Ca 9 kilometer fra Pattaya ligger en stor krokodillefarm. Farmen ligger i en stor, smuk park, som indeholder talrige imponerende stenformationer. Spredt rundt i parken findes forstenede træer, som er mere end 1 million år gamle. Desuden findes et stort antal bonsai træer mere end 200 år gamle. Vi spadserede rundt og så flere tusinde krokodiller, som lever i naturlige (naturtro) omgivelser. Der var både ferskvands og saltvands krokodiller. Vi morede os med at fodre de store krybdyr og gøs, når de vældige kæber med et smæld klappede sammen om maden. Herefter overværede vi et show, hvor en ung mand legede med en halv snes krokodiller i et bassin. I en sø så vi gigantiske catfish, som kan veje indtil 500 kg. Til sidst gik vi rundt i den lille zoologiske have. Her var det muligt at blive fotograferet sammen med tigre i forskellig størrelse. Herudover var der elefanter, bjørne, løver, hjorte strudse mv. Det dyr, som imponerede mig mest, var en tapir. Dette dyr viste sig at være meget større, end jeg havde forestillet mig. Men når man nu kun kender dyret fra logoet på køkkenruller o.l.
Herefter kørte vi til Mini Siam. Her findes mere end 100 modeller af bygningsværker fra hele Thailand i en skala 1:25. Modellerne, som alle er smukt udført og meget vellignende, omfatter alle de historiske perioder som Sukhothai-, Ayutthaya-, og Rattanakosin perioderne. Vi genså Grand Palace, Morgenrødens Tempel, Templet med smaragd buddhaen mv. Den nyere tid er bl.a. repræsenteret ved den en model af den største bro i Thailand og lufthavnen i Bangkok. Hertil kommer, at hele sceneriet er placeret i en smuk park med masser af bonsai træer.
Mount Rushmore med de 4 præsident portrætter, som er hugget ind i et af bjergene i The black Hills i South Dakota. (Vores søn Bo har stadig et relief hængende på sit værelse fra sit high school ophold i USA). Det 'danske operahus i Sidney. Atommodellen fra Brüssel. Det skæve tårn i Pisa, som det tog 176 år at fuldføre. Tower Bridge. Frihedsgudinden, denne imponerende føselsdagsgave fra det franske til det amerikanske folk til. Eiffeltårnet, som skulle være revet ned efter verdensudstillingen i 1889. Sct Pauls Cathedral af Christopher Wren's største bedrift osv. Vi var åbenbart blevet fotograferet ved indgangen. Da vi sad og drak en øl (cola til chaufføren), blev vi tilbudt at købe et askebæger med vores foto i bunden. Desuden havde man fremstillet små badges.
Den sidste dag i Thailand tog vi på en tur ud til en ø, som lå ca. 1 times sejlads fra Jomtien. Det sidste stykke ind til land blev vi omladet til en mindre båd med glasbund, så vi var i stand til at se de smukke koraller. De var nu ikke så imponerende, som vi havde forventet. Øen var en rigtig badeø med kilometerlang strand og dejlig klart vand. Til frokost fik vi fisk, som vi spiste i det nærliggende cafeteria.
På stranden blev vi 'overfaldet' af kvinder, som ville gøre vores negle på hænder og fødder i stand. For at få fred lod vi dem få deres vilje. Men de havde besynderligt nok ikke lyst til at snakke priser med os - før de var færdige. Så forlangte de en pris, som var 4 gange højere end Bente havde betalt dagen i forvejen i Jomtien. Det var selvfølgelig vores fejl, at vi ikke havde insisteret på at få en pris, inden de 2 kvinder gik i gang. Efter 20 minutters palaver, hvorunder de brave hånd- og fodværkere fremhævede, at de havde måttet sætte et nyt barberblad i det instrument, som de brugte til at fjerne hård hud med, endte vi på en pris, som kun var dobbelt så høj som normalt. Jeg har vist sagt før, at den kloge også i Thailand narrer den mindre kloge.
Den sidste aften spiste vi på den udendørs restaurant, som hørte til vores hotel. Og sidst på aftenen indledte vi hjemrejsen fra Thailand, hvor vi havde haft den indtil videre bedste tur med Rejseholdet. (Vi er allerede i gang med at spare sammen til næste tur, som formentlig kommer til at gå til Mexico)
