Madrid, Spaniens Hovedstad, nei
hvor Du dog reent har afslidt
Alt, hvad der præger som Spansk;
Du har saa Lidt kun af dit.
Man er i Wien, i Paris,
ikke i Spanien længer.
Nordens raakolde Skyer
her ret i Velmagt jo hænger;
Graat, vaadt, sølet og raat
er her. Ei vil jeg klage
meer over Hjemmets Clima,
vor Novembertids Dage,
sølede, taagede, hu!
Det er, jeg er i Madrid!
Ørkenstad, o hvor Du dog
ligner dit Spanien lidt!
H.C. Andersen (1863).
Vore gode ven, Lars, som har boet i Madrid i omkring fem år, har ofte spurgt, hvorfor vi ikke tog til denne dejlige storby. Han selv kører derned i ét stræk, mens Elin sover på bagsædet. Nu er det ikke alle, som er i besiddelse af hans truckergen, men da Ryanair åbnede en linie fra Billund til Madrid, slog vi hurtigt til. Vi kom afsted for mindre end 500 kr for to personer (februar 2007). Vi landede i Madrid Barajas lufthavnen, som ligger 16 km nordøst for centrum. Fra Terminal 2 tog vi metroen (linie 8) til centrum, Nuevos Ministerios. Turen kostede 1 € (Euro) for hver og tog omkring 20 minutter. Hvert kvarter kører gule lufthavnsbusser til byen; turen tager ca. 30 min. En taxa tager 30-45 minutter afhængig af trafikken og koster omkring 15-20 €. Det er en god idé, at vælge en af de autoriserede taxaer. Det forlyder, at nogle pirattaxaer i misforstået venlighed vil vise dig en større del af Madrid på vejen, end du måske har lyst til. Eller måske er de bare ikke så gode til at finde vej. Vi kørte i taxi en enkelt gang og fik en udsøgt behandling. De autoriserede taxaer er hvide med en rød stribe på skrå hen over siden og med et nummer på fordøren.
Vi havde fundet en lejlighed på nettet, hvor vi skulle have fire overnatninger. Da vi landede i Madrid omkring midnat, kunne vi ikke checke ind i lejligheden, hvorfor vi boede på hotel den første nat. Næste gang vil vi i forvejen ringe til den venlige dame, som tog imod os, og høre, om hun mod gode ord og lidt betaling vil udlevere nøglen til os på dette tidspunkt. Vi fandt lejligheden på dette site.
Vi var yderst tilfredse med lejligheden, som lå i Calle Puebla 11. Ejendommen så ikke ud til at være mere end 10 år gammel, og den indeholdt 12 lejligheder til udleje. Der var en pæn entre med indgang til badeværelset og til den store stue. Herfra var der indgang til et stort soveværelse i den ene ende og til køkkenet i den anden ende. I soveværelset var en stor dobbeltseng, og der var sovemuligheder i stuen, så indtil fem personer kunne overnatte. I køkkenet var der køleskab, fryser, opvaskemaskine, vaskemaskine, ovn, mikrobølgeovn, kogeplader og kaffemaskine. Mere end nok til vores behov. Calle Pueblo ligger fem minutters gang fra hovedstrøget Gran Via. På alle gadehjørner stod der en eller flere venligtsindede piger, og de smilede alle pænt til mig uanset tidspunkt af døgnet. For en sikkerheds skyld tog Birgit mig fast i hånden, når vi gik forbi. Der var ingen problemer af nogen art - måske fordi politiet boede lige omkring hjørnet. Ganske tæt på lå der både gartner, slagter og supermarked, så vi lavede selv morgenmad og flere gange også frokost.
Spaniens hovedstad siden 1562, Madrid ligger på en højslette midt på den spanske (iberiske) halvø. Med sin placering 650 meter højere end havets overflade er det den højest beliggende hovedstad i Europa. Højden og de omkringliggende bjergkæder medfører varme somre og relativt kolde vintre. Siden vi for mange år siden gik til spansk, har en sætning siddet fast i mit hoved: "Madrid, nueve meses de invierno y tres de infierno", hvilket betyder "Madrid, ni måneders vinter og tre måneders helvede". Vi oplevede dog fem milde februardage med dagtemperaturer omkring 10-15 grader - bedre end i Danmark. Der er mange madridborgere (Madrileños), som vælger at tage på landet i juli/august måned, hvor temperaturen ofte passerer 35 grader.
>| 1971-2000 | Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Juni | Juli | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | Total |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Maximum temp. (ºC) |
9,7 | 12,0 | 15,7 | 17,5 | 21,4 | 26,9 | 31,2 | 30,7 | 26,0 | 19,0 | 13,4 | 10,1 | 19,4 |
| Minimum temp. (ºC) |
2,6 | 3,7 | 5,6 | 7,2 | 10,7 | 15,1 | 18,4 | 18,2 | 15,0 | 10,2 | 6,0 | 3,8 | 9,7 |
| Nedbør (mm) | 37 | 35 | 26 | 47 | 52 | 25 | 15 | 10 | 28 | 49 | 56 | 56 | 436 |
Byen Madrid har en befolkning på 3.5 millioner (december 2005), men tager man forstæder med, kommer man op 5.5 millioner. Det er den tredjetættest befolkede by i EU efter London og Berlin. Byen optager et areal på 607 km². Madrid er administrativt opdelt i 21 distrikter, som hvert er opdelt i et antal bydele (barrios). Madrid er en regeringsby, hvor parlamentet har sæde, og den er hovedkvarter for den offentlige administration. Den er et handelscenter,og størstedelen af industrien er placeret i de sydlige forstæder. Som de fleste storbyer er den meget levende og pulserende med barer, caféer, natklubber og diskoteker. Nattelivet begynder først langt ude på aftenen og fortsætter til de sene nattetimer. Man siger undertiden, at de trafikale problemer i byen skyldes, at de sene nattegæsters hjemkomst kolliderer med, at de tidlige arbejdere tager på job. Det er en seværdig by med mange spektakulære monumenter, især den centrale middelalderby, som er bygget under det habsburgske imperium. Hertil kommer byens mange kunstneriske aktiviteter; den har eksempelvis tre af verdens bedste kunstmuséer med enestående samlinger.
Inden vi tager traveskoene på, vil jeg fortælle dig lidt om Madrids - og dermed også Spaniens - historie. De første historiske kendsgerninger om det nuværende Madrid er fra 800-tallet, hvor den arabiske emir Muhammad I af Córdoba (852-886) beordrede bygget et lille palads, hvor det nuværende kongeslot, Palacio Real ligger. Udenom byggede man et lille fort eller citadel, al-Mudaina omgivet af en mur. Indenfor muren byggede man en moské. I nærheden løb floden Manzanares, som muslimerne kaldte al-Majri ("vandkilde"). Navnet ændrede sig over tiden til Majerit, og senest til den nutidige stavemåde Madrid. Citadellet blev indtaget i 1085 af Alfonso VI af Castilien under hans fremrykning mod Toledo. (Det var dog først i 1492, at araberne (maurerne) opgav Granada, og hele Spanien igen kom under kristent herredømme). Alfonso viede moskéen til "den hellige jomfru af Almudena". I 1329 samledes Cortes (det bedste danske ord er formentlig stænderforsamlingen) under Ferdinand IV af Castilien. Nogle år senere nedbrændte en stor del af byen, og Henry III (1379–1406) genopførte den. For en sikkerheds skyld slog han sig ned udenfor murene i slottet El Pardo. I 1475 blev de to spanske kongeriger forenet ved brylluppet mellem Castiliens dronning Isabella og Aragoniens kong Ferdinand (det var dem, der sendte Columbus af sted for at finde søvejen til Indien i 1492). Kristne, jøder og muslimer levede nogenlunde fordrageligt i Madrid, men sidst i 1400-tallet blev de dygtige jødiske og muslimske handelsfolk og håndværkere udvist i stort tal.
I 1495 blev Ferdinand II's datter, Johanne den Vanvittige gift med Filip af Habsburg og dermed var lagt grunden til et storrige. Dette blev en realitet, da deres søn, Karl I (1500-1558) i 1516 blev konge af Spanien, i 1519 konge af Tyskland og i 1520 hellig tysk-romersk kejser under navnet Karl V.
Det store rige blev delt op i 1555-1556, og sønnen Filip II fik Spanien med alle kolonierne, Holland og en del af Frankrig, mens Karls broder, Ferdinand I fik Østrig. Kongeriget Castilien havde Toledo som hovedstad, mens Aragonien havde Zaragoza. I 1561/1562 flyttede Filip II hoffet til Madrid i 1561, og dermed var Madrid de facto hovedstad i Spanien. Holland gjorde oprør og brød med Spanien i 1581 og fik hjælp af England, som i 1588 knuste Den Spanske Armada. I 1598 blev Filip II afløst af sønnen Filip III. Spaniens storhedstid var ovre, og landet gik flere gange bankerot. Det måtte acceptere Hollands selvstændighed, og efter 30-årskrigen måtte det afstå franske territorier til Frankrig.
