Peter Wessel, AKA Tordenskjold

Den dansk-norske søhelt Peter Wessel er født den 28. oktober 1690 i Trondhjem. I 1709 bliver han optaget på Søkadetakademiet på Holmen, og allerede i 1712 får han kommando over en mindre fregat, og med den gør han livet surt for de svenske kaperfartøjer. Allerede som 25-årig bliver han adlet under navnet Tordenskjold. Han indlægger sig store fortjenester under Den Store Nordiske Krig og ender med at blive udnævnt til viceadmiral. Den 12. november 1720 dør han i Gleidingen, Nordtyskland efter en duel med oberst Jacob Axel Staël von Holstein. Kun 30 år gammel bliver han, mens hans ry vil leve evigt i Danmark og Norge.

Den Store Nordiske Krig 1700-1720

Den Store Nordiske Krig startede som en reaktion mod Sveriges stormagtsdrømme under den unge konge Karl XII (1682-1718). Rusland under Peter den Store, Sachsen-Polen under August den Stærke og Danmark under Frederik IV (1671-1730) indgår en alliance for at reducere svenskernes magt omkring Østersøen. Ruslands mål er at vinde kystlande fra Sverige for at adgang til havet. Sachsen-Polen vil tilbageerobre Livland (en del af Estland og Letland), som Sverige har erobret. Danmark-Norge håbede at vinde - helt eller delvist - de tabte områder Skåne, Halland og Blekinge mm. tilbage og også genindtage sin position som den ledende nation i Norden. Danmark føler sig også truet af den gode forbindelse mellem Sverige og hertugdømmet Holsten-Gottorp, idet de to fyrster er svogre.

Lidt utålmodigt rykker Sachsen-Polen allerede i foråret 1700 ind i Livland, mens Rusland endnu er bundet i krig mod tyrkerne. Samtidig går Danmark-Norge ind i hertugen af Holsten-Gottorps område og belejrer hans hovedfæstning Tønninghus. Karl XII samler straks en hær i Skåne for at komme sin svoger til hjælp. Desværre bliver den dansk-norske flåde af England-Holland tvunget til at blive bag Københavns søbefæstning. Det betyder, at Karl XII den 4. august 1700 kan landsætte tropper ved Humlebæk nord for København. Danmark er helt uforberedt på et angreb på hovedstaden, og Frederik IV bliver i august 1700 tvunget til at indgå fred, hvorunder han må indrømme hertugen af Holsten-Gottorp suverænitet samt betale ham 260.000 rigsdaler i krigsomkostninger. De næste 10 år holder Danmark-Norge sig ude af krigen, mens Karl XII vender sig først mod Rusland og siden mod Sachsen-Polen.

Som flere feltherrer siden har sandet, er det en dårlig ide at føre krig langt inde i Rusland midt i den russiske vinter. I vinteren 1708—1709 lider den svenske hær uhyre tab ved kulde og sult. I Poltave i juli 1709 lider svenskerne et fuldstændigt nederlag. Karl XII flygter til Tyrkiet, og hæren må overgive sig. Svenskernes medfart indgyder Frederik IV og August af Sachsen mod til igen at gribe til våben. Danskerne rykker ind i Skåne, hvis befolkning stadig følte sig som dansk, men den svenske feltherre Magnus Stenbock får tid til at samle en hær, som er den danske overlegen, og med den sejrer han i slaget ved Helsingborg den 28. februar 1710, den sidste store kamp mellem danske og svenske i Skåne.

Men lad os nu vende tilbage til min helt.

