Hvis du ikke er lidt fortrolig med den græske gudeverdem, skulle du måske starte med at kigge på min side om Græske guder og helte. Fra den side kan du nemt finde tilbage til denne.

Hvis du undrer dig over titlen Iliaden, så skyldes den, at byen Troja blev grundlagt af herskeren Ilios og på det tidspunkt blev kaldt for Ilion. Deraf Iliaden.

Næste scene udspiller sig på Olympen, gudernes hjem. Da helten Peleus skal giftes til nympfen Thetis, glemmer man at invitere Eris, gudinden for tvedragt (splid). For at ødelægge festen kaster Eris et gyldent æble ind blandt selskabet; æblet bærer indskriften "Til den smukkeste". Som forventet er alle gudinder straks i vild diskussion over, hvem denne titel tilkommer. Da Zeus har hørt længe nok på denne snak, beder han Hermes om at føre de tre finalister, Afrodite, Hera og Athene til Idabjerget, hvor den unge trojanske prins Paris er fårehyrde. Gudinderne opsøger ham én ad gangen på engen, hvor han passer sine får, og forsøger at bestikke ham. Hera, Olympens dronning, lover, at han vil komme til at regere verden, hvis han vælger hende. Athene, krigsgudinden, lover, at hun vil gøre ham til sejrrig i kamp. Men Afrodite lover ham den smukkeste kvinde i verden. Og prins Paris vælger at kåre Afrodite som den smukkeste af gudinderne.

Verdens (jordens) smukkeste kvinde er dronning Helene, som er datter af selveste Zeus og prinsesse Leda, som Zeus besøgte i skikkelse af en svane. Men desværre er den skønne Helene gift med kong Menelaos af Sparta. Under et besøg i Menalaos' kongeborg sørger Afrodite for, at Helene bliver forelsket i prins Paris, og i et belejliget øjeblik - mens Menelaos er bortrejst nogle dage til en begravelse - stikker de to elskende af til Troja. Med sig tager de en del af værdierne i kongens skatkammer. Grækerne samler en stor hær under ledelse af overkongen Agamemnon, som er konge af Mykene og broder til Menelaos og de sætter ud for at bringe den skønne Helene hjem. Parret fejrer deres bryllupsnat på øen Kythera, som de anløber, hvorefter de sejler hjem til Troja. Parret bliver godt modtaget, og gamle kong Priamos siges at blive indtaget i den smukke kvinde.

Hver af de græske konger stiller med ét eller flere bemandede skibe, og de får besked på at sejle til Aulis, hvorfra den samlede flåde vil drage mod Troja. Akilles stiller med 50 skibe. I alt har grækerne omkring 1000 skibe. Du kender måske verset "a face that could launch a thousand ships" - det er den skønne Helenes ansigt, som har den virkning. En dag gennemfører Agamemnon en ofring til Zeus og Apollon, Pludselig skyder en frygtelig slange frem under alteret, og den snoer sig hurtigt op i træet ved siden af. Dens ryg er rød som blod. Øverst i træet er en rede med otte sourgeunder, og moderen flyver ængsteligt omkring. Slangen æder alle ungerne én efter én, og til sidst snapper den også moderen. Da forvandles slangen til en sten, og alle er klar over, at det er et jærtegn fra Zeus. Man hvad betyder det? Seeren Kalkas udlægger varslet således: Ligesom slangen slugte de otte under og moderen med, således vil der gå 9 år, inden vi erobrer det mægtige Troja. Grækerne undrer sig alle over dette mirakel.

Flåden bliver imidlertid opholdt i mange dage i Aulis af modvind. Årsagen hertil er, at Agamemnon har fornærmet jagtens gudinde Artemis ved at slå et af hendes hellige dyr ihjel. Desuden har han pralet af sine store evner som jæger, og er der noget, som guderne ikke bryder sig om, er det hybris (overmod). Seeren Kalkas fortæller, at for at formilde Artemis må Agamemnon ofre sin ældste datter, Ifigenia. (Det tilgiver hans hustru Klytaimnestra ham aldrig, og hun tager siden en frygtelig hævn - men som så ofte før, det er en anden historie). Efter at Agamemnon har udført ofret af sin egen datter, kommer vinden, og flåden tager afsted.

Undervejs lander grækerne på den lille ø Tenedos, hvorfra man kan se Troja. Her bringer man et offer til Apollon, den store bueskytte. Offeret bringes af Filoktetes, som har fået Herakles bue og pile som tak for at have ydet ham hjælp. En slange snor sig frem fra alteret og bider Filoktetes i foden. Der går betændelse i såret, og ingen salve hjælper. Smerterne er så store, at hans skrig kan høres over hele øen. Det ender med, at Agamemnon giver Odysseus ordre til at sætte Filoktetes i land på Lemnos, hvor han opretholder livet ved at skyde fugle. (Måske kender du Nicolai Abildgaards billede af "Den sårede Filoktet", der hænger på Statens Museum for Kunst?). Der skal komme en dag, hvor grækerne vil savne den store bueskytte.

