Granville Island
Også denne gang spadserede Birgit og jeg til Granville Island. Den ligger under den sydlige del af Granville Street Bridge. Mens vi stod på et hjørne af Granville Street og studerede vores bykort, kom en nydelig herre hen og spurgte, om han kunne hjælpe. Faktisk skete det hver gang, vi kiggede i kortet, at en eller anden tilbød at hjælpe. Så enten er canadierne meget hjælpsomme, eller også ser vi særligt hjælpeløse ud. Vi fortalte, at vi ville spadsere til Granville Island, og om han ikke bare ville pege i den retning. "Men I kan da ikke spadsere til Granville Island", sagde han. Vi spurgte, "Hvorfor ikke, hvad er problemet?", og han svarede, "Det er alt for langt borte". Det er tydeligt, at canadiere (i hvert fald i Vancouver) ikke er så glade for at gå som vi danskere. Men i løbet af ca 20 minutter, nåede vi frem til Granville Island. For at være ærlig er det ikke den kønneste del af Vancouver, man kommer ugennem, så ved andre lejligheder har vi taget bus #50 eller #51.

Granville Island Public Market set fra Granville Street Bridge

Her er et kig fra Granville Street Bridge ned på Granville Island.

Granville Island er en lille halvø, som nævnt forbundet til downtown Vancouver med Granville Street Bridge. Fra 1920 havde området svær industri, og under anden verdenskrig blev der bygget et skibsværft her. I begyndelsen af 1970'erne begyndte et par foretagsomme forretningsfolk at renovere det nedslidte område. Med støtte fra regeringen omdannede de dette rygende område med savmøller, støberier, slagterhuse og andre industrier til et stad for handel, kultur og underholdning. Renoveringen af bygningerne var afsluttet omkring 1980, og området er en et vigtigt turistområde. Hvert besøg i Vancouver omfatter et eller flere trip til Granville Island.

Granville Island rummer et hotel, flere teatre, adskillige kunstgallerier, et kæmpestort marked og en masse mindre butikker. En tidligere industribygning huser "Emily Carr Institute of Art and Design", en af Canadas førende kunstskoler. Der ligger adskillige kunststudier her sammen med mange butikker med kunsthåndværk. Her ligger et "Kids only Market" med legetøj, tøj og computer spil. Der er to legepladser i området samt et vandland, så det er ikke noget problem at tage ungerne med. De elsker også de mange gadekunstnere og -musikanter, der optræder. Herudover har Granville Island et større antal restauranter.

Granville Island Public Market, Vancouver "Granville Public Market" er et af de vigtigste markeder for ferskvarer og grønsager i Nordamerika, og et Mekka for gourmeter. Fra den frodige Okanagan Valley øst for Cascade Bjergene, (4-5 timers kørsel fra Vancouver) kan man købe jordbær, aprikoser, ferskner, pærer og æbler. Du kan også finde amerikanske blåbør i kæmpestørrelse, italiens pasta i alle former og farver, fransk brød, canadiske baggles, dansk ost, tyske pølser, lokale strudsemedailloner, and, fisk, seafood: vild sockeye laks, krabber, rejer og muslinger. Importerede delikatesser fra hele verden, krydderier fra Asien, (udmærkede, men dyre) indenlandske vine og udenlandske (dyre, men ikke nødvendigvis udmærkede), masser af ost, desserter etc. Inde i markedet er der adskillige mindre spisesteder.

Færge fra Granville Island over False Creek til downtown Vancouver Vi elsker at slentre rundt på Granville Island og nyde den lille havn og marinaen, hvor folk bor på deres husbåde, Et par gange tog vi de små elektriske både, som transporterer passagerer over False Creek.

I sommersæsonen er der mange aktiviteter på Granville Island, fx New Play Festival (begyndelsen af maj), Vancouver International Children's Festival (sidst i maj), International Jazz Festival (sidst i juni), Vancouver Folk Music Festival (midt i juli), Vancouver International Comedy Festival (juli/august), Vancouver International Wooden Boat Festival (sidst i august), Vancouver International Fringe Festival (tidligt i september) and Vancouver International Writers & Readers Festival (sidst i oktober).