Peters barndom i Trondhjem

Peter Wessel er som nævnt født i 1690 i Trondheim i det nordligste Norge som det 14. barn i en søskendeflok på 18, 12 sønner og 6 døtre. Han lærer at læse og skrive, men er et meget aktivt barn og har problemer med at sidde stille. Faderen, Jan Wessel, er handelsmand og gift med den ti år yngre Maren Schøller. Hun har i en tidlig alder arvet sin families formue, så Wessel-familien ejer et eller flere skibe og tjener penge på landejendomme, et gæstgiveri og forskellige handelsaktiviteter. Trondhjem er en levende søfartsby med forbindelse til København og resten af Europas vigtige havne. Efter at familiens handelsskib blivet kapret af den franske flåde og store dele af familiens ejendomme går tabt i en stor ildebrand, må Tordenskjold og hans søskende lære at klare sig selv. Peter er af sine forældre udset til at skulle på latinskole, hvilket ikke passer den raske/vilde dreng særlig godt. Han vil hellere rende omkring i den travle havn, hvor han i øvrigt ofte kommer i problemer og slagsmål.

Peter Wessel tager til København

I 1704 er Frederik IV på besøg i Trondhjem, og historien (i hvert fald en af dem) vil vide, at den 14-årige Peter sniger sig ombord på kongens kortege og som blind passager rejser til København. En anden forklaring lyder, at Peters far sender sønnen til København, fordi familiens økonomi ikke længere er god. I hvert fald får Peter logi hos en ven af familien, kongelig konfessionarius Peder Jespersen. I 1706 søger Peter ind på Søakademiet, men får afslag, da holdet på 100 elever er fyldt op. I stedet vælger Peter at mønstre som skibsdreng på et dansk slaveskib.

Peter Wessel på slaveskib

Den 13. november 1706 letter slaveskibet Christianus Quintus anker og sejler mod fæstningen Christiansborg på Afrikas vestkyst. Herfra med en last af slaver mod den danske koloni Skt. Thomas i Dansk Vestindien. Det er den rute, som siden er benævnt trekantshandelen, hvor tre kontinenter samarbejder for at bringe sukker og andre amerikaske produkter på Europas borde. 12-14 millioner afrikanske slaver bliver transporteret over Atlanten under umenneskelige forhold, hvor omkring hver femte slave dør undervejs. Peter er som skibsdreng det yngste besætningsmedlem og nederst i hierarkiet. På skibet oplever han den umenneskelige behandling, som de lænkede slaver udsættes for. Levevilkårene er umenneskelige, og mange dør undervejs af sygdom og sult og mangel på vand. Af 407 slaver overlever kun 297 turen over Atlanten. Af den oprindelige besætning på 67 mand opnår kun 26 at se København igen.

De horrible vilkår ombord afskrækker ham øjensynligt ikke, for Peter tager endnu en tur på langfart. Den 17. november 1708 er Peter om bord på ØKs ostindiefarer Fridericus Quartus, da den letter fra København med kurs mod Trankebar. Han må have gjort det udmærket på turen, for han afmønstret i Bergen som 3. styrmand i juni 1710.

Peter Wessel bliver søkadet

Da Peter ankommer til København, erfarer han, at han er optaget som kadet på Søakademiet. På det tidspunkt er han fyldt 20 år og er hele seks år ældre end de yngste på holdet. Peter er en stærk ung mand, som ikke går af vejen for noget. Han er ikke udpræget boglig begavet, men lærenem, ærgerrig, selvsikker og ambitiøs, og han griber enhver chance for at komme til tops.

Under hans ophold på Søakademiet beskrives han således: "I legemlige Øvelser var han hurtig og gesvindt; Besad derhos en forunderlig Vished og Færdighed i at sigte og skyde med en Pistol og en Riffel, saa han med dette Gevæhr kunde skyde Proppen af en Boutellie, Flasken uskadt, træffe et Es paa et Kort, eller med sin Pistol-Kugle skyde et for ham holdt brændende Lys."

I juli 1711 bliver Peter udnævnt til næstkommanderende på fregatten Postillion med en besætning på 159 mand og bevæbnet med 26 kanoner, og han viser snart sit værd under patruljeringer i Skagerrak. Peter er kun 21 år, men en sådant avancement kan kun finde sted under en krig, hvor der er mangel på officerer. Få uger efter afrejsen rammes København af pesten, som dengang var en uundgåelig følge af krig, og i løbet af det følgende omkommer ca. 1/3 af byens indbyggere.

