Portugal

Birgit og jeg har været i Portugal 3 gange. Og hver gang er vi kommet til provinsen Algarve. Så jeg foreslår, at vi starter her. Hvis du ikke kan vente på at komme til Lissabon, no problema, Lissabon er kun et klik borte. Vi skal nok indhente dig senere. I Algarve har vi udforsket den vidunderlige kyst og foretaget ture til Sevilla i Spanien og til Lissabon mod nord. Den arabiske dominans (fra det 8. til det 13. århundrede) har resulteret i mange monumenter i Silves, Tavira, Faro etc. Ud over hele Algarve ses den arabiske indflydelse på husenes skinnende hvidkalkede facader, terrasserne som bruges til at tørre frugt og de yndefulde skorstene. Husene er ofte malet blå med hvide eller gule kakler. Landskabet er oversået med oliven lunde, appelsiner og citroner og figentræer. Man kan stadig se muldyr trække vogne læsset med produkter til de lokale markeder, hvor du finder et stort udvalg af håndværk.

Portugals historie

(Du kan jo bare springe over det, hvis du ikke gider læse det). Portugal opstod som selvstændig nation i det tidlige 12. århundrede, og er en af verdens ældste stater (selvfølgelig ikke så gammel som Danmark, men alligevel imponerende). I 1143 blev Portugal et kongedømme. Dom Afonso Henriques blev konge af et selvstændigt Portugal. Han havde erobret tre fjerdedele af det nuværende Portugal tilbage fra araberne (også kaldet maurerne), inklusive Lissabon. Efter hans død i 1185 blev erobringen fuldført af hans efterfølger. Portugals grænser har været uændret siden det 13. århundrede.

Portugal er det vestligste punkt i Europa. Det var fra dette lille land, at Henrik Søfareren finansierede ekspeditioner, som førte til opdagelsen af Den nye verden. Fra hans Navigationsskole - du får den at se om et øjeblik eller to - sejlede skibe ud for at udforske de uendelige have og den ukendte verden på den anden side af dem. Han var datidens Jacques Custeau.

Det 15.århundrede var Portugal's opdagelsens tidsalder. Først kom øen Madeira, så Azorerne, Kap Bojador og Kap Verde. Herefter nåede de portugisiske opdagelsesrejsende Afrika, rundede Kap det gode Håb, og gav Portugal dets egen søvej til Indien. Vasco de Gama nåede Indien, etablerede portugisiske kolonier, og Pedro Cabral opdagede Brasilien. Andre portugisiske opdagelsesrejsende nåede det fjerne østen, Kina og Japan. I denne korte periode var Portugal Europas rigeste land.

Provinsen Algarve

Algarve ligger mest sydligt i Portugal. Omgivet af en bjergkæde mod nord, havet mod syd, Atlanterhavet mod vest og Guadiana floden mod øst, har det et særlig tørt men mildt klima. Strandene har fint sand, byerne er charmerende. Siden 60'erne er en masse mennesker kommet til dette område for afslappende ferier, 'evig' solskin og naturskønhed, som er overalt.

Algarve er det portugisiske modstykke til den franske Riviera, det spanske Costa del Sol, amerikanske Florida eller Sydcalifornien - eller den danske vestkyst. Solen og havet dominerer atmosfæren i Algarve, ike sært at dette paradis kaldes "Portugals have". Området har mere end 150 kilometer af de fineste strande i Europa. Og hertil kommer tre hundrede solskinsdage om året.

Strandene er helt fantastiske, som det fremgår af fotoet fra Universade do Algarve. Med kilometer af sandstrande, indrammet af interessante bugter - nogle kan kun nås med båd - og mange usædvanlige klippeformationer, som baner sig vej ud i havet. Naturligvis flokkes gæster på disse strande, og en stor del af kystlinien er tæt bebygget. Men da de fleste turister samler sig omkring de centrale strande, behøver man ikke gå særlig langt fra den slagne vej for at finde relativt isolerede bugter.

