Lisboa Antiga

Fra Algarve til Lissabon
Som I måske har læst tidligere, tog Birgit og jeg på en 2 dages tur fra Algarve til hovedstaden Portugal. Vi lejede en bil og kørte ad den smukke vej langs Atlanterhavskysten. Vi kunne have sparet lidt tid ved at have taget den større vej, som går længere inde i landet, men så havde vi ikke fået den smukke tur med. Der var ikke megen trafik, så vi havde mulighed for at nyde den smukke natur.

Det første, imponerende syn, som mødte os, da vi kom til Lissabon, var den fantastiske hængebro, som fører over floden Tajo. Desværre kan man ikke standse på broen og nyde den fantastiske udsigt. Da broen blev bygget i 1960'erne (af amerikanere), var den Europas længste, nemlig 1023 meter. Den hed oprindelig 'Salazar broen' efter Portugals diktator gennem 37 år. Efter den ublodige revolution ('nellikerevolutionen') i 1974 kaldte man den blot 'broen', indtil man enige om at omdøbe den til '25. april broen' til minde om revolutionen. Det næste fantastiske syn var en 100 m høj kristus statue, som fra en klippe kan ses over en stor del af Lissabon. Statuen er en model af den 'rigtige' i Rio de Janeiro. Den er mere end 30 meter høj, og i 'foden' af den er der en kirke. Vi kom desværre ikke derop, men det skal selvfølgelig ikke forhindre dig i det, når du kommer på de kanter. Så kunne du jo sende os en mail og fortælle, om det var umagen værd.


Som i alle andre større byer er der problemer med parkering, så vi opgav søgningen og smed bilen hensynsløst på en stor parkeringsplads uden for en offentlig bygning nede ved havnen og spadserede op i byen. I centrum kunne vi konstatere, at der var pensionater og værelser til leje i hver anden bygning. Vi fik et værelse med udsigt 'til strøget'. Det havde eget toilet og bad, så vi måtte punge op med 35 DM (150 kr) for en nat. Derefter spadserede vi tilbage til bilen og hentede vores kuffert og var nu klar til at kaste os ud i opdagelsen i Lissabon.

Lissabon
Lissabon er hovedstaden og også den største by i Portugal. Den er faktisk ældre end Rom og alle andre hovedstæder i vesteuropa. Legenden fortæller, at byen fik sit romerske navn, Olisipo efter den græske helt Udysseus, som på sin rejse tilbage fra Troja tog sig tid til at standse her for at forføre nymfen Calypso. Af sorg over hans afsked forvandlede hun sig til en slange, hvis bugten dannede de 7 høje, som byen ligger på. Jeg er nu ikke sikker på, at denne historie er historisk korrekt, for vi har på Malta set den hule, hvori Udysseus boede flere år sammen med Calypso, før det lykkedes ham at narre Poseidon og slippe afsted.

Romerne overtog byen efter Fønikierne og udnævnte Lissabon til hovedstad i provinsen Lusitania. Maurerne (Araberne) erobrede Lissabon i 714 og holdt den de næste 400 år. Byens oprindelige vækst og betydning skyldes dens heldige beliggenhed og dens beskyttede havn. Vasco da Gama sejlede til Indien fra Lissabons forstad Belém i 1497 og gav Portugal monopol på krydderier fra østen. da Gama havde således mere held med sit forehavende end Columbus, som 5 år tidligere sejlede vestpå for at finde Indien - men i stedet fandt Amerika. Det kan man da kalde held i uheld, for ellers havde vi aldrig fået Coca Cola, McDonald's og sæbeoperaer. I de næste 200 år havde lille Lissabon større indtægter end nogen anden ny i Europa.

Lissabon har været udsat for mange jordskælv gennem sin historie. I 1755, da de fleste af byens indbyggere var samlet i kirkerne for at fejre Alle Helgeners Dag, indtraf det største jordskælv nogensinde i Europa. Indbyggerne løb mod havnen for at undgå de ildebrande, som brød ud. Byen blev oversvømmet af en bølge 4 etager høj. På få timer mistede Lissabon en tredjedel af sine indbyggere.

I dag er Lissabon en smuk hovedstad med vidunderlige pladser og boulevarder og klassisk proportionerede bygninger. På højre side af floden ligger 'downdown' Baixa. Her ligger også middelalderkvartererne Alfama and Mouraria, og her finder man den prægtige São Jorge Castle.

 

De fleste steder i byen ligger inden for en spadsereturs afstand. Der findes ganske vist en metro med hovedstationer ved Praca dos Restauradores og Rossio, men den dækker så lille en del af byen, at det næsten ikke kan betale sig at anvende den. Der sælges billetter på alle stationer. Elektriske sporvogne (herom senere) kører overalt i byen. Hvis du er lige så heldig som vi, vil du se sporvogne med reklamer fra Carlsberg. Du kan enten købe enkeltbiletter om bord, eller du kan købe billetter, som gælder for 1 eller 3 dage. Busser er især anvendelige, hvis du vil besøge steder udenfor Lissabon. Nå, hvis vi skal opleve Lissabon på bare 2 dage, må vi hellere komme i gang.

