Tower Bridge

I dag ville vi besøge Tower, et ønske jeg har næret, siden jeg i 1956 så en filmatisering af Shakespeares "Richard III" med pragtfulde Laurence Olivier i titelrollen. En del af de uhyggelige scener udspiller sig netop på Tower of london. Jeg så den sammen med min far under en tur på familiens tandemknallert til Hamborg. Jeg havde håbet på, at filmen var med engelsk tale og tyske undertekster; desværre var den i stedet synkroniseret til tysk. Det var næsten traumatisk at høre den kendte replik "A horse, a horse, my kingdom for a horse" udtalt på tysk, men vi overlevede.

Turen begynder på Tower Hill, hvorfra der er en udmærket udsigt til slottet. (Tag fx til Tower Hill tube station på District eller Circle line). Herfra spadserede vi en tur frem og tilbage over Tower Bridge. Tower ligger langs med Themsen; mellem fæstningen og floden ligger Tower Wharf, hvor vi gik en tur og nød den smukke udsigt. I mange hundrede år var London Bridge den eneste bro over Themsen. Efterhånden som byen voksede, blev der anlagt flere byer, men disse lå alle vest for London Bridge. I 1800-tallet var Londons Eastend så tæt befolket, at der opstod et massivt offentligt pres for at få en bro i den østlige ende, således at fodgængere og køretøjer kunne spare flere timers transporttid, når de skulle krydse Themsen. I 1876 besluttede Corporation of London, som var ansvarlig for den del af Themsen, at nu måtte broen bygges. Det store problem var, hvorledes kunne man bygge en bro nedenfor London Bridge, "downstream" uden at genere den voldsomme flodtrafik, og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence. Mere end 50 forslag kom på bordet, men først i 1884 fremlagde stadsarkiteken Horace Jones i samarbejde med ingeniør John Wolfe Barry det forslag, som blev valgt og gennemført. Jeg ved ikke, om den kendsgerning, at Horace Jones sad i bedømmelsesudvalget, havde nogen betydning for udfaldet. Efter otte år stod den 244 meter lange bro færdig. De to tårne på 65 meter var solidt plantet på bropiller, der var lavet af 70.000 tons beton. Det centrale fag, som kunne åbnes, var 61 meter bredt. 432 arbejdere havde knoklet i årevis, og mere end 11.000 tons stål var medgået til skelettet for gangbro og tårne. Skelettet blev beklædt med granit fra Cornwall og sten fra Portland for at pynte på udseendet. Prisen var godt 1 million pund. Broen blev officielt åbnet den 30. juni 1894 af prinsen af Wales, den kommende Edward VII, og hans danskfødte hustru, Alexandra.

Da Tower Bridge blev bygget, var den verdens største bro med broklapper. De vældige broklapper blev åbnet med hydraulik, som blev drevet af damp. Den energi, som blev frembragt, blev opbevaret i seks kæmpestore akkumulatorer, som kunne levere den nødvendige energi, så snart der var brug for det. Det tog mindre end to minutter at rejse broklapperne til deres maksimale hældning, 83 grader. I dag hejses broklapperne, som hver vejer mere end 1.000 tons, fortsat med hydraulik, men siden 1976 er det sket med anvendelse af olie og elektricitet. Hvis du placerer musen på billedet, kan se se et skib, som passerer broen.

Som det fremgår af ovenstående foto, har broen en "høj gangbro", således at den kunne passeres, selv om klapperne var oppe. I 1910 lukkede man den høje gangbro, som ved højvande befandt sig 44 meter over Themsen, fordi den ikke blev benyttet af fodgængerne. Folk foretrak at vente på den lave gangbro og betragte de vældige klapper gå op og i. Det er den officielle forklaring. Andre kilder fortæller, at det skyldtes de mange ludere og lommetyve, som udøvede deres erhverv her.

I 1977 blev Tower Bridge malet i de nationale farver, rødt, hvidt og blåt, i forbindelse med dronningens 25 års regeringsjubilæum. Indtil da havde broen bærmest været chokoladefarvet. Siden 1982 har der været en permanent udstiling i de to brotårne, "The Tower Bridge Exhibition". Her kan man bl.a. se de originale maskiner, som betjente broen og klapperne. Vi var ikke inde og se udstillingen, som ellers så spændende ud. Man får bl.a. adgang til den høje gangbro, og udstillingen omfatter bl.a. fotos, hologrammer og film.

Broen krydses dagligt af omkring 40.000 personer, bilister og fodgængere. Broklapperne slås op ca. 1.000 gange om året, og både skal melde mindst 24 timer i forvejen, når de har behov herfor. I 1997 blev Bill Clintons bilkortege "delt", da broen gik op. Prammen Gladys, som var på vej til St Katharine Docks, ankom punktligt, mens Clinton var lidt forsinket i forhold til programmet, hvilket afstedkom lidt panik blandt sikkerhedsfolkene. En talsmand fra Tower Bridge fortalte, at man forsøgte at kontakte den amerikanske ambassade, men de svarede ikke telefonen.

