Falkeguden Horus i Edfu templet

Noget om egyptiske templer
Mens vi stille og roligt sejler nordpå, kan jeg benytte tiden til at fortælle dig lidt om de egyptiske templer. Generelt kan de opdeles i
  • begravelsestempler
  • kulttempler
Begravelsestemplet eller dødetemplet er sted for de ritualer, som skal sikre den døde konges liv efter døden, mens kulttemplet er opbygget som et hjem for den gud eller de guder, det er viet til.

Begravelsestempler
Fra det 3. dynasti (omkring 2600 BC) har kongens grav form af en pyramide, og i tilknytning hertil på den østre side ligger et kapel. Se fx beskrivelsen af Khefrens gravkompleks. Disse templer er alle opbygget efter denne model: en indgangshal fører frem til en åben gård, ofte flankeret af søjler. I gården er der nicher - typisk fem - hvor statuer af den døde konge placeres. Bag gården ligger et antal forrådskamre samt sanktuariet. I den østlige ende af sanktuariet findes en statueniche, hvor man bringer ofre, som skal gøre det muligt for kongens ånd (ka) at eksistere i livet efter døden. Fra begravelsestemplet fører en processionsgang ned til Nilbredden, hvor der ligger et mindre tempel - daltemplet, hvori den døde konges krop gøres klar til begravelsen.

Fra det 18. dynasti (1550 BC) begynder kongerne at lade sig begrave i klippegrave på vestbredden af Nilen på kanten af ørkenen, Kongernes Dal. ved Luxor. Pga pladsmangel her begynder man at placere gravtempler andre steder, fx på det flade område mellem Kongernes Dal og Nilen.

Der er fundet begravelsestempler for de fleste konger fra Det Nye Rige (fra 1550-1085 BC). En variant er den kvindelige farao, Hatshepsuts (fra 1479-1425 BC) begravelsestempel ved Deir el Bahri, som vi skal se, når vi kommer til Luxor. Undertiden fungerer et begravelsestempel også som et kulttempel, mens farao lever. Det gælder fx Hatshepsuts tempel. Efterhånden begynder begravelsestempler også at fungere som administrative centre, og der bygges ofte et eller flere paladser langs med templet. Disse bliver formentlig anvendt, når en konge, som residerer i nord (Memphis) aflægger besøg i sydregionen..

Kulttempler
De bedst bevarede kulttempler er fra Det Nye Rige eller Den Ptolemæiske Periode (ca 300-30 BC), men størsteparten af disse er placeret ovenpå tidligere kultsteder. Disse har oprindelig været "almindelige bygninger", bygget i soltørrede muddersten, og har indehold fettisher og statuer, som repræsenterede guden eller guderne. Efterhånden afløses disse af stadig større bygninger af sandsten. Da templer skal kunne modtage store processioner af præster, bliver de enkelte rum orienteret via en længdegående akse. Men alt i alt er et kulttempel, der er hjemsted for guden, opbygget som et beboelseshus.

Fra omkring 1500 BC tager hovedindgangen til templet karakter af en pylon (græsk): en stor trædør, flankeret af høje tårne, som snævrer ind opefter. Ofte er pylonerne udstyret med høje flagstænger, og der anbringes obelisker foran dem. Efter at have passeret pylonerne kommer man ind i en åben forgård, ofte flere efter hinanden. Forgårdene er ofte indrammet med søjlegange, hvis søjler repræsenterer de fremtrædende lokale planter, papyrus og lotus.

Fra forgården kommer man ind i en overdækket hal, hypostyl (svarer til opholdsstuen). Taget er understøttet af søjler. Fra hypostylen kommer man ind i sanktuariet. En del af sanktuariet er "det allerhelligste", husherrens soveværelse. Det ligger altid på templets midterakse, og er et fokuspunkt, idet gangen snævrer ind frem mod dette, ligesom højden også reduceres, så man opnår et indtryk af andagt og intimitet. Her opholder guden sig, og her opbevares en statue af guden. Omkring "det allerhelligste" ligger flere rum, der fx anvendes som gæsteværelser for besøgende guder. Her opbevares også gudens regalier og andre hellige genstande.

