"Hele verden frygter tiden,
men tiden frygter pyramiderne"

arabisk ordsprog.

Pyramiderne ved Giza
Kheops pyramiden ved Giza

Gruppen af pyramider ved Giza omfatter i alt ni pyramider, hvoraf de tre største er opkaldt efter faraoerne Kheops, Khefren og Mykerinos. (Dette er de græske navne. De ægyptiske navne er Khufu, Khafra og Menkaura.. De seks øvrige pyramider er unavngivne. Tre ligger langs Kheops-pyramidens østside og tre langs med Mykerinos-pyramidens sydside. Herudover er området fyldt med ruiner af templer og grave. Sidst, men ikke mindst, finder vi her den velkendte Sfinx, løven/katten med Khefrens hoved. Indenfor et område på ca 80 km ligger de betydeligste af Egyptens pyramider, alle bygget under det 3. og 4. dynasti. På knap 100 år er mere end 25 millioner tons limstensblokke brugt til dette enorme byggeri. Alle pyramiderne ligger på den vestre Nilbred på grænsen mellem landbrugsland og ørken, netop der, hvor vejen til Dødsriget begynder.

Kheops pyramide
Den store pyramide ved Giza er bygget som gravplads for farao Kheops (Khufu på egyptisk) af det 4. dynasti, men der er dog aldrig fundet nogen mumie eller gravgods i pyramiden. Vi ved i virkeligheden ikke meget om personen Kheops, og hans grav er plyndret længe før, den første arkæolog dukker op. Han er gravsat alene i pyramiden, mens hans hustruer formentlig er begravet i mindre mastabaer ved foden. For egypterne er farao, selv mens han er i live, Gud. Han er den eneste, som kan viderebringe ønsker fra de dødelige til guderne og formidle gudernes vilje tilbage. Det er en udbredt opfattelse, at pyramiderne blev bygget af slaver. De er derimod bygget af et dybt religiøst folk til ære for deres gud i forvisning om, at han vil leve evigt. Myten om slavearbejdet kan primært tilskrives den græske historiker Herodot, som besøgte Giza omkring 500 BC - men da havde pyramiderne ligget der omkring 2000 år.

Kheops pyramiden er det ældste, men også det eneste overlevende af oldtidens 7 vidundere, bygget omkring 2560 BC. Byggeriet menes at have strakt sig over 20-30 år. Pyramiden havde oprindelig en glat overflade, som desværre er gået til. Mange forsvandt omkring år ?, hvor et voldsomt jordskælv lagde Cairo i ruiner. På det nærliggende museum befinder sig den mystiske "solbåd", som blev fundet i 1954. Den har formentlig været anvendt til at transportere Kheops døde krop på hans sidste rejse, før han blev stedt til hvile i pyramiden. Da den blev bygget, var den 146 meter høj, men siden har tidens tand gnavet ca 10 meter af højden. Vi kan bryste os af, at det var en dansker, som foretog de første rimeligt nøjagtige målinger af Kheops. Det var landmåleren og astronomen Carsten Niebuhr, der som medlem af ekspeditionen til Jemen i 1762 ved hjælp af vinkelmålinger og anvendt trigonometri beregnede pyramidens højde til 138 meter, mindre end 1 meter fra den højde, som anerkendes i dag. Hældningen er ca 52 grader, og pyramiden er orienteret efter verdenshjørnerne. Der er brugt mere end 2 millioner kalkstenblokke, som hver vejer omkring 2½ tons, de største, dem der dannede loft over kongekammeret, omkring 50 tons. Stenene er hugget ud af et stenbrud i nærheden. Det er beregnet, at man med disse sten kunne bygge en 3 meter høj og 30 cm bred mur omkring hele Frankrig (lige for tiden (2003) tror jeg, at amerikanerne ville støtte et sådant projekt.) Til gangene og kamrene er anvendt granit fra Aswan. Pyramidens overflade har været beklædt med hvide kalksten fra Tura, men næsten alt er forsvundet, dels ved erosion, dels ved anvendelse til andre byggeformål. Facadestenene har været omhyggeligt polerede og holdt sammen med en bindemiddel. Platformen på toppen er efter sigende ca 10 m2.