Peter Wessel får kommando over eget skib

Den norske statholder, Waldemar Løvendal har brug for en frygtløs sømand, som tør udfordre svenskerne tæt på den svenske kyst. Det er en livsfarlig opgave, men Peter melder sig og får kommandoen over eget skib, den lille snau (et lille orlogsskib), Ormen, i november 1711. Efter en solid og dristig indsats belønnes Peter Wessel med kommandoen over fregatten, Løvendals Galley, som hurtigt får tilnavnet "Kattegats skræk". Han gør sig snart bemærket langs den svenske vestkyst, hvor han opbringer adskillige fjendtlige skibe og optræder så provokerende, at svenskerne udsætter en dusør for hans pågribelse.

Hans mangel på frygt, men også mangel på respekt for autoriteter, giver ham dog en del modstandere i egne rækker. I juli 1714 stilles han for en krigsret for at have udbragt en skål med en fjendtlig kaper og at have forfulgt en overlegen modstander. Løvendals Galley patruljerer ud for Norges vestkyst, da der dukker et fremmed skib op i horisonten. Det er en langt større fregat med 28 kanoner, der har hejst det engelske flag. Peter hejser straks det hollandske flag; det er ikke unormalt at sejle under falsk flag for at se hinanden an. Pludselig affyrer det britiske skib skarpe skud efter Løvendals Galley og sætter det svenske flag. Peter giver straks ordre til at sætte det danske flag, hvorefter de to krigsskibe affyrer flere bredsider mod hinanden. I syv timer bølger kampen frem og tilbage, indtil mørket sænker sig. Da lyset igen bryder frem, fortsætter slaget. Peters ammunition er ved at slippe op, og han sender en mand over til fjendens skib for at meddele kaptajnen, at Peter Wessel vil lade ham gå fri. Desuden vil Wessel byde kaptajnen på et glas vin, hvis han kommer over. Kaptajnen siger nej tak, men tilbyder til gengæld, at Wessel kan komme over til ham til en tår. Også Wessel takker nej, og i stedet hæver de to kaptajner glassene på hver deres skib og skåler med hinanden, mens mandskaberne bryder ud i jubel. Peter vender anklagen til egen fordel og benytter lejligheden til at berette om egne bedrifter. Han frikendes og forfremmes af kongen til kaptajn. I april 1715 erobrer Peter Wessel den svenske fregat Hvide Ørn, som forsøger at stikke af. Til sidst giver svenskerne op, og sætter fregatten på grund ved siden af resten af den slagne, svenske eskadre. Wessel ser chancen for at tage alle de svenske krigsskibe og han truer med at sænke modstanderen med mus og mænd, selvom han reelt ikke har rang og beføjelser til dette. Men hans list lykkes og fjenden overgiver sig. Som belønning for erobringen modtager Peter Wessel fregatten Hvide Ørn af kongen.

Peter Wessel bliver adlet som Tordenskjold

Det kan godt være, at Peter Wessel erobrer mange af fjendens skibe, men han erobrer ikke alles hjerter. Klagerne hober sig op over hans lederskab. Søhelten uddeler ikke kun hug, skældsord og trusler til fjenden, men også til egne mænd. Opgørelser over antal døde og sårede i Wessels tjeneste overgår langt gennemsnittet hos andre kaptajner, og mange mener, at han udsætter sine mænd for unødvendigt store risici. Men han undgår at blive stillet for endnu en krigsret, og i stedet formår han igen at stille sig selv i et gunstigt lys og vinde kongens gunst. Han bliver endnu en gang forfremmet af kongen og får den 24. februar 1716 tildelt adelsnavnet "Tordenskjold". Hans våbenskjold, som ses her til højre, er opdelt i fire felter. 1. felt er en guld lynild med 4 stråler i blåt; 2. felt er en sølv ørn - en tydelig reference til fregatten Hvide Ørn; 3. felt indeholder to krydslagte guld kanoner og tre kugler (det danske løsen var affyring af tre kanonskud), og 4. felt en oprejst blå (norsk) løve med en sabel i højre forpote i guld. På hjelmen et opadvendt ørnelår i sølv, som holder en lynild mellem to flagstænger med et dansk flag under en dansk vimpel.

