 |
|
|
|
Konfutsetemplet ligger i den gamle del af Beijing, hvor der ligger en mængde af de karakteristiske "hutonger", den tidligere så almindelige familiebolig. Det ligger et par minutters gang fra lamatemplet, som du måske lige har læst om, og ganske tæt ved metrostationen Yonghegong. Templet blev bygget i 1302 under Kublai Khan og restaureret i 1411. I 1737 under kejser Qianlong blev det store tempel renoveret, herunder blev taget forsynet med kejsergule, glasserede teglsten. Templet er løbende blevet udbygget indtil omkring 1916. Her kom kejserne under Yuan-, Ming- og Qing-dynastierne (1271-1911) for at vise deres respekt for Konfutse - mere om ham om lidt. Templet, som er et af de største i Kina, var gennem hundreder af år et kejserligt universitet, som uddannede unge mennesker (mænd) til at gøre tjeneste i administrationen. Det omfatter i alt 14 pavilloner, alle med de typiske buede tag i to niveauer. Tagene er som i Den Forbudte By udstyret med de beskyttende tagdekorationer. Billetprisen var overkommelig: 10 Yuan, dvs 8 kr i marts 2006.
Men inden vi bevæger os gennem den smukke indgangsportal til Konfutsetemplet, vil jeg fortælle lidt om hovedpersonen, Konfutse. Gennem 2500 år var Konfutse den person, som havde størst indflydelse på det politiske og det sociale liv i Kina.
Der er ikke mange sikre historiske kendsgerninger om Konfutse - desto mere plads bliver der så til legender og overleveringer. Ifølge traditionen blev han født den 21. oktober 551 BC i Qufu i staten Lu (i dag provinsen Shandong). Han blev født ind i en ikke særligt velhavende adelsfamilie, hvor der i forvejen var 9 døtre og 1 søn, som imidlertid var krøbling. Faderen, som var 70 år gammel, kaldte sønnen Kong Qiu, hvilket betyder "Mesteren Kong". Allerede da Konfutse var tre år gammel, døde hans fader, og Konfutse voksede op under fattige kår, men med støtte fra moderen studerede han flittigt. Konfutse blev gift i en alder af 19 år, og allerede året efter fik han sønnen, Li. Som 21-årig blev han leder af statens kornforsyning, en lovende start på en karriere som embedsmand.
Da Konfutse var 24 år, døde hans moder, og som det var skik og brug, trak sønnen sig tilbage fra verden og tilbragte tre år i ensomhed. I den periode opstod hos ham et ønske om at reformere hele samfundslivet. Han fordybede han sig i de klassiske kinesiske værker, som omhandlede menneskets samfundspligter og ansvaret over for familien. Efter tre år begyndte Konfutse at virke som lærer. Han ville genoplive de gamle værdier og bevare de traditionelle ceremonier og ritualer, som de var i "de gode gamle dage", dvs 500 år før hans egen tid.
På den tid var riget præget af splittelse mellem de forskellige stater. Det feudale system var i opløsning og moralen blandt befolkningen lav. På grund af disse uroligheder måtte Konfutse rejse fra staten Lu. Fra denne rejse stammer en karakteristisk historie: "konfutse hører en kone græde jammerligt og spørger hende, hvad der er i vejen. Konen svarer: "Både min fader, min mand og nu min søn er dræbt af tigre". Konfutse spørger hende, hvorfor hun ikke flygter til en anden egn, og konen svarer: "Her er frihed, og regeringen undertrykker os ikke", hvorpå Konfutse vender sig til sine følgere og udbryder: "Husk dette: en regering, som undertrykker folket, er værre en tiger".
Da Konfutse vendte tilbage til Lu, fik han lejlighed til at afprøve sine teorier, først i et mindre distrikt, siden som justitsminister. Nabofyrsten sendte en skare smukke heste og smukke unge danserinder til fyrsten i Lu staten for at ødelægge det gode forhold mellem Konfutse og han medborgere. Trods advarsler fra Konfutse tog fyrsten imod gaven og der skete, hvad fyrsten havde forudset: danserinderne vendte folkets tanker fra morallæren, og de gik på trods af mesterens formaninger til hestevæddeløb og til danseforestillinger. Dybt skuffet nedlagde Konfutse sit embede og forlod byen sammen med sine disciple. De følgende 13 år vandrede han om fra fra hof til hof, men til hans skuffelse ville ingen af fyrsterne lytte til hans lære. Derimod modtog folket ham som en stor mester. Efter at den gamle fyrste af Lu var død, vendte Konfutse tilbage til hoffet. Han var da 69 år. Han fik ikke noget embede, og han brugte de sidste 3 år af sit liv på at undervise og rådgive. Han fik også tid til at redigere en samling klassiske, kinesiske værker, som blev udgivet efter hans død. Konfutse døde i 479 BC, 72 år gammel.