 

Vores første tur til Algarve

Første gang vi tog til Algarve var i 1986 sammen med nogle venner fra Hornslet, den lille by, som vi bor i. Vi rejste med århus Charter. Vi rejster for resten altid med århus Charter, når det er muligt. Vi har rejst hyppigt gennem mere end 30 år, og vi kender stort set alle danske rejsearrangører, og indtil nu, har århus Charter vist sig som de bedste. Gode destinationer, perfekt organisation - og især guiderne er fantastiske. (Nej, vi er på ingen måde i familie med ejerne. Men vi har ofte truffet fru Andersen med sin taske, når hun har været ude at inspicere kvaliteten på sine sites). Vi har besøgt alle selskabets rejsemål - nogle mere end 1 gang.

Vila Galé

Vi boede på et splinternyt luxushotel Vila Galé vest for Albufeira. De fleste timer om dagen tilbragte vi på de fantastiske strande i nærheden af hotellet.

 

Både voksne og børn elskede det. Ofte konkurrerede vi. Især Kurt elsker at konkurrere. Desværre har vi endnu ikke fundet noget, han er god til. Men en dag må det vel komme. En dag tog vi med båd til en isoleret bugt, hvor vi gik i land og spiste sardiner, som blev tilberedt på stranden. Når vi var trætte af havet, hoppede vi i hotellets store swimming pools. Om aftenen spiste vi på en 'taverna' i nærheden. På den tid var der ikke så mange steder at vælge imellem, da det var et 'nybyggerområde'. Da Birgit og jeg vendte tilbage ca. 10 år senere, kunne vi næsten ikke genkende omgivelserne. Så mange nye hoteller, restauranter og barer. Men vores stamværtshuse - Snusken og Snasken - hvor vi kunne købe øl til et par kroner, var forsvundet. Prisen på øl betyder selvfølgelig ikke så meget på et normalt feriebudget - men Karin kan jo ikke gøre for, at hun ikke går så langt på en liter.

Herregårdstur

Almindeligvis tager vi ikke med på ret mange af de ture, som arrangeres af rejsebureauet. I dette tilfælde prøvede vi dog at tage med på en herregårdstur. Vi nærede en vis frygt for at blive udsat for noget, som lignede en spansk grisefest, selv om guiderne påstod, at dette var noget andet. Her sidder vores forventningsfulde piger på rad og række, taget i forhallen til hotellet: Bente, Birgit og Karin. Vi mænd klædte os selvfølgelig mere fornuftigt på i betragtning af, at vi skulle på bondegårdsbesøg.

I busser blev vi kørt godt en snes km til en herregåd Quinta da Pomona. Her blev vi vist omkring på gården og fik en grundig beskrivelse af, hvorledes det er at drive landbrug i Portugal. Ikke at nogen af os har meget forstand på landbrug - bortset fra Erling, som er umådelig stolt af sin forhave. Men alt var overraskende pænt og velordnet. De interesserede fik også muligehd for at se dyrene i staldene. Herefter fik vi en lille anretning på terrassen: sardiner og lokal vin. For dig, som ikke er fra storbyen Hornslet, kan jeg fortælle, at den velbyggede herre i den grønne t-shirt er købmanden Kalle fra Hornslet. Kalle og Lone tog til Algarve, uden at vi var klar over det. De fik én af guiderne til at spørge, om pigerne ikke ville lade sig fotografere til det nye katalog, da de var blevet så dejligt brune i løbet af den første uge. Da de efter at have nettet sig og sat håret forventningsfulde sad i sofaen, dukkede kalle op med sit instamatic kamera og et stort grin. Selv mere end 10 år efter er det ikke helt glemt. Herefter vi vi en festlig middag med masser af kød, grøntsager og vin ad libido. Herefter var der opvisning af folkedansere, og vi fik selv lov at prøve. Endelig spillede et udmærket orkester op til dans. Det var nu ikke alle, der havde tid til at danse. Henrik og Claus 'bagte' på et par søde engelske piger. Vi tror nok, at pigerne blev lidt overraskede over at erfare, at de var næsten 10 år ældre end drengene. Lidt efter midnat kørte vi tilbage til hotellet efter en dejlig aften.

