Nogle af børnene bliver bortadopteret til (troende) forældre i udlandet. Vi så 2 spædbørn, som i løbet af kort tid ville blive overladt til danske adoptivforældre.
Skolen tilbyder 2 kurser: en 1-årig teknisk uddannelse i elektronik og en 2-årig uddannelse i databehandling. Der er en streng disciplin på skolen med 8 timers daglig undervisning i 6 dage om ugen. Til gengæld er eleverne sikre på et job, når de er færdige. Firmaer som IBM og Toshiba 'står i kø' for at ansætte kandidaterne.
Midt under dette kom Birthe Kjær ind på stuen. Hun har valgt at tilbringe en del af sit selvvalgte sabbatår på børnehjemmet i Pattaya, som i øvrigt støttes af et stort antal danske kunstnere - foruden "almindelige mennesker". Birthe Kjær stillede venligt op til fotografering - selv om hun sikkert bliver anmodet om dette mange gange om dagen. Vi holder alle af Birthe Kjær - selv Erling, der ellers som "gammel bankmand" ikke har meget respekt for (tidligere) sparekassefolk. Men det hjælper selvfølgelig, at hun er fra Århus.
Efter at vi er kommet hjem, har Birthe Kjær fået en påskønnelse fra Rotary i Rønde for sit store arbejde på børnehjemmet. Dels tilbragte hun 3 måneder af sit sabbatår på lige vilkår med de øvrige hjælpere. Dels kom hun efterfølgende tilbage 2 gange á 3 uger. Du kan læse mere om begivenheden på Rotarys hjemmeside.
Vi var enige om, at dette nok var den største oplevelse på turen. Hvis du har fået interesse for Fader Brennans arbejde, så har den danske støtteforening en hjemmeside her.
Næste morgen blev vi afhentet på hotellet af den venlige chauffør, som vi havde aftalt den foregående aften. Han talte desværre kun en lille smule engelsk, men fremviste stolt et skilt, som viste "Denne taxi snyder dig ikke". Chaufføren fortalte, at han havde arbejdet 3-4 år i Japan som fremmedarbejder. Det lange fravær fra hjemmet havde kostet ham hans ægteskab og hans lille datter. Nu boede han hos sine forældre. Vi kørte ud til børnehjemmet "Pattaya Orphanage". Vi havde ingen aftale, men blev venligt modtaget på kontoret. Erling henviste til sit bekendtskab med Vagn Christensen, Rønde, som gennem mange år har lavet - og stadig laver - en kæmpe indsats for børnehjemmet. Stine - én af de danske frivillige på børnehjemmet blev tilkaldt og gav os en grundig og venlig rundvisning på området, inden hun hastede videre til engelskundervisning Vi fik udleveret en årbog eller beretning for børnehjemmet. På den første side var der typisk nok et billede af Pave John Paul II på besøg hos den kongelige, thailandske familie.
Father Raymond Brennan er født i 1932 i Chicago, hvor han voksede op i det berygtede Southside kvarter. Da han blev voksen, blev han katolsk præst. I 1966 blev han udsendt til det nordøstlige Thailand af sin katolske redemtoristorden. Hans opgave var at hjælpe flygtninge fra Burma, Vietnam, og Cambodia. Han lærte at tale thai, laotisk samt et par andre lokale sprog, så han kunne kommunikere med de indfødte. Nogle år senere blev han forflyttet til Pattaya. Det viste sig snart, at der var et stort behov for en person som Father Brennan.
Mange amerikanske soldater tog på orlov fra vietnamkrigen til Thailand, hvor prostitutionen hurtigt bredte sig. Dette resulterede naturligt nok i et stort antal børn. Kvinderne, som ikke kunne vende tilbage til deres landsby uden at være gift, kom i deres nød til Father Brennan med deres babyer. Den første baby anbragte han i pleje hos en ældre kvinde. Men rygterne spredte sig, og snart dukkede flere og flere ulykkelige kvinder op. Og således startede børnehjemmet i Pattaya.
I 1991 åbnedes en skole for gadebørn. Disse frembyder et stort problem i byer som Pattaya, hvor de er meget udsatte for misbrug og udnyttelse. De får undervisning og en uddannelse, så de bliver i stand til at få et job. Det seneste tiltag er et hjem for hjemløse gamle.
Vi tilbragte temmelig lang tid på stuen med de små børn. Midt på gulvet i en rundkreds sad nogle frivillige hjælpere og et par nonner og hyggede sig med de små børn på armen. På 2 geledder stod en række senge, hvori der befandt sig nogle unger - nogle sovende og andre vågne. De vågne børn accepterede uden protester at blive taget op på armen af vi fremmede mennesker. Det var en oplevelse for os, hvis egne børn alle er mere end 20 år gamle. Det var lige før, at "kvinderne fik mælk i brysterne", som én af selskabet bemærkede.
Som det er sædvane i Thailand - ikke kun i templer - havde vi stillet skoene, inden vi gik ind på stuen. Da vi kom ud igen, løb en flok unger på 2-4 år rundt i vores fodtøj. Et herligt syn. Selv Kurt, hvis hjerte ellers banker stærkest for hans egne børnebørn, måtte overgive sig til disse dejlige unger, som ikke ville lade os gå igen. Vi var enige om, at dette var en af de bedste oplevelser, vi havde haft på hele turen. Hvis du har lyst, kan du her læse en beretning om et par unge pigers ophold som frivillige på børnehjemmet.
Men først og fremmest vil jeg gøre opmærksom på det fond, som Rønde Rotary har oprettet med det formål at støtte Pattaya Orphanage. Der er snart 2.000 bidragsydere, der støtter projektet med et fast beløb hver måned. I alt er det blevet til mere end 12 millioner kr. Projektet et godkendt af Skattevæsenet, så hvis du kan undvære en pakke cigaretter eller 2 hver måned og sender beløbet til Fondet, så betaler Skattevæsenet mere end halvdelen. Fondet er også behjælpelig med at skaffe frivillige, ulønnede hjælpere til børnehjemmet i Pattaya. Du kan læse mere om fondet her.
