 |
Udflugter i nærheden af Alanya
Vi har selvfølgelig også været på ture i næheden af Alanya. Noget at det, vi ikke fik prøvet, var at tage på en af de sejlture, der tilbydes fra havnen. De fleste ture varer 6-7 timer og omfatter frokost. Der sejles langs den dejlige kyst mem masser af muligheder for at bade og drive vandsport. Oftest slutter man af med besøg i nogle af de grotter, der ligger i nærheden af Alanya: Piratgrotten, Kærlighedsgrotten og Fosforgrotten. Det står højt på programmet ved vores næste besøg.
Udflugt til Manavgat
En dag besluttede vi at tage med en offentlig bus til Manavgat. Busserne afgår med ca 15 minutters afstand fra busholdepladsen ved markedet. Turen, som tog godt 1 time, kostede 15 kroner - men så gjaldt den også kun den ene vej. Efter at have nydt en øl ved floden købte vi billet til en sejltur ud til det vandfald, der ligger lidt nord for. Undervejs så vi en del fugleliv og også en mængde små flodskildpadder. Der er også gode mulighede for at nyde lidt solen undervejs, hvilket Birgit og Bo gør på dette billede fra uturen i 1990. Da vi efter ca 20 minutters sejlads nåede frem, steg vi over i en minibus, som bragte os de sidste 3 kilometer til vandfaldet.
Her købte vi en billet (10 kroner) for at komme ind på området, hvorfra vi kunne se vandfaldet. Sidste gang vi var her, spiste vi dejlig ørred på et af de mange spisesteder. Denne gang ventede vi med at spise, til vi kom tilbage til Manavgat. Vi havde med vilje valgt en mandag for besøget, da der er markedsdag. Efter at have gået rundt på markedet - som ikke var værre eller bedre end det i Alanya - fandt vi et sted at spise. Herefter tog vi bussen tilbage til Alanya. På turen tilbage så vi en helikopter hente vand fra Middelhavet til brandslukning inde i landet.
Efter turen diskuterede vi, om vi ikke skulle have taget en af de andre flodbåde, som sejler fra Manavgat og ud, hvor floden udmunder i Middelhavet. Mine svigerforældre har prøvet denne tur under et af deres besøg, og de har anbefalet den, så mon ikke vi gør det næste gang.
Billeje
Vi besluttede os for at leje en bil og køre en tur østpå, som er mindre besøgt af turister. Da vi er 6 (vel) voksne personer, måtte vi have en minibus. Vi kiggede på et par udlejningsbutikker for at finde prisniveauet, inden vi bestemte os. Jo, de havde en 10-personers Mitsubishi minivan til udlejning. Desværre kunne vi ikke se den, da den var lejet ud. Kun nogle få år gammel og med air condition. Prisen var 100 DM for et døgn. Og vi slog til. Da vi for for at hente bilen kl 9 om morgenen, viste det sig, at bilen var et gammelt lig med buler i begge sider, manglende beklædning inde i kabinen og - som Bente kaldte det - snusket. Men bilen startede villigt, hvorefter vi startede med at få fyldt diesel på tanken, inden vi forlod Alanya ad kystvejen. Da vi havde kørt 15 minutter, blev vi standset af politiet. Vores første tanke var, at det var pga bilens miserable stand. Men efter at have påtalt et ulovligt gitter foran bilen fik vi lov til at køre videre efter præsentation af kørekort. Det samme gentog sig ½ time senere. Vi fandt ikke ud af, hvad årsagen var. Måske er det normal praksis. Måske hang det sammen med terroristangrebet mod World Trade Center ugen i forvejen. Måske hang det sammen med det tyrkiske kurderproblem. Men politiet var flinke og høflige, så det var intet problem.
Østpå til Anamur
Vi havde vel 3 timers kørsel foran os, inden vi ville være fremme ved Anamur. Landskabet, vi kom igennem, var utrolig frodigt. Et sted så vi et halvt hundrede mænd og kvinder gå og plukke bomuld. Ellers er området kendt for jordbær, jordnødder og sine dejlige bananer. Overalt var der bananplantager og drivhuse med bananer. Disse drivhuse var i imponerende god stand. Vi standsede et par gange undervejs. Første gang for at købe frugt - bananer og melon - fra en varevogn, der holdt ved vejen. Næste gang standsede vi for at få lidt at drikke. Det skete ved et lille sted tæt ved vejen, og hvor familien boede i umiddelbar nærhed.