Den Spanske Arvefølgekrig i 1701-1714 bragte den franske slægt Bourbon på Spaniens trone. Filip V, som var den første af denne linie, gjorde en stor indsats for at bringe Madrid op på højde med de øvrige store europæiske hovedstæder og lod opføre en række paladser, heriblandt "Palacio Real de Madrid". Denne gunstige udvikling fortsatte under Carlos III (1716–1788), som elskede Madrid - og undertiden er blevet kaldt "Madrids bedste borgmester". I 1800 solgte Spanien staten Louisiana til USA, og i 1819 også Florida. Carlos IV (1748–1819) blev sat fra bestillingen af sin egen søn, Fernando VII, men allerede i 1808 rykkede Napoleons tropper ind i byen. Napoleon indsatte sin bror Joseph Bonaparte som konge af Spanien, hvilket den 2. maj 1808 (Dos de Mayo) udløste et oprør mod invasionsmagten. Mange franske soldater blev dræbt, men franskmændene svarede igen ved at henrette flere tusinde spanske oprørere. Kampene fortsatte, og oprørerne fik hjælp fra England. I 1814 måtte Joseph Bonaparte overgive sig til englænderne, og dagen efter måtte Napoleon Bonaparte gå i eksil.
Efter uafhængighedskrigen i 1814 blev Fernando VII genindsat, og han måtte tiltræde Spaniens første frie forfatning, som opererede med et stænderråd (cortes). Kongen tog ikke meget hensyn til stænderforsamlingen og indførte et reaktionært, katolsk styre, som undertrykte de liberale kræfter. Isabella II, som officielt blev dronning som 6 årig i 1836, fortsatte det enevældige styre, som fortsatte indtil hun blev tvunget til at gå af i 1870. Spanien var en republik fra 1873-1874, hvorefter Bourbonerne vendte tilbage og regerede fra 1875-1885. I sidste del af 1800-tallet mistede Spanien de sidste af sine kolonier, Filippinerne, Puerto Rico og Cuba.
I februar 1931 blev Alfonso XIII tvunget til at gå af, da den venstreorienterede folkefront vandt en afgørende sejr over højrefløjen ved valget. Der blev dannet en republikansk regering, Spanien fik en demokratisk forfatning og et folkevalgt parlament og en præsident. Der var imidlertid stærke kræfter både på venstre og højre fløj, som bekæmpede republikken. Hertil kom, at der var stærke separatisbevægelser blandt baskerne og catalanerne. Da den konservative leder José Calvo Sotelo blev myrdet, blev landet kastet ud i en fascistisk militær-opstand. Opstanden startede i Spansk Marokko under ledelse af general Francisco Franco og general Emilio Mola, og størstedelen af tropperne i hæren og luftvåbnet støttede opstanden. Mere end 50.000 italienske og 10.000 tyske såkaldt "frivillige" kæmpede sammen med nationalisterne, mens Sovjetunionen støttede regeringen med forsyninger og rådgivere. Tyskland udførte historiens vistnok første terrorbombardement fra luften mod byen Guernica. Vi skal senere se Picassos "dom" over denne skændige gerning. Resten af Europa holdt sig udenfor konflikten, og mange lande forbød frivillige at tage til Spanien for at kæmpe for demokratiet. Francos styrker mødte stor modstand i Madrid og blev flere gange slået tilbage. Efter at Barcelona faldt i januar 1930, blev der indledt en veritabel belejring af Madrid, og hver uge døde mere end 400 personer af sult. Den 1. april 1939 kunne general Franco erklære sejr over regeringsstyrkerne, og han indførte et fascistisk diktatur i Spanien, hvor "Falange Española" var det eneste tilladte parti.
I 1967 udtalte Franco (til i hvert fald min store overraskelse), at Spanien stadigvæk var et kongerige, blot for tiden uden konge. Efter forhandlinger blev prins Juan Carlos udpeget som kandidat til tronen, og i 1969 blev han officielt erklæret som general Francos efterfølger som statschef. Efter Francos død i 1975 vendte det spanske kongehus tilbage til magten, og Juan Carlos blev indsat som Spaniens konge den 22. november 1975, og hans hustru blev udnævnt til dronning Sofia af Spanien. En folkeafstemning i 1978 satte et markant punktum for næsten 40 års diktatur.
Madrid har en velfungerende metro, som kører fra kl 6 om morgenen til kl 2 om natten. Reklamer angiver, at metroen flytter omkring 600 millioner mennesker hvert år. I dagtimerne er der ca. 3 min. mellem afgangene. Man køber billet enten på stationen eller i en af de tobaksforretninger, der ligger overalt. En enkeltbillet til bus eller metro koster 1 €, en omstigning 1.75 € (alle priser er pr februar 2007). En billet, som gælder til 10 ture, kostede ca. € 6.40 €, og gjaldt til både metro og bus. Vi købte et 10-turskort ved ankomsten, men endte med at spadsere rundt i byen. Vi elsker at trave, og alle de seværdigheder, vi ønskede at besøge, lå indenfor 20-25 minutters gåafstand af Gran Via. Ved vores næste besøg i Madrid (med min rejseglade viv kan det ske, før jeg aner) vil vi bevæge os mere omkring og besøge attraktioner i omegnet af Madrid, så vil vi få brug for offentlig transport. Madrid har omkring 150 buslinier, og de kører upåklageligt, efter hvad jeg har fået fortalt.
Hvis du virkelig brænder for at se de mange kulturelle seværdigheder, er det måske en idé at anskaffe et Madrid-pas. Se mere om kortets muligheder her. Det giver fri adgang til mere end 40 museer i og omkring Madrid samt gratis ture med Madrid Vision-busserne :
· Prado National Museum
· Reina Sofía National Museum and Art Centre
· Thyssen-Bornemisza Museum
· Kongeslottet Palacio Real
· El Pardo kongeslottet
· Det Antropologiske Museum
· Det Arkæologiske Museum
· Planetariet
· Videnskabsmuseet
Du kan køre så meget, du vil, i de todækkede turistbusser, "Madrid Visión tour", som du lyster. De kører fra seværdighed til seværdighed i byen, og du kan stå af og på, hvor du har lyst.
Der fås hhv. 1-, 2- og 3-dages kort, og priserne (februar 2007) var:
· 24 timers kort: 38 €.
· 48 timers kort: 48 €.
· 72 timers kort: 58 €.
Men kom nu med os en tur ned ad "vores hovedgade", Gran Via, som ligger mindre end fem minutter fra lejligheden. Gran Via blev påbegyndt midt i 1800-tallet og medførte nedrivning af mange, gamle bygninger. Af mig ukendte årsager begyndte opførelsen af Gran Via først i 1904 og blev afsluttet i 1952. Her ligger den ene smukke 1900-tals bygning ved siden af den anden, så man skal passe på ikke at få hold i nakken. Mange bygninger er udsmykket med ornamenterede facader, søjler, kolonnader og balkoner. Det vrimler med hoteller, biografer, restauranter og barer. Gran Via er måske byens vigtigste indkøbsgade. Når vi drejede til højre, var der mindre end 100 meter til Plaza del Callao, som er Madrids biografmekka med ikke mindre end seks enorme biografer. En af dem, Capitol (1931-1934), er i smuk art deco stil. Her er nedgang til Metroen, og til venstre ligger to dejlige gågader med masser af forretninger og gadegøglere.
Da vi passerede en kiosk, blev vi overraskede over at se en plakat for Ibsens "En folkefjende", som vi kendte fra skoletiden. Dette stykke er stadig lige relevant med sine moralske dilemmaer og sin samfundsmæssig relevans.
Den mest iøjnefaldende bygning på Gran Via ligger ved Calle de Alcalá og er "Edificio Metrópolis". Den blev bygget fra 1907-1911 af arkitekterne Jules & Raymond Février. Statuen på toppen er af sejrsgudinden Victoria. Figurerne over søjlerne repræsenterer handel, landbrug, industri og minedrift. Bygningen ejes af "Metropolis Forsikringsselskab" - deraf navnet. Længere fremme kommer man til en anden smuk bygning, "Edificio Grassy" (1917), som ligeledes har et smukt tårn. Herfra kan man se toppen på den imponerende bygning "Telefónica", som er hovedkontoret for det nationale telefonselskab. Denne skyskraber, som blev bygget 1926-1929, ville med sine 88 meter måske passe bedre i Chicago, og ikke overraskende er arkitekten da også amerikansk. Den bygning skal vi også vise dig lidt senere. I nærheden finder vi "Museo Chicote", som er en mellemting mellem en bar og et museum over tidligere tiders tyrefægtere.
Den sidste del af Gran Vía, som blev udført 1925-1929, udmunder i Plaza de España, en stor plads domineret af to skyskrabere fra 1950-erne: Edificio de España og Torre de Madrid. Ja, vi skal nok tage dig med derhen om lidt, men vi kan jo ikke se alt på én dag.
Når vi holder storbyferie, undersøger vi gerne på det lokale turistbureau, om der arrangeres guidede spadsereture rundt i byen, og vi har på den måde haft nogle af vores bedste oplevelser, fx i London og Berlin. Vi var så heldige at komme ind på turistbureauet på Plaza Mayor, netop som en sådan spadseretur startede (i vores tilfælde mandag kl. 10). Prisen var knap 3 euro pr deltager - gratis hvis man havde et Madrid-pas. Vores kvindelige guide talte et (netop) forståeligt engelsk, men var både sød og entusiastisk. Udover Birgit og mig selv deltog et ungt par fra Oregon, USA. De havde taget et år til Polen, hvor de underviste i engelsk. Formentlig lidt af en udfordring, når man ikke taler polsk. Som du kan se på denne side, udbydes ture næsten hver dag, fx: Forfatternes Madrid, Middelalderens Madrid, Bourbonernes Madrid. Kan varmt anbefales.