Konfutse tilskrives disse "fem klassikere", som han enten har skrevet eller redigeret:
• "Digtenes bog", samling af digte, folkesange og poesi, der skulle give befolkningen moralsk vejledning.
• "Forvandlingens bog", lærebog i spådomskunst.
• "Dokumenternes bog" om Kinas ældste historie.
• "Riternes bog" om rituelle handlinger. og
• "Forårs- og efterårsannalerne", historiske beretninger fra Lu staten.
Konfusianismen regnes af mange som en kinesisk religion, skønt der efter min mening snarere er tale om en filosofi. Konfutse har selv fordømt dyrkelse af andet end de afdøde forfædre. Han mente, at de religiøse ceremonier med kejserens deltagelse var nødvendige, ikke for troens skyld, men for stabiliteten i samfundet. Han beskæftigede sig ikke med religiøse forhold som gud, sjæl, frelse, genfødelse, dommedag mv, men kun med glæden ved at være et godt menneske. I 600- og 700-tallet blev der dog bygget mange templer til ære for Konfutse og hans disciple. Man begyndte tidligt at ofre til Konfutse i templerne, og denne skik har holdt sig til vore dage.
Konfutse mente, at en forudsætning for et godt samfund var, at alle kendte deres plads i samfundet og deres position i forhold til andre. Han definerede fem arketypiske relationer mellem mennesker:
Konfutse lagde således vægt på de hierarkiske relationer mellem mennesker og betonede menneskets pligter overfor samfundet og ansvaret overfor familien. Så længe alle kendte deres rolle og udfyldte den efter bedste evne, ville der ikke opstå problemer. Det betød ikke, at den stærke part kunne gøre, som han ville, idet et krav til fyrsten var, at han skulle være en god hersker. Hvis herskeren forbrød sig mod dette, var undersåtterne løst fra deres forpligtelser. Forskellige kejsere har gennem tiden anvendt konfusianismen til at legitimere deres magt.
Konfutses tanker og principper blev først nedskrevet - og kommenteret - efter hans død af hans disciple. Disse fire værker indeholder en beskrivelse af konfusianismen:
Millioner af kinesere har i tidens løb gennemgået en uddannelse, baseret på den konfusianske filosofi. Embedsmændene med deres ensartede uddannelse udgjorde samfundets overklasse og havde en høj status, hvilken ikke alene gjaldt dem selv men hele deres familie. Ansættelse som embedsmand var betinget af, at den pågældende bestod den statskontrollerede eksamen, som vi bl.a. har hørt om under besøget i Den Forbudte By. Konfusianismens menneskesyn var meget demokratisk, idet den antog, at ethvert menneske uanset dets oprindelse og familie kunne forædle sig gennem studier af de klassiske tekster. Gennem offentlige forelæsninger blev befolkningen belært om de konfusianske dyder, og om den enkeltes plads i samfundet og i familien.
Området, som på én gang var et universitet for tusindvis af studenter og et tempel, består af 14 større bygninger eller pavilloner, alle med forgyldte tage. Som tidligere beskrevet kunne man aflæse en bygnings betydning fra antallet af mytiske figurer, som sad på hjørnerne af taget. Når man kommer gennem "Dacheng" ("Store Bedrifters Port"), ser man en to trapper, som fører ind til templet, "Dacheng Dian", "Store Bedrifters Hall". Mellem trapperne er en kæmpemæssig turkisfarvet klippe, med indhuggede figurer af drager, som flyver gennem tåge, vand og ild.
Det var i dette tempel, at kejseren udførte offerritualer og viste sin hyldest for Konfutse. Her findes nogle skrin, som indeholder sjæletavler (begravelsestavler) for Konfutse, hans elever samt andre konfusianske filosoffer. Ved siden af skrinet står en statue af Konfutse. Templet rummer også de musikinstrumenter og andre rituelle genstande, som blev anvendt i ceremonierne på den store terrasse. I dag spilles der vistnok på instrumenterne på Konfutses fødselsdag, men så heldige var vi selvfølgelig ikke. I nogle siderum var der en spændende udstilling af Beijing historie.
Ved starten af sin regeringsperiode gav kejseren en forelæsning i templet. Ministrene og den kongelige familie sad også inde i bygningen, mens tilhørerne befandt i forgården eller endnu længere ude. Tre "udråbere" gentog højt kejserens ord mod syd, øst og vest, så både studenterne og de knælende embedsmænd kunne høre kejserens lektion.