Den originale indgang til pyramiden var ca 15 meter højere end den, der anvendes i dag, hvilket skyldes, at man havde problemer med at finde den originale. Den nye adgang kobler sig dog hurtigt på den oprindelige passage, som er godt 1 meter på hver led og har en hældning på 26 grader. Hvor passagen flader ud, kan man enten fortsætte lige ud til Dronningekammeret, eller man kan følge passagen opad til Det Store Galleri. Dronningekammeret har aldrig været i brug. Nogle mener, at det skyldes, at Kheops sarkofager var for store til de snævre gange. Der findes ventilationsskakter, men det antages, at disse snarere tjente religiøse formål, fx for at give et kig til de stjerner, hvor de gamle egyptere mente, at guderne og de dødes sjæle levede.

Det Store Galleri er 1-1½ meter bredt, 48 meter langt og 8.5 meter i højden. Det fører frem til Kongekammeret. Væggene er lavet af lyserød granit fra Aswan. I kammeret er der en enorm stor sarkofag, lavet af rød Aswan granit. Så stor er den, at den må være anbragt, allerede da man byggede pyramiden. Kongekammeret er 5.2m x 10.8m x 5.8m i højden. Også her finder vi ventilationsskakter. Den xlige??? skakt pegede mod Sirius og den nordlige mod Polarstjernen.

Øst for Kheops pyramiden ligger tre mindre pyramider, formentlig til hans søster/hustru, Merites og muligvis to andre dronninger. Vest for Kheops ligger den kongelige kirkegård, som omfatter 15 mastabaer. I en af disse fandt man en mumie af en 4600 år gammel kvinde. Ved den sydlige ende af pyramiden ligger "the Boat Pits and Museum", hvor man kan se en af de fem både, som blev opdaget i 1982. Båden er formentlig (tænkt) anvendt til guden Faraos rejse til efterlivet.


Khefrens pyramide
Khefren kommer til magten, da begge hans to ældre brødre dør unge. Khefrens pyramide er beklædt med gulhvide kalksten foroven og rød granit forneden. Topstenen, som er forsvundet for længst, menes også at have været udført i granit. På trods af, at spidsen af pyramiden er forsvundet, er Khefrens pyramide den mest intakte af de tre store pyramider og næsten lige så imponerende som Kheops-pyramiden. Da den ligger lidt højere end sin nabopyramide, ser Khefren-pyramiden på afstand ud til at være højest, men den var ved opførelsen 3 meter lavere end Kheops, nemlig 143 meter. Sidelængden er godt 215 meter. Den er lidt stejlere end Kheops - 53 grader mod 51 grader, hvilket forstærker indtrykket, men samtidig gør, at massen er en del mindre. Gravrøvere har været på spil så tidligt som i Den Første Mellemperiode. Kilder tyder på, at Ramses II gav ordre til at anvende beklædningssten fra Khefrens pyramide til et tempel i Heliopolis. Andre kilder mener, at materiale mellem 1356 og 1362 blev anvendt til bygning af al-Hassan moskéen. Der har været et mur udenom hele Khefrens pyramidekompleks, som også omfatter Sfinxen - mere om den senere på siden. Størsteparten af klippeblokkene stammer fra et stenbrud nord for pyramiderne. Det synes dog som om, at der er anvendt mindre omhu ved bygning af Khefrens pyramide end Kheops.

Statue af farao Khefren (Khafre). Befinder sig på Det Egyptiske Museum i Cairo. En del af komplekset er Khafres Daltempel, som er det bedst bevarede tempel fra Det Gamle Rige. Det blev fritlagt for sand i 1869, samme år, som Suez kanalen blev indviet. Fra templet fører en bred vej belagt med limstensblokke ned til Nilen. Templet har to indgange, hvoraf den nordlige er indviet til gudinden Bastet og den sydlige til Hathor. Grundplanen er rektangulær og orienteret øst-vest. Templet er bygget af lokale limsten. Udvendt er det beklædt med en finere kvalitet af limsten, mens der indvendigt er anvendt granit. Templet indeholder en indgangshall, en åben tempelgård med alabaster gulvbeklædning, fem kapeller med statuer, forskellige lagerrum samt en offerhal. Dennne arkitektur skulle siden blive standard for andre templer. I det nordøstlige hjørne af templet fører en trappe op til taget.

Det hele var under beskyttelse af Sfinxen. En 64 meter lang korridor forbandt daltemplet og templet ved Sfinxen. I den store sal befandt sig hele 24 statuer af Khefren. På billedet ovenfor er vist den imponerende statue af farao Khefren, som vi så på Det Egyptiske Museum i Cairo. Statuen blev fundet under udgravninger i 1854 under ledelse af Mariette, som du måske husker, at vi mødte i Sakkara. Materialet er diorit.

