Romerne byggede amfiteatre til underholdning. Gladiator kampe og kampe med og mellem vilde dyr var nogle af de begivenheder, der udspandt sig i arenaen. Den jævne romer havde typisk én arbejdsdag og én fridag. Ja, mange af dem arbejdede slet ikke. En kalender fra antikken viser, at der på et år var 182 fridage!!! Hertil kom de ekstra fridage, som kejseren delte ud med rund hånd. Hvorledes de fik det nødvendigt arbejde udført? Det havde de slaver til. Og slaverne var jo ikke romere. For at undgå oprør måtte kejseren underholde masserne. Kejser Vespasian byggede (eller rettere fik bygget) amfitheatret i år 72 efter vor tidsregning på et område, som tidligere var en sump. Nogle af afvandingssystemerne og kloakerne fra den tid er stadig i funktion. Placeringen af colosseum var en politisk genistreg, idet Vespasian lod det bygge på det område, hvor den forhadte kejser Nero havde sit store fiskebassin. Nero havde 'eksproprieret' et stort område i det centrale Rom, hvor han lod bygge et prægtigt palads. (Resterne af Neros villa kan vistnok beses, men det fandt vi først ud af, da vi var kommet hjem). Området blev ryddet og Colosseum rejst. Da det var færdigt, kunne det rumme 75,000 tilskuere. Indretningen var meget praktisk med 8 nummererede indgange, hver med trapper, som førte op til de respektive platforme. Tilskueren kom ind ad sin bestemte indgang og kunne indtage sin plads på mindre end 10 minutter. Pladsen var bestemt af tilskuerens sociale status. Jo mere velhavende du var, jo tættere kom du til kejseren.De forskellige sociale klasser var således fuldstændig adskilt. Slaverne fik undertiden tilladelse til at stå høj, højt oppe og overvære de drabelige begivenheder på afstand. Ved indvielsen i år 80 deklarerede kejseren 3 måneders ekstra ferie. Og der blev uddelt enten penge eller fødevarer til befolkningen.

Ikke alene siddeforholdene var godt organiseret. Det samme var arenaen samt det netværk af underjordiske rum og dyrebure. Gulvet, som var ellipseformet, var lavet af træ og havde flere døre, som første ned til disse rum. Gulvet var dækket med sand (arena betyder sand på græsk). Sandet skulle dels skjule disse døre, dels opsuge den mængde blod, som blev udgydt i forbindelse med de brutale begivenheder, som fandt sted. I nogle af de underjordiske rum var der bure, som ved et sindrigt hejseværk kunne hejses op i arenaen, så det så ud, som fx løven sprang op ad sandet. I tilfælde af regn eller snarere stærk sol kunne et lærredssejl spændes ud over tilskuerpladserne øverst oppe.

Via Sacra er hovedgaden, der fører gennem Forum. Den går fra Titus triumfbue i syd til Septimus Severus buen i nord. Langs med denne vej lå templer for hovedguderne, basilikaer til behandling af retssager til til handel. Når de sejrende hære vendte tilbage til Rom, så generalen og soldaterne frem til deres triumftog ad Via Sacra. Med i optoget, som blev arrangeret af senatet, var krigsfanger - og helst den tilfangetagne konge fra de fjendtlige styrker. Undervejs ofrede man til guderne - altid til overguden Jupiter i hans tempel. Og turen sluttede med modtagelse på Capitol. Senatsbygningen - Curia - er det eneste intakte bygningsværk på Forum Romanum - formentlig fordi det i mange år blev brugt som kirke. Curia blev planlagt af Julius Cæcar og færdiggjort af Augustus i år 29. I hver side af rummet er der 5 rækker pladser, hvor de ca. 300 senatsmedlemmer har løst Roms - og verdens - problemer. Væggene er bare, men der er et utrolig smukt marmorgulv i rummet. I middelalderen blev de smukke broncedøre fjernet og placeret i Laterankirken (som vi også kommer til på et tidspunkt, om du hænger på).