Beefeaters i Tower of London

Lad mig begynde med at præsentere dig for et af de nest spektakulære syn ved Tower er de såkaldte "Beefeaters", som er en mellemting mellem vagter og turistguider. Hvis du kunne tænke dig at blive ansat i korpset, som har 36 medlemmer, skal du have gjort pletfri tjeneste i mindst 19 år i hæren, RAF, Royal Marines eller Royal Navy, så den typiske beefeater er en oversergent, som har trukket sig fra aktiv tjeneste sidst i fyrrerne. I år (2007) blev for første gang en kvinde optaget i korpset, den 42-årige skotte, Moira Cameron, som har gjort tjeneste i hæren i 22 år. Udover at skulle kende mere end 900 års historie så han (hun) kan svare på alskens spørgsmål fra omkring 2 millioner nysgerrige turister pr år, skal en Beefeater mestre de mange ceremonier, som knytter sig til stedet, fx nøgleceremonien, "Ceremony of the Keys", som udspiller sig hver aften; mere herom til sidst på siden.

Korpset blev etableret i 1485 som Henrik VIIIs livvagt. Ved festlige lejligheder bærer de prægtige purpurrøde uniformer med masser af guld; denne uniform går tilbage til 1552. Til hverdag går de rundt i blå uniformer, som blev anskaffet under dronning Victoria i 1858. Deres officielle titel er ikke Beefeater, men "Yeoman Warder of Her Majesty's Royal Palace and Fortress the Tower of London and Member of the Sovereign's Body Guard of the Yeoman Guard Extraordinary", en imponerende titel, som dårligt kan finde plads på visitkortet. Nogle mener, at øgenavnet "Beefeater" blev givet korpset pga misundelse over de store kødrationer, de modtog - og det på en tid, hvor kød var en luksus. I 1813 var den daglige ration til korpsets 30 medlemmer: 18 pund lamme-/fårekød, 16 pund kalvekød og 24 pund oksekød, 58 engelske pund kød svarende til 880 gram kød pr mand. En anden udlægning er, at Beefeater kommer af franske "buffetier". Vagterne bor med deres familier på Tower i de små huse ved Tower Green.

Tower of London

The Tower of London blev bygget under William the Conqueror (1028–1087), Vilhelm Erobreren med det formål at beskytte og kontrollere byen - dels mod invasioner fra de frygtede vikinger, men især mod de oprørske indbyggere i London. Imidlertid havde allerede romerne under kejser Claudius bygget et træfort på stedet. The Tower of London er det ældste palads, fæstning og fængsel i Europa. Oprindelig lå "The Tower" (eller rettere "The White Tower") indenfor bymurene, men efter udvidelser i 1100-tallet kom den til at strække sig udenfor disse. De fleste af de nuværende bygninger er i romansk (normannisk) stil, men ellers kan man formentlig finde samtlige engelske stilarter repræsenteret i det store kompleks på godt 70.000 m2. Den ældste og mest imponerende bygning er "The Great Tower" eller "The White Tower". Omkring 1240 lod Henry III denne bygning indrette som et prægtigt palads, ligesom han lod opføre en kirke. Indtil Charles II (1630–1685) benyttede de engelske regenter Tower som deres domicil. Hver ny monark lod sig i henhold til traditionen indkvartere på Tower forud for sin kroning for at ride i procession til Westminster Abbey gennem byen. The Tower kan bedst beskrives som "en koncentrisk borg" med successive forsvarslinier. 21 forskellige tårne udgør hovedparten af det store kompleks.

I 1235 fik Henry III tre løver i bryllupsgave af den tysk-romerske kejser Frederik II. Kongen har formentlig haft sine problemer med, hvad han skulle stille op med de famøse dyr; man kan jo ikke forære dem væk eller lade dem aflive, men det endte med, at de blev anbragt i en bygning, som fik navnet "The Lion Tower". I 1804 fik offentligheden adgang til denne zoologiske have. Da den nye London Zoo åbnede i Regent's Park, blev dyrene flyttet derud. Det sidste dyr skal have forladt Lion Tower i 1835. Det meste af Lion Tower er gået til, men Lion Gate eksisterer fortsat, som et minde om den første zoo i London. Snart begyndte man også at bruge Tower som statsfængsel, og indtil begyndelsen af 1800-tallet sad der det meste af tiden én eller flere indenlandske eller udenlandske fjender af staten her. Mange blev også henrettet her, mere herom senere.

