"Theben i Landet Ægypten,
hvor Rigdomme ligger i Dynger,
Byen har hundrede Porte,
og ud gennem hver af dem kører
to gange hundrede Mænd
med Vogne og prægtige Heste..."
Iliaden, Homer

Luxor

Luxor er ofte blevet kaldt "verdens største friluftsmuseum", og sandt er det, at ingen steder er der gjort så mange fund som netop her. Siden turismen blev opfundet, har turister strømmet hertil i hobetal, og i dag har byen en veludviklet turistindustri med masser af hoteller og andre faciliteter. Luxor repræsenterer både den nutidige storby med ca 150.000 indbyggere, byen Karnak lidt nord for Luxor samt det ældgamle Theben, som de gamle egyptere kaldte "waset", der ligger på vestbredden overfor Luxor. Luxor ligger lidt syd for byen Karnak, hvis hovedgud Amon var en frugtbarhedsgud. Under det 18. dynasti blev der bygget en vej, som forbandt Karnak i nord med Luxor i syd. En lille del af denne vej, "Dromos", som var kantet med sfinxer med menneskehoveder, er stadig bevaret. Navnet "Luxor" stammer fra det arabiske "al-uksur", som betyder "fæstninger". Templet - eller rettere templerne - i Luxor var dels kongens magtbase, dels det religiøse centrum for riget. Kongens magt stammede fra guderne, som i tidernes morgen havde skabt en velordnet stat, givet sandhed og retfærdighed, sikret den kosmiske orden mv. Den regerende konge (farao) var solgudens kødelige søn (i sjældne tilfælde datter). Kongen var også en inkarnation af guden Horus. Når kongen døde, blev han identificeret med Osiris, Horus' fader. Theben var Egyptens hovedstad fra det 12. dynasti (1991 BC), og den kulminerede i betydning under det nye rige. Herfra planlagde Thutmosis sine felttog. Her grublede Eknaton over guds natur. Ramses II planlagde og styrede udførelsen af sine mange byggerier. Som et kuriosum kan nævnes, at dronning Margrethe deltog i udgravninger ved Luxor Templet, da hun var bare 18 år gammel.

Theben var hjemsted for mange festivaller. Den vigtigste, "Opet festen", begyndte i Karnak Templet. Til at begynde med varede den 11 dage, men over tiden voksede den til 27 dage. I forbindelse med festen blev der uddelt brød og drikkevarer til befolkningen. Statuer af den kongelige familie, Amon, Mut og sønnen Khons blev taget ud af deres skrin i det allerhelligste, salvet og klædt på, inden de i procession blev ført til Luxor Templet. I begyndelsen båret på præsternes skuldre, siden sejlede de i hver deres hellige båd ad kanaler til Nilen. Alt under ledsagelse af befolkningen, soldater, dansere, musikere. Oftest var farao selv til stede. Du kan høre mere om disse ceremonier, hvis du følger os til Karnak Templet og Luxor Templet.

Byens nedtur begyndte, da den blev indtaget af Assurbanipal i 672 BC. I år 84 BC blev det meste af byen ødelagt af de ptolemæiske herskere, som havde placeret rigets hovedstad i Alexandria. Så da romerne kom til Luxor (Theben) var den en ruin. Snart begyndte man at bygge koptiske kirker på ruinerne og siden moskéer. Og da egyptomanien blomstrede op i begyndelsen af 1800-tallet, var store dele af templerne dækket med sand, og mange steder havde den omkringliggende by bredt sig ind på tempelområdet.

Hotel Novotel

Vi ankom til Luxor hen på eftermiddagen. Den første nat overnattede vi om bord på skibet. Næste morgen blev vi fordelt på de respektive hoteller. Vi blev installeret på Hotel Novotel, som er et pænt turistklassehotel et par minutters gang fra Luxors centrum og Luxor Templet med knap 200 værelser. Hotellet, som har et par udmærkede restaurationer, ligger ned til Nilen med en hyggelig have. Hertil kommer en swimmingpool, der er bygget ud i Nilen. Hotellet har et krydstogtskib, der fungerer som flydende restaurant. Inderst i hoteller ligger en imponerende atrium gård, som for nogle få år siden er blevet overdækket. Hotellet havde måske lidt rundhåndet fået tildelt fire stjerner, men vi var godt tilfreds, alting fungerede, og betjeningen var venlig. Til overflod havde de et lille bibliotek, hvor jeg erobrede bind III af min yndlingsforfatter Thomas Manns roman Josef og hans brødre, som bl.a. udspiller sig i Luxor. Desværre glemte jeg at aflevere den ved afrejsen, så vi bliver nok nødt til at tage derned endnu en gang.

