"
Around the world

Leif den Lykkeliges opvækst
Statue af Leif den Lykkelige, en foræring fra det amerikanske folk til Island Leif den Lykkelige menes at være født På Island omkring år 960. Hans fader, Erik den Røde, måtte i sin tid forlade Norge efter at være dømt fredløs på grund af manddrab. Som mange andre vikingedrenge tilbringer Leif nogle år af sin drengetid adskilt fra familien. Fra 8-årsalderen lever han hos sin fosterfader Thyrker, en tysk slave, som faderen har taget på et af sine togter. Thyrker er godt uddannet og lærer Leif at læse og skrive runer. Han lærer ham også at tale irsk og russisk. Desuden lærer han Leif at blive en god handelsmand. Leif lærer de gamle sagaer samt at blive en dygtig kriger. Ofte sidder han på havnen og ser skibe komme ind og hører de gamle sømænd fortælle om deres eventyr fra fjerne lande. Da Leif er 12, vender han tilbage til familien på Island.

Viking Faderen, Erik den Røde har fortsat problemer med sit voldsomme temperament. Han slår to mænd ihjel og bliver forvist fra egnen i en periode. Snart efter er han igen i strid, og i en større fejde er der flere dræbte. Næste forår bliver Erik kaldt for tinge og tager Leif med. På tinge bliver Erik dømt fredløs for en periode på tre år, og familien er tvunget til at forlade Island. Erik har hørt fortællinger om et land ude vestpå og tager afsted med sin familie og nogle slaver. Det lykkes at finde landet, som Erik navngiver Grønland. På det tidspunkt er klimaet noget varmere end i dag, sa betingelserne for landbrug bedre. Der er også masser af fisk i havet og rensdyr, bjørne og fugle på land. Erik bosætter sig ved Eriksfjord ikke langt fra det nuværende Julianehåb og opretter her østbygden Brattahlid. Her i disse barske, arktiske omgivelser vokser sønnen Leif op sammen med sine to brødre, Thorstein and Thorvald og en halvsøster, Freydis. Lange handelsrejser til Skotland og Norge udvikler ham til en god sømand, som kan klare sig på det store ocean.

Leif bliver kristen
I 984 tager Leif sammen med 14 mand, heriblandt sin fosterfader Tyrker, en tur til Norge. Vanskelige vejrforhold tvinger dem ind til øgruppen Hebriderne ved Skotland. Mens de er her, bliver Leif forelsket i en datter af øens hersker. Nogle år senere slutter datteren og deres søn sig til Leif på Grønland. Da de ankommer til Norge, erfarer de, at landet er konverteret til kristendommen. Kong Olaf Trygvason fortæller, at han sammen med flere hundrede andre havde ladet sig kristne, da en grusom pest havde hærget landet og dræbt mange. Efter at de havde ladet sig døbe, var pesten standset. Leif bliver overbevist og lader sig døbe sammen med sine folk. De tilbringer vinteren i Norge. Da de vender tilbage næste forår er der en præst med på skibet, og kongen har fået Leif til at love, at han ville indføre kristendommen på Island og Grønland. Det lykkes ikke Leif at få sin fader til at konvertere. Derimod går moderen Thorhild over til den nye religion med hud og hår og det lykkes hende at overtale sin mand Erik til at lade bygge en kristen kirke på deres ejendom. Det menes, at Erik aldrig satte sin fod i kirken, som er den første kristne kirke på det nordamerikanske kontinent. Historien vil også vide, at Thorhild nægter sin mand adgang til sit soveværelse, så længe han er hedning.

Nyt land
Vikingeskib I 986 lægger et handelsskib til ved Brattahlid. Det ejes af en handelsmand ved navn Bjarni Herjolfsson. Han fortæller, at han på en rejse fra Island til Grønland er blevet slået ud af en kurs af en voldsom storm, som varer i mange dage. Efter at vejret er stilnet, ser de land, men det er ikke Grønland. Bjarni forklarer, at de ikke er gået i land, men straks har sat kurs mod Grønland. Dette mystiske land ineresserer Leif meget, og han taler med Bjarni og hans besætning herom i mange timer.

Leif overtaler sin fader til at udruste en ekspedition, hvilket faderen går ind på, og de køber Bjarnis skib af ham. På vej ned til skibet snubler faderens hest, hvilket den aldrende høvding tager som et varsel og udtaler: "det er ikke mig bestemt at opdage flere lande end det, vi nu bor i. Nu skal vi ikke længere fare sammen". Således kommer Leif til at lede den færd, som medfører Amerikas opdagelse - ca 500 år før Columbus.

Kort over Erik den Røde og Leif den Lykkeliges rejser I år 1000 tager Leif afsted med en besætning på 34 mand. Blandt dem hans fosterfader Tyrker. Om dagen sejler de efter solen, om natten efter stjerne. Inden længe får de landkending mod vest og går i land på den flade stenbedækte strand, bag hvilken der er store gletchere og golde landskaber. Leif døber landet "Helluland", "landet med de flade sten". Idag er landet kendt som "Baffin Island".

Lidt skuffede sejler de sydvest på, og efter få dage ser de en skovbevokset kystlinie. Leif navngiver landet "Markland", hvilket betyder "landet, som er dækket med skov". Idag er landet kendt som "Labrador".

Endnu engang sætter de sejl og fortsætter sydpå langs kysten ved Labrador. To dage senere får de igen land i sigte. Denne gang land, som er dækket med græs. De fortsætter gennem en kanal og lægger ind i en lavvandet bugt. Da de går i land, opdager de en flod med masser af laks, frodige enge dækket af tykt græs og bag dem tætte skove. Alt hvad der er nødvendigt for at etablere en permanent bosættelse, og de beslutter at slå lejr for at udforske det nye land. Leif formaner dem til altid at holde sammen, da de ikke ved, om der er fjendtligsindede indfødte.