Billedet ovenfor viser Tower of London set fra Tower Hill. Foran de vældige mure lå tidligere en voldgrav; denne blev drænet omkring 1840 og derefter anvendt som eksercerplads.

Formelt har Tower stadig status af kongelig residens, skønt den kongelige familie ikke længere anvender den som bolig. Der er stationeret vagter udenfor "The Jewel House", hvor kronjuvelerne opbevares, og udenfor "The Queen's House"; de kommer fra the Queen's Guard ved Buckingham Palace. Siden 1988 har Tower of London været en del af verdens kulturarv.

I dag er The Tower dog "kun" en turistattraktion, som tiltrækker omkring 2 millioner besøgende om året. Udover Tower, som i sig selv er imponerende, kommer gæster for at se de engelske kronjuveler, våbensamlingen samt de bevarede dele af muren omkring den gamle romerske fort. Men lad os nu gå indenfor i The Tower og se os om. Jeg vil i det følgende forklare om de mest fremtrædende og/eller spændende bygninger.

The Byward Tower er kvarter for chefen for the Beefeaters; han er ansvarlig for nøglerne til fæstningen og ansvarlig for lukning af portene.

The Bell Tower

går tilbage til 1200-tallet. Tidligere ringede man med klokken, når der var fare på færde, eller når vindebroen skulle op. I dag ringer klokken kun, når turisterne skal belave sig på at forlade The Tower. The Bell Tower har huset prominente fanger som Thomas More, som i mange år var en af Henrik VIII's mest betroede venner. Han blev imidlertid fængslet og siden henrettet, da han modsatte sig kongens ønske om at blive den engelske kirkes overhoved. Senere sad et af Henrik VIII's egne børn fængslet her, nemlig prinsesse Elizabeth (senere Elizabeth I). Hun blev holdt fanget af sin halvsøster Mary I på mistanke om deltagelse i et komplot mod hendes trone.

St Thomas's Tower med The Traitors Gate

I bunden af "St Thomas's Tower" har vi "The Traitors' Gate", "Forræddernes Indgang". Dangang da Themsen var mere befærdet end i dag, blev denne gate ofte anvendt som indgang til Tower. Senere viste den sig velegnet, når fanger skulle indkvarteres i Tower efter at være blevet dømt i Westminster. Her har følgende berømtheder passeret under buen på vej til deres skæbne: Edward, Duke of Buckingham (1521), Sir Thomas More, Queen Anne Boleyn, Cromwell, Earl of Essex, Queen Katharine Howard (1542), Seymour, Duke of Somerset (1551), Lady Jane Grey, prinsesse (siden dronning) Elizabeth, Devereux, Earl of Essex (1601) og James, Duke of Monmouth. St. Thomas's Tower er bygget under Henry III og indeholder et lille kapel, som er viet til St Thomas of Canterbury.

The White Tower

"The White Tower", som ses lidt til højre i billedet ovenfor, er som nævnt den ældste del af hele fæstningen, som blev påbegyndt umiddelbart efter Vilhelm Erobrerens kroning. Arbejdet blev lagt i hænderne på munken Gundulf (lyder som en person fra Ringenes Herre ;-) fra Normandiet, og blev udført i årene 1078-1097. Han blev efterfølgende biskop af Rochester. Tårnet er 27 meter højt og virker meget massivt. Murenes tykkelse varierer fra godt 4 meter ved foden og godt 3 meter ved toppen. Over brystværnet hæver sig fire små tårne; tre af dem er firkantede, mens det fjerde er rundt. Sidstnævnte tårn rummede det første kongelige observatorium. Henrik III (1216-1272) lod bygningen kalke hvid i 1240, hvilket har givet bygningen sit navn.

The White Tower ligger i den indre gård omgivet af en ringmur med 13 tårne:

• Bloody Tower
• Bell Tower
• Beauchamp Tower
• Deveraux Tower
• Flint Tower
• Bowyer Tower
• Brick Tower
• Martin Tower
• Constable Tower
• Broad Arrow Tower
• Salt Tower
• Lanthorn Tower
• Wakefield Tower

Her udenom ligger den ydre gård, som ligeledes er beskyttet af endnu en massiv ringmur, flankeret af fem tårne:

• Byward Tower
• St Thomas's Tower
• Cradle Tower
• Develin Tower
• Middle Tower
• Well Tower

I 1255 blev et antal jøder fængslet i The White Tower, mens de afventede henrettelse for påstået mord på Hugh af Lincoln. 18 af dem blev hængt. I 1270 blev den antisemitiske stemning så ophedet, at Edward I udstedte et dekret om, at jøder var en trusel mod landet, og at de derfor skulle bære den gule jødestjerne. Overhovederne for de jødiske familier blev fængslet i Tower og senere henrettet. I 1290 blev alle jøder udvist fra England. I dette tårn blev Richard II i 1399 tvunget til at underskrive sin abdikation.