De andre (mere velbeslåede) medlemmer af vores rejseselskab blev indkvarteret på Hotel New Winter Palace, et historisk hotel fra 1860 - få hundrede meter fra Luxors centrum, midt på Nilpromenaden og med Luxortemplet som nærmeste nabo. Det gamle hotel, som 1960'erne havde fået en tilbygning, har over tiden huset en række berømtheder, bl.a. lord Carnavon, der finansierede udgravningen af Tutankhamons grav - mere herom senere.

Vi fik nogle udmærkede værelser, som vendte ud mod gaden. Ganske vist var der lidt gadestøj, men til gengæld havde vi en dejlig udsigt fra den lille altan, både over Corniche (Nilpromenaden) og over Nilen selv. Om natten holdt der en politivogn med svært bevæbnede vagter nedenfor vores vindue. Hver andet minut kom der et opkald til deres walkie-talkie, hvilket gav en generende bip-lyd hos os. En høflig henstiling fik dem til at skrue ned for knappen. Godt at der er nogen, der passer på én, mens man sover.

Som nævnt havde hotellet en dejlig pool - et kæmpestort badekar, som var bygget ud i Nilen. Her gik vi ofte ned sidst på eftermiddagen efter dagens udflugter. Herfra var der en god udsigt over til Vestbredden, som vi skulle komme til at besøge et par gange i løbet af ugen. Det var også afslappende at iagttage de store nilkrydsere, når de kom sejlende og lagde til kaj. Eller rettere lagde sig udenfor de skibe, der allerede havde lagt til. Ved et tilfælde talte vi syv skibe, som havde "dobbeltparkeret". I øvrigt vrimlede det med små fartøjer, som lydløst gled forbi med de hvide sejl blafrende. Mange små felukkaer tilbød for små penge at sejle os til den nærliggende "Banana Island". Skønt at være fri for de larmende motorbåde, man ellers møder sydpå. En ung mand havde sin felukka ankret op ved hotellets lille kaj hele dagen og "fiskede" efter turister. Skønt var det at betragte solen gå ned over vestbredden. Af Anni fik vi udleveret et kort over byen, som ikke er vanskelig at finde rundt i, samt nogle forslag til forretninger og spisesteder. Det havde vi megen glæde af.

Nutidens Luxor

I nutidens Luxor findes tre hovedgader, Sharia al-Mahatta, Sharia al-Karnak og Corniche, hvoraf sidstnævnte strækker sig langs Nilen. Sharia al-Mahatta udgår fra stationen og løber bort fra Nilen, indtil den løber sammen med Luxor Templets have. Sharia al-Karnak løber parallelt med Nilen fra Luxor Templet til Karnak Templet. På denne ligger et stort antal barer, restaurantioner, natklubber. Her ligger også bazaren med de sædvanlige forretninger og boder med egyptiske varer og souvenirer mv. som stenhuggerarbejde, lertøj, alabaster, bomuld, krydderier, tæpper, parfume, sølv og guld osv. Det vrimlede med kopier af kendte antikke genstande. Sien jeg var dreng havde jeg en gipsfigur af den underskønne Nefertite. Ved vores sidste (foregående besøg) var jeg faldet for Tutankhamons dødsmaske. Men denne gang sagde Birgit nej til mere "skrammel" til hylderne. Mange offentlige bygninger er konstrueret i et "faraonisk design". Det gælder fx Nationalbanken, politistationen og jernbanestationen.

Bazaren i Luxor

Selvfølgelig har også Luxor en bazar. Endda flere. mange af de små gader, der går op fra nilpromenaden indeholder det sædvanlige væld af boder og butikker. Det "rigtige" bazarområde ligger langs Sharia el-Suk bag Luxor Templet. Her kan man købe souvenir som guld og sølv, tæpper, linned, duge, messing og læder osv. Vandpiber var det store nummer. Alt er kedeligt, ensartet og fabriksfremstillet. Den mest spændende del er de boder, hvor de lokale køber deres daglige fornødenheder som grøntsager, frugt, brød, og også klæder, sko og husholdningsartikler. Som sædvanligt kræver det tålmodighed og gode nerver at opnå en god pris. Men lad være med at nævne en pris - selv om den er ekstrem lav - hvis du ikke ønsker at købe varen. Det er dårlig opførsel, hvis den handlende accepterer din pris, og du trækker dig tilbage fra handelen. Du skal heller ikke være bange for, at den handlende taber på en handel, selv om du får pruttet ham langt ned i pris. Alt foregår i en venlig og ofte humoristisk tone. Fx tilbød en af de handlende at hjælpe os med at bruge vores penge - og det er vel, hvad det går ud på. Vi købte en vandpibe til vores søn, Bo samt en smuk kjortel. Vi håber, at han kan imponere de mange arabiske handlende på Nørrebro, hvor han bor.