"Puerta del Sol", "Solporten" er hjertet i Madrid og en af byens vigtigste og travleste pladser. I 1400-tallet indgik den som en af portene i den middelaldermur, som omgav byen. Denne mur, som ofte benævnes som den "kristne mur" i modsætning til den ældre "arabiske mur", blev bygget i 1100-tallet. Navnet "Solporten" hidrører fra, at porten var orienteret mod øst, så den opstigende sol tegnede sig på porten. Den store bygning i vestsiden af pladsen, mellem gaderne Calle Mayor og Calle de Arenal, bærer det kendte "Tio Pepe" neonskilt, som lyser op om aftenen. Den mest imponerende bygning på torvet er "Casa de Correos", "Postkontoret", som blev bygget af den franske arkitekt Maquet i perioden 1766-1768. Under Francos diktatur husede den "Ministreriet for Statens Sikkerhed". I dag er den sæde for Regionen Madrids styrelse. Siden 1909 har titusinder af borgere samlet sig på pladsen hver nytårsaften med blikket rettet mod uret på "Casa de Correos" (der er faktisk et ur på hver af de fire sider). For hver gang uret slår et nytårsslag, spiser man en vindrue. Druerne skylles ned med et glas champagne. Ifølge traditionen vil dette ritual medføre velstand i det kommende år, og hvem ønsker ikke det? Begivenheden, som garanteret er festlig, er siden 1962 blevet udsendt på landsdækkende TV.
På sydsiden af pladsen, som borgerne i daglig tale benævner som "Sol", står en rytterstatus af Carlos III (konge fra 1759-1788). Statuen blev rejst i 1992 for at hædre kongen for hans store indsats for byen - du husker måske, at kongen fik det kærlige tilnavn "borgmester af Madrid". På pladsen ses også en kopi af "La Mariblanca", "Den hvide Venus" - originalen står på bymuseet. I øvrigt er pladsen omgivet af forretninger, caféer og restauranter. Der er altid liv på pladsen, og flere af barerne og natklubberne starter først kl 1 om natten. Under pladsen ligger en Metrostation ved navn "Sol".
Lidt nord for "Casa de Correos" findes Spaniens geografiske centrum. Alle afstande i Spanien måles fra en uanseelig - ikke særlig velholdt - sten i fortorvet. Et magtfuldt symbol på, at Madrid er Spaniens centrum. Måske er det derfor, at så mange store demonstrationer og protester i tidens løb har foregået her: demonstrationer mod ETA's terrorisme, protester mod terrorhandlingen mod Madrids Metro (11. marts 2004 sprængte muslimske terrorister bomber i adskillige tog og dræbte 200 personer)) og imod Spaniens involvering mod Irak-krigen.
På den modsatte side af pladsen står Madrids vartegn: en 20 tons bronzestatue af en bjørn, som spiser af et Madroño-træ, "El Oso y El Madroño". Mange mener, at navnet Madrid kommer af Madroño. Mange betegner statuen, der blev opstillet i 1967, som "bjørnen, der spiser af et jordbærtræ", og den betegner den rigdom af både dyr og planter, som findes i Madrids omgivelser. Figuren anvendes som et heraldisk symbol i mange sammenhænge, bl.a. i byens våbenskjold - se evt. begyndelsen af denne side.
"Plaza Mayor" er en anden af byens populære og spektakulære pladser. Den er omgivet af treetagers bygninger på alle fire sider, mange af dem med smukke balkoner. I middelalderen var Plaza Mayor en markedsplads lige udenfor bymurene. Omkring 1560 bad Filip II Juan de Herrera (arkitekt På Escorial) om at forvandle markedspladsen til en kongelig plads, men projektet kom først rigtig i gang under Filip III, hvis bygherre, Juan Gómez de la Mora færdiggjorde pladsen på kun to år. Resultatet blev en rektangulær plads på 120 x 90 meter. Den var omgivet af træhuse i indtil seks etagers højde. Bygningerne omkring pladsen blev ødelagt i brand i årene 1631, 1672 og 1790, men hver gang blev de genopført.
Siden opførelsen har Plaza Mayor været skueplads for tyrefægtninger, kongelige kroningsceremonier og under inkvisitionen henrettelser. Den største begivenhed var formentlig, da fem personer, St. Teresa, St. Ignatius, St. Francis Xavier, St. Isidro og St. Philip Neri blev helgenkårede på én gang. Der kunne være indtil 50.000 tilskuere ved disse festlige lejligheder. Da vi ankom, havde der netop været opvisning af heste fra Andalusien, og den umiskendelige luft/duft hang stadig i luften.
Midt på pladsen står en bronzestatue af Filips III, udført i 1616 af den italienske billedhugger Giovanni de Bologna og hans lærling Pietro Tacca (begge har vi "mødt" adskillige steder i Firenze).
Den mest iøjnefaldende bygning på Plaza Mayor er "Casa de la Panaderia", "bagerhuset" med to smukke, symmetriske tårne. Det husede tidligere det magtfulde bagerlaug. Huset er fra 1590, dvs fra før pladsens anlæggelse. De farvestrålende fresker, som pryder facaden, er tilføjet så sent som i 1992. Lige overfor ligger en næsten lige så smuk og majestætisk bygning, "Casa de la Carnicería", som engang var hjemsted for slagterlauget, men som nu huser Madrids offentlige forvaltning. Langs alle fire sider løber overdækkede arkader, og pladsen er lukket for trafik, bortset fra leverancer til de mange restaurationer og barer. Om søndagen er der et lille marked for frimærker og mønter, og der ligge mange små forretninger af den type i arkaderne og de tilstødende gader. Vores ven Lars fortalte, at i julemåneden er pladsen fyldt med boder, som falbyder alle former for juleudsmykning. Her ligger også et turistkontor, lidt gemt af vejen i arkaden. Hvis du ikke finder det, gør som vi, spørg en af de lokale. Der er ni "gennembrud" i arkaderne, gennem hvilke man får adgang til pladsen, den bedst kendte er nok "Arco de Cuchilleros"
"Plaza de la Villa", "rådhuspladsen" ligger lige i nærheden af Plaza Mayor. Bygningerne på den lille plads er meget uensartede både mht størrelse og stil. Den største bygning er "Casa de la Villa" eller "Rådhuset". Det er opført i 1644 af Juan Gómez de Mora, samme arkitekt som på Plaza Mayor, og blev afsluttet i 1696. Den ene dør førte ind til rådhuset, mens den anden førte ind til fængslet (jeg ved ikke hvorfor, men jeg kom til at tænke på Farum Rådhus). Vi fik at vide af vores guide, at der hver mandag kl 17 er gratis omvisning i rådhuset. Vi benyttede os dog ikke af tilbudet, men måske kan du gøre det?.
Ved siden af "Casa de la Villa" ligger "Torre de los Lujanes" fra 1400-tallet. Her sad den franske konge Francis I i fængsel efter at have tabt slaget ved Pavia i 1525 til Karl V. Til højre ligger "Hemeroteca Municipal", hvori opbevares mere end 70.000 bind med aviser, udgivet i det 18. og 19. århundrede. "Casa de la Villa" er via en bue forbundet med "Casa de Cisneros", et lille renæssanceslot fra 1537.
Midt på pladsen står en statue af Alvaro de Bazan, den spanske admiral, som planlagde at invadere England med den spanske armada. Statuen er opsat i 1980.
Bag Plaza de la Villa, til højre ad Calle Mayor fører en gyde op til "San Nicolás de los Servitas", den ældste kirke i Madrid. I virkeligheden gælder det vist kun det maurisk udseende klokketårn, som muligvis er bevaret fra en arabisk moské. Måske er tårnet bygget efter den kristne tilbageerobring af Madrid i 1085 efter maurisk stil. Til venstre ad Calle Mayor, bag Calle del Sacramento og Calle del Nuncio ligger en anden spændende kirke: "St Peter den gamle", hvis klokketårn også er i maurisk stil.
Vores guide udpegede denne lidt uanseelige plads for os. I middelalderen skulle bønderne aflevere deres tiende her på pladsen, og dette var i mange tilfælde hø, deaf navnet, som betyder "høtorvet". Under fejring af Paloma festivalen for Jomfru Maria, bliver der sat en scene op, og folk danser på pladsen. Lige i nærheden ligger "Capilla del Obispo", "biskoppens palads".
Plaza de España er en af de største og mest populære pladser i Madrid. Den ligger i den ene ende af Gran Via. Den grønne plads er omgivet af travle gader. Midt på pladsen står et kæmpespringvand og en statue for den spanske digter Cervantes. I baggrunden ses to af Madrids største bygninger: "Edificio de España" og "Torre de Madrid". "Edificio de España" som er 25 etager høj, blev bygget fra 1947-1953. "Torre de Madrid" blev bygget i 1957. Da den blev bygget, var den med sine 142 meter verdens højeste betonbygning, og folkevidet døbte den "Giraffen".
Det mest populære syn på pladsen er monumentet for Miguel de Cervantes (1547-1616), forfatteren til den berømte fortælling om den stolte Don Quixote fra la Mancha og hans tro væbner Sancho Panza. La Mancha, som er en en højslette med forblæste buske, blev kendt, da den spanske digter Cervantes lod området være scene for et af verdenslitteraturens hovedværker,"Don Quijote". Bogen var vistnok tænkt som en parodi på datidens populære ridderromaner, men den har siden fået langt større betydning. Don Quijotes Kamp mod vejrmøller, som han tror er kæmper, er blevet et billede på en idealistisk, men forgæves kamp mod indbildte fjender.