São Jorge Castle
Den seværdighed, som stod øverst på vores liste, var São Jorge Castle, som ligger på et af de højeste punkter i byen. Det var på denne klippetop, at Fønikierne først slog sig ned. Ruinerne af en senere romersk by er ved at blive gravet ud. Men det var Visi goterne, som rejste borgen med de enorme, massive mure og de 10 tårne, der senere blev udbygget og forstærket af Maurerne. Det ødelagte palads fra 1300 tallet har i mere end 300 år tjent som palads for de portugisiske konger. I det 16. århundrede byggede Manuel I et nyt slot i den nedre bydel. Det blev ødelagt af det store jordskælv i 1755. Efter dette blev São Jorge Castle brugt som fængsel. Man kommer derop med taxa, men vi valgte at spadsere (klatre) derop. Ikke noget problem for et par veltrænede danskere, men vi klarede det alligevel.

Indenfor murene findes en stor have, beboet af sjældne, hvide påfugle, sorthalsede svaner, ænder, ravne og et par flamingoer. Mod sydøst, spredt ned over klippesiden, ligger det gamle kvartér Alfama. Mod øst - i en dal - ligger de pænt arrangerede avenuer og pladser i Baixa kvarteret, med Praça do Comércio ved siden af floden. Avenida de Liberdade (Lissabons 'Champs Elyssees') strækker sig mod nord som en pil mod den store park Eduardo VII. Længere borte mod sydøst ses '25. april broen' (Ponte 25 da Abril), men den har du allerede set. På området var en statue af Sct. George (São Jorge), som befriede portugiserne i krigen mod Spanien. Mens vi stod og beundrede udsigten rullede 25-30 grandiøse mercedes'er op foran en restaurant, og ud steg et halvt hundrede festklædte personer. Kvinderne var 'overlæsset' med pelsværk og smykker, som ikke var købt i Dalls varehus. Vi fandt ikke ud af, hvad der skulle ske, men vi gættede på, at der skulle være generalforsamling i den lokale Mafia-afdeling.
Alfama
På turen ned kom vi gennem Lissabons fattigste - men også mest farverige - kvarter, Alfama. Det er en labyrint af små forretninger og huse. Alfama er med sine smalle og snoede gader kernen i den oprindelige by, og du kan her fornemme Lissabons sjæl. Vi beundrede de farvestrålende kakler - et minde fra Maurerne - og de dekorative jernbalkoner på husene. Gaderne er så smalle, at der ikke kan færdes køretøjer. I mange tilfælde er gaderne indrettet som trapper. Her kan du finde et stort antal fotografier fra Alfama, taget af Hugo Carvalho.
Fado
'Fado' er en meget speciel musikform, som er knyttet til Alfama. Den oprindelige betydning af 'fado' er 'skæbne oversat til musik'. Umulig at beskrive med ord, men selv om du ikke forstår sproget, vil du blive fascineret af melodien og den udtryksfulde stemme. Temaet er ofte bedrøvet eller sentimentalt, men kan også fortælle en historie eller udtrykke en følelse (jeg kan bedst beskrive det som Portugals soul music). Teksten, som består af vers med 4 linier, akkompagneres af enten en 12-strenget portugisisk guitar eller en klassisk guitar. I Coimbra synger studenter i sorte kapper 'fado' i overensstemmelse med de oprindelige traditioner, mens 'fado' i Lissabon har en tone af desperation. 'Fado' skal høres i tusmørket i Alfama eller Bairro Alto. Det er efter sigende vanskeligt at finde 'the real thing', da der optræder mange tarvelige (kommercielle) 'fado' sangere på restauranter i Lissabon. Desværre lykkedes det os ikke at overvære 'fado' i denne omgang. Men så har vi noget at komme tilbage efter.
Sporvogn eller elevator?
Jeg har allerede fortalt lidt om byens sporvogne. Portugiserne kalder dem elevatorer (elevadores), og det er egentlig meget dækkende for de sporvogne, der 'klatrer' op til de højere liggende dele af byen. De er bygget med en vinkel, som svarer til stejlheden af den side, de skal forcere. Turen er kort, men en oplevelse. Og dine ben vil elske dig for at benytte dem.

Elevador da Glória , kører fra Calçada da Glória på vestsiden af Praça dos Restauradores og ender oppe på Bairro Alto, som er en højtliggende bydel. Når du kommer op, vil du finde en dejlig park til højre, hvorfra der er en glimrende udsigt over Baixa, São Jorge Castle og Alfama.

På østsiden af Praça dos Restauradores findes en anden sporvogn, Elevador do Lavra. Den bringer dig op til det området af byen, som hedder Anjos. Her findes også en lille park med en dejlig udsigt. Fordelen ved disse udsigter er, at du roligt kan sætte dig ned og slappe af, uden at nogen kan tro, at det skyldes, at du er i dårlig form. Her så vi en statue, foran hvilken der lå i hundredvis af blomster og lys og små gaver. Så vidt vi kunne tyde de vedhæftede noter, var det presenter til en læge fra taknemlige patienter. Det er selvfølgelig også billigere end Sygeforsikringen Danmark.

 

Trætte af den megen bjergbestigning fandt vi en restaurant tæt på vores værelse. Her spiste vi godt og billigt og nød en dejlig flaske rødvin til. Udenfor på gaden var der sort af mennesker, som stod og så fodbold på et fjernsyn i en anden restaurant. Normal opleves portugisere som mere stilige og reserverede end fx. spaniere. Det gælder dog ikke, hvis man placerer dem foran et fjernsyn, hvor der vises landskamp i fodbold.