Først beundrede vi Burnaby Mountain Rose Garden med dens store og mangeartede samling af farvestrålende og duftende roser. Vi undrede os over Kamui Mintara skulpturerne (betyder Gudernes legeplads). Disse kæmpestore pæle er tydeligvis ikke First Nation ("indfødt") kunst. Jim, som er et omvandrende leksikon, kunne fortælle, at pælene var udskåret af den japanske skulptør Nuburi Toko og hans søn Shusei. De tilhører Ainu folket i Japan. Skulpturerne fortæller en historie om, hvorledes mennesker, guder og dyr deles om jorden i harmoni. De er symboler på det gode forhold mellem Burnaby og dens venskabsby Kushiro i Japan. Bag restauranten fandt vi to majestætiske Haida totempæle.
Vi fortrød, at vi ikke havde medbragt vores kikkert, for udsigten over Vancouver, Richmond, havnen og de omkringliggende bjerge er betagende. På en klar skal man kunne se over Georgia Strædet til Vancouver Island.
Under vores næste besøg i Vancouver i 2002 spiste vi igen på Horisons med Enis og Jim. Også denne gang fik vi en fortræffelig middag med udsøgte vine fra BC.
Centret rummer en række kulturelle faciliteter som et 285-sæders Theatre, et 150-sæders Recital Hall, et Studio Theatre, 6 dance studios, musikøvelsesrum, pottermagerværksteder osv. Der tilbydes et breds spektrum af kunstprogrammer for alle aldersgrupper: musik, teater, dans, maling, tegning, keramik og litteratur. Året igennem afholdes festivaller, koncerter, seminarer og workshops. Vi fik kaffe i caféen, hvor vi beundrede en udstilling af kunstværker, som var lavet af meget talentfulde unge elever.
I den vidunderlige park ligger et amfiteater med 10.000 sæder. Her afholdes festivaller og koncerter som "Symphony in the Park" og "Burnaby Blues Festival". I maj måned er der Rhododendron Festival.
I 1932 kaldte Ansgar Menigheden pastor Jørgen Nielsen fra Enumclaw, Washington. Da man nu havde en fastboende pastor, voksede behovet selvfølgelig for en kirke. I 1933 købte Ansgar Missionen en ejendom ved krydset mellem 19th Avenue og Prince Albert Street i Vancouver. I juli 1933 trak pastor Jørgen Nielsen sig pludselig tilbage, så Menigheden besluttede at indstille sine aktiviteter i Vancouver. Men så i 1935 sendte "Den danske Kirke i Udlandet" pastor Clemens Sørensen til Vancouver.
En lille gruppe mennesker samledes på den sidste dag i året 1936 på hjørnet af 19th Avenue og Prince Albert Street for at tage det første spadestik på grunden til kirken. Professor Carl Brink Christensen, som i mange år havde været en dedikeret supporter for en dansk kirke i Vancouver, tog det første spadestik. Professor C.B. Christensen havde været lærer i den danske koloni i Cape Scott på Vancouver Island. På det nye års første arbejdsdag begyndte nogle arbejdere med en kobbel heste at grave ud til kælder.
Tiderne var hårde, og mange var arbejdsløse. Man besluttede derfor at betale alle arbejdsløse $1 om dagen for at hjælpe. Somme tider kørte pastor Sørensen omkring i sin gamle Ford og forsøgte at overtale arbejdsløse til at give en hånd med til bygning af kirken. Kvinderne hjalp også til med at servere varm suppe og kaffe med hjemmebagt kage.
På dagen for rejsegildet vajede det danske flag over kirkebygningen, og professor C.B. Christensen holdt en højtidelig tale. Den 8. maj 1936 blev professor Christensens kiste båret ud fra kirken. Det var den første kirkelige handling fra den endnu ikke fuldførte kirke.
På dagen for indvielsen den 15. august 1937 samledes alle danskere i kirken, Sct Ansgar Kirken. Der var indkøbt billige køkkenstole, en stor kasse beklædt med hvidt papir udgjorde alteret, og en foreløbig prædikestol blev konstrueret. Men på trods af de manglende møbler kunne kirken anvendes til kirkelige handlinger.
Prinsesse Margrethe og prins Henrik aflagde kirken et besøg i 1967. Anledningen var, at ØK havde inviteret prinsesse Margrethe til at åbne en papirmølle på Vancouver Island. Parret landede i BC's hovedstad, Victoria på Vancouver Island den 25. september 1967. To dage senere ankom de til Vancouver, hvor der blev holdt en reception med 500 gæster på Hotel Vancouver. Lørdag den 30. september aflagde parret besøg i den danske kirke. Da de kongelige gæster var kommet ind i kirken, kom folkedansere ind med flag, som repræsenterede de mange danske organisationer. Samtidig sang koret. Prinsesse Margrethe overbragte hilsener fra "mor og far", og hun hilste på hver enkelt af de fremmødte gamle, som sad på forreste række. Jeg er sikker på, at det for mange var et af deres livs højdepunkter.