Besøg på Granville Island Brewing Company
Granville Island Brewing Company, Vancouver Da Granville Island Brewing Company åbnede i 1984, var det det første mikro-bryggeri i Canada. Der var nogle problemer i begyndelsen, fordi loven krævede, at der skulle være en offentlig vej mellem bryggeriet og forretningen, men det blev løst. Siden da er der dukket flere mikro-bryggerier op i Vancouver, fx Steamworks i Gastown og Yaletown Brewing. I 1995 flyttede hovedproduktionen til Kelowna, mens selskabets hovedkvarter forblev på Granville Island. Året efter investerede selskabet mere end 1 million dollars "for at sikre bryggeriets industrielle arv på Granville Island". Underetagen indeholder bryggeriet, rum til smagning af den øl, der brygges på stedet, samt en butik.

Granville Island Brewing Company, Vancouver For $6 dollars tilbyder Granville Island Brewing Company en tur, som indeholder smagning af 5 øltyper samt et ølglas til ejendom. Børn skal give $1 for en sodavand, men får ingen glas. Denne tur måtte Birgit prøve. Hun er glad for øl. Når vi er på ferie til fx Sydeuropa, får vi altid mindst én øl om dagen. Men i Vancouver er det næsten umuligt - i hvert fald vanskeligt - at få en øl. Du er nødt til at gå til særlige butikker for at købe dem. Der er næsten heller ingen udendørs steder, hvor du kan få en øl. Og hvis du finder et sted, som serverer øl, bliver du bedt om at drikke den inden døre. I betragtning af, at mange canadiere kan lide øl - og de laver rigtig god øl i Canada, føles det lidt mærkeligt - i det mindste for vi udlændinge.

Ture starter kl 12, 14 og 16 på hverdage, og kl 12, 13, 14, 15 og 16 i weekender fra Cartwright St 1441. Vi mødte op 1 time før og skrev os på en liste. Det viste sig at være en god ide, da de kun kunne tage 14 personer ad gangen. Turen begyndte med en grundig gennemgang af produktionsprocessen og bryggeriet, herefter blev vi bænkede i ølsmagningsområdet.


Teddybeer at Granville Island Brewing Company, Vancouver Omgivelserne var lidt sterile og manglende efter min mening atmosfæren fra en rigtig bryggeripub. Men når det er sagt, så var øllet fortrinligt. På bryggeriet laves specialøl og sæsonbestemt øl (påskebryg, julebryg etc). Jeg forestiller mig, at bryggeriet bruger denne tur til at teste nye øltyper, før de kastes på markedet. Det betyder, at udvalget skifter fra uge til uge, men - så vidt jeg kan huske, prøvede vi English Pale Ale, Cypress Honey Lager, Gastown Amber Ale, Island Lager og Kitsilano Maple Cream Ale.

Inden vi forlod bygningen, besøgte vi den tilknyttede forretning, hvor man (selvfølgelig) kan købe øl og alle mulige remedier til anvendelse i forbindelse med øl. Vi kan anbefale denne lille tur, som tager en times tid.


Efter vi var kommet tilbage til Danmark, sendte min kusine Kisten sent mig disse 2 smukke billeder af False Creek, taget fra Granville Island.

Granville Island Granville Island

Vanier Park
Birgit nyder udsigten fra Vanier Park Som tidligere nævnt er der så mange vidunderlige parker i Vancouver. bare 5-10 minutters gang fra Granville Island ligger Vanier Park. Parken (15 hektar) ligger i bydelen Kisilano ud til havet, og havudsigten er bare fantastisk. I Vanier Park ligger H.R. MacMillan Space Centre med dets observatorium, planetarium og teater. Herudover finder man Vancouver Museum og Vancouver Maritime Museum her.

Om foråret - almindeligvis i sidste halvdel af maj - afholdes Vancouver International Childrens Festival i telte i parken. Børnene bliver underholdt - og i nogle tilfælde oven i købet undervist - gennem programmer med jonglører, klovne og akrobater, dukkehows, sans, historiefortælling, synd-med koncerter og musik.