Jeg kan fortælle, at det ikke er helt nemt at tage et nærbillede af bronzefigurerne Don Quixote på hans stolte ganger og Sancho Panza på hans sagtmodige mulddyr uden samtidig at få en flok japanere eller andre turister, som alle er ivrige for at komme ind i billedet - men som du ser, med lidt tålmodighed lykkedes det. Bag de to personer sidder Cervantes selv og kigger ned på sine skabninger.
Spanien har altid været yderst stolte af Christoffer Columbus, som opdagede Amerika. Ganske vist var Columbus ikke spanier men italiener, men det var trods alt det spanske kongepar, Ferdinand og Isabella, som i 1492 finansierede Columbus' vilde planer om at finde en søvej til Indien. Jeg har dog set flere forsøg på at henføre Columbus' fødested til den spanske ø Mallorca, men historikerne mener, at han er født i Genoa som søn af en væver. Efter flere forgæves forsøg hos det portugisiske kongehus tager Columbus til Spanien. I begejstringsrusen efter at have smidt de sidste maurer (muslimer) ud af Sydspanien går Ferdinand og Isabella ind på hans projekt. Du kan læse mere om Columbus på min helteside, hvis du er interesseret. Madrid har lavet to store monumenter for at hædre Christopher Columbus, som på spansk hedder Cristobal Colón. De ligger på Plaza de Colón i Alonso Martinez distriktet. Plaza de Colón blev opført i 1893; med et års forsinkelse, da målet var at fejre 400-års jubilæet for hans første rejse.
Det første monument (1885), som ligger på Paseo de la Castellana siden af pladsen, er en høj, høj, høj pidestal med Christopher Columbus på toppen, spejdende østpå mod havet. Ved foden af monumentet er - selvfølgelig - et enormt springvand. Ved springvandet er der en nedgang til "Centro Cultural de la Villa", et stort kulturcenter for skuespil, ballet, koncerter, børneteater mv.
Det andet monument (1977), som befinder sig på Calle Serrano siden, er udført af Joaquín Vaquero Turcios. Det består af flere cementblokke med inskriptioner af filosoffer og andre kloge mennesker. Nogle af blokkene har et maritimt udseende, som fx et skibsanker.
Omkring pladsen ligger nogle smukke blomsterhaver kaldet "Opdagelsernes Haver".
Efter at vi var kommet hjem efter fem hæsblæsende dage i Madrid, opdagede jeg eksistensen af et monument, jeg meget gerne ville have set - og nu vil jeg jo nødigt, at du kommer i samme situation. Det er et autentisk egyptisk tempel fra omkring 200 BC, som er overført til Madrid. Bygningen af den store Aswan dæmning (1960-1970) ville medføre oversvømmelse af uerstattelige kulturværdier, hvorfor UNESCO sendte en opfordring om hjælp ud til verdenssamfundet. Som tak for ydet bistand med bl.a. at redde templerne ved Abu Simbel donerede Egypten Templo de Debod til Spanien i 1968. Templet, som lå tæt ved Nilens første katarakt godt 30 km fra Aswan, er viet til Amon, men sorterede under Isis-kulten i Philae. (Birgit og jeg har besøgt Philae et par gange. Hvis du vil vide mere, så klik her.) Templet blev taget ned sten for sten og sejlet til Valenxia og kørt med tog til Madrid. Templet blev genopført i "Parque de la Montaña" i nærheden af Plaza de España, og der blev adgang for publikum i 1972. Inde i templet kan ses en fotoudstilling om rekonstruktionen af templet i Madrid.
I nærheden er der adgang til "Teleférico", som er en "tovbane", der fører ud til "Casa de Campo", en enorm park øst for Madrid. På denne tur kan man se kongeslottet, Almudena Katedralen og meget andet. En alternativ - og billig - måde at se Madrid fra luften (3-4 Euro).
:
Midt på den travle "Plaza de la Independencia" står et af Madrids bedst kendte symboler: "Puerta de Alcalá" tæt ved byens mest populære park "Parque del Buen Retiro". I 1764 bad Carlos III den italienske arkitekt Sabatini om at konstruere en stor byport til afløsning af den lille, eksisterende port fra 1500-tallet. Den oprindelige port, som afgrænsede byen mod øst, var bygget under Filip III for at byde hans hustru, Margarita af Østrig velkommen til Madrid. Porten har fået navn efter den gamle vej, som førte til byen Alcalá de Henares
"Puerta de Alcalá" er bygget i neoklassisk stil, bestående af granit og med tre store buer og to mindre rektangulære gennemgange. Over hver bue er et løvehoved, udført af Roberto Michel. Statuerne på toppen er udført af Francisco Guttiérrez. Porten blev færdiggjort i 1778. Den blev snart et af byens nationale symboler.
Den smukkeste af de pladser, vi så i Madrid, var nok "Plaza de Cibeles". Den stærkt trafikerede plads er omgivet af majestætiske bygninger. Den mest imponerende bygning er "Palacio de Comunicaciones", som blev opført fra 1905-1917 af Antonio Palacios som hovedkvarter for det nationale postvæsen. Bygningen huser et post- og telegrafmuseum, som viser udviklingen fra brevduekommunikation til moderne satellitkommunikation.
På den anden side ligger ligger det næsten lige så pompøse hovedkontor for "Banco de España", bygget fra 1882-1891, men siden om- og udbygget flere gange. Overfor "Banco de España" ligger "Palacio de Linares", som er et barokpalæ, bygget af den velhavende bankmand José de Murga i 1873. Den forfaldne bygning blev renoveret i 1992, og i dag huser den "Casa de América", et kulturcenter og kunstgalleri, som fokuserer på latinamerikansk kunst. Men pas på, hvis du aflægger et besøg, thi det fortælles, at bygherren, som tjente sine penge i den nye verden, stadig spøger på stedet.
Midt på pladsen ligger fontænen "Fuente de la Cibeles", som blev bygget fra 1777-1782 af Ventura Rodriguez. Cibeles eller Ceres er den romerske romerske gudinde for plantevækst (især korn) og for moderlig kærlighed. Hun svarende til den græske gudinde Demeter. Det troede jeg i hvert fald, indtil Jørgen Riis Johansen overbeviste mig om, at Cibeles (romersk Cybele, græsk Kybele) ikke har noget med hverken Demeter eller Ceres at gøre. Måske lod jeg mig rive med af den kendsgerning, at der i min barndomsby ligger et bryggeri af dette navn. Kybele er Alma Mater, Den Store Moder, som formentlig kom fra Anatolien i Tyrkiet. Tak for korrektionen, Jørgen. Dejligt at der er nogen, der læser mine skriverier.
Hvis du som jeg interesserer dig for græske guder, så kan du læse den rørende fortælling om Demeter og om andre græske guder her. Midt i springvandet kører gudinden i en vogn trukket af to løver. Legenden fortæller, at de to løver er ægteparret Hippomenes og Atlanta. Afrodite havde hjulpet Hippomenes til at vinde et kapløb med Atalanta og på den måde vundet hendes hånd. Men da han glemte at takke Afrodite for hjælpen, forvandlede hun parret til løver og pålagde dem at trække vognet til evig tid. En anden legende, som jeg kvier mig ved at viderebringe, fortæller, at Cybele opdagede parret, mens de havde sex i hendes tempel, men man skal jo ikke tro alt, hvad man hører. Det er dog ganske vist, at når Real Madrid har vundet en vigtig kamp, samles fans omkring/i fontænen for at fejre begivenheden.
En af de muntre indslag, når man spadserer rundt i Madrid, er de mange gadegøglere. Ovenfor er nogle af de artister, vi mødte på vores vej.
Nu har vi vist travet nok rundt på gader og veje i Madrid. Hvis du har lyst til at se det enorme kongeslot og den katedral, som ligger ved siden af, eller hvis du vil med i byens mest populære park, så kom med denne vej. Du kan også vælge fra nedenstående liste.
Da det kongelige slot Alcázar, som oprindelig var en muslimsk fæstning, brændte ned juleaften 1734, besluttede Filip V i stedet af opføre et palads, men denne gang skulle det bygges af limsten og granit, så det var brandsikkert. Det skulle ligne Versailles, hvor kongen havde tilbragt en del af sin ungdom, og demonstrere det spanske monarkis styrke og storhed. Opførelsen, som blev påbegyndt fire år senere, blev lagt i hænderne på de italienske arkitekter Juan Bautista Sachetti og Francisco Sabatini. 26 år og 3 konger senere stod paladset færdigt. Det dækker et areal på 135.000 m2 og er et af de mest imponerende i Europa.
Fronten af paladset vender ud mod "Plaza Oriente", "Østpladsen", en smuk plads med en rytterstatue af Filip IV. Oprindelig bar paladset samme navn "Palacio Oriente", men der er i tiden løb blivet til "Palacio Real". "Plaza Oriente" indeholder en del statuer af kongelige. Det var oprindelig hensigten, at disse statuer skulle anbringes oven på paladset, men man var bange for, at taget ikke kunne bære vægten af de tunge statuer.