Disse fire bestanddele af templet:

  • pylonerne
  • forgården
  • hypostyl hallen
  • sanktuariet
er omgivet af en høj mur, opført i soltørrede muddersten. Indenfor muren ligger også den hellige sø, som leverer vand til templet, og som indgår i flere ceremonier.

Templerne var ofte store ejendomsbesiddere, som havde store indtægter ved at leje jord ud til lokale bønder. Kulttemplerne var også uddannelsessted for embedsmænd, skrivere og læger. Lægepræster praktiserede også i templerne, som kunne have hospitalsfunktion. Da størsteparten af befolkningen var analfabeter, kom man til templet for at få udstedt dokumenter som ægteskabskontrakter, testamenter mv. Kopier af disse dokumenter blev opbevaret i templets gemmer. I modsætning til, hvad man skulle tro, var templet ikke tilgængelig for offentligheden. Kun præsteskabet deltog i ceremonierne i templet.

Edfu Templet
Under de ptolemæiske konger (ca. 300-30 BC) blev der bygget nogle af de bedst bevarede kulttempler i Egypten. Udover Philae og Kom Ombo, som vi har besøgt, er det Edfu, Dendera og Esna. En af årsagerne til dette omfattende tempelbyggeri var, at man ønskede at sikre sin magtbase i Øvre Egypten, som var porten til Nubien og dets skatte. Og ved at igangsætte byggeri af tempelkomplekser for de lokale guder sikrede man sig det magtfulde præsteskabs støtte.

Edfu, som ligger ca 100 km syd for Luxor, har fra de tidligste dage været en betydelig og velhavende by og center for tilbedelse af falkeguden Horus. Horus blev først tilbedt som en solgud, men senere som Horus, søn af Isis og Osiris.


Ifølge legenden blev det første stentempel ved Edfu bygget af Imhotep omkring 2660 BC. Som du måske husker var Imhotep ophavsmand til kong Djosers trinpyramide i Sakkara. I de følgende århundreder blev der opført flere templet på stedet. Disse tempelbyggeres mål omfattede ikke bevarelse af tidligere tiders kulturelle mindesmærker, så de gamle bygninger blev fjernet og nyt opført, evt med genanvendelse af byggematerialet. I år 237 BC beordrede Ptolemæus II opført et nyt tempel på stedet, hvor overleveringen fortæller, at det store slag mellem Horus og hans onde broder Seth stod. Pga urolige tilstande blev templet først indviet i 142 BC af Ptolemæus VIII. Han tilføjede i øvrigt i den sydlige ende den store hypostylhal (søjlehal), som benævnes Pronaos. Under hans søn blev bygget endnu en forgård. Og i 57 BC blev en massiv dør af cedertræ sat i porten, og Horus Templet var klar til brug. Templet blev i øvrigt udgravet i 1860'erne af den store egyptolog Mariette.

Templet, som er bygget i sandsten, er orienteret nord/syd med indgang fra syd. Mange tidligere templer var orienteret øst/vest med let adgang fra Nilen. Det er det bedst bevarede tempel i Egypten - og det næststørste efter Karnak Templet i Luxor. Pylonerne til hovedtemplet er ca 35 meter høje. De er forsynet med typiske scener, hvor farao forsvarer landet mod dets fjender. Der er også dramatiske billeder, hvor Horus besejrer Seth. Når man har passeret de kæmpemæssige pyloner, kommer man ind i en åben forgård med kolonnader på de tre sider.

På murene i den store hypostylhal er talrige relieffer. Bl.a. ser man på indersiden af den første pylon afbildet scener fra festen for "den årlige forening" af Horus og hans hustru, Hathor. Hathor "bor" til hverdag i sit eget tempel i Dendera. Én gang om året i sommerens tredje måned, bringer præster fra Dendara Hathors statue til Edfu, hvor hun mødes med sin ægtefælle Horus. Hver nat trækker parret sig tilbage til det såkaldte fødselskammer.