I 1674 fandt man to børneskeletter i den sydlige ende af bygningen. Man mente, at det var Edward V og hans yngre broder Richard. I forbindelse med deres onkel, Richard IIIs overtagelse af tronen blev de indsat i Tower for aldrig siden at blive set. Resterne blev i 1678 overført til Westminster Abbey. Det var ved en retsmedicinsk undersøgelse af skeletterne i 1933 ikke muligt at afgøre, om de tilhørte de to prinser.

Chapel Of St John

Kapellet i White Tower, som er i udmærket stand, går tilbage til år 1080. I krypten ses en del inskriptioner, som er skåret af indsatte efter "Wyatt's Rebellion" i 1554. Thomas Wyatt var en af hovedmændene bag et oprør mod dronning Marys forsøg på igen at gøre England katolsk. Oprøret blev slået ned, og Wyatt blev henrettet sammen med 90 oprørere. Elizabeth, senere Elisabeth I, undgik samme skæbne, da det ikke blev bevist, at hun var delagtig i oprøret, men for en sikkerheds skyld blev hun dog fængslet på Tower. I krypten er også udstillet nogle af de ubehagelige instrumenter, som blev brugt for at tvinge "sandheden" ud af de indsatte.

The Royal Chapel of St Peter Ad Vincula

Kapellet "St Peter ad Vincula", "St Peter i Lænker" blev opført omkring 1100-1135. Det brændte ned i 1512 for at blive genopført under Henrik VIII fra 1519-1520. Navnet henviser til St Peters fængsling under Herodes i Jerusalem. Kapellet er bedst kendt for at være begravelsessted for nogle af de mest berømte fanger i Tower, herunder tre dronninger: Anne Boleyn og Catherine Howard, Henrik VIII's 2. og 5. hustru, samt Jane Grey, som regerede i ni dage i 1553. Desuden kan nævnes Thomas More. En liste over de henrettede ses på kapellets vestmur.

Tower Green

Syd for kapellet og udfor "Tower Green" ligger en lille brolagt plads ved en græsplæne. En sten markerer, at her var en henrettelsesplads, hvor "kongens private henrettelser" fandt sted. Det kunne fx være personer, hvis offentlige henrettelse kunne frygtes at skabe oprør eller tumult. Almindelige kriminelle blev henrettet udenfor Tower. Højprofilerede fanger som Thomas More, blev henrettet på Tower Hill - se evt. min side herom, hvis du er interesseret. Et skilt ved siden af stenen viser navnene på de syv personer, som blev halshuget her. Halshugning blev opfattet som en hurtig og ærefuld død i modsætning til hængning og var forbeholdt medlemmer af kongehuset eller adelen.

• Dronning Anne Boleyn, Henrik VIII's 2. hustru og moder til Elizabeth I. Hendes forbrydelse var, at hun ikke kunne levere en mandlig arving, hvorfor hun ubegrundet blev anklaget for utroskab og henrettet i 1536, 29 år gammel. Som den eneste nød dronning Anne Boleyn det privilegium at få sit hoved adskilt fra kroppen med et sværd, mens de øvrige faldt for øksen. Kongen, som måske havde det lidt dårligt med at lade sin hustru henrette, lod hente en erfaren bøddel fra Calais i Frankrig til opgaven.
• I 1541 blev den 71-årige Margaret, Countess of Salisbury henrettet. Hendes forbrydelse var at være det eneste overlevende medlem af Plantagenet dynastiet, som var blevet væltet af Tudor familie. Uværdigt nægtede grevinden at anbringe sit hoved på blokken, hvorfor hun blev jagtet rundt på plænen af bødlen, inden hun faldt for øksen.
• Henrik VIII's 5. hustru, den 19-årige Katherine Howard, som i modsætning til sin kusine Anne Boleyn vistnok var skyldig i utroskab, blev henrettet i 1542. Det fortælles, at da hun blev ført til Tower, så hun hovederne af sine to elskere anbragt på stager på London Bridge (nogle siger Tower Bridge). Hun tilbragte den sidste nat i bøn og lagde villigt sit hoved på blokken. Hun holdt en værdig tale, inden hun blev dræbt med et enkelt øksehug.
• Umiddelbart efter blev Jane Boleyn, Viscountess af Rochford og svigerinde til Anne Boleyn, halshugget på samme blok. Hendes forbrydelse var at have assisteret Katherine med at møde sine elskere.
• Næste henrettelse var i 1554, hvor Lady Jane Grey, som formelt var dronning i ni dage, faldt for øksen, 17 år gammel. Hun var så uheldig at blive indblandet i en magtkamp mellem de førende protestantiske adelige og den katolske Mary af Tudor. Dronning Mary fik tilnavnet "Bloody Mary" efter denne handling.
• Robert Devereux, Earl of Essex, dronning Elizabeth I's faldne favorit, er den eneste mand, som er henrettet her ved Tower Green. Det skete i 1601. Da han blev anklaget for delagtighed i oprør mod Elisabeth, anmodede han om en såkaldt "privat henrettelse", et ønske, som Elizabeth gladeligt imødekom af frygt for evt. optøjer.