Vi tog også på en sejltur med århus Charter. Vi sejlede langs med kysten og beundrede de smukke strande. På skibet (båden) var det muligt at indkøbe drikkevarer for at sikre væskebalancen. En sømand spillede på harmonika. Det var faktisk sjovere end det lyder nu her bagefter. Ved middagstid blev vi i små både sejlet ind til kysten, hvor der blev stegt fisk og kød over en grill. Her blev vi et par timer og badede. Vi oplevede, at selv Atlanterhavet har tidevand af betydning, idet de fleste af vores håndklæder blev taget af havet. Men ellers en rigtig dejlig tur. Og det siger jeg ikke bare fordi den kønne guide (Jette?) badede topløs.

At spise på Algarve

Frisk fisk fra havet og skaldyr er udsøgte og forekommer i rigelige mængder. De fanges af lokale fiskere og indgår i mange af de traditionelle retter. En af de mest berømte, traditionelle Algarve retter er 'cataplana', en ret, som får mundvandet til at løbe - bestående af muslinger, pølser, skinke, løg, hvidløg, hvidvid og krydderier, dampet i en kobber gryde kaldet 'en cataplana.

En anden lokal specialitet er 'cabrito estufado', en delikat stuvning kogt med løg, kartofler, tomater og bønner. Du har imidlertid ikke været på Algarve, hvis du ikke har prøvet 'chicken piri-piri', kylling grillet på trækul, marineret i en krydret sauce, lavet af lokal chili, som vokser i bjergene - unbeatable. En aften kørte vi i bil op til en landsby i bjergene. Her er der adskillige restauranter, som har specialiseret sig i 'piri-piri'. Det kan vi kun anbefale. Senere om natten efter at have spist morede vi os på altanerne, og sang og drak den lokale vin - det vil sige, Karin drak selvfølgelig kun øl, men man skal også passe på, når man kommer til udlandet. Vores favorit vin var den brusende vinho verde ('grøn vin'). Men vi blev overraskede over den høje pris for en hæderlige portvin.

Albufeira

Albufeira er en lille by, som ligger højt på klipperne med udsigt over bugten og stranden. Engang en søvnig fisker landsby. Nu centrum for turisme, kunstnere, folklore, musik og dans. Herudover er den stadig en tiltrækkende lille landsby, som har bevaret sin tydelige mauriske karakter. Noget af byens gamle charme findes stadig i dens labyrint af smalle gader, indrammet af hvidvaskede huse, lejligheder, caféer og forretninger. Gaderne fører alle ned til det centrale torv. Et godt sted at sidde og se verden passere forbi. En tunnel gennem en enorm klippe forbinder strand og by. Man kan stadig se fiskere lande deres fangst på Praia dos Barcos (fiskernes strand). Om natten kan man se lanternerne på fiskerbådene. Vi blev overraskede over det store antal pubber, som serverer billig engelsk breakfast og tilbyder at hjælpe dig af med dine tømmermænd fra dagen i forvejen.

Henrik Søfareren

Sagres og Cape St Vincent - engang anset for verdens ende. Cape St Vincent ligger som den mest sydvestlige del af Portugal. Det er et meget vindblæst sted, men faktisk et af de bedste steder at se vilde blomster i Algarve. Fra fyrtårnet kan man se tankere runde forbjerget, og se fiskere, som balancerer forsigtigt på siden af klipperne og venter på at fange sardiner og tun.

Sagres er det punkt, hvor søfolk tidligere troede, at jorden endte, og hvor havet droppede ud i intetheden - enden på den kendte verden. Her har også Henrik Søfareren kigget ud over oceanet og spekuleret på, om der var en vej til Indien.