Overfor Mina Palace Hotel ligger Mummificerings Muséet. Går man nordpå finder man halvvejs ved Karnak Templet Luxor Muséet. Det er ikke kæmpestort som museet i cairo, men det rummer et stort antal betydelige fund fra området. Og yderligere nordpå ligger det enorme Karnak Tempel. I løbet af de 4-5 dage vil tilbragte i Luxor, besøgte vi disse seværdigheder. Jeg håber, at du har fået lyst til at følge os på turen. Vi vil også tage på et par udflugter til vestbredden og besøge Kongernes Dal og Dronningernes Dal og stifte bekendtskab med grave fra det 18. og 19. dynasti.

Pitstop i Luxor

Det er ikke fordi, vi er alkoholikere. Men vi kan godt lide en øl til vores frokost. Det viste sig i flere tilfælde at være et problem. Det forekom os vanskeligere at finde en restaurant, som serverede øl, end da vi var i Egypten 15 år tidligere. For en sikkerheds skyld spurgte vi tjeneren, inden vi bænkede os, om vi kunne få en l til maden. Ofte fik vi et nej, hvorefter vi måtte fortsætte vores søgen. Undertiden fik vi et ja, men hårdt presset måtte tjeneren indrømme, at de kun serverede alkoholfri øl. En gang fik vi et ja, men da vi undrede os over, at alle drak alkoholfri øl, spurgte vi en af de tilstedeværende (som viste sig at være dansk), og han fortalte, at vi ikke kunne få rigtig øl på stedet. Her har vi dog fundet et dejligt sted nedenfor strandpromenaden og tæt på hotellet. Her kom vi flere gange og lærte overtjeneren at kende (så godt, som det nu er muligt). Han fortalte, at han havde to fuldtidsjobs. Først 7 timer på et offentligt kontor og så et serveringsjob til kl 22-23 om aftenen. Sidstnævnte job selvfølgelig 7 dage om ugen.

Udflugt til Banana Island

Hver gang vi spadserede på den dejlige nilpromenade, blev vi bombarderet med tilbud om at blive sejlet ud til Banana Island, som ligger 20-30 minutters sejlads borte. Og endelig den sidste dag i Luxor accepterede vi et af de venlige tilbud. Selv om vi var i Luxor i april måned, dvs før det blev rigtig varmt, valgte vi at tage derud sidst på eftermiddagen, hvor solen ikke var så hård. Almindeligvis kommer der også en brise på dette tidspunkt. Men bare ikke denne dag. Vejret var blikstille. Vores kaptajn, som havde taget sin kæreste samt sin søster og svoger samt deres lille barn med (efter at have spurgt os om lov), stagede os et halvt hundrede meter ud i Nilen, hvor vi blev liggende. Hvad nu? Men kaptajnen fik hurtigt prajet en lille motorbåd, som tog os på slæb sydpå. Efterfølgende fik endnu et par både hægtet efter os, og efter en halv times tid lagde vi til ved Banana Island. Vi betalte et par pund for at komme i land. På denne utroligt frodige ø dyrkes flere forskellige typer bananer, mango og appelsiner. Som du kan se på billedet, var det nærmest som at gå i en tæt skov. Vi fik hver udleveret en lille klase bananer, som smagte pragtfuldt. Vi tog et par stykker med tilbage til hotellet. Og allerede to timer senere var bananerne sorte og nærmest uspiseligt. Gud ved, hvordan vi i Danmark kan opbevare bananer i en uge, så de stadig er spiselige. Jeg er ikke sikker på, at jeg ønsker at kende svaret. Efter en times tid krydsede vi tilbage til hotellet - denne gang uden brug af kunstige hjælpemidler. Det hjalp selvfølgelig lidt, at vi nu sejlede med strømmen. En udmærket lille eftermiddagstur på et par timer. Jeg er sikker på, at turen især ville falde i børns smag.

Klimaet i Luxor

Klik for en vejludsigt

Egypten klima kan beskrives med ét ord: varmt. En meget varm sæson, som strækker sig fra maj til oktober, og en mindre varm sæson fra november til april. Om sommeren passerer temperaturen ofte 40 grader. Om vinteren ligger temperaturen mellem 13 og 21 grader. I ørkenområderne ser man som vanligt store variationer. Middelhavskysten får mest regn - dvs. ca 200 mm/år. I den sydlige del af Egypten kan der gå flere år uden regn.

Næste stop på turen er Karnak Templet, som er viet til den store Amon.


Rejseholdets hjemmeside Toppen af denne side Forrige side: Horus-templet Edfu Næste side: Karnak templerne