Efter en tur i omegnen vender Tyrker imidlertid ikke tilbage med sit hold, og en ængstelig Leif tager afsted sammen med 12 mand for at søge efter ham. Efter nogen tid træffer de en forvirret Tyrker, som raver rundt og taler tysk til dem, da han ser dem. Da han er kommet til sig selv, fortæller han, at han har fundet træer med masser af druer på, og fra sin barndom i Tyskland er han ikke i tvivl om, hvad han har fundet. Dette skulle være årsagen til, at Leif navngiver landet "Vinland". Vinland er i dag kendt som "New Foundland". Mange har ment, at Vinland må have ligget noget sydligere, idet der ikke vokser druer så langt nordpå som New Foundland. En anden forklaring kan være, at Vinland kommer fra det gamle nordiske ord "vin", som betyder en naturlig eng. Jeg synes bedst om historien med den drukne Tyrker, så den vil jeg holde mig til.

Hjemrejsen til Grønland
Da de bliver forår, sætter Leif og hans mænd kursen tilbage til Grønland. Her får han sit tilnavn "den Lykkelige", fordi han på tilbageturen redder 15 skibbrudne på et grønlandsk skær. Der bliver selvfølgelig talt meget om Leifs tur, da han kommer tilbage. Leifs broder, Thorvald synes ikke, at landet er blevet undersøgt tilstrækkelig grundigt, hvorefter Leif tilbyder Thorvald at låne hans båd og tage til Vinland. Erik den Røde dør den vinter.

Thorvald rejser til Vinland
Det følgende forår beslutter Leifs broder, Thorvald at rejse til Vinland, denne gang med 30 mand. Leif havde ikke mødt nogen mennesker i Vinland, men Thorvald og hans folk træffer på en gruppe indfødte, (nordboerne benævnte de indfødte i Nordamerika for "skrællingerne"). På "bedste" vikingemaner griber de til øksene og dræber otte af de indfødte, men den niende undslipper. Mens vikingerne sover, angriber de indfødte, og Thorvald bliver ramt i lysken af en pil. Han trækker den selv ud, men han har fået sit banesår. Han meddeler, at han vil begraves i Vinland, og at der skal sættes to kors over ham. Thorvald er den første europæer, som vides død og begravet i Amerika.

Leif den Lykkeliges død
Vi ved ikke meget om Leifs efterfølgende liv. Han bliver høvding over bebyggelsen på Grønland efter faderens død. Han efterfølges at sin søn Thorkild i 1025, hvorfor det antages, at Leif er død nogen tid forinden.

Hvor lå Leif den Lykkeliges bebyggelse?
I 1960 konstaterede de norske arkæologer Helge og Anne Stine Ingstad, at Leif den Lykkeliges bebyggelse lå i "L'Anse aux Meadows" på nordspidsen af Newfoundland i Canada. Der er fundet rester af tre langhuse og fem mindre bygninger samt rester af en mindre jernsmedje. Desuden er der gjort flere hundrede fund af nordiske artifakter fra det 11. århundrede. Der er ikke efterfølgende fundet andre bopladser af nordboere. Vikingerne vendte tilbage hertil flere gange for at slå sig ned, men måtte hver gang opgive på grund af fjendtlige indfødte. Beboelsen blev især brugt til at udforske kysterne ved St. Lawrences flodens munding. Nogle mener endda, at vikingerne kom så langt sydpå som til Florida. I 1976 fik den status som "Historic Site" i Canada. I 1978 fik den status som "World Heritage Site" af FN.

1000-året for Amerikas opdagelse
Statue af leif den Lykkelige ved marinaen i Seattle 1000-året for Leif den Lykkeliges rejse til Vinland blev markeret med maner både i Canada, USA, Grønland og Skandinavien. USA afholdt en imponerende vandreudstilling "The Viking Passage to America" på "National Museum of Natural History" i Washington. I Grønland holdt man tre dages fest i juli måned. I "L'Anse aux Meadows" i Newfoundland var der hele sommeren aktiviteter, som tiltrak et stort antal tilskuere.

I 1964 udråbte præsident Lyndon B. Johnson den 9. oktober til minde- og flagdag for Leif den Lykkelige, skønt mange stadig opfattede Christoffer som opdager af den nye verden opdager i 1492. Men nu skulle det være sat på plads.

Under Birgits og mit besøg af venner i Seattle så vi ovenfor viste 3 meter høje bronzestatue af "Leif den Lykkelige. Statuen blev opsat i 1962 ved Seattles marina i forbindelse med "World's Fair Celebration". Efterfølgende har "Leif Eriksson International Foundation" opstiller kopier af statuen i hhv. Trondheim (1997), Qassiarsuk (2000) og Cleveland (2001).

Den store granit piedestal bærer følgende inskription:

ABOUT 1000 A.D. LEIF ERIKSON THE NORSEMAN, NAVIGATING WESTWARD, DISCOVERED THE NORTH AMERICAN CONTINENT. THIS MONUMENT IS PRESENTED TO THE PUBLIC IN MEMORY OF THE GREAT EXPLORER AND SAILOR BY THE LEIF ERIKSON LEAGUE, TRYGVE NAKKERUD, PRESS.
ERECTED JUNE 17, 1962.

"Erik den Rødes Saga" og "Grønlændinge-sagaen" beretter farverigt om nordboernes færd til Grønland. Snorres "Heimskringla" fra omkring år 1200 fortæller om norske konger og høvdinge fra 850-1177.

 

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside Til toppen af denne side Leif den Lykkelige Marco Polo