Armod er en god skolemester.
Blandt blinde regerer en skeløjet.
Børn er fattig mands rigdom.
Den gemmer til katte, som gemmer til natte.
Det eren dristig mus, der tør gøre rede i kattens øre.
Det er for silde at råbe kat, når flæsket er ædt.
Det må være en hård Vinter, før den ene Ulv æder den anden.
Det stille vand har den dybe grund.
Drag først bjælken af dit eget øje.
Døden er ende paa visen.
En husfader skal ikke formindske men formere.
Favre ord fryder en daare.
Fedt køkken, mager arvelod.
Få have lykke, alle have døden.
Gjordt gjerning staar ikke til at ændre.
Gode venners fejl må man mærke, men ej laste.
Han gør ondt nok, som gør intet godt.
Han sadler ikke den dag han rider.
Hjemme som en muldvarp, ude som en los.
Hvo der vil æde kjernen, får knække nøden eller bryde skallen.
Hvo hønen føder, bør have ægget.
Hvor vor Herre har en kirke, har fanden et kapell.
I dag rød, i morgen død. I dag mig, i morgen dig.
Ingen profet er agtet i sit fædene land.
Ingen røg bider saa skarpt i øjene, som foragt i den stoltes hjerte.
Intet hus uden mus.
Intet stoltere paa jorden end hest og en kvinde.
Kjært barn gives mange navne.
Ladhed lønner med armod.
Last ej mig eller mine, gak først til dig og dine.
Liden tue vælter et stort læs.
Lykken hjælper de dristige.
Mand fanger kvinder med penge, narre med ros, og harer med hunde.
Morgenlatter er ofte aftengråd.
Mus drukner ej under hølæs.
Nat, kærlighed og vin er årsag til farlige ting.
Naturen gør det meste, men lægen tager lønnen.
Når bugen er fuld, da er hovedet glad.
Når hustruen vel holder hus, vokser flæsket på bjælken.
På stor velgjerning følger tit stor utak.
Sku moderen vel som vil have datteren.
Som mand findes, saa dømmes mand.
Sort svend får og hvid mø.
Visdom lider nød, når retten er død.
Ørkesløs jomfru får mange tanker.