Bard On the Beach
Shakespeare performances 'Bard on the Beach', Vanier Park, Vancouber Efter festivallen - fra juni til september - starter Bard On the Beach i Vanier Park. Denne Shakespeare Festival begyndte i 1990 med den mission at "levere billige, tilgængelige Shakespeare produktioner af fineste kvalitet til Vancouvers borgere og turister". Der er to scener: hovedscenen, telt med 520 pladser og studiescenen, telt med 240 pladser. Hovedscenens telt er åben i den ene ende, således at skuespillerne optræder på en spektakulær baggrund af bjerge, hav og himmel. Dette års (2005) repertoire på hovedscenen var "Som man behager" og "Love's labour's lost", og på studiescenen "Hamlet, prins af Danmark" og "Rosenkrantz og Gyldenstjerne er døde". Teatret beskæftiger mere end 30 skuespillere. I 2004 så mere end 80.000 tilskuere forestillingerne.


H.R. MacMillan Space Centre
H.R. MacMillan Space Centre at Vanier Park Som nævnt er Vanier Park hjemsted for H.R. MacMillan Space Centre, Vancouver, som består af et planetarium og et observatorium. Planetariet anses for et af de bedste i Nordamerika. Med sin fantastiske udsigt over Vancouver og havet er det utvivlsomt det smukkest beliggende space centre i verden. Centret, som er bygget i 1968, men har undergået mange forvandlinger undervejs, er forbundet med Vancouver Museum. Bygningen er unik med sin runde form og den kæmpestore matalkrabbe foran. Udover planetariet og observatoriet indeholder det "the Cosmic Courtyard hands-on gallery", a Virtual Voyages full-motion simulator, GroundStation Canada exhibits og multimedia- og laser shows. En avanceret projektor kan vise en 360-graders gengivelse af universet set fra Vancouver på en kuppel med 20 meters diameter. Centrets "overnight adventures" og "space camps" er populær blandt større skolebørn og studerende.

Britt og hendes børnehave på besøg på H.R. MacMillan Space Centre i Vanier Park, Vancouver Space centret har alle mulige programmer, både uddannende og underholdende. Fx er der et program, hvor highschool students giver lektioner om universet til elever fra elementary school. . Du kan også gå til en "Rocket Building Workshop". Britt's - vores barnebarn - børnehave kommer på besøg på space centret et par gange om året. Så selvfølgelig måtte vi derhen og se underne more sig og rejse gennem universet. Vi kan bestemt anbefale at bruge en eftermiddag på space centret - eller måske en hel dag, hvis I har større børn med.

Harvey Reginald MacMillan (1885-1976) var tømmermagnat. Han kom fra Ontario til Vancouver i 1908 som assisterende inspektør i Western Canada Forest Reserves, men måtte tilbringe to år på et TB sanitorium. I 1912 blev han udnævnt til ledende B.C. forester. I 1919 grundlagde han H.R. MacMillan Export. BTW hans direktør og senere partner var W.J. VanDusen, som du møder længere nede på denne side.


Stanley Park
Kort over Stanley Park, Vancouver Den 400 hektar store Stanley Park, den største i Canada - ligger tæt ved downtown Vancouver og er en af byens mest dyrebare skatte. Og samtidig en hyldest til byens forudseende grundlæggere. I 1860'erne var det et militærområde, hvorfra man skulle beskytte havnen mod mulige angreb. (Amerikanerne havde gjort kolonien nervøs med deres besættelse af San Juan Islands i Georgia Golfen fire år tidligere). Da der aldrig blev behov for dette, blev områder i 1886 indlemmet i byen som en park. For at være helt ærlig var det ikke et foræring, idet regeringen leasede det til byen Vancouver for $1.00 pr år de næste 100 år (jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad der skete i 1986, men jeg formioder, at området nu tilhører byen). Langs det 10 km lange kystlinie løber en sti, som er særdeles populær blandt fodgængere, cyklister og rulleskøjteløbere. Du kan også finde dejlige strande, badeanlæg, udsigtspunkter, fugle som mandarin ænder, trompeter svaner og canadiske gæs, smukke haveanlæg, en gammel regnskov, et fantastisk akvarium, sommer teater (Theater under the Stars), en miniature jernbane, skakbræt og en lille bondegård for børn foruden masser af sportsfaciliteter.