På den følgende side giver jeg en mere detaljeret beskrivelse af Khefrens imponerende gravanlæg.


Mykerinos' pyramide
Statue af farao Mykerinos (Khafre) og hans hustru Khamerernebty II. Mykerinos (egyptisk Menkaure), den sidste af pyramidebyggerne på Giza plateauet, efterfølger sin fader Khefren. En af hans hustruer er Khameremebty II, som også er hans ældste søster. Han har, så vidt vi ved, to sønner, hvoraf den ældste død før faderen og begraves i en klippegrav sydøst for faderens pyramide. Ifølge Herodot skal Mykerinos - i modsætning til sin fader og bedstefader - have været en god og vis konge, elsket af folket. Det kunne måske skyldes, at hans pyramide med sine 66.5 meter er mindre end halv så høj som hans forgængeres, og den samlede masse udgør ca 10% af disse. Det var hensigten, at hele pyramiden skulle have været beklædt med granit, men desværre nåede man kun de nederste 16 lag, inden kongen døde. Årsagen til Mykerinos' pyramidens relativt ringe størrelse er formentlig, at man begyndte at lægge større vægt på det tilhørende daltempel og dødetempel. Dødetemplet blev først færdiggjort under Mykerinos' efterfølger. Den største af de kalkstensblokke, der er anvendt, vejer omkring 200 tons!.

Det fortælles, at i 1899 trak en gruppe af arkæologer på balkonen på Mena House Hotel lod om, hvem der skulle udgrave Mykerinos' gravplads. Loddet faldt på George Reisner, som ledede ekspeditioner fra Harvard University og Boston Museum for fine Art fra 1906-1924. Under udgravning af dalen og dødetemplet fandt man et stort antal statuer, bl.a. ovenstående, som kan ses på Egyptisk Museum i Cairo. Det viser Mykerinos sammen med gudinden Hathor. Hathor er forsynet med hustruen Khameremebtys træk.


Hvorledes har man bygget pyramiderne?
Jeg er ikke sikker på, at det spørgsmål nogensinde bliver fyldestgørende besvaret. "Historieskrivningens fader", Herodot mente, at det havde taget 100.000 slaver 30 år at bygge Kheoips pyramiden. En anden teori er, at den blev bygget af bønder i de periode, hvor Nilen oversvømmede deres deres marker, dvs fra juli til november. Netop de tilbagevendende oversvømmelser kan have hjulpet pyramidebyggerne, da mange sten blev fragtet til Giza fra Aswan og Tura ad vandvejen. Som nævnt er den bygget mellem 2589 og 2566 BC. Den danske civilingeniør P. Garde-Hansen har beregnet, at der til opførelse af en rampe til toppen af pyramiden vil medgå ca 7 gange så meget materiale som til pyramiden selv. Blokkene skal brydes, slæbes ned til Nilen (hjulet er endnu ikke opfundet), fragtes over på vestbredden, slæbes op på Giza plateauet og derefter stables. Hvis man betænker, at farao Snefru - Kheops far - i sin 24-årige regeringstid stod for opførelse af 3 pyramider, er det svært at forestille sig, hvorledes dette enorme arbejde er udført.

Når det var besluttet, hvor man ville bygge pyramiden, var den første store opgave at nivellere arealet. Det er estimeret, at Kheopspyramidens enorme grundplan kun afviger 1½ cm fra det vandrette plan. Forskere mener, at man har anlagt en midlertidig lav dæmning af ler rundt om fundamentsområdet og derefter sat det under vand. Herefter borede man huller ned i grundklippen, således at afstanden fra bunden af hullerne til vandoverfladen var den samme overalt. Efter at have vandet bort igen skulle man bare borthugge alt det overflødige materiale over bundniveauet. Enkelt og genial anvendelse af waterpas-teknik.

Dr. Zahi Hawass, som er leder af udgravningerne ved Giza har dette website, som indeholder mange spændende informationer.

Jeg har lavet en kavalkade af nogle af de bedste billeder, som Claus tog ved pyramiderne. Hvis du har lyst til at studere dem nærmere, så klik her.

Ellers er næste - og sidste stop - på turen et besøg i Khefrens imponerende gravanlæg.

Rejseholdets hjemmeside Toppen af denne side Forrige side Næste side, Khefrens gravanlæg med sfinxen