Slaget i Dynekilen

Slaget i Dynekilen den 27. juni - 8. juli 1716 går over i historien som Tordenskjolds største bedrift og et af de bedst kendte slag i Danmarks historie. Karl XII vil i vinteren 1715—1716 gå over Øresunds is til Sjælland, men bliver forhindret af tøvejr. I stedet beslutter han at rette angreb mod Oslo (dengang Kristiania). Hvis han kan tage Norge, vil Danmark ikke fortsat føre krig, da de dels ville mangle de dygtige norske søfolk, og dels mangle de store indtægter fra eksport af træ, fisk og tjære. Karl XII sender en flåde bestående af mindre forsyningsskibe op langs den svenske kyst på indersiden af den svenske skærgård, så de er beskyttet mod angreb fra den danske flåde. Den svenske forsyningsflåde, som ledes af kontreadmiral Olof Strömstierna, søger ly dybt inde i den smalle Dynekilen fjord.

'Tordenskjold i Dynekilen' af Carl Neumann

Men fjenden har ikke regnet med Tordenskjold, som har øjne og ører alle vegne. Han erfarer fra lokale fiskere, at Strömstierna og hans officerer har været til bryllup hele natten og sover branderten ud. Han ved også, at den svenske styrke i høj grad består af illoyale svenske fanger og soldater, som er rekrutteret i de svensk annekterede områder i Polen og Saksen. Uden godkendelse fra sin overordnede, viceadmiral Christian Carl Gabel indleder Tordenskjold et historisk overraskelsesangreb. Det er helt ekstraordinært, at der ikke afholdes krigsråd forud for det dristigste og mest risikable angreb i krigen.

Den 8. juli 1716 før solopgang begiver Tordenskjold og hans flåde op i Dynekilen fjord, medbringende bl.a. fregatten Hvide Ørn og nogle fladbundede pramme. Tordenskjold har selv kommandoen på den forreste pram. Alt går efter planen. Der åbnes voldsom ild, og fjenden tages på sengen. Allerede omkring frokosttid er de svenske styrker nedkæmpet, og Tordenskjold kan trække af sted med den svenske forsyningsflåde på 30 skibe og overdrage det store krigsbytte til den danske konge. Med dette dumdristige angreb har Tordenskjold vendt krigens udfald til dansk fordel. Men der er ingen tvivl om, at han løb en stor risiko. Dynekilen er en fem km lang og snæver fjord, som på visse strækninger kun er 100-150 meter bred. Det betyder, at svenskerne kunne have beskudt Tordenskjold fra begge sider af fjorden, og de havde en bemanding på omkring 900 mand, hvilket er langt flere, end Tordenskjold havde med sig. Tordenskjold havde alene overraskelseselementet på sin side. Men, som man siger, lykken står den kække bi!

Karl XII dør

De følgende år foretager Tordenskjold et par vovede angreb på Göteborg og Strömstad, som dog mislykkes. Karl XII lægger sig ud for den norske fæstning Fredriksten, men den 11. december 1718 bliver han ramt af en kugle i tindingen, da han iagttager fæstningen fra en løbegrav, og dermed ender den svenske krigerkonges liv. En af mine svenske venner mener, at kuglen er affyret af en af kongens egne officerer, men det står vistnok hen i det uvisse. Hans generaler rømmer straks Norge, og en svensk hær, som er trængt frem mod Trondhjem, vender også om, men bliver næsten helt ødelagt af kulde og sult under tilbagetoget.

Tordenskjold i Marstrand

I slutfasen af Den Store Nordiske Krig belejrer danskerne Marstrand med fæstningen Karlsten, ligesom man gennemfører en langvarig flådeblokade af Göteborg i foråret 1719. Tordenskjold sender en af sine kaptajner til fæstningen med tilbud om frit lejde mod overgivelse. Ellers vil Tordenskjold komme med alle sine "tusinde mænd og brænde alt ned". Tordenskjold råder dog kun over et par hundrede mand, mens der i den uindtagelige fæstning er ca. dobbelt så mange svenske soldater.