I 1909 forærede byen New York Vancouver en gave bestående af otte par grå egern til udsættelse i Stanley Park. Nu er parken tæt befolket med disse smukke skabninger. Jeg håber, at borgerne i Vancouver er lige så fascineret af dem som vi turister. Stå/sid stille med fx lidt frø eller et par nødder i hånden, og i løbet af et par minutter kommer et par egern og snapper efter dem. Alle parkens svaner er afterkommere efter et enkelt par, som byen fik fra New South Wales Zoological Society i 1901.

Vi tog SkyTrain til Granville Station and spadsere de ca 15 minutters gang ad Georgia Street til Stanley Park, hvor vi bare slentrede omkring. Siden vores seneste besøg var rulleskøjteløberne blevet meget dominerende i parken. Jeg gætter på, at Vancouver er den første by, hvor der er en max. grænse for løb på rulleskøjter. Du risikerer en fartbøde, hvis du løber hurtigere end 15 km i timen. Sidst vi var i Stanley Park, tog vi en guided your i en hestetrukket vogn. Denne gang foretrak vi at gå rundt et par timer.


Vancouver Aquarium
Vancouver Aquarium Britt morer sig i Vancouver Aquarium Også denne gang besøgte vi Vancouver Aquarium, som altid er et besøg værd. Sandsynligvis et de mest imponerende akvarier i verden. Mere end 8.000 forskelige havdyr fra Stillehavet kan ses her. Der er adskillige shows hver dag (og jeg mener hver dag, da akvariet er åben for publikum 365 dage om året). Janet og Claus har et "familiekort", og tager ofte Britt med til akvariet. Da vi var der sidst, så det daglige program således ud:

11:00 Beluga Show
11:30 Fodring af havodder
12:00 Hajdykning Show
12:30 Beluga Show
14:00 Fodring af havodder
14:30 Beluga Show
15:30 Pacific Canada Dive Show
16:30 Beluga Show
17:00 Fodring af havodder


Girl in wet suit, Vancouver Island På vores spadseretur så vi en kopi af "den lille havfrue". I virkeligheden ikke en kopi men en efterligning. For 30 år siden bad Stanley Park byen København om tilladelse til at lave en kopi af statuen, som kan ses i på Langelinie ved København. Af en eller anden grund (ukendt for mig) fik parken ikke lov, hvorfor de lavede en pigestatue iført en badedragt og kaldte den "Girl in a Wetsuit". På billedet kan du se fyrtårnet ved Brockton Point i baggrunden.

< br clear=all>

The 9 o'clock gun
9 o'clock gun, Stanley Park, Vancouver Hver aften kl 9 affyres en kanon i nærheden af Brockton Point. Under optimale atmosfæriske forhold kan den høres ca 70 kilometer borte. Denne 12 punds forladerkanon er støbt i Woolwich i England i 1816. I 1894 blev den stillet op ved Hallelujah Point, tæt ved dens nuværende position. Tidligere - det vil sige før 1894 - var det fyrmesteren på Brockton Point's job, William D. Jones at sætte ild til dynamitten hver aften kl 9. På den tid var skibene meget afhængige af tidevandet, hvorfor skipperne satte deres kronometre efter signalet. I virkeligheden ikke efter braget fra kanonen, men fra mundingsilden. Rygter vil vide, af fyrmester William D. Jones indstillede kanonen til at pege på rådhuset - der kan sikkert tænkes mange gode forklaringer på dette.

9 o'clock gun, Stanley Park, Vancouver Kanonen var på et tidspunkt opstillet i Nanaimo på Vancouver Island og var i aktion under en amerikansk-canadisk grænsestrid i midten af 1800-tallet. Kanonen har kun været tavs under anden verdenskrig samt i 1969, da den blev 'kidnapped' af nogle ingeniørstudentende fra UBC. Kanonen blev snart efter udvekslet med betaling af løsepenge til et børnehospital. En ande historie fortæller, at en søn ladede kanonløbet med sin faders aske kort før kl 9. I dag er kanonen solidt svejset fast til sir fundamant og beskyttet af et metalgitter. So don't get any fancy ideas. Idag affyres kanonen elektronisk.