De døde er som nævnt alle begravet i Chapel of St Peter. Måske skulle vi udvide listen med Edward IV's to sønner, som af deres onkel Richard III blev anbragt i Tower. Vi ved ikke, om de blev dræbt, men man så dem i hvert fald ikke siden. Shakespeare og mange andre var af den opfattelse, at deres onkel havde ladet dem ombringe.

The Tower of London skulle være den mest hjemsøgte bygning i England, og mange beretter, at de har set Anne Boleyns genfærd gå rundt med sit afhuggede hoved under armen. I sandhedens interesse må jeg sige, at jeg ikke har været oplevet dette - men derfor kan det jo godt være rigtigt.

Under første verdenskrig blev 11 tyske spioner skudt i Tower. I 1941 under anden verdenskrig blev endnu en tysk spion skudt her. I 1942 var Hitlers stedfortræder, Rudolf Hess en kort periode fængslet i Tower.

Inde i White Tower findes en samling af torturinstrumenter, heriblandt den famøse blok og økse, som blev brugt til de blodige henrettelser.

The Beauchamp Tower

Vest for Tower Green overfor White Tower ligger Beauchamp (udtales Beecham) Tower. Det har formentlig navn efter Thomas, Jarl af Warwick af Beauchamp familien, som tilbragte nogen tid som fange i tårnet. Han blev indsat i 1397 under Richard II, men to år senere blev han løsladt og generhvervede sine privilegier under Henrik IV. Gennem århundreder har Beauchamp Tower tjent som fængsel for prominente fanger, hvilket fremgår af de mange inskriptioner, der findes på væggene. Alle inskriptioner er nummeredede og katalogiserede, og jeg nævner blot et par af de mest interessante:

2. I nærheden af indgangen ses indskriften "ROBART DUDLEY". Han var 5. søn af John, hertug af Northumberland, og broder til Guildford Dudley, Lady Jane Greys ægtefælle. Efter deres faders henrettelse i 1553 var Robert fængslet her sammen med sin broder. Robert blev dømt til døden i 1554, men løsladt året efter. Under dronning Elizabeth blev han udnævnt til Master of the Horse og i 1563 jarl af Leicester.

13. Over kaminen ses en inskription (på latin): "Jo mere lidelse for Kristus i denne verden jo mere herlighed med Kristus i den næste ...", signeret "Arundel, June 22, 1587". Den er skrevet af Philip Howard, søn af hertugen af Norfolk, som blev henrettet i 1572. Philip havde fra sin bedstefader arvet titlen jarl af Arundel. Han var streng katolik og blev flere gange fængslet for sin tro. I 1585 blev han indsat i Tower, hvor han sad indtil sin død 10 år senere, uvillig til at afsværge sin religion. Han blev i første omgang begravet i sin faders grav i the Chapel of St Peter, men blev siden flyttet til Arundel.

48. "JANE". Denne inskription, som er gentaget i vinduet (85.), menes at referere til Lady Jane Grey. Hun har ikke selv lavet indskriften, da hun sad et andet sted på Tower, men den er muligvis begået af hende ægtefælle Guildford Dudley. Lidt uromantisk måske kan jeg oplyse, at Guildfords moder også hed Jane.

66. I vinduet ses et monogram: bogstavet A oven i en klokke (bell). Den er lavet af Thomas Abell, som var en trofast tjener af dronning Katarina af Aragonien, Henik VIII's første hustru. Han optrådte som sjælesørger for dronningen, som var datter af kong Ferdinand den Katolske og dronning Isabella af Aragonien, under hendes skilsmisse, hvilket oprørte kongen så meget, at Thomas Abell blev dømt og henrettet i 1540. Henrik VIII var som 17-årig blevet tvunget til at gifte sig med sin broders enke Katarina. Nu var han blevet træt af ægteskabet og ønskede at få det annulleret, hvilket den katolske kirke modsatte sig. men det er en anden historie.