Facaden til den første hypostylhal er billeder af Horus og Hathor. Og der er en immaculate????? 3 meter høj statue af Horus som falkeguden. Der var oprindelig to, men den anden er gået til. Lige indenfor i hallen er der to små rum: mod vest en robing room og mod øst et bibliotek, hvor præsterne fik de religiøse ordrer for dagen. I hallen er der også vist scener fra ceremonierne til indvielse af templet.

Bag den store hypostylhal ligger en mindre hypostylhal, som fører hen til Nilens kammer, hvor præsterne fik deres hellige vand. På vestsiden af kammeret er et lille laboratorium, hvor der på væggene er indgraveret opskrifter på salver og den parfume, som statuen af Horus hver dag blev indsmurt i.

Bag den anden hypostylhal ligger offerhallen; efter den kommer vestibulen og endelig sanktuariet. Der menes at have været en forgyldt træstatue af Horus, ca 60 cm høj. Denne statue blev behandlet af præsterne, som var den en levende gud. Den blev vasket, iført tøj, anoited???. Hertil kom, at der blev sat føde foran guden, ligesom præsterne sørgede for dens underholdning. Faktisk lige så godt som at være gift.

Omkring sanktuariet ligger kapeller og kamre: Mins kapel, linnedkammeret, hvor Horus' rober bliver opbevaret, gudernes tronkammer, Osiris' kammer, vestkammeret, Osiris' grav, Sejrherrens (Horus') kammer, hvori der er en model af den ceremonielle båd, kapeller for Khonsu og Hathor, kapellet for Re's trone og endelig Kapellet for de udbredte vinger, indviet til Mehit, løvegudinden, som vogter sjælen på dens vej mod efterlivet. Det forreste kapel mod øst er Nytårskapellet. Her er der på loftet en beskrivelse af solens rejse hen over himlen i dagens løb med et inspirerende billede af gudinden Nut. Under nytårsfesten bliver statuen af Horus bragt op på taget, så han kan blive genopladet af solens stråler. Dette ritual er beskrevet i et af bagkamrene.


Udenfor templer lå en række bygninger, som i dag er begravet under den omkringliggende by. Her har ligget boliger til præsterne samt til gæster fr andre dele af Egypten. Her har ligget køkkener, abattoirs???, lagerbygninger og administrationsbygninger samt Den Hellige Sø, der fandtes ved ethvert tempel. Desuden en lund, hvor de falke, der var viet til Horus, blev reared???.

Mange relieffer og inskriptioner afbilder kongen, ofte i selskab med hans dronning, frembærende ofre for de forskellige guder. Hvert rum er dekoreret med motiver, som beskriver rummets funktion. Således er Edfu og de øvrige ptolemæiske rempler en guldgrube af viden om gamle egyptiske tempelritualer. Præsteskabet er kommet til den opfattelse, at det er den sikreste måde at formidle religiøs information til eftertiden fremfor at basere sig på mundtlige overleveringer eller flygtige papyrusskrifter.

Fra omkring år 300 begyndte Horustemplet i Edfu at sande til. Dette skete efter at den egyptiske statsreligion skiftede først til kristendom og siden til islam. Over tiden blev templet dækket under tons af sand og småsten. Desuden skamferede både kristne og muslimer relieffer og forsøgte at fjerne ansigtsstræk på personerne. Da Auguste Mariette bliver den første direktør for the Egyptian Antiquities Service???, giver han ordre til, at Edfu templet skal fritlægges, og at de 62 huse, der var bygget på toppen af templerne, skulle rives ned. Dette arbejde var afsluttet omkring 1865.