En historie, som jeg dog ikke er sikker på er autentisk, vil vide, at Tordenskjold under belejringen af Marstrand går i land forklædt som fisker for at rekognoscere. Han tilbyder sine friske fisk, men sælger ingen, fordi prisen er for høj. Han skal endda være gået om bord på et af de største svenske orlogsskibe, hvor han falbyder sine fisk - samtidig med at han holder øjne og ører vidt åbne.

Det lykkes Tordenskjold at få sine få hundrede soldater til at ligne en styrke på flere tusinde mand ved at lade dem gå i ring forbi fjendens porte - igen og igen! Fæstningens kommandant, oberst Henrich Danckwardt, tager den 26. juli 1719 hårdt presset imod Tordenskjolds "generøse" tilbud om overgivelse. Han bliver senere dømt til døden af en svensk krigsret og henrettet. Udtrykket "Tordenskjolds Soldater" stammer fra denne begivenhed.

Tordenskjolds bedrift i Marstrand bliver den sidste inden krigens afslutning, og han forfremmes til den næsthøjeste position i Søværnet: viceadmiral.

Tordenskjolds sidste rejse og død

I foråret 1720 efter afslutningen af Den Store Nordiske Krig tager Tordenskjold bopæl på Christianshavn. Jeg forestiller mig, at søhelten har haft svært ved at falde til ro i en hverdag uden krudtrøg og intense oplevelser. Det vides, at han fordriver tiden med druk og sexuelle udskejelser. Bl.a. får han et uægteskabeligt barn med en Mette Rasmusdatter. Tordenskjold får den nødstedte kvinde anbragt i et ægteskab med en hyrekusk i staden og oven i købet betaler han for brudetøj mm.

Tordenskjold lejer sig ind i en fornem købmandsgård Strandgade 6 på Christianshavn. Dengang var Strandgade kun bebygget på den ene side, således at beboerne havde uhindret adgang til deres private kajanlæg, hvortil hørte råderet over vandet i havnen. En marmortavle på muren fortæller, at "Peter Tordenskiold boede her til sin sidste rejse i 1720".

Strandgade 6 på Christianshavn, akvarel af J.L. Ridter, 1902

Huset, som jeg passerer mindst en gang om ugen, da vi bor lige i nærheden, er stadig et af bydelens smukkeste. Det blev opført i 1703 af den velhavende købmand og vinhandler Abraham Lehn. Han dør imidlertid få år senere, hvorefter købmandsgården gik i arv til sønnen af samme navn. Og det er hos den unge rigmand, at Tordenskjold finder et passende logi. Han indretter sig herskabeligt og har bl.a. en uudtømmelig vinkælder. Der bliver holdt masser af drikkegilder, og efter hver skål affyrer Tordenskjold et par hjembragte kanoner. Heldigvis går der omkring 30 år, inden Christians Kirken bliver opført mindre end 100 meter borte.

På et tidspunkt fortæller den engelske ambassadør Tordenskjold om en frøken Norris, som er god for 8.000 pund sterling. Det gør så stort indtryk på Tordenskjold, at han efterfølgende bærer et lille portræt af hende ved sit bryst.

I november 1720 tager Tordenskjold afsted i hestevogn til Tyskland sammen med sin kammertjener Christian Nielsen Kold. Formålet med turen er (vistnok) at besøge frøken Norris i Hannover. Så måske er Tordenskjold taget på frierfærd? Turen går via Augustenborg og Gottorp til Hamborg og videre til Hannover, hvor den engelske konge George I, som også er kurfyrste af Hannover, opholder sig. Muligvis har Tordenskjold haft planer om at søge orlogstjeneste i den engelske flåde.