Nedenfor Septimus Severus' triumfbue ses de sørgelige rester af en mur. Det er hvad, der er tilbage af Rostra, oratorernes talestol. Herfra holdt Marcus Antonius sin blændende tale efter mordet på Cæcar (jeg husker stadig en ung Marlon Brando holde en flammende tale til den romerske offentlighed). Her lagde morderne Ciceros afhuggede hoved og hænder, efter at han var faldet i unåde hos Marcus Antonius. Min kollega Bjarne (som kan andet og mere end få en Oracle database til 'at synge og danse') har fortalt mig, at navnet rostra stammer fra den bronze rambuk, som befandt sig i spidsen af datiden galejer. Når en fjendtlig galej var blevet opbragt, blev rostrum sendt til Rom, hvor den blev stablet op ved siden af talerstolen og fastgjort til bagmuren. (Skikken svarer vel til at tage skalpe for at kunne bevise sine sejre). Tæt ved rostra stod den broncesøjle, hvorfra alle afstande i imperiet måltes.

Ved udgravninger af Forum Romanum sidst i 1800-tallet var området over tiden blevet dækket af et lag muld og brokker - området havde i mange år tjent som græsningsareal for okser - i ca. 3 meters højde. For at lette arbejdet for de romerske arkæologers anvendte man en besynderlig teknik. Med anvendelse af dynamit sprængte man huller ned i ca. 2 meters dybde, med det resultat, at søjler og andre efterladenskaber blev kastet hulter til bulter. Det har efterfølgende gjort det yderligere vanskeligt at bestemme, hvorledes stedet har set ud i de forskellige tidsaldre. Til gengæld har det sikkert været meget effektivt, når man tænker på, hvorledes nutidens arkæologer kravler rundt på alle 4 bevæbnet med en ske og en fin pensel. Men jeg er mere tilbøjelig til at betragte metoden som forbryderisk.

I det 11. århundrede indlemmede den velhavende Frangipani familie Titus triumfbue i det palads, som de byggede på Palatiner højen. Men i 1800-tallet blev triumfbuen restaureret og tilbageført.

På den ene side af pladsen - foran Monte Pincio - ligger en fantastisk fontæne. Her ses den imponerende gudinde Roma med skjold og sværd. Desuden er der et par herrer, som symboliserer floderne Tiberen og Aniene. Også ulvinden, som gav mælk til Romolus og Remo er kommet med. Bag fontænen snor en sti sig op ad bjergsiden til en art "triumfbue", hvis top er indrettet som en udsigtsplatform. På den anden side af pladsen findes også en imponerende fontæne. Hovedpersonen er Neptun md 2 tritoner i gang med at fange fisk, som ville gøre enhver lystfisker misundelig. På Pinci højen, som bærer sit navn efter patricierfamilien Pincii, boede feltherren Luciuc Lucullus efter at have trukket sig tilbage fra militæret. Her levede han et overdådig livt med sans for bordets glæder. Så berømte var hans gæstebud, at de har givet navn til "et lukullisk måltid". Kejser Claudius' ægtefælle, Messalina fik fingre i ejendommen - vistnok ved at tvinge ejeren til at begå selvmord. Efter sigende nøjedes hun ikke med at nyde bordets glæder. Da Claudius gennemskuede sin hustru, lod han hende dræbe.

Efter at have betragtet det hektiske liv (trafik) på pladsen, spadserede vi tilbage til Hotel Kennedy ad Via del Corso, én af Roms hovedgader. Vi var enige om, at vi ville komme tilbage en anden dag for st studere de 3 kirker, som lå på pladsen.

Bag (eller foran?) indgangen til kirken står en obelisk. Den er rejst i 1857 af Pave Sixtus V som kendetegn for pilgrimme. Det er den eneste kirke i Rom, hvor der har væres messe hver dag siden det 6. århundrede.

I kirken findes et Jomfru Maria portræt udført af Lukas. På Malta har vi set et andet Jomfru Maria portræt (kalkmaleri), angiveligt også udført af Lukas. Den gode Lukas var udover at være maler også læge. Men først og fremmest var han discipel og evangelist. I kælderen befinder sig resterne af Jesu vugge (uden garanti fra min side). Desværre blev vuggen beskadiget for mange år siden, da en biskop beordrede den flyttet fra en lille kapel uden og ind i kirken. Desværre er det ikke muligt at få tilladelse til at se vuggen.

En lang - men udbytterig - var slut. Vi havde ikke energi til andet end at få noget at spise. I morgen vil vi besøge Vatikanet. Klik her, hvis du vil med.