Hverdag og fest i templet
Som nævnt er et kulttempel gudens hjem. Præsterne er tjenestefolk, som skal sørge for gudens velbefindende. Aktiviterne i et tempel minder på mange måder om livet i et almindeligt herskabshjem, undertiden oplivet af fester og helligdage. Det allerhelligste er Horus’ soveværelse, offerhallen hans spisestue, Pronaos fungerer som en reception for gæster osv.

Dagens vigtigste aktiviteter finder sted om morgenen. Før daggry henter oræsterne vand fra den hellige sø, hvorefter de reciterer magiske ord for at sikre vandets renhed. Da rister den en okse eller andet kød over en ild, laver forskellige slags brød, hælder øl op i kander og forbereder et godt morgenmåltid. Ved daggry kommer "den vagthavende præst" ind i tempel ad en sidedør - adgang gennem pylonerne sker kun ved festlige lejligheder - og han låser sig ind i det allerhelligste, hvor statuen af Horus er sikkert låst inde og opbevares i et forseglet skrin natten igennem.

Herefter tager præsten Horus ud af skrinet, vasker ham og gnider ham ind i vellugtende olier, inden han bliver klædt på i hvidt, grønt, rødt og blåt klæde. De øvrige, mindre betydende guder gennemgår et tilsvarende, lettere forkortet ritual. Det omfatter både templets residente beboere samt evt. gæster. Den tilberedte føde bliver lagt foran guderne, hvorefter præsten trækker sig tilbage, mens guderne tager for sig af retterne. Når præsten efter en passende tid vender tilbage, bliver føden fordelt blandt de øvrige præster i overensstemmelse med rang.

Den første fest, der finder sted i et tempel, er en indvielsesfest, hvorunder templet overdrages til guden. Der udføres en slags mundåbningsritual, som har til formål at bringe liv til templet og alle dets hellige effekter. Festen afslutter med en festmiddag for præsterne og de håndværkere, som har bygget templet (altså en slags rejsegilde). Denne ceremoni gentages ved begyndelsen af hvert år. Grundlæggelsen af templet afbildes siden i en række relieffer, hvor man ser kongen komme ud af sit palads for at medvirke ved opmåling af byggegrunden, nedlæggelse af grundstenen, herunder anbringelse af forskellige rituelle genstande i fundamentet, og endelig forestå ofring af tyre og gæs til guden. I grunden vel ikke så meget anderledes, end når dronning Margrethe medvirker ved grundstensnedlæggelse i et større byggeri.


En af de vigtigste fester i Edfu er nytårsceremonien. Den finder sted på den dato, hvor Nilen begynder at stige (efter vores kalender den 19. juli). Festen kulminerer ved middagstid, når solens livgivende stråler rammer Horus og hans ægtefælle, Hathor af Dendera, hvis statuerne er båret op på templets tag.

Hathor spiller hovedrollen i en fest, som finder sted nogle uger senere, og som varer i 14 dage. Med festen fejres Hathors og Horus' bryllupsdag. Kultstatuen af Hathor ankommer på en flotille af både fra hendes tempel i Dendera. Efter at have fejret parrets bryllupsdag skifter festen karakter til en høstfest (Behdet), hvor gaderne i Edfu vrimler med lokale og tilrejsende, som nyder mad og drikke i rigeligt mål. Ved festens afslutning vender Hathor tilbage til Dendera for at afvente deres søns fødsel.

Hvert år ved begyndelsen af vinteren (november) fejres kåringen af den hellige falk. Den første dag bæres statuen af Horus til Den Hellige Falks Tempel, som ligger i nærheden. Her præsenterer falkoner deres opdrættede falke for en indbudt skare. Det sker fra balkonen mellem pylonerne. Den fineste fugl bliver kronet og modtager de kongelige regalier. Der er tale om en symbolsk fornyelse af kongens krav på tronen, idet kongen opfattes som en inkarnation af den levende Horus.