Carlos III, søn af Filip V flyttede ind på det nye palads i 1764, og paladset skulle blive domicil for alle følgende konger, indtil 1931, hvor Alfonso XIII og hans hustru Victoria Eugénie måtte gå i eksil, efter at republikanerne havde vundet valget og indført republikken. Paladset var også bopæl for præsidenterne af den spanske republik. Den nuværende kongelige familie bor dog i det noget mindre "Zarzuela Palads", en tidligere jagtejendom lidt udenfor Madrid, så paladset anvendes i dag alene til officielle ceremonier. Paladset har mere end 2000 værelser, hvoraf offentligheden har adgang til omkring 50. Der skulle dog gå end 100 år, inden alle paladsets værelser var indrettede. Indgangen til paladset sker fra den store "Plaza de la Armería". Prisen var (februar 2007) 8 € (Euro) pr person.
Man kommer først ind i en enorm, kvadratisk indre paladsgård, hvorfra man har et godt kig over på Almudena katedralen, som vi skal besøge om lidt. Facaden er af granit og hvide sandsten, mens der er brugt marmor til relieffer og andre ornamenteringer. Jeg har læst, at paladset har 870 vinduer og 240 balkoner, den ser i hvert fald imponerende ud, og det samme gør de smukke, forgyldte lygter.
Disse er nogle af de værelser og sale, som vi så:
· "Salón de los Alabarderos" med fresker af Tiépolo.
· "Salón de las Columnas" (søjlehallen) med de smukke gobeliner.
· "Sala del Trono" (tronsalen) med rødt fløjl på væggene.
· "Salitas Gasparini", som omfatter Carlos III's forværelse, værelse og påklædningsværelse.
· "Sala de porcelanas" (porcelænværelset) med vægge dækket af smukke, spanske kakler
· "Espejos" (spejlhallen).
· "Gran comedor de gala" (bankethallen), hvor receptioner for statsoverhoveder o.l. afholdes.
· "La capilla" (kapellet), bygget af Sachetti y Ventura Rodríguez.
· "La biblioteca" (biblioteket) med mere end 300.000 bøger.
Turen begyndte ved hovedtrappen, som er udformet af Sabatini. Herefter kom vi ind i Hellebardværelset (Halberdiers' værelse) og Søjlehallen, hvor Spaniens tiltrædelsestraktat blev underskrevet i 1985. Dernæst Tronsalen, hvor de officielle recpetioner afholdes. Den fører ind til Carlos III's og Carlos IV's lejligheder i rokoko og nyklassicistisk stil. Vi så også Bankethallen og Det Kongelige Kapel.
Alle værelser er fyldt med kunstgenstande og antikviteter. Overalt er der værker af fine, spanske malere som Velazquez, Goya, Rubens, El Greco og Caravaggio. Der skal efter min mening påregnes mindst to timer til at gå gennem værelserne i paladset.
I et særligt musikværelse (musikmuseum) så vi verdens eneste komplette samling af Stradivarius instrumenter til en strygekvarter. Samlingen består af to violiner, to celloer og en bratsch. Hele sættet var bestilt hos Stradivarius som en gave til prinsen (desværre har jeg glemt hvilken konge, som gjorde det).
Nedenfor er det officielle billede ("familieportrættet") fra et NATO topmøde, som blev taget på paladset. Blandt deltagerne ser man den amerikanske præsident Bill Clinton og den danske statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
Fra paladsgården er der også adgang til "La Real Armería" (det kongelige våbenkammer), hvor man kan se den fineste våbensamling i Spanien. Mange af effekterne har tilhørt de tidligere monarker, og en del stammer fra Karl V's egen samling.
Fra paladsgården er der en imponerende udsigt over "Campo del Moro" (maurernes mark), som er en park, der strækker sig vest for paladset og ned til Manzanares floden. Man fornemmer virkelig, at Madrid ligger på en højslette. I parken er der to flotte springvand: "Triton" fra 1600-tallet, og "Las Conchas", som er omkring 100 år yngre.
I den sydlige del af "Campo del Moro", som fylder omkring 8.000 tønder land, ligger forlystelsesparken, "Parque de Atracciones". Her kan man leje robåde og ro på en kunstig sø, gå gennem en kunstig jungle eller en labyrint, køre i rutchebane, ride på pony og meget mere. Parken blev oprettet i 1969. Da vi forlod paladset, kiggede vi ned over paladsets anden have, "Jardines de Sabatini". Desværre fik vi ikke tid til at spadsere en tur i de smukke haver - men endnu en undskyldning for at vende tilbage.
Jeg har hørt, at man kan overvære vagtskiftet på paladset den første onsdag i måneden kl 12. Det kunne være spændende at overvære dette.
Som nævnt gjorde Filip II Madrid til Spaniens hovedstad i 1561, hvorfor han naturligt nok ønskede at give byen en katedral. Det mødte en del modstand, især fra ærkebiskoppen af Toledo, hvis bispedømme også omfattede Madrid. På den tid var Toledo større end Madrid. Først i 1868 kom tilladelsen til at bygge en katedral, dedikeret til byens kvindelige skytshelgen, Jomfru Maria af Almudena. Vores guide på spadsereturen fortalte historien om Jomfruen af Almudene. Da maurerne (muslimer fra Nordafrika) i 783 indtog Madrid, gemte de kristne en statue af Jomfru Maria i en hule, som de gravede i den gamle romerske mur, som omgav byen. Efter at de kristne havde vundet byen tilbage i 1085, begyndte man at lede efter statuen, som havde været gemt i mere end 300 år. og efter ni dages intense bønner åbnede muren sig og viste statuen indrammet af to brændende vokslys. Da den unge mand i vores lille selskab spurgte guiden om, hvorledes dette kunne være gået til, svarede hun troskyldigt: "Det var et mirakel". Jeg var glad for, at det ikke var mig, der havde stillet det dumme spørgsmål. Iflg guiden var denne statue gået til i tidens løb, men i katedralen findes en træstatue af Jomfruen af Almudena. (navnet Almudena kommer af, at fæstning på arabisk hedder "almudeyna").
Der kom først gang i byggeplanerne, da pave Leo XIII i 1879 oprettede bispesædet Madrid-Alcalá. Mens katedralen blev bygget, fik San Isidro midlertidig status som katedral. I 1883 begyndte opførelsen af kirken, som ligger mindre end 100 meter fra det kongelige palads, kun adskilt af en vej. Alfonso XII lagde (ikke kastede) den første sten den 4. april 1883. Arbejdet skred langsomt frem og lå helt stille under den spanske borgerkrig (1936-1939). Formentlig pga den lange byggetid opstod der undervejs ønsker om at ændre på udformningen. I 1944 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence med henblik på at løse forskellige bygningsmæssige problemer. Arkitekterne Fernando Chueca og Carlos Sidro vandt med et forslag om, at ændre kirkens gotiske design til et mere klassisk; derved ville kirken komme i bedre harmoni med paladsets klassiske stil. Resultatet blev en smuk kirke med et neogotisk indre og et neoklassicistisk ydre. I 1965 måtte man igen indstille byggeriet, denne gang som følge af manglende midler, og arbejdet kom først i gang i 1984 på grundlag af bidrag fra private og fra virksomheder og organisationer. Endelig i 1993 erklærede man katedralen for færdig (skønt man byggede indtil 1999), og den blev indvidet den 15. juni 1993 af pave Johannes Paul II. Det var den første katedral i Spanien, som blev indviet af en pave, og det var den første katedral, som paven indviede udenfor Rom. Ikke mærkeligt, at man har opstillet en statue af paven udenfor katedralen (se billedet). Fem dage før indvielsen blev statuen af Jomfruen af Almudena overført fra San Isidro til katedralen. Desværre var kirken lukket under vores besøg pga byggearbejde, så enten er man ikke helt færdig, eller også er man i gang med renovering ;-).
Ovenstående billede har jeg taget fra paladsets gård. Kirkens grundplan er et latinsk kors. Da katedralen indgår som en integreret del af paladset, er den orienteret nord-syd, og ikke som vanligt øst-vest. Den er 104 meter lang og 76 meter bred; til sammenligning er Århus Domkirke, som er Danmarks længste kirke, "kun" 93 meter. Kuplens diameter er 20 meter. I 2004 blev kronprins Felipe gift med Letizia Ortiz i Almudena katedralen. Pga regn kunne bruden desværre ikke gå fra paladset til katedralen på den røde løber, men måtte nøjes med at ankomme i en Rolls Royce. Brylluppet kom kun en uge efter, at Danmarks kronprins Frederik ægtede Mary Donaldson i København. Det har du sikkert hørt om.
Da vi som nævnt ikke kunne komme ind i kirken, forsøgte vi at komme ind i krypten. Indgangen er i det sydlige del af kirkemuren - på den modsatte side af den stejle gade, "Cuesta de la Vega" ses fragmenter af den oprindelige bymur. Du finder nemmest døren ved at kigge efter en tigger, som sidder på trappen. De ved altid, hvor turisterne kommer. Vi var begge imponeret over krypten, som er stor og smuk. Det blev ikke dårligere af, at der under vores første besøg i krypten blev spillet dejlig orgelmusik. Stilen er nærmest neoromansk, bygget efter Francisco de Cubas' plan. Krypten stod klar til brug allerede i maj 1911, og det menes, at den bekostelige krypt var en del af forklaringen på, at byggeriet af katedralen blev så meget forsinket.
Krypten er indrettet som en komplet kirke med altre, døbefont, talerstol, kapeller mv. Det, der tydeligst viste, at der er tale om en underjordisk krypt, var de forholdsvise lave søjler - men til gengæld var der mange af dem for at bære vægten af katedralen. Krypten blev nærmest et pantheon for de fremtrædende familier under Alfonsos regeringsperiode. Skikken med at bisætte borgere i krypten er tilsyneladende genoptaget, for vi så gravsten dateret 2006. Guiden fortalte, at krypten blev anvendt som "en almindelig kirke" med gudstjenester, barnedåb, bryllupper og begravelser, så næste gang har vi tænkt os at overvære en messe i krypten, hvis ikke domkirken er åben.