Foran kirken står den canadiske og det danske flag. På den danske flagstang er der to sølvplaketter, den ene lyder "Oct 14 1984", den anden "H.M. Queen Margrethe II and H.R.H. Prince Henrik of Denmark. Visit Vancouver, B.C. Oct 16 1991".
Som i de fleste danske kirker er der et modelskib under kirkeloftet. Faktisk er der hele to skibe. Mr. Holmgren, Vancouver donerede det første skib i 1937. Skibet, som er en fregat, blev stjålet på et tidspunkt, men efter nogen tid genanskaffet fra en marskandiser downtown Vancouver. Det andet ski blev som samlesæt doneret i 2000 af Poul Møller Hansen, Tsawwassen og samlet af Mogens Tveden, White Rock. Skibet er Fregatten Jylland, verdens længste træskib. Det danske krigsskib blev bygget i København i 1860, især kendt fra Slaget om Helgoland i 1864, en stor turistattraktion i Ebeltoft, ikke langt fra hvor vi bor.
Kirken har to orgler: i 2004 donerede Resen Kirke et pibeorgel. Det elektroniske orgel blev indkøbt i 1986. Plaketten på forsiden sider: "Dette orgel er givet af menigheden i den danske kirke til minde om de danske mænd og kvinder, som mistede livet for frihedens skyld under anden verdenskrig".
På ca halvdelen af kirkebænkene er opsat plaketter med navne. Vi undrede os over, hvad de betød, men jeg har senere fået at vide, at det er navne på de danske sogne, som bidrog til bygning af den første danske kirke i Vancouver.
Royal Visit in 1991
Dronningen kiggede på den ufærdige broderede alterdug. Hun satte sig ned, og Vera Pii viste dronningen, hvor de tre kongelige sting skulle være. Dronningen protesterede og sagde, at det ikke var den rigtige farve tråd, hun havde fået. and said that it was not the right colour of thread she had been given. "Nej", sagde Vera Pii, "men vi ønsker i fremtiden at vide, hvor Deres Majestæt lavede stingene". "Åh, jeg forstår", smilede dronningen, "Jeg er ikke altid lige kvik om morgenen". Og de tre sting blev syet med den gyldne tråd. Inden de forlod kirken, skrev dronningen og prinsen i gæstebogen.
Det er forklaringen på, hvorfor tre sting i blomsten, som skulle have været lilla, har samme gyldne farve som krydserne.
En af de første aftener i Vancouver kom min kusine Enis og hendes mand Jim og hentede os. Efter en øl (canadisk, selvfølgelig) tog vi op på Burnaby Mountain, ikke langt fra hvor Janet og Claus bor (boede). Denne bydel - som faktisk er en selvstændig by - øst for Vancouver er opkaldt efter Robert Burnaby (1828-1878), en engelsk handelsmand og en af de tidlige kolonister i området. Den er bedst kendt for Burnaby Mountain og Burnaby Lake. I Deer Lake Park ligger Burnaby Village Museum, Burnaby Art Gallery, Heritage Village og Shadbolt Kunstcenter. Mere herom senere.
Herefter fik vi en pragtfuld middag - fisk til Jim og lam til vi andre tre - i restaurant
Horizons, som ligger tæt på toppen. Jim havde bestilt bord i forvejen, og jeg vil foreslå, at du gør det samme, hvis du ønsker at spise her. Kom ikke for tidligt, da det er fantastisk at betragte solnedgangen. På vejen tilbage kørte vi helt op på toppen af Burnaby Mountain for at se det arkitektonisk smukke Simon Fraser University (SFU) med Museum of Archeology and Ethnology. SFU er bestemt et besøg værd. Det er bygget (designet) i 60'erne af den kendte arkitekt Arthur Erickson (som du har mødt, hvis du har været med os downtown Vancouver). Betonbygningerne er meget futuristiske, og en hel del science fiction film er optaget på SFU. En gang om ugen i sommerperioden øver Simon Fraser University Bag Pipe Band i parken.
Et par gange har vi besøgt Burnaby Village Museum, som er et frilandsmuseum på ca 10 hektar. Det skal forestille et snapshot af Burnaby, som den formodedes at se ud i 1925 med udklædte borgere og historiske bygninger. På særlige datoer holdes særlige events som Victoria Day, Canada Day, Labour Day og på Teddy Bear Day. Landsbyen består af mere end 30 forretninger og hjem - en kinesisk urtehandler, en skole med ét klasseværelse, en grovsmed og en isbar. De fleste af de ca 40.000 genstande er erhvervet ved donationer. Vi overværede en smed (Jeff?) vise sine færdigheder for en skoleklasse. Jeg var så heldig at få den nøgle, som smeden producerede foran vores øjne. Museet har åbent fra maj til september og igen i december. Burnaby Village Museum minder en del om "Den gamle By" i Århus.