Horus' Sejr
Horus har besejret sin faders moder, den onde Seth Kroningsfesten efterfølges af en 5-dages sejrsfest, som begynder den 21. dag i den anden vintermåned (december). Et væsentligt indslag i festen er opførelse af et drama over en Horus legende, hvori han tager hævn over sin hans faders morder, Seth. Dramaets scener er afbildet på vestvæggen af det såkaldte ambulatorium. Det består af en prolog, tre akter og en epilog. Dramaet ender med, at Horus overvinder sin fjende, Seth kastrerer ham og slår ham i hjel. Nina gennemgik dramaet med stor indlevelse på grundlag af de detaljerede relieffer.

Først præsenteres dramaets hovedpersoner: Horus, Isis, Thot, Osiris, Seth og Farao. Desuden medvirker et stort kor. Seth afbildes som den grusomme flodhest. Da man i det gamle Egypten mente, at de afbildede figurer var levende, er Seth for en sikkerheds skyld vist som en meget lille flodhest. Man kan aldrig være for forsigtig. Muligvis har man anvendt en rigtig flodhest i opførelsen. Farao skulle blot spille sig selv, og hans rolle er primært iagttagende. Stykket udspiller sig på både i den hellige sø i Edfu. Horus er udstyret med en håndfuld harpuner for at få ram på den onde Seth, som har omskabt sig til en flodhest og gemmer sig i vandet. Hans hjælpere holder en slagterkniv. Det lykkes at få en lasso om Seth og få ham vendt om på ryggen, og Horus stikker harpunen i hans krop og testikler. Stærke sager. Som Nina fortalte, var det væsentligt at sikre, at ondskaben ikke kunne formere sig. Seth hales op i båden og gennembores af en halv snes harpuner og afgår ved en næppe smertefri død. I næste akt ser man skibet lægge til land medførende den bundne Seth. Nu sker der det, at Horus og kongen smelter sammen til én person og samtidig dukker dronningen op i spillet. Det samme gør nogle af de vigtigste guder. Horus bliver nu kronet og modtager regalierne for både Øvre og Nedre Egypten. Den stolte Horus springer kækt op på liget af flodhesten, men bliver kaldt ned af sin moder, Isis, som beder ham partere dyret og fordele stykkerne til de tilstedeværende guder: hans fader Osiris, hans moster Nephtys, skaberguden Khnum osv. Man må sige, at de gamle egyptere forstod sig på at feste.

Og således ender alt lykkeligt med en sejr til Horus, som står for det gode, sandhed og retfærdighed over Seth, som repræsenterer det onde, uretfærdighed og tyranni. I det ptolemæiske Egypten bliver "Horus' sejr" et symbol på overvindelsen af de ydre fjender.


Slusen ved Esna
Passage af slusen ved Esna Herefter vendte vi tilbage til skibet og fortsatte sejladsen. Næste stop var ved Esna, ca 55 km syd for Luxor, hvor vi skulle passere en sluse. Vi var forberedt på, at det kunne tage temmelig lang tid at passere, hvis der var en kø af skibe. Det tog dog kun omkring en time, så der var god tid til at handle med de driftige handelsmænd på kajen ca fire meter nede. De kastede deres varer - især duge og tæpper, pakket i plastikposer, op på dækket. Herefter begyndte de at tinge om prisen med evt. interesserede. I nogle tilfælde faldt en af turisterne for varen og kastede det aftalte beløb tilbage. De fleste varer blev dog kylet tilbage til afsender uden nærmere studium.

Havde vi haft tid, ligger der et ptolemæisk tempel i Esna, som besøges af mange turister. Templet, som er viet til guden Khnum, har formentlig været bygget efter samme plan som det storslåede tempel i Edfu. Den mest intakte del er den hypostylhal med 24 søjler, som den romerske kejser Claudius lod bygge i forbindelse med en udvidelse af templet. Der har tidligere ligget et tempel på stedet, bygget under Thutmose III.

Efter et par timer nåede vi frem til Luxor.


Rejseholdets hjemmeside Toppen af denne side Forrige side: Templet i Kom Ombo Næste side: Luxor