Da jeg fyldte to år blev jeg rimelig nervøs, fordi jeg havde fordoblet min alder på kun et år. Jeg tænkte, at hvis det fortsatte, ville jeg være halvfems når jeg fyldte seks.
Da jeg var lille havde vi en sandkasse. Det var en kviksandkasse. Jeg var enebarn... eller, det blev jeg.
Det er godt, at vi har tyngdekraften, for ellers ville fuglene bare blive deropppe, når de døde. Jægerne ville blive temmelig forvirrede.
En humlebi spiser sin egen vægt hver dag. I undrer Jer måske over, hvordan den vejer sin mad. Det gør den ikke. Den spiser bare en anden humlebi.
En ven sendte mig engang et postkort med et billede af Jorden. Bagpå stod der: ”Gid du var her.”
Har du lagt mærke til, at når du stikker en kæp ned i vandet, ser det ud, som om den er bøjet. Det er derfor, jeg aldrig tager bad.
Hvis et stykke brød altid lander med smørsiden nedad, og katte altid lander på poterne, hvad sker der så hvis man binder et stykke brød fast på ryggen af en kat og smider den ud ad vinduet?
I dag fik jeg forkert nummer. Fyren i den anden ende sagde ”hallo” og jeg sagde ”hallo, må jeg tale med Jørgen?” Den anden fyr sagde: ”Øh... det tror jeg ikke... han er kun to måneder gammel.” Jeg sagde: ”Jeg kan godt vente.”
I mit hus er der en lyskontakt, der ikke laver noget. Nu og da plejede jeg at tænde og slukke for den, bare for at checke. I går ringede der en dame fra Tyskland og sagde: ”Hold så op med det!”
I mit hus har jeg malet loftbilleder af værelserne ovenpå. Så behøver jeg aldrig gå derop.
Jeg blev stoppet af politiet for at køre 70 kilometer i timen. Betjenten sagde: ”Ved du ikke at hastighedsbegrænsningen er 50 kilometer i timen?” ”Jo, hr. betjent, men jeg skal ikke køre i så lang tid.”
Jeg elsker at gå i butikker. Jeg elsker at gøre ekspedienterne tossede. Når de spørger, om der er noget de kan hjælpe med, siger jeg: ”Har I noget jeg kan lide?”. Hvis de spørger hvilken størrelse jeg bruger, siger jeg: ”Ekstra medium.”
Jeg har lavet en del abstrakte malerier på det seneste. Ekstremt abstrakte; ingen pensler, ingen maling, ingen lærred – jeg tænker bare på det.
Jeg har verdens største samlig af muslingeskaller. Jeg opbevarer den på alverdens strande. Måske har I set den?
Jeg installerede et ovenlysvindue i min lejlighed. Den ovenpå er rasende.
Jeg købte en hund den anden dag og døbte ham Sit. Det er skægt at sige: ”Kom her, Sit! Kom her, Sit!” Den blev sindssyg.
Jeg købte noget pulver-vand, men jeg ved ikke hvad jeg skal tilsætte det.
Jeg så et skilt: ”Rasteplads 3 km”. Det er temmelig stort. Mange mennesker må være ret trætte.
Jeg såede nogle fuglefrø. Så kom der en fugl op. Jeg ved ikke, hvad jeg skal give den at spise.
Jeg tog et kursus i hurtig-ventning. Nu tager det mig kun ti minutter at vente en time.
Jeg tog hen i banken og spurgte om jeg måtte låne en kop penge. ”Hvorfor det?” spurgte de. ”Jeg skal købe noget sukker,” sagde jeg.
Jeg udfyldte et skema, hvor der stod: ”I ulykkestilfælde underrettes:” Jeg skrev: ”En læge”... hvad kan min mor stille op?
Jeg var nødt til at standse min bil et øjeblik. Hjulene var blevet rundtossede.
Jeg ville slå ihjel for nobels fredspris.
Kender I det at man gynger i en gyngestol, og man gynger så langt at man næsten falder bagover, men redder sig i sidste øjeblik. Sådan har jeg det hele tiden.
Lige nu har jeg hukommelsestab og deja vu på samme tid. Jeg tror, jeg har glemt det her før.