sandeltræ. Figuren, som forestiller Buddha Maitreya, er 26 meter høj, så hovedet forsvinder næsten under loftet. Ganske vist er templet på tre etager, men 26 meter er altså meget. Jeg må dog skynde mig at sige, at heraf er de 8 meter under jorden. Statuen er næsten helt forgyldt og draperet med hvide- og gyldne bånd, og statuen har en kæmpemæssig bedekrans om halsen. and 8 meters in diameter. Statuen var en foræring til kejser Qianlong fra den 7. Dalai Lama. Der er omkring 70 munke i templet. Jeg har læst, at man mod en mindre erkendtlighed kan få en munk til at velsigne en af ens egendele, Jeg prøvede forgæves at få Birgit til at få en af munkene til at velsigne hendes 5-ugers lottokupon.
Som du kan se på billedet til venstre, så er den store buddha-figur kommet med i Guiness Book of Records som verdens største Buddha statue, udskåret af ét stykke sandeltræ. Hermedafsluttede vi vores spændende besøg i lamatemplet. Da vi kom tilbage til hotellet, spurgte jeg Bo, om der efter hans opfattelse var mange kinesiske buddhister. Han svarede, at de fleste kinesere besøgte templet af samme årsager, som danskere besøger historiske bygninger i Danmark, selv om der selvfølgelig også er et stort kontingent af buddhister i Kina. De fleste af disse tilhører ikke den tibetanske retning, men den østbuddhistiske, som har omkring 1½ milliard tilhængere.
Næste mål på vores tur var et besøg i Konfutse-templet, som ligger bare 3 minutters gang fra lamatemplet.