Madrids "Teatro Real", som ligger nogle få minutters gang fra kongepaladset, har en lang og rig musikalsk historie. Teatret efterfulgte det gamle "Caños del Peral" i 1850, og dronning Isabella II overværede åbningsforestillingen, "La Favorita" af Gaetano Donizetti. I de følgende årtider opnåede teatret ry som en af Europas største operascener og blev især kendt for mange fine Verdi og Wagner forestillinger, ligesom der blev opført værker af Igor Stravinsky. Den russiske ballet optrådte også regelmæssigt på teatret.
I 1920'erne fik teatret imidlertid problemer, og i 1925 konstaterede ingeniører, at teatret var i fare for at styrte sammen på grund af indtrængende grundvand. Dette var formentlig foranlediget af bygningen af Metroen (Metrolinie2 station Opera er lige udenfor døren.) Renoveringen tog mere end 40 år, og først i 1966 genåbnede det som koncertsal, mens operaen var blevet henvist til det nye "Teatro de la Zarzuela". I 1969 blev det 14. europæiske melodi granprix afholdt på teatret. Den surrealistiske, spanske kunstner Salvador Dalí havde frembragt en metalskulptur til lejligheden. Danmark var ikke med ved den lejlighed, hvor der i øvrigt var fire vindere. Jeg husker kun den engelske, hvis titel ramte mig i hjertekulen: "Boom bang-a-bang". I 1988 blev teatret igen lukket for renovering for at åbne i 1997 som Madrids operascene. Teatret har for længst genvundet sit ry som en af verdens store operascener, og fx Plácido Domingo, som er født i Madrid, har optrådt der ved flere lejligheder.
"Parque del Buen Retiro", "parken for det gode ophold" er den mest populære park i Madrid, og vores ven Lars fortalte, at han ofte gik derhen med ungerne for at slappe af i et par timer. Retiro-parken var oprindelig forbeholdt de kongelige og en del af "Real Sitio del Buen Retiro Papacio", som blev bygget 1632 af Filip IV. Jeg kan forestille mig, at parken er overbefolket med madrilenere på en sommerweekend. Birgit og jeg gik derhen på et hverdag i begyndelsen af februar. Selv da vrimlede det med mennesker: turister, familier med børn, pensionister, hundeluftere, musikere, gøglere, malere, joggere, rulleskøjteløbere, fodboldspillere og forelskede par. Oprindelig lå parken udenfor bymurene, men i dag er den helt omsluttet af byen. Den ligger øst for centrum ikke langt fra Prado Museet med hovedindgang fra Alcala Gate ved Plaza de la Independence, som vi jo allerede har besøgt.
Lige indenfor parken, nord for den store sø, var der forsamlet en stor klynge mennesker. Efter at have "møvet" os lidt frem i rækkerne kunne vi se en gadegøgler i gang med at underholde voksne og børn. Han var både dygtig og charmerende og fik snart lokket dels en yngre mand, dels en pige på 6-7 år til at deltage i showet. Vi blev stående et kvarters tid og nød det.
En del af parken, som er på 1.300.000 m2, er anlagt i formel fransk stil, mens en del er bare natur. Efter sigende er der omkring 15.000 træer i parken. Overalt i parken mellem træer og buske står der hvide marmorstatuer af spanske konger og dronninger. Vi kom snart til den kunstige sø, "Estanque del Retiro", hvor man kan leje både. Der var en del både på søen, og vi satte os ned en tid og betragtede dem. Ved søen er et stort monument fra 1922. Det er en halvcirkelformet kolonnade med Alfonso XII til hest, skuende ud over sine undersåtter på søen.
Lidt længere sydpå kom vi til en betydeligt mindre sø. Her ligger det såkaldte "Krystalpalads", som blev bygget i 1887 i forbindelse med, at der skulle afholdes en udstilling af blomster og planter fra Filippinerne. Arkitektet Ricardo Velázquez Bosco anvendte Crystal Palace i London som inspiration. Krystalpaladset er et kæmpedrivhus udelukkende lavet af glas. Det anvendes fortsat til udstillinger - ofte nyere kunst, men den dag, vi var der, var det desværre lukket pga hærværk. Ved samme lejlighed udgravede man den lille sø og tilplantede bredderne med cypresser og andre vandglade vækster.
På vejen ud af parken, kom vi forbi en gruppe mennesker, som dansede til egen trommemusik. Vi læste i en guidebog, at der hver mandag omkring kl 17 er tromme tam-tam i den sydlige ende af parken, måske var det nogle af disse deltagere, som var begyndt at varme op.
Endelig kom vi også forbi et større selskab på 40-50 personer, klædt i folkedragter, som hyggede sig gevaldigt. De kastede med hestesko (jeg går ud fra, at det betyder held, hvis man ikke bliver ramt). Vi blev ikke klar over, hvad der var anledningen, men folk var glade og nød mad og vin, og der var masser af musik. Bag på en lastbil var opstillet en (tilsyneladende) religiøs figur. Vi gik ud af en sidegang efter en dejlig eftermiddag i parken.
På det, man kunne kalde Madrids kunstavenueligger indenfor et par minutters spadsereafstand tre af verdens bedste museer:
· Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía
· Museo Prado
· Museo Thyssen-Bornemisza
Vi nåede desværre kun at besøge de to førstnævnte, men det vil vi råde bod på ved næste lejlighed.
I en storby som Madrid finder der selvfølgelig mange flere kunstmuseer, jeg kan fx nævne disse:
· Casa Museo Lope de Vega, Calle Cervantes 11
· Museo Lázaro Galdiano, Calle Serrano 122
· Museo Nacional de Artes Decorativos, Calle Montalbán 12
· Museo Nacional de Reproducciones Artísticas, Avenida Juan de Herrera 2
· Museo Panteón de Goya, Glorieta de San Antonio de la Florida 5
· Museo de la Real Academia de Bellas Artes de San Fernando
· Museo Romántico, Calle San Mateo 13
· Museo Sorolla, Paseo General Martínez Campos 37
I februar 2007 kostede en billet til hver af de tre store museer 6 €, hvilket både efter danske og øvrige europæiske forhold er rimeligt. (I forhold til guidebøger og andet ser det dog ud til, at priserne er fordoblet for nylig). Formentlig af hensyn til den lokale befolkning er der gratis adgang på visse tidspunkter, pt lørdag eftermiddag og hele søndagen, men check evt på museets hjemmeside, inden du tager hjemmefra. Hvis du er en museumsfreak, kan du købe specialbilletter: Paseo del Arte, som giver dig adgang til ét besøg på hvert af tre ovennævnte museer indenfor et år, koster 14,40 €. Tarjeta anual múltiple, som giver adgang til et ubegrænset antal besøg indenfor et år, koster 36,06 €. Hvis du som jeg nærmer dig støvets år, er det halv pris på enkeltbilletter, når du er fyldt 65 år.
I 1992 åbnede kong Juan Carlos og dronning Sofía museet "Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía". Du kan besøge museets hjemmeside her.
Selve bygningen har en spændende historie, som går langt tilbage. I 1566 under Filip II opstod tanken om at samle de mange forskellige hospitaler og sygehuse i Madrid under ét tag. 30 år senere åbnede det første forsøg herpå på Calle Santa Isabel; siden kom andre hospitaler til. Over tiden blev der foretaget mange modifikationer og tilføjelser til den store bygning. Efter en del vanskeligheder overgav Carlos III hospitalsprojektet til den store spanske arkitekt (som ganske vist er født i Italien) Francisco Sabatini (1722-1797), og det lykkedes ham at fuldføre en del af planerne. Ved et kongeligt dekret blev bygningerne i 1977 erklæret for et natinalhistorisk monument. Fra 1980-1988 blev bygningerne endnu en gang restaureret og de udvendige elevatorer i glas og stål føjet til facaden. Fra 1986 blev en del af bygningen taget i brug som et midlertidigt opholdssted for forskellige udstillinger, og museet fik sit nuværende navn (efter den nuværende spanskfødte dronning).
Museet, hvis kælenavn er "MoMA af Madrid" (Museum of Modern Art), har Spaniens største samling af kunst fra det 20. århundrede. Derved kompletterer den Prado Museet, som er dedikeret til traditionel kunst. Udover denne samling rummer museet et kunstbibliotek på 50.000 bind, en omfattende kunstdatabase og et theater.
Det er naturligvis de store, spanske kunstnere fra det 20. århundrede, som fylder mest på museet: Juan Gris, Salvador Dalí, Joan Miró og Pablo Picasso.
Et af de få billeder, som i popularitet kan måle sig med Mona Lisa, nemlig Picassos mesterværk "Guernica", er udstillet her. Som du sikkert ved, malede Picasse dette værk, efter at det tyske Luftwasse bombede og nærmest udslettede den lille spanske/baskiske by Guernica den 26. april 1937 som støtte til Franco i den spanske borgerkrig. Det var første gang, en civil by blev ødelagt ved bombning. Picasso nægtede at lade værket udstille i Spanien under Francos diktatur (det var faktisk også bandlyst af styret), hvorfor det hang på New Yorks "Museum of Modern Art" indtil 1980. Værket viser krigens rædsler, men Picassos selv har altid nægtet af fortolke billedet. Det er efter min mening også betragterens opgave og ikke kunstnerens.