Da vi kunne se, at familien havde en ovn, spurgte vi, om vi kunne få lidt brød til vores cola/øl. Den unge pige gik ind og hentede sin moder, som streaks gik i gang med at bage noget pandekagelignende brød på den primitive, men velfungerende ovn. Brødene var papirtynde og næsten 1 m2 i udfoldet stand. Da brødene var bagte, blev de penslet med lidt smør, og serveret med honning. Pragtfuld snack. Selvom hverken moder eller datter kunne tale engelsk eller tysk, havde vi dog ingen problemer med at kommunikere. Og da vi viste lidt interesse for nogle af blomsterne på stedet, fik vi straks en lille pose med frø. Dem glæder vi os til at se vokse op næste forår i Hornslet. Selv om jeg springer lidt i fortællingen, kan jeg berette, at tyrkerne er meget interesseret i kontakt med turister. På tilbagevejen standsede vi et andet sted for at drikke. Her sad en håndfuld mænd og nød deres te. En af disse kunne måske 10 engelske gloser, men det afholdt ham ikke fra at udspørge os om, hvem vi var, hvor vi kom fra, hvilken religion vi havde osv. Selv om Birgit og jeg har gået til spansk på aftenskole i 2 sæsoner, har vi endnu ikke turdet kaste os ud i en konversation med en spansk indfødt. Her kunne vi lære lidt.
Borgen i Anamur
Efter et par timers betagende smuk bjergkørsel, kom vi til Anamur. Af tidsmæssige årsager fravalgte vi et besøg på Anamurion, som nok ville have været et besøg værd. Anamurion, som ligger 4 km vest for Anamur, er en antik by med rester af en akvadukt, en kirkegår med grave fra det 4. og 5- århundrede, kirke, bad mv. Vi kørte ned til kysten, hvor vi spise frokost ved en af de mange restauranter, der ligger der. Det var tydeligt, at dette sted var meget besøgt af tyrkiske turister. Efter ca 10 minutters kørsel var vi fremme ved Mamure Kalesi - Anamur Borgen, som lå på højre side af vejen og helt ud til havet.

Vi købte billetter til borgen for en nærmest symbolsk betaling - 10 kroner. For dette beløb fik vi en entusiastisk, men ikke særlig professionel rundvisning på stedet. Guiden viste os et sted, hvor kvinder efter sigende skulle være blevet halshugget for unævnelige forbrydelser, hvorefter deres krop blev styrtet i havet, som ligger lige udenfor murene. Borgen menes bygget i romertiden. På borgen findes en mindre moske, som trods sin forfaldne stand stadig er åben for troende. I en periode var borgen under kontrol af nogle af de mange pirater, som hærgede den østlige del af Middelhavet. Sandklitterne på begge sider af borgen er erklæret som beskyttet naturområde.
Det var blevet sidst på eftermiddagen, hvorfor vi vendte næsen mod Alanya, som vi nåede omkring kl. 18. Kurt påtog sig at levere bilen tilbage. Samtidig ville han gøre firmaet opmærksom på, at bilen var en gammel spand, som ikke burde lejes ud. Desværre viste det sig, at de ansatte, som om morgenen havde talt udmærket engelsk, havde glemt det meste af dette, så Kurt måtte nøjes med at give bilen et spark i siden. Jeg udviklede den teori, at de mange buler i begge sider af bilen måske var opstået i forbindelse med disse tilbageleveringer. Nå, men vi havde en dejlig tur uden problemer og med gode oplevelser.
Farvel fra Rejseholdet

De godt udseende unge mennesker herover er medlemmerne af Rejseholdet, fotograferet af Osman ved siden af vores yndlingsrestaurant. Du undrer dig måske over vores hovedbeklædning? Nej, det er ikke et af disse uovervejede ferieindkøb, hvor man falder for en ting, køber den, slæber den med hjem, hvorefter tingen synker ned i glemsel på bunden af en skuffe. Nej, det er hensigten at disse prægtige fez'er skal bæres, når vi en gang om måneden mødes for at spille balut. I virkeligheden er det indtægterne fra disse spil, der finansierer vores ferierejser. Månedens vinder får højtideligt overrakt en sølvpokal - indkøbt i Wien - fyldt med chokolade. Herudover får vinderen herefter også ret til at bære den røde fez, indtil næste spil. En del af ritualet er, at fez'en skal bæres under spadsereturen fra hjemmet til spillestedet. Jeg kan nævne, at sidste del af ritualet allerede har både vakt opsigt - og vel også medført en del respekt - fra indbyggerne i den lille by, vi bor i.
Og hermed slutter denne beretning fra vores ferieture til dejlige Tyrkiet. Håber, at du har haft lidt fornøjelse eller måske oven i købet lidt gavn af disse udgydelser.
|