I forgården er opsat sten med navnene på alle de 1624 studenter, som har bestået eksaminationen siden år 1416. Denne eksamen, som først blev afskaffet i 1904, var en betingelse for ansættelse som embedsmand. Af de omkring 8.000 studenter, ville kun de tre bedste få ansættelse ved kejserens hof. Den dygtigste fik titlen "Jin Shi", og han kom til at arbejde sammen med kejseren. De øvrige fik stillinger som ledere i provinsen, i byerne eller i landsbyerne. Eksamen blev afholdt højst én gang om året, men undertiden var der tre år imellem. Mange studerede forgæves et helt liv uden at bestå den nødvendige eksamen. Jeg har læst, at der i tiden før optagelse på universiteter og læreanstalter kommer mange studenter og deres forældre for at bede om den store vismands hjælp. De kaster deres røgelse på et slags alter, hvorefter den bliver brændt udenfor templet pga risikoen for brand.
I en sidebygning, som mindede om et stort drivhus, var "biblioteker". Det består af 189 kæmpestore sten, hver på mere end to meter i højden. I disse sten er indhugget de 13 vigtigste konfusianske væeker, mere end 630.000 tegn. Dette møjsommelige arbejde blev udført af Jiang Heng (1672-1742). Han begyndte på arbejdet i 1726 og var færdig 12 år senere. Kalligrafien er usædvanlig smuk og blev brugt som en standard ved undervisning af de studerende i skrivning.
Konfutse tilskrives denne gyldne leveregel: Disciplen Zi Gong spurgte Konfutse: "Findes der et enkelt ord, der kan benyttes som vejledning for et menneskes opførsel gennem hele livet?". Mesteren svarede: "Ville et sådant ord ikke være overbærenhed? Hvad du ikke ønsker andre skal gøre imod dig, skal du ikke gøre imod andre". Denne regel - blot udtrykt positivt - kender vi også fra kristendommen: "Gør mod andre, hvad du vil, at de skal gøre mod dig".
Her er en liste over Konfutse citater fra min citatsamling:
 |
Tavshed er en sand ven, som aldrig bedrager.
|
|
|
Når du ser en god mand, prøv, om du kan ligne ham; når du ser en ond mand, prøv at finde hans fejl hos dig selv.
|
|
|
En mand der har en smuk sjæl, har altid noget smukt at sige; men en mand, som siger noget smukt, behøver ikke derfor at have en smuk sjæl.
|
|
|
Et land vil altid have en hær. Hvis et land ikke har sin egen hær, så har det et andet lands.
|
|
|
Jeg hører – jeg glemmer. Jeg ser – jeg husker. Jeg oplever – jeg forstår.
|
|
|
Jeg bryder mig ikke om dem, der udbreder sig om andres fejl, om underordnede som bagtaler deres overordnede, om modige mænd med dårlige manerer, om dem der er beslutsomme, men som mangler overblik.
|
|
|
Den overhøflige er trættende. Den overforsigtige er skrækkelig. Den, som er modig uden visdom, er farlig. Den, som er ligefrem uden omtanke, fornærmer andre.
|
|
|
En mand, der begår en fejl og ikke retter den, begår endnu en fejl.
|
|
|
I går aftes lagde jeg tusind planer, i morges gjorde jeg, som jeg plejer.
|
|
|
Kun den viseste vise og den tåbeligste tåbe forandrer sig aldrig.
|
|
|
Hellere en diamant med en fejl end en sten uden.
|
|
|
Uden respekt, hvad skiller da mennesket fra dyret?
|
|
|
At vide det rigtige og ikke gøre det er mangel på mod.
|
|
|
Det spiller ingen rolle, hvor langsomt du går, bare du ikke standser.
|
|
|
Studier uden tanker er spildt arbejde. Tanker uden studier er farlige.
|
|
|
Hvorfor skal vi bekymre os for døden? Livet har jo så mange vigtige opgaver som skal løses først.
|
|
|
Betal uret med ret og venlighed med venlighed.
|
|
|
Essensen af viden er at anvende den, ikke at besidde den.
|
|
|
Fra naturens hånd er mennesker næsten ens, men af deres gerninger bliver de vidt forskellige.
|
|
|
Her i verden vil et ædelt menneske hverken være for eller imod noget, Han vil følge det, som er rigtigt.
|
|
|
I den menneskelige natur står vi hinanden nær; i vores måde at handle på går vi hver vores vej.
|
|
|
Den kloge er langsom i sin tale og hurtig i sin handling.
|
|
|
Den, som fordrer meget af sig selv og lidt af andre, slipper for at blive mål for misundelse.
|
|
|
Man kan måske nok få folk til at følge en bevægelse, men det er ikke sikkert, man kan få dem til at forstå den.
|
