|
En aften sad den trætte Faustolo nær hyttens dør, mens Laurenzia var i færd med at lave mad. Pludselig hørte de en lyd fra skoven. En mørk skygge sneg sig ned til flodbredden. Faustolo ville gå hen og se, hvad der var på færdde, og han bad sin kone vente på ham. Han bevægede sig med stor forsigtighed, da jorden i nærheden af floden var fuld af pytter efter flere dages regn. Ved foden af et træ så Faustolo en stor hunulv liggende på siden, mens hun gav mælk til 2 børn.
Da Romulus and Remus blev voksne, grundlagde de en ny by. Men hvem skulle bestemme hvilket navn, byen skulle have? De besluttede af tage varsel af fuglene: Den som så det største antal fugle, skulle have ret til at navngive byen. Romulus var den heldige. Han tog en plov og markerede således byens omkreds på Palatiner Højen. Og han kaldte byen for Rom. Dette skete den 21. april 753 før vores tidsregning - en dato, som stadig fejres i Rom.
Grundlæggelsen af den nye by betød afslutningen på livet for Remus. Det var bestemt, at ingen måtte passere hegnet omkring byen uden tiladelse fra Romus. I spøg - eller måske i misundelse - sprang Remus leende over hegnet og udbrød: "Se, det er nemt!". Den rasende Romulus kastede sig over Remus og dræbte ham med sit sværd og råbte, at enhver, som fornærmede Rom skulle dø.
Romulus regerede byen klogt. Og en dag - under et voldsomt stormvejr - forsvandt han, ført bort af krigsguden Mars. Andre historier fortæller, at Romulus og Remus nedstammer fra den trojanske prins Æneas, der som den eneste trojanske adelsmand overlevede grækernes indtagelse og ødelæggelse af Troja. Prins Æneas flygtede fra Lilleasien til Italien, hvor hans efterkommere regerede, indtil slægten døde ud med den gale kejser Neros selvmord.
Der findes et stort antal variationer oven denne historie. Nogle går tilbage til den gamle latiske hovedstad Alba Longa, hvor Amulius slog sin broder ihjel, stjal tronen og tvang broderens datter til at blive vestalinde. Det var jo meget praktisk, da en vestalinde ville lide døden, hvis hun brød sit kyskhedsløfte. Men som så ofte før blandede guderne sig ind i de jordiske cirkler, og krigsguden Mars gæstede datteren Rhea og besvangrede hende med Romulus og Remus.
Det øsede ned - men vi blev ikke skuffet over hotellet. Vi fik 'panoramaværelset' med en smuk udsigt til 'Acquario Romano', en gammel romersk villa i en vidunderlig have. Kun 10 minutters gang fra Colosseum og i umiddelbar nærhed af alle byens historiske seværdigheder.
Værelse var meget komfortabelt med eget badeværelse, air condition, telefon og kabel TV (CNN, Eurosport mv.). Hver aften så vi vejrudsigten for Rom den følgende dag.
Vi aflagde et hurtigt besøg i spisestuen, hvor vi skulle indtage vores morgenmad. Hotellet reklamerede (pralede) med, at de serverede det bedste og største morgenmåltid i Rom. Det kan teoretisk set godt være en korrekt påstand, da vi ikke prøvede andre steder. Men vi var ikke imponerede, da størsteparten af morgenmaden bestod af småkager og müssli. Men vi fik god kaffe og capucino. Service på hotellet var fremragende og alle meget hjælpsomme (nej, vi er ikke i familien med direktøren).
Om aftenen spiste vi på en kinesisk restaurant i nærheden. Restauranten var anbefalet i bog, som vi havde læst i Danmark. Maden var fortræffelig. Men desværre gik vi glip af hovedretten. Vi havde endnu ikke vænnet os til, at man bestiller hovedretten og grønsager mv. hver for sig. Så da vi bestilte pasta med rejer, fik vi én (1) reje hver - men pastaen var god!
BTW: En uge efter, at vi var kommet tilbage til Danmark, var vi til vores veninde Annalises 70 års fødselsdag. I løbet af samtalen med hendes datter og svigersøn fortalte de, at de havde været i Rom for 2 måneder siden. De havde for resten boet på et pragtfuldt hotel midt i Rom - Hotel Kennedy! Ja, verden er lille.
|