Da Iliaden begynder, har belejringen af Troja varet 9 år. En del af tiden har den græske hær anvendt til at angribe de nærliggende trojanske byer. Med Akilles i spidsen for sine krigere, myrmidonerne har de indtaget mere end 20 byer og taget mange skatte. Senest har de erobret byen Lyrnessus, og den smukke prinsesse Briseis er tilfaldet Akilles i bytte.

Inden vi får i gang, vil jeg vise en oversigt over de mest fremtrædende deltagere. Som du kan se, er det ikke alene jordiske krigere, der deltager, men også Olympens guder.

Guder på grækernes side • Hera • Athene • Poseidon • Hefaistos og • Hermes Betydningsfulde grækere • Agamemnon, grækernes hærfører og konge af Mykene • Menelaos, hans broder og konge af Sparta • Akilles, grækernes største helt • Patroklos, Akilleus' ven og elsker • Odysseus, listig konge fra Ithaka • Nestor, klog gammel konge fra Pylos • Ajax fra Salamis og • Ajax fra Lokris • Diomedes • Seeren Kalchas og • Den skønne Helene, krigens genstand

Guder på trojanernes side • Afrodite • Artemis • Apollon • Ares og • Skamandros Betydningsfulde trojanere • Priamos, Trojas gamle konge • Hekabe, Trojas dronning • Hektor, ældste søn af Priamos • Paris, søn af Priamos • Kassandra, Priamos' synske datter • Andromake, Hektors hustru • Astyanax, Hektors lille søn

Ve et topmøde på Olympen overvejer Zeus at gøre en ende på den 10 år lange krig og spare byen Troja, men hans hustru Hera protesterer rasende. Det ender med, at Zeus sender Athene for at bryde våbenstilstanden, og hun får den dygtige bueskytte Pandaros til at sende en pil mod Menelaos, som såres let. Agamemnon opfordrer alle høvdingene til at udvise tapperhed, og nu starter de blodige kampe igen. Diomedes går nærmest besærk inspireret af Athene og dræber mange fjender, deriblandt Pandaros. Da Afrodite blander sig i kampen, sårer han selve kærlighedsgudinden, så Ares må komme hende til hjælp. Afrodite flygter skræmt til fader Zeus på Olympen, som skælder hende ud for hendes indblanden, men læger hendes sår. Hera og Athene blander sig i kampen på græsk side, og selveste krigsguden Ares, som ikke selv er nogen stor kriger, bliver såret og fortrækker ligeledes til Olympen. Trojaneren Æneas bliver såret, og Apollon fører ham til sit tempel på Pergamos. (Vi skal senere erfare, hvorfor det er så vigtigt, at Æneas overlever kampene).

Nu er det grækerne, som er ovenpå. Hektor iler til byen forat bede sin moder Hekabe om at bede til Athene om hjælp mod Diomedes, der er gået amok. Han finder sin broder prins Paris hos Helene og skælder ham ud for ikke at vise sig på slagmarken. På slagmarken genkender Glaukos og Diomedes hinanden som gæstevenner hos deres fædre og bytter rustning - lidt ridderlighed i den blodige kamp. I en rørende scene tager Hektor afsked med sin hustru Andromache og deres søn Astyanac, inden han vender tilbage til kampen sammen med Paris.

I desperation upfordrer Hektor grækerne til at sende en kriger, som skal duellere med ham. Mange melder sig, og der kastes lod. Den store Ajax, Telamons søn, vælges ved lodtrækning, men kampen bliver ikke afgjort, da mørket falder på. Nestor foreslår, at hver side bruger natten til at begrave sine døde.

Kampen genoptages. Zeus forbyder de andre guder at blande sig i kampen og drager selv op på Idabjerget for på sin vægtskål at afveje de to folks skæbne; han forudser Patroklos' død og Akilles' tilbagevenden til kamppladsen. Kampene begynder igen, og trojanerne går frem. Hera og Athene forsøger alligevel at hjælpe grækerne, men bliver standset af Iris, som er blevet sendt af Zeus. Da natten falder på, overtaler Hektor trojanerne til at forblive på sletten udenfor byen i håb om en hurtig og endelig sejr over grækerne den følgende dag.

De græske ledere holder krigsråd. Agamemnon foreslår opgivende, at de tager hjem, men Diomedes og gamle Nestor går imod ham. Nestor råder Agamemnon til at slutte fred med Akilles og sende Briseis tilbage sammen med rige gaver. Odysseus og Ajax går til Akilles' telt og tilbyder ham mange, rige gaver fra Agamemnon, hvis han vil vende tilbage til kampen, men Akilles afviser deres opfordring. Først når grækernes skibe på stranden er truede, vil han overveje det, og de må vende tilbage med uforrettet sag.