Under sin rejse i Nordtyskland har Tordenskjold fået oplyst, at der er falskspillere i farvandet. Tordenskjold erfarer, at hans unge ven og husvært, den 19-årige Abraham Lehn, et par måneder forinden er blevet snydt i kortspil i Hamborg. Under foregivende af at ville vise den unge mand en udstoppet slange med syv hoveder, kommer et sæt spillekort på bordet i ventetiden,og det endet med, at Abraham Lehn taber en større sum.

Under et middagsselskab hos baron von Görtz i Hannover den 9. november 1720 fortæller Tordenskjold de øvrige gæster om denne hændelse, og han udbreder sig højlydt om falskspillere, der narrer penge fra ærlige unge mennesker. Den svenske oberst Jacob Axel Staël von Holstein, som er til stede, oplyser, at det er ham, der ejer det mærkværdige dyr, og han forlanger en undskyldning af Tordenskjold for beskyldninger om falskspil. Det ene ord tager det andet, og det ender med slagsmål mellem de to mænd. Det ender med, at den svenske oberst kræver satisfaktion.

Tidligt om morgenen den 12. november mødes de to duellanter, og få minutter senere ligger Danmarks beundrede søhelt døende på jorden, dræbt af et stiksår af en kårde. Da Tordenskjold var den udfordrede, var det hans ret at vælge våben. Havde han ønsket at dræbe obersten, havde han valgt pistoler, da han var en mesterlig skytte. Imidlertid vælger han af ukendte grunde kården, hvilket kommer tl at koste ham livet.

Den 3. januar 1721 bliver liget af Tordenskjold diskret transporteret hjem til Danmark i en simpel kiste, som bliver anbragt i Holmens Kirkes krypt. Dansk lov forbyder på det tidspunkt kristen bisættelse af en duellant, hvorfor Tordenskjold bliver bisat ved en natlig ceremoni i Holmens Kirke uden jordpåkastelse. Der går omkring 100 år, inden Frederik VI lader billedhuggeren Nicolai Dajon udføre en marmorsarkofag og et monument, som bliver sat op i Det store gravkapel i 1819. Den 12. november 1970 deltager Frederik i en højtidelighed i Holmens Kirke i anledning af 250 årsdagen for Tordenskjolds død. Den 28. oktober 1990 deltager Dronning Margrethe og Prins Henrik i en højtidelighed foran Tordenskjolds sarkofag på Tordenskjolds 300-års fødselsdag. Den 28. oktober 1991 nedlægger Kong Harald V af Norge en krans ved Tordenskjolds sarkofag under sit første officielle besøg i Danmark efter sin kroning. Først i 1995, 275 år efter sin død, får Tordenskjold en kristen begravelse, udført af Holmens Kirkes provst.

Tordenskjolds eftermæle

Tordenskjold bliver genstand for stor offentlig interesse, så snart hans spektakulære bedrifter bliver kendt. Allerede i 1714 udkommer den første folkevise om Peter Wessel. Efter Tordenskjolds død skriver Ludvig Holberg, som selv er født norsk, digte om Tordenskjold. Digtere som Holger Drachmann, nordmanden Jacob Breda Bull og Adam Oehlenschläger skriver om heltens liv og død. Godtfred Rode skriver en vise, "Jeg vil sjunge om en helt", som bliver en landeplage. Min mor sang ofte visen, hvis tekst du kan læse nedenfor.

En statue af Tordenskjold udført af H.V. Bissen blev stillet op udenfor Holmens Kirke i 1878; en kopi af denne står ved Vor Frues Kirke i Trondhjem.

Statue af Tordenskjold uden for Holmens Kirke, udført af H.V. Bissen (1878)

Der produceres et utal af malerier, portrætter og stik af Tordenskjold og hans bedrifter, hvoraf jeg har vist nogle af de mere seriøse i min tekst. Den bedst kendte afbildning af Tordenskjold er formentlig den tyske maler Balthasar Denners berømte portræt af Tordenskjold (1719), som har prydet vores tændstikæsker siden 1865. Lidt humoristisk er det, at den danske produktion af tændstikker i 1973 blev solgt til Sverige. Det er for resten det portræt, som indleder mit skriveri. Det originale maleri hænger på Frederiksborg Slot.