The Queen's/King's House

Ud til det grønne område, Tower Green ligger The Queens's House - eller The King's House, som det kaldes i perioder med en mandlig monark; bygget omkring 1530. Her bor kommandanten for Tower. Da det blev bygget, blev det kaldt "Lieutenant's Lodging", idet den ansvarlige for Tower havde titel af løjtnant. Det nuværende navn går tilbage til dronning Victorias regeringstid. Fra denne bygning lykkedes det Lord Nithsdale i 1716 at undslippe, klædt i kvindetøj, som hans hustru havde smuglet ind til ham. Næste dag ville han være blevet halshugget, så jeg synes ikke, man kan fortænke ham i hans pludselige forsvinden. I den nordlige ende er det lille værelse, hvor Anne Boleyn tilbragte de sidste 18 dage af sit liv. På sydsiden af bygningen er en mindetavle for "The Gunpowder Plot" i 1605, du husker den væmmelige historie med Guy Fawkes m.fk., som ville sprænge parlementet i luftet? Men det er en helt anden historie, som du får ved en anden lejlighed. Der er desværre ikke adgang til huset for turister.

Ved siden af Queen's House ligger huset Yeoman Gaoler. Mens Lady Jane Grey sad her som fange, så hun fra sit vindue sin ægtefælle gå fra det nærvedliggende Beauchamp Tower for at blive henrettet på Tower Hill. Og hun så hans hovedløse krop blive bragt tilbage på en kærre. Samtidig hermed var man i gang med at rejse skafottet til hendes egen henrettelse samme dag, den 12. februar 1554.

The Bloody Tower

Tårnet har formentlig fået sit navn, fordi man mente, at de to unge prinser, Edward V og hans broder Richard, hertug af York, var blevet myrdet her. Da Edward IV døde i 1483, efterlod han sig to sønner, Edward på 13 år og Richard på 10. Edward var allerede syv måneder gammel blevet udnævnt til tronfølger, prins af Wales. Edward IV's broder, Richard, hertug af Gloucester skulle regere, indtil tronfølgeren blev gammel nok til at overtage hvervet. Det blev han aldrig. Iflg. Thomas More hyrede onklen nogle mænd til at kvæle de to drenge i deres puder, hvorefter Richard lod sig krone som Richard III af England. Oprindelig bar tårnet det mere romantiske navn Garden Tower, fordi det vendte ud til slotskommandantens have.

The Wakefield Tower

Wakefield Tower blev bygget under Henrik III fra 1238-1272 i klassisk romansk stil. "The Great Hall", hvori retssagen mod Anne Boleyn fandt sted, findes desværre ikke længere. Bygningen menes at have fået sit navn efter slaget ved Wakefield under Rosekrigene, idet en del fanger fra slaget sad fængslet her. Ellers er slottet kendt for, at det tjente som fængsel fra 1465-1470 for den gudfrygtige og mentalt ustabile kong Henrik VI og hans hustru Margaret af Anjou. Den 22. maj 1470 blev kongen dræbt i sit bedekammer, formentlig på ordre fra Edward IV. En marmorplade i gulvet markerer, hvor man mener, at mordet har fundet sted. Hvert år på hans dødsdag udføres ceremonien "the lilies and the roses", hvorunder der anbringes hvide liljer fra Eton College og hvide roser fra King's College i Cambridge til minde om deres grundlægger. Fra 1879-1967 husede Wakefield Tower kronjuvelerne. I dag befinder Towers mest berømte beboere, ravnene sig lige ved siden af Wakefield Tower.

Ravnene på Tower

Næst efter kronjuvelerne er turisterne mest interesseret i de ravne, som holder til på Tower. En legende, som går tilbage til Charles II (1630–1685) vil vide, at skulle de sorte fugle forlade The Tower, vil ikke alene det Hvide Tårn falde men også det engelske monarki. Det kan man selvfølgelig ikke have. Naturligvis er der ingen, der tror på den slags ammestuehistorier mere, men på den anden side, man kan jo aldrig vide... Så for en sikkerheds skyld holder man to i reserve udover de seks, som udgør den egentlige ravneflok. (Legenden minder mig om aberne på Gibraltar). I 2006 blev fuglene flyttet inden døre pga risikoen for fugleinfluenza.

En af Beefeater-vagterne på Tower, Derrick Coyle har titel af "ravnemester", og han har ansvar for de sorte fugles velbefindende. Hver morgen ved solopgang bliver ravnene lukket ud af de bure, hvori de har tilbragt natten, og de får hver en hilsen med på vejen: "God morgen Thor, hallo Munin". Den næste time går med at fodre fuglene med råt kød og vande ;-) dem samt rengøre deres bure, inden han selv får morgenmad. Hver tredje uge får ravnene klippet (stækket) deres højre vinge for at forhindre dem i at flyve bort. Der har dog været et par flugttilfælde gennem historien. I 1981 stak Grog af, og den blev set udenfor en pub i East End, "Rose and Punchbowl". Da havde den også været på Tower i 21 år. Fuglene har "oldnordiske navne"; du husker sikkert, at Odins to ravne havde navnene Hugin og Munin:

