Khefrens pyramide
Khefrens pyramide i Giza

Khefren kommer til magten, da begge hans to ældre brødre dør unge. Khefrens pyramide er (har været) beklædt med gulhvide kalksten foroven og rød granit forneden. Topstenen, som er forsvundet for længst, menes også at have været udført i granit. Khefrens pyramide er den mest intakte af de tre store pyramider og næsten lige så imponerende som Kheops-pyramiden. Da den ligger lidt højere end sin nabopyramide, ser Khefren-pyramiden på afstand ud til at være højest, men den var ved opførelsen 3 meter lavere end Kheops, nemlig 143 meter. Sidelængden er godt 215 meter. Den er lidt stejlere end Kheops - 53 grader mod 51 grader, hvilket forstærker indtrykket, men samtidig gør, at massen er en del mindre. Gravrøvere har været på spil så tidligt som i Den Første Mellemperiode. Kilder tyder på, at Ramses II - hvis byggeiver overgår vores Christian IV's - gav ordre til at anvende beklædningssten fra Khefrens pyramide til et tempel i Heliopolis. Andre kilder mener, at materiale mellem 1356 og 1362 blev anvendt til bygning af al-Hassan moskéen. Der har været et mur udenom hele Khefrens pyramidekompleks, som også omfatter Sfinxen - mere om den senere på siden. Størsteparten af klippeblokkene stammer fra et stenbrud nord for pyramiderne. Det synes dog som om, at der er anvendt mindre omhu ved bygning af Khefrens pyramide end Kheops.

Der er to indgange til pyramiden. Den ældste - "den nederste indgang" - fører ned i dybet ca 30 meter nord for pyramiden. Et stykke henne ad vejen forenes gangen med den, der kommer fra "den øverste indgang", som ligger i ca 30 meters højde på pyramidens nordside. Det rektangulære gravkammer, der som vanligt er orienteret øst-vest, er hugget ud af klippen. I gravkammeret, næsten lodret under pyramidespidsen, findes en niche med Khefrens sarkofag af sort granit. Der er ikke fundet rester af Khefrens mumie.

I 1818 lykkes det en af de store egyptiske arkæologer, Giovanni Belzoni at trænge ind i pyramidens indre efter mange forgæves forsøg. Belzoni opdager "den øvre indgang", og han udforsker pyramidens underjordiske sektioner. Men den første gennemgribende udforskning af monumentet sker først omkring 1837.

Syd for Khefrens pyramide ligger dronningepyramiden, hvoraf der ikke er meget bevaret.

Khefrens gravmonument
Khefrens gravplads i Giza. Til en faraos gravmæle hører udover pyramiden et såkaldt daltempel, hvor balsameringen af farao finder sted. Herfra fører en brolagt processionsvej eller -gang til dødetemplet på pyramidens østside. Præsterne udfører deres fremtidige ritualer og ceremonier i dødetemplet. Begravelsen foregår fra dødetemplet gennem en åbning mod nord, i retning af den døde faraos bestemmelsessted Nordstjernen.


Khefrens daltempel
Khefrens daltempel i Giza. En del af komplekset er Khefrens Daltempel, som er at af de bedst bevarede templer fra Det Gamle Rige. Det blev fritlagt for sand i 1869, samme år, som Suez kanalen blev indviet. Fra templet fører to veje belagt med limstensblokke ned til en Nilkanal. Templet har to indgange, hvoraf den nordlige er indviet til gudinden Bastet og den sydlige til Hathor. Grundplanen er rektangulær - 45 x 45 meter - og orienteret øst-vest. Templet er bygget af lokale limsten. Udvendt er det beklædt med en finere kvalitet af limsten, mens der indvendigt er anvendt granit. Templet indeholder en indgangshal, en åben tempelgård med lyserød granit på væggene og hvid alabaster som gulvbeklædning, forskellige lagerrum samt en offerhal. Taget bæres af 16 søjler i lyserød granit. Tag og søjler er forbundet med kobberbånd formet som svalehaler. I fem kapeller står der 24 statuer af farao. Dennne arkitektur skulle siden blive standard for andre templer. I det nordøstlige hjørne af templet fører en trappe op til taget. Nogle forskere mener, at rituelle renselsesprocesser og muligvis også balsameringen finder sted oppe på taget.


