Careless whisper

August 21, 1998
Næste morgen fik vi endnu en dejlig morgenmad/frokost med frugt, juice, the, kaffe, hjemmelavet syltetøj, ost, småkager osv. Ved morgenbordet mødte vi 2 unge mænd fra Østrig, som studerede ved UBC. Janet og Claus samlede os op og tog os med til Det antropologiske Museum, som lå ca 2 km fra, hvor vi boede.

Det antropologiske Museum
MOA's logo Totem poles Det antropologiske Museum (MOA) rummer verdens fineste eksemplarer af "Northwest Coast First Nations art" (native, aboriginal). Museumsbygningen, som selv har vundet en pris, ligger ud til havet med fin udsigt til bjergene på den anden side. Med sin beliggenhed mindede det os om det danske kunstmuseum, Louisianna nord for København. MOA er bygget af beton og glas.

I MOA's Great Hall findes en kæmpesamling af store totempæle, kanoer og brugsgenstande fremstillet af Haida og andre stammer fra kystområdet. I "the Masterpiece Gallery" er udstillet udskårne arbejder i sølv, guld, sten og træ. Udenfor museet er bygget 2 Haida Huse og 10 totempæle.

"The Koerner Ceramics Gallery" har en stor samling af 15. - 19. århundrede europæisk keramik. Desuden har museet em imponerende samling af japansk og kinesisk keramik. Denne samling var doneret til museet nogle år i forvejen af en privat samler. I årets løb præsenteres specielle programmer og udstillinger. Men hovedvægten lægges altid på First Nations people i BC's historie og kultur.

Totem poles Museet har verdens største samling af værker af Haida kunstneren, Bill Reid. Det værk, som imponerede os mest, var Reid's berømte skulptur i gul, lamineret cedertræ, "The Raven and the First Men". Herudover var der i "the Great Hall" 2 store skulpturer: Bear og Sea Wolf, foruden en del mindre værker. I 1994 åbnede museet en permanent udstilling af hans mindre værker i guld, sølv og træ. Dagen i forvejen havde vi set Lord of the Under Sea, en killer whale skulptur, som stod udenfor Vancouver Aquarium.

Bill Reid: 1920-1998
Bill Read, som er født i Victoria, har altid været stolt af sin rødder og altid været stærkt knyttet til sin morfar, som var Haida sølvsmed og trlskærer. Mens han arbejdede i Toronto for Canadian Broadcasting Corporation, studedere han de kunstgenstande fra det nordvestlige kystområde på Royal Ontario Museum, og han begyndte at udforske sin kulturelle arv. På samme tid gennemførte han et 2-års kursus i smykkefremstilling. I 1958 accepterede han en invitation til at skabe en del af en Haida landsby for UBC. Disse langhuse befinder sig nu udenfor Moa. Udformning af denne landsby blev et vendepunkt i Reid's kunstneriske karriere. Hans arbejder, som genoplivede traditionel Haida træskærerteknik og design, fik international anerkendelse. Haida landsbyen var den første af en lang række stor-skala arbejder, som han er mest kendt for.

Hundreder af mennesker samledes ved MOA den 24. marts i år (1998) for at mindes og ære Bill Reid, som døde den 13. marts i en alder af 78. Kunstnerens aske blev bragt ind på museet i en kano, båret af 12 af hans venner. Mere end 50 talere bevidnede deres respekt for denne store kunstner.

The Raven and The First Men
The Raven and The First Men Denne skulptur afbilder et gammels Haida sagn: Efter den store oversvømmelse stirrede Ravnen og og ned ad stradbredden. Der - halvt begravet i sandet - lå en kæmpe krabbeskal. Da Ravnens skygge ramte skallen, hørte den et skrig. Da den kiggede ind i åbningen mellem skallens halvdele, så den, at skallen var fyldt med bittesmå skabninger, som dækkede sig i frygt for skyggen.

Det varede ikke længe før først én og så endnu en af de små skabninger kom ud af skallen. Meget mærlige skabninger var de: 2 ben som Ravnen, men ellers meget anderledes. De havde ingen fjer. Ellers pels. Deres skind var blegt, og de var nøgne bortset fra den mørke hår på deres runde, flade hoveder. I stedet for stærke vinger som Ravnen, havde de tykke arme, som de bevægede uafbrudt. Det var de første mennesker.

Ravnen følte en besynderlig trang til at beskytte og sørge for disse første mennesker. Og med tiden skulle den bringe dem solen, månen og stjernerne; ilden, laksen og cedertræet; lære dem jagtens hemmeligheder. Ravnen så disse svage skabninger både stærke og kærlige, modige og lidenskabelige - i stand til at beskyte sig selv og overleve.

Og deres børn gemte sig ikke frygtsomt i krabbeskaller, men fortsatte med at være børn af den vilde kyst, af de stormomsuste kyster mellem land og hav. En smuk historie, som ikke er så forskellig fra andre kulturers skabelsesberetninger.

Efter at have besøgt UBC kørte vi langs med stranden. Der var mange mennesker på stranden, men ikke i vandet. Strandene så dejlige ud. I nærheden ligger en nudiststrand, som har været meget omtalt i medierne, herunder også i de danske medier. Det har selvfølgelig medført besøg af en række - påklædte - gæster. Om vi kørte derhen for at kigge? Selvfølgelig ikke.

Dining at Earls
Om aftenen spiste vi på Earls - en restaurant i downtown Vancouver. Earls er en kæde med restaurationer over hele Canada. Det er (var) ikke muligt at foretage en reservation, men et opkald, kort før vi kørte hjemmefra viste sig nyttigt. Vi startede med en kande (pitcher) øl, som svarer til 6 øl. Øllet, som hed "Albino Rino Ale", er en af husets specialiteter. En stærk øl med an antydning af sødme. De fleste valgte sirloin steak af Angus beef. Dette oksekød er so fantastisk, at det har været nødvendigt at rationere det mellem de forskellige restaurationer. Betjeningen var særdeles god, og tjeneren smilende, høflig og hjælpsom. De følgende dage gik det op for os, at det bare er standarden i Canada. Capucinoen efter middagen var til gengæld ringe. Vi bestemte, at vi ville komme igen én af de sidste aftener, før vi igen forlod Canada. Men, skæbnen havde andre planer for os.

 

Første side Forrige side Næste side