I flere hundrede år efter søheltens død florerer et hav af anekdoter og skrøner, de fleste uden baggrund og dokumentation. Jeg har selv som dreng læst adskillige kulørte romaner om Tordenskjold.

I 1925 skriver nordmanden Olav Bergersen, som selv er militærmand, den første videnskabelige Tordenskjold-biografi. Heri påviser han, at store dele af fortællingerne om Tordenskjold er baseret på udokumenterbare skrøner og vandrehistorier. Han sår dog ikke tvivl om Tordenskjolds bedrifter under krigen, men tegner et mere nuanceret billede af helten.

I 1942 kom filmen "Tordenskjold gaar i land", som er en stort anlagt historisk skildring af Tordenskjolds avancement fra løjtnant til kaptajn. Tordenskjold spilles af en af tidens mest populære skuespillere Hans Kurt. I 1993 kom musicalen "Tordenskiold", skrevet og komponeret af Adam og James Price. Filmen "Tordenskjold & Kold" fik premiere i januar 2016. Den er instrueret af Henrik Ruben Genz efter manuskript af Erlend Loe.

I 2015 udkom en en opdateret Tordenskjold-biografi, som ikke alene beskriver Tordenskjolds spændende liv, men også kritisk gennemgår de sparsomme historiske kilder og de verserende konspirationsteorier. Jeg kan varmt anbefale værket, "Peter Wessel Tordenskjold", som er skrevet af Dan H. Andersen og udgivet på Lindhardt & Ringhof 2015. Du kan evt. som jeg læse det på bibliotekets hjemmeside.

 

Jeg vil sjunge om en helt Tekst: G. Rode, dansk folkemelodi Jeg vil sjunge om en helt vidt berømt ved sund og bælt, om en herre kæk og bold, om den tapre Tordenskjold. Mens i vuggen han lå svøbt, Peder Wessel var han døbt, på fregattens skansevold fik han navnet Tordenskjold. Atten børn gik frem på rad hos hans far i Trondhjems stad, døtre seks og sønner tolv, men kun én blev Tordenskjold. Nål i hånd han havde få't, men det våben var for småt, på kanoner fik han hold. De går an, sa'e Tordenskjold. Engang på den svenske strand gik han med sin flok i land, da brød frem et rytterhold, ville fange Tordenskjold. En dragon stak hånden frem, men han trak den aldrig hjem, han ham troede i sin vold. Den gang ej, sa'e Tordenskjold Tordenskjold i søen sprang, kuglerne omkring ham sang, gennem bølgen dyb og kold svømmed Peder Tordenskjold. Tordenskjold han var polisk, gik omkring og solgte fisk, fjenden bag sin egen vold narret blev af Tordenskjold. Rask han voksed op på val fra matros til admiral. Ingen æres glimmer gold dog fordærved Tordenskjold. Skal til kamp på bølgens top dannebrog i stavnen op gid der bag dets røde fold stå en helt som Tordenskjold!

Kongesangen

I "Kong Christian stod ved højen Mast", også bare kaldet "Kong Christian", som er den ene af Danmarks to nationalsange - og den mest krigeriske - omtaler Johannes Ewald udover Christian IV de danske søhelte Niels Juel og Tordenskjold. Teksten er skrevet i 1778 til syngespillet "Fiskerne". Baggrunden er et skibsforlis ved Hornbæk i 1770'erne, hvor et skib bliver reddet af lokale fiskere, som afslår at modtage belønning på trods af deres fattigdom. Nedenfor gengives vers 3.

Kong Christian stod ved højen Mast Tekst: Johannes Ewald, 1778 O, Nordhav! glimt af Wessel brød din mørke sky! Da ty'de kæmper til dit skød, thi med ham lynte skræk og død. Fra vallen hørtes vrål, som brød den tykke sky Fra Danmark lyner Tordenskjold. Hver give sig i himlens vold, hver give sig i himlens vold, og fly!