• Gwylum (han), 17 år
• Thor (han og flokkens leder), 14 år
• Hugine (hun), 10 år
• Munin (hun), 10 år
• Branwen (hun), 3 år
• Bran (han), 2 år
• Gundulf (han), 5 måneder
• Baldrick (han), 5 måneder

Ved solnedgang skal ravnene tilbage i deres bure af hensyn til evt. ræve og katte i området. Derrick fortæller, at de almindeligvis kommer, når han fløjter efter dem. Om sommeren starter Derricks arbejdsdag kl. 4.30 og slutter omkring 21.30 om aftenen. Derrick fortæller, at Thor ofte modtager ham med et "Good morning", udtalt med Derricks egen stemme. Derrick regner med at forsætte på jobbet, indtil han bliver 65. Det sker i 2008. Når han har fri, tager han og hustruen ud på deres lille landejendom, hvor der foruden tre hunde og to katte også er en pensioneret ravn fra Tower. Ravnen blev blind, da den var 27 år gammel. Den ældste ravn, der har "gjort tjeneste" ved the Tower of London hed Jim Crow (ja, jeg synes også, at det lyder sjovt ;-); den blev 44 år gammel.

Kronjuvelerne

Oprindelig blev kronjuvelerne sammen med de øvrige kongelige skatte opbevaret i Westminster Abbey. Når der var usikre tider i landet, blev skattene sendt til the Tower of London. I 1303 brød en munk ind i skatkammeret i Westminster Abbey og stjal nogle genstande af værdi. Det stod herefter klart, at Westminster Abbey ikke var sikker nok til at opbevare så store skatte, og under Henry VIII blev kronregalier mm. flyttet permanent til Tower. Siden 1994 har de britiske kronjuveler befundet sig i det til formålet byggede Jewel House. Det er dog ikke de oprindelige kronjuveler, da disse blev solgt eller smeltet om og lavet til mønter under Oliver Cromwell efter henrettelsen af Charles I i 1649. "Hvad skal man bruge kronjuveler til, når der ikke er nogle kronede hoveder til at bære dem", har han formentlig tænkt. De vigtigste er:

Imperial State Crown, som blev lavet til dronning Victorias kroning i 1838. De største juveler stammer fra ældre kroner og den kongelige samling. Den store safir, som er anbragt i et malteserkors på toppen af kronen, sad oprindelig i en ring, som tilhørte Edward the Confessor (Edward Bekenderen). Han blev begravet med den på i 1066, men da man åbnede hans kiste i 1101, fjernede man ringen og indsatte safiren i Henrik I's krone. Den smukke rubin midt i kronen er en gave til "Den sorte Prins", Edward IIIs ældste søn (1330-1376) fra Peter den Grusomme (1334–1369), konge af Kastillien og León i 1367. Rubinen tilhørte tidligere den mauriske konge af Granada, som blev myrdet af Peter den Grusomme. Richard III skal have båret kronen under slaget ved Bosworth i 1485. Da han blev dræbt, trillede kronen ind under en tjørnebusk, hvor den blev fundet af Lord Stanley og anbragt på hovedet af sejrherren, Henry Tudor.

I det juvelbesatte bånd nederst på kronen sidder en enorm diamant, "The second Star of Africa". Den er skåret ud af den største diamant, som nogensinde er fundet, Cullinan diamanten. Cullinan diamanten blev foræret til Edward VII, som lod den indsætte i kronen. Kronen, som vejer godt 1,2 kg, indeholder 2.783 diamanter, 17 safirer, 277 perler, 11 smaragder og 5 rubiner. Lidt af et udstyrsstykke.

St Edward's Crown, som blev lavet til kroningen af Charles II i 1661, er blevet båret af alle efterfølgende monarker ved kroningsceremonien. Men undtagelse af dronning Victoria, som fandt kronen med dens mange diamanter, rubiner, perler, smaragder og safirer, for tung, og i stedet lod sig krone med den lettere Imperial State Crown.

En af de mest imponerende kroner i udstillingen blev lavet til dronning Elisabeth, dronningemoderen. Den indeholder den legendariske, indiske "Koh-i-noor diamant", hvis historie går 1200-tallet. Ifølge legenden giver diamanten lykke til kvinder, som bærer den, mens den betyder dødelig ulykke for mænd, som bærer den. Både Indien, Pakistan og Iran gør krav på denne diamant, men indtil videre befinder den sig på Tower.

Listen over de kongelige skatte er næsten uendelig, og jeg nævner nogle få: The Prince of Wales's gold Crown. Det store Rigsæble Det lille Rigsæble, begge af guld forsynet med diamanter og perler. St Edward's Staff, et guldscepter på omkring 140 cm. I enden er et æble, som menes at have indeholdt et fragment af Jesu kors. Selv om jeg synes, at de danske kronjuveler på Rosenborg er imponerende, så er de dog for vand at regne mod denne samling.