Carlos III (1716–1788) ønskede brændende, at Madrid kom på højde med de øvrige store, europæiske hovedstæder som London, Rom og Paris. Hertil behøvedes bl.a. museer. Planerne for Prado, som oprindelig skulle have været et naturhistorisk museum, lå klar i 1785. Byggeriet lå stille under den spanske uafhængighedskrig (1808-1814), og først 10 år senere åbnedes dørene til et museum for malerier og skulpturer. Arkitekten var by Juan de Villanueva.
I begyndelsen af 1900-tallet var bygningen for lille til de store kunstsamlinger. Den første udvidelse skete i 1918 og siden blev bygningerne "Casón del Buen Retiro" og "Palacio de Villahermosa" føjet til museumskomplekset. Prado Museets permanente samling er en af de største i verden. Den omfatter omkring 9.000 malerier, 5.000 tegninger, 2.000 prints samt 1.000 mønter og medaljer. Museet har verdens fineste samling af spansk kunst med de bedste værker af El Greco (han er ganske vist født på Kreta, men levede det meste af sit arbejdsliv i Toledo, så alle, bortset fra grækerne, opfatter ham som spansk), Velazquez, Goya og Murillo. Hertil kommer en fin samling af værker af den flamske maler Peter Paul Rubens og den hollandske maler Hieronymus Bosch samt et antal italienske mesterværker af kunstnere som Titian, Raphael, Botticelli, Correggio og Fra Angélico. Samlingen er så omfattende, at kun godt 10% af værkerne udstilles ad gangen. Hertil kommer, at der jævnligt er fremragende udstillinger fra andre museer.
Da vi besøgte Prado, var der en fremragende Tintoretto-udstilling. For resten, husk at Prado, som så mange andre seværdigheder, holder lukket om mandagen. Pris 6 € (februar 2007). Det er første gang i 70 år, at der afholdes en international udstilling til ære for denne venetianske renæssancekunstner. Tintoretto blev født i og arbejdede hele livet i Venedig, og de fleste af hans værker befinder sig i de kirker og de paladser, de blev malet til, så det har været noget af et kup at få samlet en så speciel samling af værker fra hele verden. Udover Tintoretto koncentrerede vi os om de spanske kunstnere, især Diego Velázquez (1599-1660)
Museets mest berømte billede er Diego Velázquez' "Las Meninas"; desværre yder mit foto ikke billedet retfærdighed. Velázquez maler et utal af portrætter af Filip IV's hof. Hovedpersonen på dette maleri er prinsesse Margarita, datter af Filip IV og hans anden hustru, Marie-Anne af Østrig. Man mener, at kongeparret spejler sig i spejlet på væggen, således at de i virkeligheden betragter billedet fra samme punkt, som du og jeg. Kunstneren i forgrunden er selvfølgelig Velázquez selv.
Vi så også både den nøgne og den påklædte Maja af Francisco de Goya (1746-1828). Og vi beundrede (undrede os over) de lidet flatterende portrætter, han havde lavet af sin herre Carlos IV og dennes familie. Men vi blev enige om, at de formentlig har været vellignende. Men jeg tror, at den store samling af Goya's tegninger gjorde størst indtryk på os.
Men vi var der, var der en slags udstilling i udstillingen. Den tyske kunstner Thomas Struth har med sit kamera fotograferet besøgende på Prado, mens de betragtede de forskellige kunstværker. Disse fotos var ophængt blandt "de rigtige kunstværker". Det var en fascinerende oplevelse. Thomas Struth har lavet tilsvarende udstillinger på museer i Tokyo, München og Chicago.
Som de fleste storbymuseer er Prado for meget at konsumere på én gang. Næste gang køber vi et 3-dages Madrid pas, så kan vi komme tilbage flere gange og specialisere vores besøg.
Langs vejen til Prado Museet var der en række boghandler med antikvariske bøger. Mange boglader var specialiseret efter temaer, fx kunst, historie, politik osv., men priserne på fx engelske bøger så lidt afskrækkende ud, og desværre er ingen af os i stand til at læse spansk.
Lige ved siden af Prado er indgangen til Botanisk Have, men vi nåede desværre ikke at komme derind. Haven, som blev grundlagt under Carlos III, skal indeholde omkring 30.000 forskellige arter af træer og planter fra hele verden.
Man kan næsten ikke sige Spanien uden at tænke på fodbold. Denne dejlige sport har overtaget rollen som Spaniens nationalsport efter tyrefægtning. Og Madrids fodboldhold er Real Madrid, som er stiftet i 1902. Samme år gav Alfonso XIII klubben tilladelse til at kalde sig "kongelig" (Real). Klubben har flere kælenavne, som er afledt af holdets hvide spilledragt, blandt andet "Los Merengues" (Marengsene) og "Los Blancos" (De hvide). Flere gode, danske fodboldspillere har spillet for Real Madrid: Henning Jensen (1976-1979) og Michael Laudrup (1994-1996) (på trods af, at han kom fra arvefjenden FC Barcelona, blev han meget populær i Madrid) og Thomas Gravesen (2005-2006), som efter min mening var malplaceret i klubben. Real Madrid, som er verdens største klub målt på omsætning (2007), har vundet UEFA Champions League ni gange og er kåret som den bedste klub i det 20. århundrede af FIFA.
"El Estadio Santiago Bernabeu", "Bernabeu Stadion" har siden 1947 været klubbens hjemmebane. Den har plads til godt 80.000 tilskuere. Hvis du har lyst til at besøge "Bernabeu Stadion" og evt. se Real Madrids museum, kan du orientere dig herom på denne hjemmeside. Det fremgår også, hvorledes du evt. kan bestille billetter, ligesom der er links til klubbens egen hjemmeside og forskellige fansider.
Birgit og jeg har ikke overværet en tyrefægtning, og jeg tror heller ikke, at vi kommer til det. På trods af kritik fra dyreværnsforeninger, EU oma er interessen for tyrefægtning stadig stor i Spanien. Vi har set den store tyrefægterarena i Sevilla, men arenaen i Madrid er verdens største, så selv om man ikke er til tyrefægtning kan man jo godt gå en tur forbi "Plaza de Toros Monumental de las Ventas", hvor der har fundet tyrefægtning sted siden 1931. Arenaen med plads til 25.000 tilskuere ligger på Calle Alcalá 237, og der kæmpes hver søndag fra marts til oktober. I den uge, hvor man fejrer San Isidro, Madrids mandlige skytshelgen, er der kampe hver dag. Der deltager hver gang 6 tyre og 3 matadorer ("gyldne dræbere"). Tyrene, som er mindst 5 år gamle, er specialt opdrættede til kamp og vejer mellem 500 og 800 kilo. Tyrefægterne noget mindre.
Som forberedelse til at se en kamp er det måske en idé at besøge det tilhørende tyrefægtningsmuseum, "Museo Taurino", som ligger i tilslutning til arenaen. Museet, som har eksisteret siden 1951, har en omfattende udstilling af de genstande (relikvier?), der indgår i tyrefægtningen og fortæller mange af de historier, som hører til denne sport (kunst?). Du kan se det kostume, som den legendariske Manolete bar, da han 30 år gammel blev dræbt i Linares' arenaen. Du kan også se genstande, som tilhørte Juan Belmonte, den andalusiske tyrefægter, som i 1914 revolutionerede tyrefægtningen ved at gå ekstremt tæt på tyren. Hertil kommer en mængde af fotos over de seneste 50 års kampe. Der er gratis adgang (februar 2007) til museet.
Søndag morgen tog vi på loppemarked, El Rastro. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor vi gør det, for vi køber aldrig noget. Jeg mener, man tager da ikke til Madrid for at købe soveværelsesmøbler eller en sød, lille hundehvalp eller en papegøje. "Calle de Ribera de Curtidores" bliver lukket af indtil omkring kl 2 om eftermiddagen, og så kommer der tusindvis af handlende og stiller deres boder op, og falbyder alt mellem himmel og jord. Som det almindeligvis er tilfældet på den slags turistmarkeder, er der ikke meget af værdi. Det meste er billige asiatiske varer, som er hentet hjem til formålet, og som ofte kan købes billigere i butikkerne. Politiet, som var til stede i stort tal, lavede åbenbart en art razzia og kontrollerede de handlendes papirer, og det var tydeligt, at ikke alle havde rent mel i posen. I øvrigt skal man klynge sig sin til pung, tegnebog og taske med arme og ben, for alle byens lommetyve møder op for at tjene en ærlig skilling. Markedet breder sig ind i de frastødende gader, hvor man har specialiseret sig i bestemte produkter, såsom piratkopier af CD'er med flamenco musik. På "Plaza General Vara del Rey" findes eksempelvis en mængde antikvitetsforretninger, men man kan være sikker på, at de handlende her har mere forstand på antikviteter end du og jeg (i hvert fald end mig). En af vores venner købte for mange år siden 50 messingsenge på dette loppemarked - men nu har vi altså en udmærket seng derhjemme.