Statue af farao Khefren (Khafre). Befinder sig på Det Egyptiske Museum i Cairo.I den nordlige ende af den T-formede hal er der via en alabasterbeklædt gang forbindelse til processionsgangen. Mariette, som vi allerede har mødt i Sakkara, ledede i 1853-1854 udgravninger af Daltemplet og Sfinxen. I den forbindelse fandt han en af de mest berømte og smukke statuer, nemlig Khefren på sin trone med falkeguden Horus stående bag sig med udstrakte beskyttende vinger.

I den store sal befandt sig hele 24 statuer af Khefren. På billedet ovenfor er vist den imponerende statue af farao Khefren, som vi så på Det Egyptiske Museum i Cairo. Statuen blev funder under udgravninger i 1854 under ledelse af Mariette. Materialet er diorit.


Khefrens dødetempel
Khefrens dødetempel i Giza. Dødetemplet er rektangulært, 110 x 45 meter og orienteret øst-vest. Det er bygget af lokal limsten. Indvendig er det beklædt med granit. Lige indenfor ligger flere kapeller, forkamre og magasiner. Gennem et forkammer kommer man ind i den åbne tempelgård, belagt med lyserød granit og med 12 smukke granitsøjler. Der er desværre ikke meget tilbage af de smukke relieffer, som prydede væggene. Herefter kommer vi til fem kapeller eller nicher, hvor der har stået statuer af kongen. I den vestligste del af templet finder vi offerhallen (det allerhelligste), hvortil kun ypperstepræsten havde adgang. Ad en trappe i det nordøstlige hjørne kunne man komme op på taget. Fra det nordvestlige hjørne fører en korridor til pyramiden. Udenfor dødetemplet er der fundet rester af fem både.


Den gådefulde sfinx
Sfinxen ved Giza ved Khefrens pyramide i baggrunden Sfinxen på Giza platauet i umiddelbar forbindelse med de store pyramider har gennem århundreder symboliseret det mystiske, gamle Ægypten. Med sin løvekrop og med en faraos hoved udstråler den på én gang styrke og visdom. Som følge af de klimatiske forhold har sfinxen været begravet under sand adskillige gange gennem årtusinder. Sfinxen er 73 meter lang og næsten 20 meter høj. Khefren, én af Cheops' sønner, anses almindeligvis for rekvirent, og det er hans karakterfulde ansigt, der pryder figuren. Sfinxen ved Giza er vistnok den ældste af de utallige sfinxer, der er fundet i Egypten. Med tiden blev sfinxens kendetegn løbende forandret, således at også ægyptiske dronninger bliver afbildet som sfinxer. Sfinx-motivet fascinerer også verden udenfor Egypten: i Lilleasien og ikke mindst i Grækenland, hvor sfinxen indarbejdes i deres egen forestillingsverden. Fx i fortællingen om Ødipus, hvor sfinxen bliver et kvindelige væsen????? Den tyske digter Heinrich Heine bruger i Buch der Lieder kvinden med løvekløer som et billede på kærligheden mellem mand og kvinde:

Foran døren laa der en Sfinx,
en Tveform af Skræk og Lyster:
Løve i Krop og Lemmer og Kløer,
men Kvinde i Hoved og Bryster.

Hun drak hvert Aandepust ud af min Krop,
og drevet af vilde Drifter
omklamrede hun mig med Løvekløer,
der flængede dybe Rifter.


Og nu vil jeg sige farvel og tak for denne gang. Som tidligere nævnt har vi besøgt Egypten igen i 2003, og hvis energien holder, kan du læse nærmere om denne tur i løbet af sommeren 2003.

Rejseholdets hjemmeside Toppen af denne side Forrige side, Pyramiderne i Giza