Ved "The Third Beach" står der en kæmpestor rød cedar, næsten 30 meter i omkreds. National Geographic Society har adopteret træet, som de anser for at være det største af sin slags i verden. I nærheden står et andet spændende træ, "The Hollow Tree".

Totempoles in Stanley Park, Vancouver På vejen tilbage passerede vi de imponerende totempæle, som er skåret af medlemmer af Haida klanen - ikke helt så imponerende som de totempæle, vi har set på UBC Museum.

Et af de smukkeste steder i parken er Lost Lagoon. Navnet stammer fra en digt, Legends of Vancouver, The Lost Lagoon af Pauline Johnson(1861-1913). Pauline Johnson var af blandet herkomst, hendes fader var mohawk chief og hendes moder britisk. Hvis du har lyst, kan du læse nogle af de smukke indianske legender, som hun samlede. I overensstemmelse med hendes sidste ønske blev hendes aske spredt i Stanley Park indenfor syns- og hørevidde af Siwash Rock. Indtil 1929 var Lost Lagoon en ferskvandssø. Idag er den et tilholdssted for vilde fugle. En spadseretur rundt om søen er en betagende oplevelse.


Lions Gate Bridge
Lions Gate Bridge set fra Stanley Park, Vancouver Fra Prospect Point er der et fantastisk syn til bjergene og Lions Gate Bridge. Denne berømte bro blev bygget i 1937 af Guiness familen - ja, dem med øllet - da de besluttede at investere i land på nordkysten af Vancouver. I 1932 købte de 4.000 hektar på West Vancouver bjergside. Tanken var at udvikle landområdet og få folk til at bosætte sig der. Som du kan forestille dig, var projektet meget populært, da det blev realiseret under depressionen, og indvendinger mod, at der skulle laves en vej gennem hjertet af Stanley Park, blev imødegået. Da broen blev bygget med sine 472 meters længde og 111 meters højde ved det verdens længste hængebro. Mere end 60.000 biler passerer broen hver dag. Efterhånden som trafikken voksede, fik Lions Gate Bridge ofte forstoppelse i myldretiden, og i 1998 besluttedes det at renovere og udvide broen. Håbet er, at det vil lægge 30 år til broens levetid. Arbejdet blev udført om natten samt i weekender, når Second Narrows Bridge kunne klare trafikomfanget. Vi kan berette, at det ikke altid skete uden problemer.


Andre dejlige parker i Vancouver
Som flere gange nævnt er der mange dejlige parker i Vancouver. En gang besøgte vi The VanDusen Botanical Garden i hjertet af byen. Haven, som er på 22 hektar, åbnedes i 1975. Der er flere end 7.500 forskellige planter indsamlet fra seks kontinenter. De kan vokse her pga det milde (læs våde) klima i Vancouver. Bestemte områder er beplantet for at vise botaniske relationer som fx "Rhododendron Walk" eller "Sino Himalayan Garden". Vores svigerdatter Janet fortalte, at haven er pragtfuld på alle årstider.

Whitford Julian VanDusen (1889-1978) var tømmermagnat. I 1919 blev han direktør i H.R. MacMillan Export, senior vice president fra 1945-1949 og vicebestyrelsesformand fra 1949-1956. Han trak sig først tilbage i 1969. VanDusen var meget involveret i filantropisk arbejde, fx i Vancouver Foundation (1943). Han donerede penge til køb af området til Shaughnessy Golf Course, nuværende VanDusen Botanical Gardens.

Den 52 hektar store Queen Elizabeth Park har omkring 6 millioner gæster om året. Parken var oprindelig et stenbrud, som leverede materiale til bygning af Vancouvers første større veje. I 1929 overtog byen området, som var blevet en torn i øjet for de fleste. Parken blev indviet af kong George VI og hans hustru, dronning Elizabeth under et besøg til Vancouver i 1939.


Første side Toppen af denne side Forrige: Downtown Vancouver Næste side: Vancouver North