Agamemnon og Menelaos, som ikke kan sove for bekymring, vækker de øvrige høvdinge midt om natten. Diomedes og Odysseus melder sig frivilligt til at udspionere den trojanske lejr på sletten. De møder den trojanske spion Dolon og dræber ham, efter at de først har fået at vide, at trakherkongen Rhesos er kommet trojanerne til hjælp; han har medbragt nogle smukke heste. Diomedes og Odysseus sniger sig ind i den fjendtlige lejr, hvor de myrder Rhesos og hans krigere, inden de vender tilbage medførende de smukke heste.

Næste morgen ifører Agamemnon sig sin rustning og udmærker sig i kampen. På Zeus' befaling holder Hektor sig fra slaget, indtil Agamemnon bliver såret. Andre græske helte som Odysseus, Diomedes, Makhaon og Eurypylos såres også. Da Nestor kører forbi med den sårede Makhaon, får Akilles øje på dem og sender Patroklos hen for at høre, hvem den sårede er. Nestor opfordrer indtrængende Patroklos til at overtale Akilles til at vende tilbage til kampen, eller i det mindste lade Patroklos og myrmidonerne kæmpe. På tilbagevejen møder Patroklos den sårede Eurypylos og fører ham ind i teltet og forbinder hans sår.

Zeus opfordrer guderne til at deltage i kampen for at forhindre Akilles i at indtage Troja "imod skæbnen". Hera, Athene, Poseidon, Hefaistos og Hermes hjælper grækerne, mens Apollon, Artemis, Leto, Afrodite, Ares og Skamandros hjælper trojanerne. Opfyldt af hævntørst kaster Akilles sig ind i kampen og dræber i hundredvis af trojanere, så den nærliggende flod (i dag Karamenderes) farves rødt af deres blod. Flodguden Skamandros forfølger Akilles i vrede op over sletten, men give op, da Hefaistos tage kampen op mod Skamandros. Akilles kæmper mod den trojanske helt Æneas, søn af Afrodite; Æneas bliver besejret, men reddes af Poseidon. Hektor går mod Akilles, men reddes af Apollon. Trojanerne flygter og tvinges tilbage bag byens beskyttende mure. Akilles fanger 12 fremtrædende trojanere som skal være sonofre for Patroklos. Guderne vender tilbage til Olympen, mens Apollon dog tager til Troja. Priamos åbner porten åbne for de flygtende trojanere, mens Apollon i skikkelse af Agenor holder Akilles tilbage.

Om natten viser Patroklos sig for Akilles og beder om at han må blive begravet, så hans sjæl (skygge) kan komme til underverden Hades. Patroklos brændes sammen med de 12 ofre på et vældigt bål, og Akilles afholder kamplege til ære for sin døde ven og uddeler priser til vinderne. Herefter slæber han Hektors lig omkring Patroklos' grav i 12 dage, mens de lamslåede trojanere fra den høje bymur er tilskuere til, hvorledes Akilles skænder deres døde helt.

Odysseus og Neoptolemos henter Filoktetes fra Lemnos, og hans sår bliver helet af Makhaon. Derefter dræber Filoktetes Paris med et pileskud. Hermed er den sidste af kong Priamos 50 sønner faldet under den 10 år lange kamp ved Troja.

Kassandra, Priamos' datter med de profetiske evner, bliver voldtaget af Ajax den yngre, og derefter taget som frille (konkubine) af Agamemnon. Da Agamemnon kommer hjem til Argos, har hans hustru, Klytaimnestra (Helenes søster) taget Aigisthos som elsker. Formentlig for at hævne datteren Ifigenias død planlægger Klytemnestra og Aigisthos at dræbe Agamemnon. Kassandra forutser drabet og advarer Agamemnon, men han hører ikke på hende, og bliver dræbt, mens han sidder i badet. Kassandra bliver også dræbt. Agamemnons sønn Orestes, som er bortrejst, kommer hjem og sammen med sin søster Elektra hævner de deres faders død og dræber Klytaimnestra og Aigisthos.

Æneas, der som nævnt er søn af Afrodite, er en af de ganske få trojanere, som overlever Trojas ødelæggelse. Ifølge legende lykkes det Æneas at flygte fra det brændende Troja, og efter mange genvordigheder kommer han til Latium, hvor han bliver gift med latinerkongens datter Lavinia. Med hende bliver han stamfader til alle senere romere, heriblandt Romulus og Remus. Således får romerne en tilknytning til de grækere, som de beundrede så højt. Digteren Vergil (71-19 fvt.) beretter herom i sit heltedigt, Æneiden - men det er en helt anden historie, som jeg ikke vil fortælle her.

Derimod vil jeg snart berette om den listige helt Odysseus' farefulde hjemfærd fra Troja til sit lille kongedømme Ithaka. En tur, som kommer til at vare lige s¨længe som den trojanske krig.