Henrik Søfareren (1394-1460) spillede en afgørende rolle for det 15. århundredes søfolk ved sine evner til at løse problemer med transatlantiske rejser. Han var en stor kriger, som blev adlet for sin rolle i erobringen af Ceuta (Nord Afrika, lige over for Costa del Sol). Han var også en stor lærer, navigatør og astronom, og en strålende organisator og sponsor for opdagelsesrejser på havet. Han samlede de bedste matematikere, kartografer, søfolk og skibsbyggere i verden og bragte dem til sin navigationsskole i Sagres. Her på disse stejle klipper på den sydvestligste spids af Portugal organiserede han de portugisiske søfolk, så de fik den nødvendige viden til at udforske verden.

Henrik Søfarerens navigationsskole

Én dag kørte vi ud til Henrik Søfarerens navigationsskole på den vindomsuste klippetop. Vi tog derud sammen med Jette og Bjarne og Jettes far, som vi havde mødt, da vi lejede bil (en billig fornøjelse i Portugal). Vi tilbragte adskillige dage sammen og udforskede Algarves kyster. Om aftenen lærte de os at spille balut - et spil, som vi kun kendte fra vores søn, Claus, som havde spillet det meget i Saudi Arabien, hvor han også havde deltaget i turneringer. Efter vi kom tilbage til Danmark begyndte vi at spille balut regelmæssigt sammen med vores venner og naboer. (Prøv det sammen med din nabo!). Dejligt spil!

Der er ikke meget tilbage af den oprindelige skole. Men det, der er, er imponerende. 1600-tals fæstningen i Sagres er blevet delvist restaureret, og der er blevet bygget et museum. Ved siden af er ruinerne ligger et gammelt kapel for søfolk. På området er der et stort kompas fra Henrik Søfarerens tid (se billedet ved siden af. Det var fra denne base, at portugiserne udforskede vestkysten af Afrika og mange andre steder i den store ukendte verden. Henrik Søfareren, som egentlig var prins, kæmpede også mod overtro. Fx troede sømændene, at de blev forvandlet til negre, hvis de sejlede sydpå langs Afrikas vestkyst.
Der er også et fyrtårn på spidsen af klippen. Når man kigger ud over klipperne, ser man et frygtindgydende syn af bølger, som piskes af vinden mod klipperne på stranden.

Silves

Mange forbinder alene Algarve med badestrande, men der er mange vidunderlige små byer og landsbyer blot nogle få kilometer inde i landet. Silves er én af disse byer, beliggende mellem bjergene og kysten, nordøst for Portimão. Silves ligger i hjertet af et af Portugals bedste citrus områder. Den har også fabrikker, som 'producerer' kork. Enorme stabler af kork ligger langs med vejene. Men de fleste gæster kommer på grund af byens historie. Byens mest fremtrædende monumenter er det røde slot af sandsten og den røde og hvide katedral ved siden af. I middelalderen var slottet det bedst befæstede på Algarve.

Romerne havde en lejr ved Silves. Men det var Maurerne, som gjorde byen velhavende med dens skinnende minareter og bazarer. I 1189 befriede portugisiske kristne styrker med hjælp af tusinder af engelske, tyske og hollandske korsfarere, som var på vej til Det hellige Land Land, byen og slottet fra Maurerne.

Belejringen varede 6 uger og sluttede med en aftale om, at Maurerne måtte forlade byen og tage til Sevilla medbringende deres ejendele. Til kongens rædsel dræbte korsfarerne - alle lejesoldater - Maurerne og stjal alle deres værdigenstande.

Det følgende år hjalp Richard Løvehjerte med til at forsvare Silves mod et modangreb af Maurerne. året efter igen faldt byen i Maurernes hånd efter en månedlang belejring. Først i 1231 kapitulerede slottet endeligt til de kristne styrker under ledelse af Afonso III, hvis statue med sværd i hånd står lige indenfor slottets mure i dag. Tilbageerobringen af Silves blev fejret ved at bygge en katedral på det sted, hvor der havde været en moské. Den indeholder stadig gravene til nogle af de korsfarere, som døde der.

 

Dette var afslutningen på vores ture til Algarve. Måske har du fået lyst til at følge os til Lissabon, hvor vi tilbragte et par dage. OK, så er det denne vej.