Erik den Røde

Erik den Røde
Vikingerne har altid haft ry for at være stridbare. Dette synes i hvert fald at have været gældende for nordmanden Erik Thorvaldsson - ofte benævnt Erik den Røde på grund af sin hårfarve, men måske også på grund af sit temperament. Han er født omkring år 950 og vokser op i Sydnorge. Efter at være indblandet i nogle drabssager må han forlade Norge og tager til Island sammen med bl.a. faderen Thorvald Arvaldsson. Her slår de sig ned på den islandske nordvestkyst. Da faderen dør, gifter Erik sig med rigmandsdatteren Tjodhild og lader bygge gården Eriksstad ved Bredefjord. Desværre kan Erik fortsat ikke ave sit temperament og kommer i slagsmål. Her slår han to mænd ihjel og bliver forvist fra egnen. Snart efter er han igen i strid, og efter en større fejde med flere dræbte kommer Erik for tinge og bliver dømt fredløs i en periode på tre år.
Nu er Erik også tvunget til at forlade Island, da enhver, som møder ham, har ret til at slå ham ihjel. Han har hørt fortællinger om et land ude vestpå. Ca. 50 år tidligere blev Gunnbjörn Ulfsson slået ud af kurs i en stormvejr og hævdede efterfølgende, at han havde set nyt land, om end han ikke havde gjort landgang. Det skal efter sigende være muligt på en god dag fra et højtbeliggende punkt på Island at skimte Grønland, som ligger ca 250 km borte.
I 982 kommer Erik frem til landet med dets dybe fjorde og grønne græsgange, langt bedre end den magre jord, han kender fra Island. I tre år udforsker han det nye land, som han kalder for Grønland. Efter de tre års fredløshed vender han tilbage til Island med sine folk. Her beretter han vidt og bredt om det dejlige land med de gode landbrugsmuligheder. Måske har han overdrevet lidt, et markedsføringskneb for at opmuntre til yderligere kolonisering.
Allerede i 986 vender han tilbage til Grønland. Han sejler afsted i spidsen for en flåde med 25 skibe og med 700 kolonister, mænd og kvinder om bord. Kun 14 af skibene når frem til Grønland. Erik bosætter sig ved Eriksfjord - i nærheden af Julianehåb - og anlægger bygden Brattahlid. Her bor han med sine to hustruer, Thorhild og Thorbjarga og deres fire børn, sønnerne Thorvald, Thorstein og Leif samt datteren Freydis. Andre kolonister fortsætter nordpå og grundlægger en bygd i Godthåbsfjorden. Nordboerne er ikke alene vikinger, men også bønder, jægere og fiskere. De nødvendige redskaber laver de selv, og de fremstiller også selv deres tøj. Således bliver Grønland beboet af nordiske vikinger, og i de næste 500 år eksisterer der et nordisk bondesamfund på Grønland Det anslås, at nordboernes befolkningstal på tidspunkter når helt op på 4-5000 personer. Vi ved ikke nøjagtigt, hvad der blev af disse vikinger, men mange fund fra flere hundrede gårde, kirker og klostre har givet os viden om deres tilværelse i Grønland.
Kort over Erik den Røde og Leif den Lykkeliges rejser Erik er tæt på at få æren for at have opdaget Amerika. Han organiserer en ekspedition, som skal drage vestpå for at finde/vinde mere land. Imidlertid snubler hans hest på vej ned til skibet. Det tager den aldrende høvding som et varsel og udtaler: "det er ikke mig bestemt at opdage flere lande end det, vi nu bor i. Nu skal vi ikke længere fare sammen". I stedet bliver det Erik den Rødes søn, Leif den Lykkelige som opdager Amerika (Vinland) i/omkring år 1000. Denne færd er beskrevet i "Erik den Rødes Saga" og Snorres "Heimskringla". Erik den Røde dør (vistnok) året efter. Kolonierne overlever så nævnt de næste 4-500 år i det ugæstmilde klima, inden de forlades i begyndelsen af det 15. århundrede
Hvis du vil læse om Leif den Lykkelige og hans rejse til Amerika i år 1000, så klik her. Endnu bedre, få fat i Preben Mørkbaks romaner om Erik den Røde: "Skibet og sværdet" samt "Ploven og sangen", som er udkommet på Lindhardt & Ringhof. Forrygende læsning.