Det fortælles, at kronjuvelerne blev fjernet fra Tower under anden verdenskrig. Nogle vil vide, at de blev gemt i kælderen under Sun Life Insurance Company i Montreal, Canada. Andre fortæller, at de blev opbevaret i Fort Knox, USA, mens andre igen holder på "The Round Tower" i Windsor Castle. Det sidste lyder mest sandsynligt i mine ører, da kronjuvelerne ikke må forlade England.

Kort over Tower of London

Ovenfor er vist et kort over Tower of London. Jeg beklager kvaliteten, men min scanner kunne ikke gøre det bedre. Kortet viser de forskellige bygninger i Tower og deres placering. Bemærk, der er dog kun adgang til et mindretal af bygningerne.

1 Beauchamp Tower 2 Bell Tower 3 Bloody Tower 4 Bowyer Tower 5 Brass Mount 6 Brick Tower 7 Broad Arrow Tower 8 Byward Tower 9 Casemates 10 Chapel of St Peter ad Vincula 11 Coldharbour (rester af)

12 Constable Tower 13 Cradle Tower 14 Devereux Tower 15 Develin Tower 16 Flint Tower 17 Fusiliers' Museum 18 Hospital Block 19 Henry III's Watergate 20 Lanthorn Tower 21 Legge's Mount 22 Line of the Roman City Wall

23 Lion Tower Drawbridge Pit 24 Martin Tower 25 Middle Tower 26 Mint Street 27 New Armouries 28 Queen's House 29 Salt Tower 30 Scaffold Site 31 Site of the Great Hall 32 St Thomas' Tower 33 Tower Green

34 Tower Hill Memorial 35 Traitor's Gate 36 Wakefield Tower 37 Wall of the Inmost Ward 38 Wardrobe Tower 39 Water Lanc 40 Waterloo Block, Crown Jewels 41 Well Tower 42 Wharf 43 White Tower

Ceremony of the Keys - nøgleceremonien

I omkring 700 år er der hver aften blevet udført den såkaldte "nøgleceremoni" på Tower. I 1340 beordrede Edvard III, at fæstningen skulle aflukkes forsvarligt ved solnedgang: baggrunden var vistnok frygt for fransk invasion. Det er dog næppe denne frygt, som fortsat holder liv i den gamle skik. Ceremonien udføres af lederen af Beefeater-korpset, hans næstkommanderende eller en af de fire sergenter. Kl. 21:53 går den ansvarlige fra Byward Tower med en tændt lygte i hånden. Han mødes af en eskorte på fire soldater, hvoraf den bageste overtager lygten, og i procession marcherer de hen til den yderste port, Middle Tower, låser denne og fortsætter til Byward Tower, som ligeledes låses. Ved Traitors Gate mødes de af en soldat, som med geværet rettet mod dem, kommanderer "Halt", hvorefter følgende ordskifte finder sted (Chefen er den ansvarlige Beefeater):

Vagten: "Who comes there?"
Chefen: "The keys"
Vagten: "Whose keys?"
Chefen: "Queen Elizabeth's keys"
Vagten: "Pass Queen Elizabeth's Keys. All's well"

Chefen med sin eskorte går hen til trapperne bag Bloody Tower og standser foran resten af vagten, tager hatten af og råber: "God preserve Queen Elizabeth". Og i dette øjeblik slår klokken 10 slag. Derefter tager chefen nøglerne med sig for at aflevere dem til kommandanten på Tower, mens en vagt blæser i sit signalhorn.

Nu skrev jeg ovenfor, at ceremonien har udspillet sig således hver aften i snart 700 år. Det er ikke helt korrekt, for en aften i september 1941 blev Tower ramt af en tysk bombe, som blæste chefen og eskorten omkuld. Kort efter rejser de sig og børster støvet af uniformerne, inden de færdiggør ceremonien. Selvfølgelig bliver dette brud på reglementet indberettet til majestæten, George VI, som er storsindet nok til at ikke at påtale forsinkelsen på ca. en halv time.

Jeg har siden besøget læst, at man kan ansøge om at overvære ceremonien. Det koster ikke noget, men skal formentlig henvende sig i god tid forinden. Skriv til

og anfør navne på alle dem, der skal være med (højst seks personer på en ansøgning), samt den ønskede dato. Vedlæg svarkuvert med navn og adresse tillige med to "international reply coupons" (skulle kunne fås på posthuset), hvis du ikke har engelske frimærker. Du kan være sikker på, at jeg vil gøre, hvad jeg kan for at overvære denne ceremoni ved vores næste besøg i London.

Hvis du har lyst, kan du nedenfor vælge at studere en anden af de London-sider, jeg har begået. Ellers tak for besøget.