Britt var lige ved ikke at få en tur i den vidunderlige karrusel. Vi var ikke opmærksomme på, hvornår sæsonen startede, så vi dukkede op en af de sidste dage i april. Masser af frivillige var i gang med at gøre klar til åbningen den følgende weekend, så vi fik lov til at spadsere omkring. Jeg faldt i snak med manden, som betjente karrusellen og fortalte, at vi skulle tilbage til Danmark den følgende dag, og at vi således ikke ville få vores barnebarn at se på hans smukke karrusel. Mandens hjerte løb af med ham, og han startede karussellen med det fantastiske orgel og gav Britt og Claus en meget lang tur. Imens fortalte manden mig karussellens historie. Den er lavet af C.W. Parker i Kansas i 1912. I tre rækker har den 36 heste, 3 ponier, 1 vogn og 1 kørestol. Og et meget højt spillende Wurlitzer militærorgel. I 1935 kom den til Happyland Park i Hastings Park, Vancouver. Da denne park lukkede i 1957, kom karusellen til Playland Amusement Park i Vancouver. I 1990 blev den købt og restaureret af en gruppe frivillige Friends of the Carousel, som donerede den til Burnaby. Den har været tilgængelig for offentligheden siden 1993.
Under en af vores udflugter til Burnaby besøgte vi The Shadbolt Centre for the Arts, som ligger i den smukke Deer Lake Park. Da Shadbolt Centret åbnede i 1995, modtog den Canadian Wood Councils udmærkelse "Award of Merit" for dets kreative design, som er en prægtig kombination af træ og sten. Centret har navn efter to Burnaby beboere, hvis liv har været dedikeret til kunsten, Doris og Jack Shadbolt. Jack Shadbolt (1909-1998) var en højt respekteret kunstner og en dedikeret kunstlærer. Birgit og jeg har
Den første kirke
Nu voksede behovet for en dansk kirke i Vancouver igen. Ansgar Menigheden havde ejendommet på 19th Avenue og Prince Albert Street - og dertil ca $150. Papirmursten blev fremstillet og solgt, hvilket indbragte yderligere $100. Pastor Sørensen skrev til personer, aviser og glade i Danmark og til alle danske i British Columbia for støtte.
Kristusstatuen er en kopi af den berømte statue, udarbejdet af Bertel Thorvaldsen, som står i Københavns domkirke. Den er doneret af Vigerslev Kirke. Inskriptionen under statuen lyder: "Kom til mig, alle I som er trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer ro". Den broderede alterdug er lavet af mange medlemmer af kirken. Mønstret er en delvis efterligning af alterdugen i Fåborg Kirke.
Dronningens monogram, som hun i øvrigt selv har formgivet, blev sat op over hovedindgangen i 1985. På vestvæggen er billeder af Dronningen Margrethe og Prins Henrik.
Det næste og indtil videre seneste kongelige besøg fandt sted den 16. oktober 1991. Dronning Margrethe og Prins Henrik kom på den sidste dag af deres officielle besøg i Canada. Først besøgte de Dania Home lige ved siden af kirken. Inde i kirken sad kongeparret lige ved siden af alteret i den stopfyldte kirke. Pastor Glud bød de kongelige gæster velkommen og fortalte kort om kirkens historie.
I den store sal nedenunder kirken findes en samling af gruppebilleder af alle konfirmandhold tilbage til begyndelsen af 1940'erne. Her samles menigheden efter gudstjeneste til en kop kaffe. Der er gudstjeneste på dansk 1. og 3. søndag i måneden og på engelsk de øvrige søndage samt på alle helligdage. En dag overværede vi en koncert i kirken. Et kor - så vidt jeg husker "Sons of Norway" - sang danske, norske og svenske sange. Jeg talte med en ældre mand efter koncerten og fortalte, at det var vores første besøg i kirken. Han fortalte, at han ofte kom i kirken. Hans hustru var død under en gudstjeneste året i forvejen, men han blev ved at komme regelmæssigt i kirken for trøst.
På plænen udenfor hovedindgangen står en kopi af den berømte runesten fra Jelling, Skandinaviens gamle vikingehovedstad. Harald Blåtand (940-981) rejste de monolitiske runestene udenfor sine forældres gravhøje, Gorm den Gamle og hans hustru Thyra. Indskriften på stenen lyder:
auk aft thaurui muthur sina sa
haraltr ias sar uan tanmaurk"