Lykkelige over ikke at være blevet bestjålet på loppemarkedet søgte vi ind i "Basilica de San Isidro" i Calle Toledo. Denne barokkirke med de store tvillingetårne var tidligere en del af et jesuiterkloster ("La Colegiata"). Vi har også hørt, at kirken fungerede som katedral fra 1885, indtil Almudena Katedralen blev færdigbygget godt 100 år senere. Kirken, som er fra 1600-tallet, rummer de jordiske rester af Madrids mandlige skytshelgen, San Isidro og hans hustru, Santa María de la Cabeza. Skærtorsdag bæres billeder af det ærværdige ægtepar i procession gennem byens gader.
Efter at messen var afsluttet, og vi skulle forlade kirken, opdagede Birgit, at hendes taske stod åben. Jeg foreslog forsigtigt, at det måske var et signal om at donere et beløb i kirkebøssen, men det viste sig, at hendes pung var væk. Vores mistanke faldt på den pæne, ældre herre på bænken bag os, som sad foroverbøjet og fordybet i bøn under hele messen, selv når vi andre i overensstemmelse med ritualerne rejste os op. Hvis det er bemeldte herre, tror jeg, at Sankt Peter har et og andet at tale med ham on til sin tid. Nu er Birgit jo en klog kone, som ikke "lægger alle sine æg i samme kurv". Hun havde to punge i tasken, den ene med penge (under 200 Euro), og den anden med pas, kørekort, dankort mv., og sidstnævnte pung var intakt, så skaderne var begrænsede.
Hvis ovenstående beretning har skræmt dig fra at gå ind i kirken San Isidro, skulle du måske besøge det lille San Isidro museum, som ligger på Plaza de San Andrés 2 i centrum af Madrid. Dette historiske museum fortæller om byens udvikling over tiden fra stenalderen, over den romerske og muslimske tid og til vores dage. Museet befinder sig på det sted, hvor San Isidro engang reddede sin søn op af en brønd. Det skete alene ved bønnens magt, som mirakuløst fik vandet til stige, og dermed bragte drengen uskadt op igen til sine glade forældre. Hvis du ikke tror mig, så kan jeg fortælle, at brønden stadig befinder sig inde i museumsbygningen. San Isidro, som har tilnavnet "Labrador", "arbejderen", var en fattig landarbejder. Hver morgen, før han gik på arbejde, gik Isidro til messe. Da en af hans kolleger klagdede over de hyppige kirkebesøg, undersøgte godsejeren sagen, og det viste sig, at mens Isidro sad i kirken, udførte en engel pløjearbejdet for ham. Ved en lejlighed skal Isidro have bragt sin herres døde datter tilbage til livet. Isidro blev gift med Maria Torribia. Isidro døde den 15. maj 1130 på sit fødested i nærheden af Madrid.
Efter sin død viste Isidro sig flera gange, når der var hjælp behov. Fv viste han sig i 1212 for Alfonso VIII og viste ham en hemelig gang, så han kunne overraske maurerne og dermed vinde slaget ved "Las Navas de Tolosa". Filip III blev også helbredt fra en dødelig sygdom, da han berørte et relikvium af Isidros. Isidro blev kanoniseret den 12. marts 1622 af Gregor XV og blev skytshelgen for bønder og landarbejdere. Herudover har flere byer, deriblandt Madrid, antaget ham som deres skytshelgen. Hustruen Maria blev også kanoniseret og kendes under navnet "Santa María de la Cabeza". Tilnavnet "cabeza", som betyder hoved på spansk, skulle hidrøre fra, at man ofte bar hendes hoved i procession, især under tørke.
Mad er en vigtig del af livet i Madrid. Restauranterne åbner sent, og der begynder ofte først at komme gæster omkring kl 22. Det spanske køkken er varieret og omfattende: fisk og skaldyr fra Baskerlandet, paella fra Katalonien, frugt og grønt fra Andalusien og Extremadura, og okse-, svine- og lammekød fra indlandet. Der er også mange internationale restauranter, fx indiske og japanske. Jeg har hverken tid, lyst eller evner til at anvise alle de gode spisesteder i Madrid, de skal tælles i 10.000-vis, er jeg sikker på. Jeg vil blot stilfærdigt gøre opmærksom på de (turist) menuer, "Menú del Día" som de fleste restaurationer tilbyder. Menuen omfatter gerne en forret (salat, suppe, en skive paté), en hovedret og dessert, evt. kaffe. Indenfor hver ret er der ofte 2-3 valgmuligheder. Undertiden er inkluderet lidt drikkevarer, ofte en (lille) øl, et glas vin eller en sodavand. Prisen ligger almindeligvis i lejet 7-15 € (Euro). En anden fordel er, at dagens menu ofte bliver leveret hurtigere end a la carte retterne.
Under vores spadseretur rundt i det gamle Madrid udpegede vores guide El Botín, som skulle være den ældste restaurant i verden. Den ligger ikke langt fra Plaza Mayor i "Calle Cuchilleros 17-19" ("knivfremstillernes gade"). Denne gade var en gang en voldgrav lige udenfor bymuren. Hemingway har i sin debutroman fra 1926 "Og solen går sin gang" beskrevet El Botín som sin yndlingsrestaurant. Bygningen går tilbage til 1590, men iflg. Guinness Book of records har der været restaurant på stedet siden 1725. Det fortælles, at Goya på et tidspunkt vaskede tallerkener her. Restauranten, som er i fire etager, er kendt for "ufødt pattegris" og ristet lam. Guiden fortalte, at priserne nok var højere end kvaliteten berettigede - men det er jo ikke hver dag man spiser på verdens ældste restaurant.
Et velkomment alternativ til de nordeuropæiske fastfood- og snackbarer er de spanske tapas-barer. Tapas gør det ikke ud for et fuldstændigt måltid, men som ledsager til et glas vin eller en øl. er det dejligt. Oprindelig var tapas "et låg", som dækkede (tapar betyder dække eller lukke) et glas vin; det kunne være en skive skinke eller ost. Nogle mener, at det også havde det formål at holde fluerne fra glasstes indhold, andre - mere perfide peroner - mente, at man på den måde kunne holde kuskene ædru. Tapas menes indført af maurerne, som kom til Madrid omkring år 800, og som introducerede nye produkter som safran, mandler, slik og kager, ligesom de kolde supper skulle komme fra Nordafrika.
Spanierne har et modstykke til den engelske "pub crawling" og min barndoms "havnerundfart", som de kalder "tapeo", hvorunder man bevæger sig fra bar til bar og undervejs indtager lidt vin og altså tapas. På de fleste restauranter kan man bestille tapes, uden at skulle have et fuldt måltid, men der er også mange tapas-barer, som alene serverer tapes for gæsterne. Nogle få eksempler herpå er: croquetas (paneret kylling eller skinke), tortilla de patata (spansk kartoffelomelet), chorizo (hård pølse af svinekød), gambas (rejer, grilled eller kogt i persille, olie og hvidløg), patatas bravas (kartofler i krydret sauce) og boquerones en vinagre (friske ansjoser marineret i salt og eddike).
Efter denne lange indledning nu til mit ærinde. Vores gode ven Lars havde (an)befalet os at tage ind på restauranten eller rettere tapas-baren "Mesón del Champiñón", som ligger i Cava de San Miguel 17, 50 skridt fra Laza Mayor. Du har sikkert allerede gættet, at man her får serveret champignon, og det på mange forskellige måder, sammen med den sangria, der står i store krukker på baren. Bestil fx en "ración" af grilled, fyldte og saltede champignons, serveret med tandstikkere til hjælp. Desværre var restauranten lukket de to gange, vi forsøgte os. Den daglige åbningstid skulle være fra 18-02. Skulle din vej kome forbi, ville jeg blive glad for en tilkendegivelse af, om dette spisested stadig har åbent.
Vi har ofte lovet os selv at holde bedre øje med, hvornår der er nationale festdage på de steder, vi ønsker at besøge. Almindeligvis opdager vi det først, når vi er kommet hjem. Nedenfor har jeg kort beskrevet nogle af de mange festdage, man opererer med i Madrid. Vær opmærksom på, at banker og museer har lukket på disse datoer. Til gengæld får man en enestående mulighed for at nyde og evt. tage del i det folkelige liv på stedet.
I begyndelsen af maj er der to festdage: den 1. maj, hvor man fejrer den internationale arbejderbevægelse, og den 2. maj (Dos de Mayo), hvor man fejrer den opstand den 2. maj 1808, som ledte til den spanske uafhængighedskrig og franskmændenes nederlag. Du har lige læst list om San Isidro. Han fejres den 15. maj med processioner, markeder samt tyrefægtninger, der strækker sig over 20 dage på Plaza de Ventas. Den 15. august, som er en national helligdag, fejres Jomfru Marias bebudelse, I Madrid fejrer man "Virgin de la Paloma", hvor en statue slæbes gennem byen, mens befolkningen henført råber ""Guapa!" (smuk!). Den 12. oktober er Spaniens nationaldag, "Día de la Hispanidad". Den 1. november er alle helgeners dag. Den 9. november fejres byens kvindelige skytshelgen, Jomfruen af Almudena. Hertil kommer de helligdage, som flytter sig i tid fra år til år: påske, pinse (40 dage efter påske) og karneval (40 dage før påske). Karneval (som jo egentlig betyder farvel til kødet, dvs. starten på fasten) afsluttes med et sjovt ritual, "El Entierro de la Sardina", afbrænding af sardinen. Denne skik stammer fra dengang en skibsladning med rådne sardiner ankom til Carlos III's hof, og kongen meget prisværdigt beordrede dem brændt øjeblikkeligt. Her kan du læse mere om festdage og helligdage i Madrid.
Håber vi ses engang på et spændende rejsemål.